En kritik af forbrugerskabt indhold og web 2.0

FuCk ForbrugerNe En kritik af forbrugerskabt indhold og web 2.0

Idé: Mari-Louise Jonsson, strategisk chef Tekst: Signe Kromann, planner, og Mari-Louise Jonsson, strategisk chef Illustrationer: Stine Spedsbjerg, tekstforfatter Art Direction: Lars Simonsen, senior art director

Nok er nok.

Der er ved at ske noget nyt. Efter i mange år at have fået tudet ørerne fulde af, at forbrugerskabt indhold er det eneste, som dur, er forbrugerne blevet lidt trætte. Trætte af at skulle gøre alting selv. Trætte af at skulle vide alting selv. Eller trætte af ikke at kunne finde faktuel, professionel viden. Og derfor er der en efterspørgsel i gang efter brands, der selv designer deres produkter; brands, der selv tør stå ved deres holdninger, og brands, der selv indtager ekspertrollen. Det forbrugerskabte indhold, involverings-hypen og web 2.0 har været fedt og spændende og oplagt. Men alting har en grænse. Og der er ved at gå forblændelse, overmætning og en smule hjernevask i den. Man kan med andre ord sige, at det i stedet er på tide at blive voksen. Det er på tide at slappe lidt af og finde ind til kernen og den egentlige relevans. Som det ser ud lige nu, kan man inddele brands i tre grupper: Den første gruppe har virkelig forstået at bruge det forbrugerskabte indhold og web 2.0 på en god, interessant og relevant måde, så alle får noget ud af det. Det er en svær disciplin, men nogle har fattet gamet og fået gang i biksen denne vej. Den anden gruppe har hørt, at man skal skabe dialog, engagere forbrugerne og involvere dem. De er gået i gang med det rundt omkring, men mest af alt fordi det er smart, og fordi andre gør det. Her ender det ofte med et irrelevant indhold, ligegyldige sites og lave succesrater. Den tredje gruppe af brands er aldrig nået videre end til web 1.0. De gør, hvad de plejer, uden helt at forholde sig til den forandrede virkelighed. Alle må de dog på et tidspunkt erkende, at mængden af forbrugerskabt indhold har nået så hysteriske højder, at mange brands har mistet selvsikkerheden og troen på, at dét, de selv kan, er godt. Pludselig er alle forbrugeres deltagelse bedre end deres egen.

NOK ER NOK Og pludselig sidder der en masse håbefulde brands og venter forgæves på, at en eller anden amatør skriver eller skaber noget rigtig godt inde på deres site. Og det er da egentlig en mærkelig måde at brande sig selv på? Vi tror, at det er på tide at indse, at nogle mennesker er bedre til at udføre jobbet end andre. Det er på tide at erkende, at kvalitet og kvantitet ikke altid hænger sammen. Alting møder på et tidspunkt sin modpol. Det er historiens arketypiske figur. Og vi er lige midt i en tid, hvor det forbrugerskabte indhold og web 2.0 møder modstand. Begreberne er hammerstærke og vil helt sikkert fortsætte mange år endnu, men det vil ske sammen med deres modsætninger og på nye måder. For lad os få det på det rene: Bogen handler ikke om de store brands, der med enorme budgetter i ryggen anvender forbrugerskabt indhold og web 2.0 rigtig godt. Bogen er derimod en kritik af den bevidstløse brug af forbrugerskabt indhold og web 2.0. Bogen handler om de sfærer og områder, hvor det forbrugerskabte indhold og web 2.0 har gjort skade. Bogen handler om, hvad der sker, når man frasiger sig ansvaret, og når menigmand bliver ekspert på hvad som helst. Bogen handler om, hvordan en megatrend kan forføre brands til at gå uhensigtsmæssige veje i deres markedsføring. Men denne bog handler heldigvis også om, hvordan nogle brands alligevel og på trods tør påtage sig et ekspertansvar, og hvordan det at gå mod strømmen nogle gange kan være den bedste løsning. God læselyst. 7

