Praktikrapport: Gyldendals ordbogsafdeling

Praktikrapport: Gyldendals ordbogsafdeling 1. Indledning I perioden primo september til ultimo december 2005 var jeg i ulønnet praktik ved Gyldendals ordbogsafdeling. I disse fire måneder kom jeg fast på afdelingen fire dage om ugen (ca. 30 timer ugentligt). Studienævnet ansøges om meritoverførsel af praktikken som afløsning for studieelementet modul V: Frit emne 2 på overbygningen i lingvistik (2001-ordningen). Modul V udgør 15 ECTS-point. I denne rapport vil jeg kort redegøre for mine forventninger forud for praktikken, for praktikstedets opbygning og arbejdsgange, for mine arbejdsområder under praktikken samt for mit faglige udbytte af praktikken. Jeg vil argumentere for at praktikopholdet har været et relevant praktisk supplement til et ellers primært teoretisk orienteret studium, og jeg vil anbefale Gyldendals ordbogsafdeling som fremtidigt praktiksted for andre studerende fra lingvistikstudiet. Bemærk venligst at indholdet af denne rapport er fortroligt af hensyn til Gyldendals ordbogsafdeling og først må offentliggøres efter d. 1. december 2006. 2. Forventninger forud for praktikopholdet I løbet af mit studium har jeg kun ganske perifert beskæftiget mig med leksikografi, men jeg har gennem længere tid haft en naturlig nysgerrighed over for ordbøgers opbygning og tilblivelse. Det faldt mig således naturligt at ansøge Gyldendals ordbogsafdeling om et praktikophold. Da jeg ingen teoretisk baggrund havde inden for leksikografi, og da jeg ikke var bekendt med arbejdsgangen i en ordbogsafdeling, havde jeg dog vanskeligt ved at opstille klare forventninger forud for praktikopholdet. Nogle af de områder der var mig uklare, var hvordan ordbogsmaterialet blev indsamlet og behandlet, indholdet af redigeringsprogrammerne, fordelingen mellem manuel og automatiseret redigering, tidshorisonten for udarbejdelse af ordbogsværker samt den præcise arbejdsdeling mellem forfattere og ordbogsredaktører. Mine forventninger til praktikopholdet drejede sig derfor mere overordnet om at få et indblik i en leksikografs arbejdsliv og om at forstå principperne for ordbogsredigering og øvrig tilblivelse af ordbøger. At jeg valgte at ansøge netop Gyldendals ordbogsafdeling om en praktikstilling, skyldes først og fremmest at Gyldendals ordbogsafdeling er landets største ordbogsafdeling. Det var derfor min forventning at jeg ville få et større indblik i forskellige typer af ordbøger og forskelllige 1

specialiseringsområder, end hvis jeg havde været beskæftiget på et forlag med færre leksikografer, eksempelvis Politikens Forlag. 3. Praktikstedet Ifølge Årsregnskabsmeddelelse 2005. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S (2006) havde Gyldendal i 2005 et gennemsnit på 409 heltidsansatte (heraf 218 medarbejdere i moderselskabet). For 2005 var Gyldendals omsætning 772 mio. kr. Forlaget er opdelt i diverse afdelinger eksempelvis Gyldendals Bogklubber, Gyldendal Akademisk, Gyldendal Uddannelse og Gyldendal Lyd. Gyldendal Fakta som indbefatter leksikonafdelingen, børnebogsafdelingen, fagbogsafdelingen samt ordbogsafdelingen. Ordbogsafdelingen tæller 8 fastansatte redaktører, en it-supporter og en testmedarbejder samt et mindre antal periodisk ansatte studentermedhjælpere. Liisa Theilgaard er afdelingschef, men påtager sig også almindeligt ordbogsarbejde, især inden for de nordiske sprog. Cand.mag. Pernile Neergaard-Dibbern og cand.mag. Lotte Follin beskæftiger sig begge med udgivelsen af engelske ordbøger, herunder også de engelske erhvervsordbøger og juridiske ordbøger. Jørgen Bonde har en baggrund inden for tysk og har været redaktør på de røde tyskordbøger, men han har også stået for en udgivelse som Storbyens Stednavne. Adam Hyllested er indoeuropæist og har beskæftiget sig med udgivelsen af bl.a. Medicinsk Ordbog og nordiske ordbøger. Cand.mag. Ulla Jensen og cand.mag. Marie Bilde Rasmussen er hovedsageligt ansvarlige for de romanske sprog, men desuden også for konvertering af