INDHOLD Sandheden forsvinder. Informationer, der manipulerer Wikipedia forbyder Scientology... 20 Når nazister skaber informationen... 21 Godwin s Law... 22 Bush stod bag 9/11... 23 Michael Jackson er død og det er Britney Spears, Harrison Ford og Jeff Goldblum også... 25 Skjult markedsføring Ray-Ban: Kan du gætte, hvem jeg er?... 30 Mini gør oprør... 31 Sponsorerede samtaler... 32 Sponsorerede samtaler ja tak... 33 Sponsorerede samtaler nej tak... 35 Venner, der lyver er pissetræt af ubarberede bæversvesker... 38 Don t date him, girl!... 39 Køb venner til Facebook... 41 Etik eller junglelov Big Brother på speed... 44 women eating pussy... 45 VisitDenmarks moralske flop... 46 9

Amatørhelvedet. Design it yourself Design din egen død... 54 Fedt eller udvandet?... 55 Min mening er allervigtigst Hvem er cremekonge?... 60 Forbrugere forklædt som Bogart... 61 Facebook-forfatterne... 62 The Fred Channel... 63 Når forbrugerne skaber reklame ViTrue starter samtaler... 66 Burger King tager forbrugernes mødom... 67 Skittles: Al magt til forbrugerne... 68 Privatliv 2.0. Når nettet er en skriftestol... 75 Obama advarer mod Facebook... 76 Mit lille liv er SÅ spændende... 77

Fra flokdyr til førerhund. Ekspert i sublim service... 82 Opgør med Wikipedia... 83 Modebranchen er aldrig røget med på web 2.0-bølgen... 84 Populære nicher på et ellers håbløst marked... 85 Professionel hjælp til gør-det-selv-folket... 86 Eksperternes YouTube... 87 Web-tv som ekspertformidler... 88 Guidance. Not guesswork... 89 Forenkling er forædling. Ét brød, that s it... 94 Jo bedre ekspert du er, jo dyrere kan du sælge din vare... 95 Når én telefon gør det ud for 100... 96 Will it blend?... 97 The Google killer... 98 The everlasting pink Duracell bunny... 99 Eksperter valgt med omhu. McDonaldsMoms... 104 Vejen til kultstatus... 105 TÆNK dig om... 106 The Guardian som modig first mover... 107 En ny begyndelse. 11

Sandheden forsvinder.

You can t handle the truth! Jack Nicholson i filmen A Few Good Men.

SANDHEDEN FORSVINDER Der er ikke noget at sige til, at der kommer en modreaktion mod det forbrugerskabte indhold og en tilbagevendende søgen efter ekspertviden og sandhed for som det ser ud nu, kan alle komme til orde alle vegne, og sandheden bliver derfor diffus. ALT er med andre ord filterfrit. Og det gør det svært at se forskellen mellem læser og forfatter, politiker og spindoktor, kunst og reklame, amatør og ekspert. Troværdigheden i den information, vi modtager, bliver kort sagt en usikker størrelse. Og det bliver ikke nemmere af, at f.eks. 1 % af brugerne på Wikipedia skaber 50 % af indholdet. Eller når det kommer frem, at store dele af de såkaldte forbrugerskabte anmeldelser på Amazon er skabt af forlaget eller forfatteren selv. Så er der efter vores mening grund til bekymring. Især når 93 % af forbrugerne er tilbøjelige til at starte en købsproces på et website på grund af anmeldelser. Det er skræmmende, men de mange fakta taler for sig selv. Og de viser med al ønskelig tydelighed bagsiden af inflationen i forbrugermagten. Vi aner ikke, om det er en løgner, en amatør eller en sand ekspert, der taler. Og det værste er, at det er op til os selv at finde vej i denne jungle af manipulation, løgne og overdrivelser for måske at finde frem til sandheden. I dette kapitel dykker vi ned i fire områder, hvor sandheden enten er forsvundet eller blevet gemt væk i den nye forbrugerskabte virkelighed. Det første handler om manipuleret information, det andet handler om skjult markedsføring, det tredje tager fat i vennekredsen, og til sidst runder vi af med etikken, som mange steder lever et hårdt liv i dag. The fact that two plus two equals four is written in the stars. But Wikipedia suggests a different theory of truth... If the community changes its mind and decides that two plus two equals five, then two plus two equals five. Marshall Poe, amerikansk historiker og forfatter. 15