ordbogsbaser. Cand.mag. Morten Winkler har, ud over særlige datalingvistiske opgaver, stået som redaktør af bl.a. Dansk-Hollandsk Ordbog (2004) og Dansk-Russisk Ordbog (2005). Afdelings it-supporter er ingeniør Rene Schrøder, som beskæftiger sig med de elektroniske udgaver af ordbøger og leksika samt med telefonisk kundesupport. Cand.mag. Torben Christiansen, der fungerede som min kontaktperson under praktikopholdet, er primært involveret i dansksprogede udgivelser såsom fremmedordbøger og retskrivningsordbogen, men han har også redigeret Gyldendals store Tysk-Dansk Ordbog (2005). Som det formodentlig fremgår af præsentationen af de ansatte, er arbejdsstrukturen på afdelingen præget af at hver ansat har sit eget særskilte ansvarsområde, som vedkommende arbejder selvstændigt med. Omend de forskellige redaktører tager hinanden med på råd og er åbne omkring deres projekter til det ugentlige redaktionsmøde, har de også en forholdsvis skarp arbejdsdeling naturligt afgrænset af sprogområderne. Gennem de senere år er Gyldendals ordbogsafdeling vokset støt i størrelse. Fra at bestå af blot 4 ansatte overtog Gyldendal primo 1999 Munksgaards ordbogsafdeling med 3 2

redaktører, og i 2004 opkøbte Gyldendal desuden rettighederne til ordbogsudgivelserne på Gads Forlag. Til sammenligning er Politikens ordbogsafdeling gået fra at være 15 ansatte (dog hovedsageligt projektansatte) i 2002 til at være 2 ansatte i 2006. Dels i kraft af opkøbet af rettigheder til Munksgaards og Gads ordbøger, dels i kraft af at flere af Gyldendals ordbogsudgivelser har en lang udgivelseshistorie bag sig, fremstår Gyldendals udgivelser p.t. som en ret broget mængde. Layoutet er forskelligt (grønne, stribede og røde ordbøger m.m.), redigeringsprogrammerne er forskellige og strukturen i ordbøgerne er uens (eksempelvis er glosserne uens). Der ligger nu et større arbejde i at gøre udgivelserne mere ensartede hvad angår struktur og layout, selvom eksempelvis layoutet af de stribede ordbøger fastholdes som et selvstændigt brand. Ved samme lejlighed er ordbogsredigeringsprogrammet ilex blevet indkøbt. I løbet af min praktikperiode blev ordbogsbaserne fra de tidligere redigeringsprogrammer konverteret til ilex, og ved denne lejlighed har ordbogsredaktørerne måttet samarbejde bl.a. for at blive enige om en fælles struktur i ordbøgerne. I denne proces skal redaktørerne tage hensyn til om den nye struktur er lingvistisk adækvat, økonomisk, konsekvent og relevant for samtlige ordbogsudgivelser. Men ud over de strengt lingvistiske hensyn er det også nødvendigt at tage hensyn til opbygningen af de tidligere ordbøger og deres grundlag, således at læsere der har været vant til en bestemt struktur i en ordbog, ikke pludselig kommer til at stå uforstående over for en nymodens og meget alternativ opbygning. Dertil kommer selvfølgelig hensynet til at der ikke foretages for vidtgående og tidskrævende ændringer i gamle ordbogsbaser ved konvertering til det nye system. I min praktikperiode stod ordbogsafdelingen altså midt i en spændende omstillingsproces. 4. Arbejdsområder Fra start blev jeg tilknyttet ordbogsredaktør Torben Christiansen, og det blev også hovedsageligt hans arbejdsområder som jeg beskæftigede mig med under praktikken. I min praktikperiode var Torben Christiansen primært optaget af følgende projekter: - opbygning af ordlister, fx stavelsesdeling, - slutfasen mod udgivelse af Gyldendals store Tysk-Dansk Ordbog (2005), - udgivelse af Gyldendals Dansk Fremmedordbog på cd-rom, - genoptryk af Gyldendals store Dansk Fremmedordbog inklusive Omvendt Fremmedordbog (2001) i bogform, - genoptryk af Gyldendals Dansk-Dansk Ordbog (1988), 3

- konvertering af eksisterende ordbogsbaser til ilex, - redigering af artikler til kommende nyudgivelser, - indsamling og arkivering af kandidater til nye opslagsord. Da jeg fulgte Torben Christiansens arbejde med de forskellige projekter, fik jeg et godt indblik i arbejdet med en ordbogs tilblivelse fra start til slut, i forskellen mellem nyudgivelse og genudgivelse af ordbøger, i forskellen mellem elektroniske og traditionelle ordbøger samt viden om hvordan man kan optimere ordbogsbaser og lette selve redigeringsprocessen. Jeg vil i de følgende underafsnit gennemgå mine arbejdsopgaver og de problemstillinger jeg kom ud for. 4.1. Ordlister Under udarbejdelsen af en ordbog er det nyttigt at arbejde på baggrund af ordlister for dermed at sikre konsekvens i sin database. Fx kan man bruge en ordliste over de største danske byer til at foretage en søgning i en ordbogsbase for at sikre sig at ingen større byer ved en tilfældighed er udeladt i ordbogen. Men ordlister kan være af mange forskellige typer med diverse formål. En af mine arbejdsopgaver var at udbygge en eksisterende mindre ordliste med stavelsesdelte ord. Formålet med en sådan liste er at kunne lave en automatisk stavelsesdeling af ord ved en sammenligning med ordets stavelsesgrænser i ordlisten. En sådan automatisk stavelsesdeling kan eksempelvis bruges til deling af ord ved linjeskift inden for en ordbogsartikel, eller for det tilfældes skyld at man ønsker at markere stavelsesdelingen af opslagsordene i en udgivelse, som det ses i Duden Die Deutsche Rechtschreibung (2004). Ordlisten over stavelsesdelinger blev udarbejdet ved at samle opslagsord fra en eksisterende ordbogsbase og dernæst indsætte stavelsesgrænser automatisk i disse ord ved hjælp af nogle enkle og grovkornede principper, eksempelvis princippet om en vokal per stavelse. Derefter var det min opgave at læse orddelingskorrektur på samtlige ord i filen ved først at markere de ord der ved den automatiske stavelsesdeling var blevet delt korrekt, og dernæst korrigere ord med ukorrekte stavelsesgrænser. Orddelingsreglerne ved linjeskift er klart definerede i Retskrivningsordbogen (2002) 15-17, men retskrivningsordbogen byder helt bevidst på flere måder at dele det samme ord, jf. nedenstående citat fra Retskrivningsordbogen (2002) 16.c. (c) Foran suffiks Eksempler på tilladte orddelinger: 4

(...) Foran suffiks der begynder med vokal: grin-agtig, bestyr-else, vid-en, fjog-et, støvsug-er, lak-ere, telefon-ere, moral-isere, dyrplag-eri, blod-ig, grev-inde, arv-ing, dyr-isk, baron-esse, kommun-isme, naz-isme. Afledninger med suffiks der begynder med en vokal, kan desuden deles efter reglerne i 17 om orddeling uafhængigt af betydningen, fx besty-relse, la-kere, kommu-nisme. Undtaget herfra er dog afledninger med suffikserne -agtig og inde. Der er altså frit valg mellem orddelingen be-sty-rel-se (orddeling før sidste konsonant) og be-styrel-se (orddeling før suffiks), afhængigt af om man følger princippet for orddeling ved betydningsbærende orddele eller princippet om orddeling uafhængigt af betydningen. Af hensyn til et ønske om konsekvens i ordlisten med stavelsesdelinger, af et pædagogisk hensyn til ordbogsbrugeren og i forhold til et stort antal korrekturlæsere kan det dog være fornuftigt at holde sig til ét simpelt princip ved orddeling. Derfor blev det besluttet at ordlisten i tilfælde med to forskellige muligheder for orddelingen skulle følge princippet om orddeling uafhængigt af betydningen, altså be-sty-rel-se og ikke be-styr-el-se. Orddelingen af fremmedord og fremmede stednavne voldte også problemer. En af de almindelige retningslinjer fra 15.3. i Retskrivningsordbogen (2002) lyder således: (3) KONSONANTFORBINDELSER (a) Sidst på linjen Et ord må ikke deles sådan at der sidst på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som er usædvanlig eller aldrig forekommer sidst i et ord. Følgende orddelinger er altså ikke korrekte:»forvitr-ing«,»hatt-en«,»parall-elle«,»supp-leant«. (b) Først på linjen Et ord må ikke deles sådan at der først på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som er usædvanlig eller aldrig forekommer først i et ord. Følgende orddelinger er altså ikke korrekte:»checken«,»ho-psa«,»sa-nger«,»su-pplere«. Ovennævnte princip om ikke at få en usædvanlig konsonantforbindelse finalt eller initialt på en linje, gælder dog ikke til alle tider og er især problematisk ved orddeling af fremmedord. 17 tager til dels højde for problemerne ved orddeling af fremmedord med usædvanlige konsonantforbindelser som det fremgår af følgende citat fra Retskrivningsordbogen (2002), 17.2.b: Konsonantforbindelserne ch, ck, dh, gh, sc, sch, sh og sj deles ikke når konsonanterne hører til samme stavelse. 5