SANDHEDEN FORSVINDER Informationer, der manipulerer Informationer suser rundt på nettet, og det kan som bruger være utroligt svært at finde de rigtige svar. De fleste ved måske nok, at viden på Wikipedia skal tages med et gran salt. Eller at en video på YouTube er konstrueret kunstigt. Men der er mange eksempler på, at vi ikke ved det, og at informationerne er taget for gode varer og spreder et forkert billede af virkeligheden som ringe i vandet. Når det går op for én, at store virksomheder har medarbejdere ansat til at give og skrive det rigtige billede af virksomheden på Wikipedia og løbende fjerner forkerte links, er fakta i hvert fald til diskussion. Som da et link til den McDonald s-kritiske bog Fast Food Nation af Eric Schlosser belejligt forsvandt fra McDonald s wiki-side, eller da Walmart slettede et afsnit om underbetaling, som virksomheden ellers er kendt for. Eller at det er nået dertil, at man må opfinde online-farvekodeprogrammer for troværdighed, som datalogen Luca de Alfaro har gjort til netop Wikipedia. Farvekoden er baseret på redigeringshistorikken i artiklen. Jo længere tid en tekst får lov at stå, jo mere troværdighed tildeles den, og des mindre farve får den. Hvorimod en tekst med mørk orange ikke skal tages for gode varer i dette system. Det er tankevækkende, at der er behov for at opfinde sådanne programmer i det gode gamle informationssamfund. Vi har altid løjet, manipuleret, forført, lavet sjov og fejet informationer ind under gulvtæppet. Det er der absolut intet nyt i. Det nye er de mange kanaler, som vi kan gøre det igennem og den måde, hvorpå vi som forbrugere tager informationen til os og opfatter det som sandhed. 17

Wikipedia forbyder Scientology Det offentlige onlineopslagsværk Wikipedia har nu for første gang forbudt en hel organisation. Man har tidligere forbudt enkeltstående medlemmer, der har skrevet indlæg for at fremme deres egne interesser, men denne gang er det alle Scientologys medlemmer og dertilhørende IP-numre, der forbydes adgang til at redigere på sitet. Sagen begyndte, da en udbryder fra sekten fortalte, hvordan Scientology systematisk og meget aktivt slettede al kritik på Wikipedia og skrev indlæg, der fik organisationen til at se særligt godt ud. Wikipedia bestemte derfor, at hele denne organisation arbejdede imod websitets mål med at skabe neutral og fordomsfri information for offentligheden. Kendelsen er efter vores mening den helt rigtige, spørgsmålet er blot, hvor mange andre virksomheder, sekter og organisationer der har skrevet om sig selv på Wikipedia og netop ikke på en neutral og objektiv måde, men i bund og grund for at fremme deres egen position. Sagen rejser derfor en masse nye spørgsmål og sætter frem for alt spørgsmålstegn ved Wikipedia selv og dets formål. Er det overhovedet muligt at skrive neutrale wikis derinde? Og er der netop ikke altid en forfatter bag, som, især når det handler om holdningsorienterede, religiøse eller kommercielle interesser, gerne vil føre sig selv godt frem i lyset frem for at være 100% ærlig? Og hvad betyder det for os læsere, der søger viden herinde? Der er mange grunde til at sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden på Wikipedia, men langtfra alle forholder sig kritisk til indholdet på sitet. Mens Britannica.com med sine eksperter og nobelprisvindere kun er det 5.128. mest besøgte site, er Wikipedia p.t. det syvende mest trafikerede site på nettet. Og det er da heller ikke ualmindeligt, at skoleelever bruger Wikipedia som kilde, og derfor har flere skoler i USA da også spærret adgangen til sitet af frygt for citering af utroværdige kilder og indlæring af forkert viden. Skoleelever er øjensynligt ikke de eneste, der forholder sig ukritisk til brugen af Wikipedia som kilde. I hvert fald har Agence France Presse (AFP) ligesom skolerne set sig nødsaget til at hindre sine journalister i at bruge sitet som kilde, og det tyder da alt andet lige på, at der har været og måske er et problem.