Dette princip betyder at man kan dele check-en, bro-chen, bol-sje mv., men alligevel er orddelingen af hacke stadig problematisk. 17.2.b opfordrer til ikke at skille ck ad, da de tilhører samme stavelse *hac-ke, og *ha-cke går heller ikke an da ck ikke findes initialt, jf. det ukorrekte i at foretage orddelingen *che-cken ifølge 15.3.b. Den eneste mulighed er orddelingen hack-e, og i så fald får man et umotiveret e tilovers til slut. Også andre typer af fremmedord kan volde problemer ved orddeling, fx fremmedord med vokalforbindelser der udtales som én vokal. Sådanne vokalforbindelser skal som udgangspunkt ikke deles, og ei henholdsvis ie i weiss-bier skal derfor ikke deles. Til gengæld kan software deles mellem a og e (softwa-re), da strukturen i software minder om strukturen i et dansk ord som tørvare og derfor deles efter samme princip. Fremmede proprier er en helt særlig udfordring ved orddeling. Igen opstår spørgsmålet om man skal dele ordene som hvis de havde været danske, eller om man skal tage særligt hensyn til strukturen for ordenes originalsprog og eventuelle orddelingsprincipper på originalsproget. Hvis man skal tage hensyn til at dele ordet naturligt i forhold til originalsproget, skal man naturligvis også kende til betydningen af stednavnet på det fremmede sprog for at vide om man deler Su eroy og Vagár som Su e-roy og Va-gár eller som Su er-oy og Vag-ár. Hvis der indgår en vokalforbindelse i stednavnet er det vigtigt at kende til udtalen af ordet. Hvis vokalforbindelsen udtales som en diftong, skal der ikke deles mellem vokalerne. Særligt besværligt bliver det hvis stednavnet har én udtale på dansk og en anden på originalsproget, for hvilken udtale skal man så lave orddelingen efter? Problematiske stednavne i denne sammenhæng er ord som Guinea, São Paolo og Kangerlussuaq. Ved orddelingen af fremmede stednavne optræder konsonantforbindelser som vi ikke kender fra dansk, fx kh som i Kasahk-stan. Sådanne konsantforbindelser er uundgåelige selvom de går imod 15.3, så her må man lave ad hoc-regler. 4.2. Gyldendals store Tysk-Dansk Ordbog Op til udgivelsen af Gyldendals store Tysk-Dansk Ordbog ultimo december 2005 bistod jeg med at læse orddelingskorrektur på tyske og danske ord i den 2.125 sider store ordbog. Størstedelen af redigeringsarbejdet med ordbogen var færdiggjort umiddelbart før mit praktikophold hvorfor jeg kun oplevede den sidste fase af arbejdet med ordbogen. I forbindelse med lancering af ordbogens udgivelse fandt jeg adresser på tidsskrifter og nyhedsbreve hvor Gyldendal Marketing kunne købe 6

spalteplads til annoncer, og jeg deltog sammen med Torben Christiansen i et møde med en marketingmedarbejder vedrørende lanceringen af ordbogen. Derudover fulgte jeg med i kontakten til trykkeriet og overvejelser vedrørende orddeling og opstilling. Jeg læste desuden korrektur på blåkopien af ordbogen. 4.3. Genoptryk af ordbøger I løbet af min praktikperiode var Torben Christiansen beskæftiget med genoptryk af to ordbøger: Gyldendals store Fremmedordbog (papirbog) samt Gyldendals Dansk-Dansk (ligeledes papirbog). I denne forbindelse blev småfejl fra sidste oplag ændret, og kolofonen blev ajourført. Der blev igen læst korrektur på blåkopien for at sikre at alle sider var med og stod i den rigtige rækkefølge. 4.4. Elektroniske ordbøger Inden for de seneste år er Gyldendal begyndt at udgive elektroniske versioner af sine mest populære ordbøger. De elektroniske ordbøger (e-bøger) og de originale papirbøger (også kaldet p-bøger) er bygget på de samme ordbogsbaser, men med e-bøgerne åbnes mulighederne for nye søgemuligheder og en udvidet brugerflade. Eksempelvis kan man forestille sig at den originale ordbogsbase suppleres med oplysninger om bøjning, grammatik, kollokationer, etymologi, ordsprog osv. Sådanne oplysninger er der kun begrænset plads til i p-bøgerne, men i e-bøgerne vil brugeren kunne vælge disse oplysninger til og fra uden at blive kvalt i uoverskuelige mængder af information. E-ordbøgerne kan også tilpasses særlige grupper af brugere, eksempelvis svage stavere. Under mit praktikophold arbejdede jeg med en liste over fejlstavninger, fx sjampanje, champanje og sjampagne, schampange for opslagsordet champagne. En sådan ordliste med fejlstavninger kan inkorporeres i e-bøger således at brugeren ved et opslag på det fejlstavede ord schampange ledes hen til det korrekte opslagsord champagne. Ud over (overlagt!) at generere nye fejlstavninger arbejdede jeg med at kvalitetsteste to eksisterende programmers evne til at finde frem til det korrekte opslagsord ud fra en fejlstavet indtastning. Jeg læste desuden korrektur på cd-rom-udgaven af Dansk Fremmedordbog (2006). Korrekturlæsningen af denne e-bog var især fokuseret på om søgningsmulighederne var fungerede rigtigt, og om specialtegn stod korrekt. 4.5. Konvertering af ordbogsdatabaser Ved omlægningen til det nye redigeringsprogram ilex har der været behov for at konvertere alle ordbogsafdelingens eksisterende ordbogsdatabaser. Det har også været nødvendigt at konvertere 7

ordbogsfiler som forfattere måtte have skrevet i gængse tekstbehandlingsprogrammer, fx i Word. Jeg var ikke involveret i selve konverteringen, men jeg arbejdede senere med at rette fejl i de nyligt konverterede filer, og jeg fik herved et indblik i hvilke fordele der ligger i et redigeringsprogram som ilex frem for de tidligere redigeringsprogrammer og især frem for almindelige tekstbehandlingsprogrammer. I ilex har alle ordbogsartikler en hierarkisk struktur, og der kan foretages søgninger ved hjælp af regulære udtryk. ILEX giver gode muligheder for at søge på tværs af ordbogsartikler og eksempelvis søge på artikler med samme struktur i stedet for blot at søge på artikler med samme tekstmæssige indhold. Således giver ilex gode muligheder for at ensrette strukturerne for alle Gyldendals ordbøger. Hvor ordbøgerne hidtil har båret præg af at være redigeret af forskellige redaktører med forskellige holdninger til hvordan en ordbogs struktur bør være, har redaktørerne med indførelsen af ilex skullet blive grundlæggende enige om en fælles linje for alle ordbøgers opbygning. En sådan ensretning burde lette brugerens arbejde med at orientere sig i en ny ordbog hvis brugeren i forvejen kender andre af Gyldendals ordbøger. Også emnebetegnelser og forkortelser kan ensrettes for alle ordbøger, så brugeren eksempelvis ikke kommer i tvivl om hvorvidt forkortelsen fk. står for fælleskøn (som i fx Gyldendals Retskrivningsordbog (2001)) eller for forkortelse (som i fx Gyldendals Dansk-Engelsk Ordbog (1995)). Med ilex er der også mulighed for at flere medarbejdere arbejder i den samme base på samme tidspunkt, selvom de ikke fysisk befinder sig samme sted. I løbet af praktikperioden arbejdede jeg på to projekter i ilex. Det ene projekt vedrørte en dansk-spansk ordbogsdatabase redigeret af Ulla Jensen, og det andet projekt drejede sig om en ordbogsdatabase for et skandinavisk sprog redigeret af Adam Hyllested. Den dansk-spanske database var blevet konverteret til ilex, men da det drejede sig om en ældre database stemte den ikke overens med de seneste danske retskrivningsændringer. Jeg skulle derfor søge efter ord 1) hvis stavning var blevet ændret, fx fråds, 2) hvor en dobbeltform var udgået, fx linie, 3) hvor en alternativ bøjningsform var udgået, fx budet, og 4) hvor en bøjningsform var ændret, fx mindmappen. Jeg søgte ved hjælp af regulære udtryk, men der lå en del manuelt arbejde i at foretage selve ændringerne. I ilex var det muligt at indskrænke søgningen så jeg kun søgte på de dele af en artikel hvor der stod danske ord. Min anden opgave som involverede ilex, omhandlede en tosproget ordbogsdatabase for et skandinavisk sprog. Databasen var skabt ud fra en konverteret Word-fil, og det var nemmere at bevare overblikket over databasen i ilex. Jeg fik til opgave at tjekke de morfologiske oplysninger for en række danske ord. Her kunne jeg igen lave en søgning der frasorterede ikke- 8