Når nazister skaber informationen SANDHEDEN FORSVINDER Det nynazistiske parti NPD i Tyskland lavede et iscenesat YouTube-klip, der til forveksling lignede et klip fra den mest troværdige nyhedsudsendelse i Tyskland, Tagesschau. Klippet slog fast, at partiet havde fået 7,3% af stemmerne i staten Mecklenburg-Western Pomerania, hvilket var mere end rigeligt til at træde ind i det regionale parlament! Nyheden blev opfattet som en sand historie og røg til tops i de nationale tyske medier. Tyskerne selv var i chok over nyheden, som pustede til ilden i landets skamfulde historie. Langt senere kom det så frem, at nyheden var falsk og netop fabrikeret af nynazisterne selv for at skabe opstandelse. Og for sjov. Den umiddelbart sympatiske, frie og virale natur, som er kernen i YouTube, tillader alle nynazister, propagandister, lobbyister osv. anonymt at uploade misvisende eller manipuleret information. Og sagen her vidner samtidig om, at selvom vi ved, at alle kan lave alting, tager vi alligevel forkert information til os, snakker om det, debatterer det og forholder os til det som et virkeligt billede af virkeligheden. 19

Godwin s Law Godwin s Law er en lov eller observation gjort af Mike Godwin i 1990. Og i dag er den mere aktuel end nogensinde. Den handler kort sagt om, at jo længere en diskussion er, jo større er sandsynligheden for, at en sammenligning med eller anekdote over nazisterne eller Hitler dukker op. Loven har fået endnu mere opmærksomhed i web 2.0, hvor brugerne mere end nogensinde har fået mulighed for at dyrke diskussionerne rundt omkring på mails, website-fora, message boards, chat rooms, blog-kommentarer og wiki talk pages. Kim Larsen er et godt eksempel på lovens princip. Sidste år gik han ind i debatten om rygeloven med en landsdækkende kampagne, der sagde Tillykke med rygeloven. Gesundheit macht frei. Det er inspireret af det nazistiske Arbeit macht frei. Nazisterne var jo de første, der indførte rygelovgivning i deres jagt på det rene, ariske menneske, siger Kim Larsens manager, Jørn Jeppesen. Det skræmmende ved selve Godwin s Law er selvfølgelig ikke loven i sig selv dem er der mange af derude. Det skræmmende er, at vi er nået derud, hvor denne observation af os som mennesker og vores opførsel er blevet toprelevant og en konkret realitet hver eneste dag i vores verden.

SANDHEDEN FORSVINDER Bush stod bag 9/11 I 2006 var der tre unge wannabe-filmskabere fra den lille by Oneonta i staten New York, som sparede deres lommepenge sammen for at lave en film om den 11. september. Filmen kom til at hedde Loose Change og var en 80-minutters såkaldt dokumentar om, hvad der i virkeligheden skete. I filmen påstås, at én af piloterne blev fundet i live efter styrtet, og at han derved kunne bevise, at terroristangrebet var organiseret og ført ud i livet af Bush-administrationen. Filmen blev uploaded på nettet og steg hurtigt til at blive nr. 1 på Google Videos TOP 100. Herefter har minimum 15 millioner mennesker set filmen. Og selv efter at The 9/11 Commission og en lang række eksperter brugte to år på at kulegrave sagen og fremlægge den endelige rapport, er der stadig mange, som tror mere på amatørfilmens budskab. The YouTubification of politics is a threat to civic culture. Andrew Keen, forfatter af The Cult of the Amateur. 21