danske ord og kun søgte på opslagsordet. Fejlagtige oplysninger om danske ords morfologi rettede jeg manuelt. 4.6. Redigering af nye artikler En stor del af Torben Christiansens tid går med at redigere nye ordbogsartikler tilsendt fra forskellige forfattere, dvs. at kvalitetssikre artiklerne og sikre at de er i overensstemmelse med redaktionsreglerne. Jeg bistod Torben Christiansen med at redigere visse af artiklerne, og jeg lærte en del ved at kigge over skulderen og spørge ind til redigeringsprincipperne. Jeg fik et indblik i de forskellige hensyn man skal tage ved redigering af artikler, fx ordbogens størrelse, brugervenlighed og konsekvens i forhold til eksisterende ordbøgers opbygning. Ud over at redigere gængse ordbogsartikler hjalp jeg med at redigere en række sprogbokse. Sprogboksene er kortfattede artikler som kan hjælpe ordbogsbrugeren til at skrive korrekt dansk, og de kan placeres ved særligt drilske opslagsord. Eksempelvis kan brugeren være i tvivl om hvorvidt hun skal skrive udenfor eller uden for, og sprogboksen kan forklare forskellen mellem de to udtryk og supplere med eksempelsætninger. Redigeringen af sprogboksene adskilte sig klart fra redigeringen af de gængse ordbogsartikler, da sprogboksene har et mere indlæringsmæssigt sigte og en helt anden form. Det var især vigtigt at gøre sproget i sprogboksene mindre akademisk og benytte så få grammatiske termer som man kunne slippe af sted med. Desuden skulle sprogboksene være kortfattede, og eksempelsætningerne skulle være så generelle som muligt. 4.7. Arkivering af kandidater til nye opslagsord. Gyldendals ordbogsafdeling arbejder løbende med at indsamle nye ord med henblik på at opdatere ordbøgerne til en nutidig sprogbrug. Kandidaterne til nye ord kommer primært fra korpussamlinger og fra ordbogsmedarbejdernes egne observationer, fx gennem avislæsning. Ordene indsamles med belæg fra kilden (fx et avisudklip), og desuden indtastes oplysninger om ordet i en database. Oplysningerne berører ordets bøjning (hvis bøjningen kendes med sikkerhed), oplysninger om frekvens i korpusser og på Google, etymologiske oplysninger samt oplysninger om eventuelle særlige forhold omkring ordet, dets brug og betydning. Informationen om frekvens kan være en hjælp til at afgøre om ordet skal optages som opslagsord. Hvor frekvent ordet bør være, afhænger bl.a. af det samlede antal opslagsord i den ordbog man søger nye opslagsord til. Gyldendals Retskrivningsordbog (2001) rummer eksempelvis over 85.000 opslagsord, mens Gyldendals Dansk-Dansk Ordbog (1997) blot har 42.000 opslagsord. 9

Oplysninger om frekvens er dog ikke det eneste der afgør om et ord medtages i en ordbog. Også ordbogens brugsområde, en særlig svær stavning, en afvigende morfologi og udvalget af sammensætninger med ordet kan være afgørende for om ordet udvælges til optagelse. Desuden kan det være farligt at lade ordets hyppighed i et korpus eller på Google være afgørende for om det vurderes som egnet. Hovedparten af de tekster der publiceres på Google er af en særlig type (eller måske snarere af mange særlige typer). Selvom diverse typer skriftligt materiale publiceres på internettet (fx weblogs, madopskrifter og gamle kirkebøger), vil der alligevel være en overvægt af firmahjemmesider og computerrelaterede hjemmesider. Derfor er ord der vedrører salg, computere og teknik ofte højt placeret. En anden usikkerhed ved Google er at frekvensen på Google ændrer sig fra måned til måned nogle gange meget drastisk. Når alt kommer til alt kan Google dog være et nyttigt værktøj til at give en fornemmelse af et ords brug, bøjning, udbredelse og betydning. Som det fremgår af det følgende eksempel kan man risikere at blive vildledt hvis man fokuserer overdrevent på Google-frekvenser. I juni 2006 var der 937.000 hits på de indbringende afbudsrejser, mens der kun var 1.030 hits på de knapt så indbringende blyantspidsere. Det computerrelaterede ord genvejstast var repræsenteret med 146.000 hits. Alligevel ville det ikke være fornuftigt at slette blyantspidser som opslagsord til fordel for afbudsrejse eller genvejstast. Blyantspidser tilhører nok et domæne som der ikke skriver meget om på internettet, men det er dog et ord der forekommer i daglig tale og eksempelvis kunne forekomme i en dansk stil. Desuden findes spidser ikke som opslagsord i Gyldendals Retskrivningsordbog (2001), så man kan ikke slå sammensætningsleddene op hver for sig modsat genvejstast og afbudsrejse hvortil både genvej, tast, afbud og rejse findes som opslagsord. Endelig er der det særlige forhold ved blyantspidser at ordet har en alternativ staveform, blyantsspidser. Der er derfor mange argumenter for at blyantspidser bør optræde som et selvstændigt opslagsord, mens det er mere tvivlsomt om genvejstast og afbudsrejse bør have egen indgang i en ordbog. Det er vigtigt at være konsekvent ved optagelsen af nye ord idet man bør behandle domæner bevidst. Et noget fortænkt eksempel ville være at en meget frekvensfikseret ordbogsredaktør medtog fredag men ikke tirsdag som opslagsord i en ordbog, fordi fredag er mere end tre gange så hyppigt forekommende på Google. Ved arkiveringen af kandidater til nye opslagsord blev det noteret hvilke ordbøger ordene kunne være egnede til, fx Gyldendals Retskrivningsordbog eller en af fremmedordbøgerne. I forbindelse med nye fremmedord var det vigtigt at tjekke oplysninger om betydning i fagbøger eller 10

hos fagkyndige, og det var i nogle tilfælde nødvendigt at kontakte Dansk Sprognævn med henblik på oplysninger om retstavning af nye fremmedord. 4.8. Øvrige arbejdsopgaver Ud over de ovennævnte arbejdsopgaver udførte jeg forskellige småopgaver. Eksempelvis hjalp jeg med at læse korrektur på computergenereret lydskrift, jeg indsamlede antonymer til en database, og jeg lavede enkelte små praktiske opgaver som renskrivning af dokumenter og udsendelse af breve og bøger til forfattere. I det hele taget har jeg fulgt med i hvad der skete på afdelingen og fået et indblik i hvad de forskellige medarbejdere har af arbejdsopgaver og problemstillinger i deres daglige arbejde. 5. Relevans i forhold til studiet Mit praktikophold ved ordbogsafdelingen gav nye perspektiver på mit lingvistikstudium. Mange af de områder af lingvistikken som jeg hidtil kun havde beskæftiget mig med rent teoretisk, skulle nu også behandles praktisk. Det var især områder af lingvistikken som leksikografi, morfologi, fonetik, logopædi, sprognormer, sprogfornyelse, semantik og korpuslingvistik der viste sig relevante for arbejdet i ordbogsafdelingen. Nogle diskussioner som jeg hidtil havde anset for at være af meget teoretisk karakter viste sig nu også at have en praktisk værdi. Eksempelvis kunne forskellen på afledte ord og sammensatte ord vise sig at have betydning for hvordan ordet opføres i en database, og i sidste ende om det medtages i en ordbog, samt hvor i ordbogen det skal anbringes. Selvom jeg på mange områder fandt at mit studium på lingvistik gav mig basale redskaber til at forstå arbejdsgangen på ordbogsafdelingen, var der også områder som jeg ikke havde et særligt kendskab til via lingvistikstudiet, bl.a. formidling på brugerniveau og programmering. Arbejdet i ordbogsafdelingen har rejst en del problemstillinger og overvejelser relateret til kommerciel leksikografi, fx hensyntagen til ordbogsbrugeren, til faglig integritet, til almen overskuelighed, til trykkeriet, til marketing, til øvrige medarbejdere, til strukturen og indholdet i øvrige udgivelser, til format, til deadlines og til økonomi. Mange af disse faktorer er ikke pensum for lingvistikstuderende, og det har derfor været spændende at se hvordan ordbogsredaktørerne takler opgaven med at være kommercielle uden at gå på kompromis med den faglige integritet. 11

6. Anbefalinger For det første kan jeg i høj grad anbefale et semesters praktik på overbygningen på lingvistik. Det har givet mig perspektiv på min uddannelse, det har været en god afveksling fra studiet og det har givet mig et indblik i, hvad lingvister kan lave på en arbejdsplads. Dernæst kan jeg klart anbefale interesserede studerende at indgå en praktikaftale med Gyldendals ordbogsafdeling. Jeg følte mig meget velkommen på afdelingen, og medarbejderne var imødekommende og flinke til at svare på alle mine spørgsmål og fortælle om deres arbejde. I det hele taget oplevede jeg et dejligt og inspirerende arbejdsmiljø. Arbejdsopgaverne svingede en del i spændingsgrad. I nogle perioder er der meget arbejde som er manuelt og tidskrævende fx når der skal læses korrektur. Men også redaktørerne foretager samme type rutinearbejde en del af deres arbejdstid. Hovedparten af opgaverne på ordbogsafdelingen var dog fagligt udfordrende, der var altid opgaver til mig som praktikant, og jeg blev aldrig bedt om at brygge kaffe eller tømme skraldespande! Det var givtigt for mig at komme på ordbogsafdelingen hele fire dage om ugen, og de mange arbejdsdage betød at jeg ikke blot følte mig som ugens gæst, men fik en mere reel fornemmelse af hvordan det er at arbejde dagligt på Gyldendals ordbogsafdeling. Jeg bad ikke om at deltage i de ugentlige redaktionsmøder, men ved eftertanke kunne det måske også have været nyttigt at deltage i sådanne møder for at få en idé om hvad de medarbejdere foretog sig som ikke sad på samme gang som mig, og som jeg måske ikke fik nået at snakke så meget med i ugens løb. Ved praktikperiodens start havde jeg en meget løs idé om arbejdsgangen på ordbogsafdelingen, og det var derfor ret svært for både mig og Torben Christiansen at vide hvilke arbejdsopgaver jeg kunne påtage mig. Jeg kan anbefale kommende praktikanter at sætte sig godt ind i praktikstedet og bruge tid på at nå frem til et konkret forslag til hvad man skal lave som praktikant i løbet af praktikperioden. Efter praktikperiodens udløb fortsatte jeg som studentermedhjælp på ordbogsafdelingen, og jeg skrev en opgave (7.5 ECTS) relateret til et ordbogsprojekt. Det var en god oplevelse at skulle formulere sig skriftligt og teoretisk om en praktisk problemstilling fra ordbogsafdelingen. Dog ville det sandsynligvis have været endnu bedre hvis jeg havde skrevet den pågældende opgave i løbet af min praktikperiode hvor jeg kom hyppigt på afdelingen, og ved nærmere eftertanke kunne jeg i praktikperioden have haft glæde af at have et eget projekt. Jeg vil derfor anbefale at man kombinerer et praktikophold med en selvstændig skriftlig opgave som man fx finder frem til efter den første måneds tid i samråd med sin praktikvejleder på stedet. 12

7. Litteraturliste Axelsen, Jens et al. (2001) Retskrivningsordbog, 2. udgave, 1. oplag, København: Gyldendal. Bergstrøm-Nielsen, Henrik et al. (2005) Tysk-Dansk Ordbog, København: Gyldendal. Christiansen, Torben (2006) Fra redaktørens værksted om færdigredigeringen af stor Tysk-Dansk Ordbog, i Inger Schoonderbeek Hansen og Liisa Theilgaard (red.) (2006) LEDA-Nyt nr. 41. (pp. 9-14) Dansk Sprognævn (2002) Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2. oplag, København: Alinea A/S Aschehoug A/S. Dissing, Børge og Sigrid Helles (1988) Dansk-Dansk Ordbog, København: Gyldendal. Duden Die Deutsche Rechtschreibung (2004) Bibliographisches Institut & F.A. Brockhaus AG. Harrit, Jørgen og Elena Krasnova (2005) Dansk-Russisk Ordbog, København: Gyldendal. Möller, Gitte et al. (2004) Dansk-Hollandsk Ordbog, København: Gyldendal. Årsregnskabsmeddelelse 2005. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S (2006) Fra websiden http://www.gyldendal.dk/webapp/wcs/stores/servlet/stockholderview?catalogid=10002&storeid=1 0001&langId=1000&page=stk&pageType=2 13