SANDHEDEN FORSVINDER Michael Jackson er død og det er Britney Spears, Harrison Ford og Jeff Goldblum også De sociale mediers større og større indflydelse på vores informationsdrevne samfund sætter sine heftige spor både med det gode og det onde. Under valget i Iran så vi, hvordan netop disse medier kunne hjælpe til med at give et mere fyldestgørende billede af situationen. Men det går også den anden vej. Efter Michael Jacksons død var der en række brugere af de sociale medier, der lod rygter sprede om andre berømtheders død i samme uge. På Twitter var det blandt andet Harrison Ford og Jeff Goldblum, som stod for skud (!), hvilket jo var det pure opspind. Men historierne blev grebet og troet på rundt omkring på nettet. På grund af den direkte form, som tweets har, er det sjældent, at brugere på Twitter undersøger indholdet, før de selv tweeter videre om historien. Derfor bredte det sig som en steppeild. I samme periode kunne Britney Spears fans læse på hendes Twitter-profil: Britney has passed today. It is a sad day for everyone. Britneys Twitter-konto viste sig at være hacket, men nyheden slap ud og skabte endnu mere forvirring og kaos i kølvandet på Jacksons død. Heldigvis er der stadig forskel på, hvor folk henter deres nyheder fra. En undersøgelse foretaget af MediaCurves i år viste, at kun 7% af de adspurgte havde hørt om Michael Jacksons død via Facebook og Twitter. Den største gruppe på 59% fik nyheden fra de nationale og traditionelle nyhedsmedier skrevet af journalister og ikke anonyme brugere, og 33% havde hørt om det via snak, buzz og word-of-mouth. Den simple lære: Forhold dig altid kritisk til nettet. Ikke kun 1. april. cultur.com 23

SANDHEDEN FORSVINDER Skjult markedsføring Kommunikationsfolk, reklamefolk og annoncører har længe fået tudet ørerne fulde af, at forbrugerne synes, at traditionelle reklamer er noget lort. Og det gør de på sin vis stadig. Problemet er bare, at ét af resultaterne er en gennemgående tendens til at skjule reklamen i stedet og forklæde reklamebudskaber i noget, der ligner brugerskabt indhold. Vi har set masser af forklædte YouTube-videoer og kunsten at skjule sit brand i en viral film er både blevet hyldet og brugt som praleobjekt på et utal af seminarer og konferencer verden over. Vi har set blog-indlæg, der er mere eller mindre sponsorerede af virksomheder. Og som vi tidligere har set, ligger forbrugerskabte sites som Wikipedia også under for kamuflerede kommercielle budskaber. Som tekstforfatter kan man nemlig selv gå ind og skrive sine kunders wikis, så kunderne fremstår ekstra lækre og hvem kan lade sådan en chance passere forbi? Resultatet af denne legaliserede og udbredte form for manipulation er desværre en ny træthed hos forbrugerne. Hvor de måske stadig kan synes, at traditionel push-reklame er forstyrrende, opfattes denne skjulte markedsføring mere og mere som en irritation og en fordækt måde at tale ned til dem på. Hvorfor skal de lokkes til at tro, at det er hjemmelavet, for at kunne lide et produkt eller et brand? Hvorfor har producenterne ikke tiltro nok til dem til, at de tør tale åbent og ligeud af posen? Efter den store mængde af skjult markedsføring, der efterhånden er blevet produceret, er der opstået et savn hos forbrugerne og et opråb efter at turde stå ved dét, man som brand er og laver. For bottom line er, at der heller ikke er meget stolthed og respekt i at skulle gemme sig, hver gang man taler... 25

Perhaps the music is free, but inside the music is a condom or whatever the hell they are trying to sell you. Gerry Kearby, CEO Liquid Audio

Ray-Ban: Kan du gætte, hvem jeg er? Ray-Ban har med viralfilmen Guy Catches Glasses With Face gjort brug af skjult reklame. Stilmæssigt minder filmen i høj grad om en amatørhjemmevideo med rystet håndholdt kamera, men det er på ingen måde amatører, der står bag. I stedet er videoen produceret af professionelle som led i en kampagne for Ray-Bans klassiske Wayfarer-solbrille. Da filmen kom på YouTube, var det dog ikke alle, der fangede, at professionelle stod bag. Et sted på nettet er der eksempelvis følgende beskrivelse af filmen: This dude catches sunglasses with his face. No hands! No joke. Check it. Et andet sted står der: This is a pretty sweet video of a guy who is able to catch sunglasses on his face when his buddy throws a pair at him. Personerne, der skrev dette, købte altså øjensynligt ideen om, at mand-fanger-solbriller-med-hovedet-tricket er ægte. Det er da også kun til sidst i videoen, at man får et lille hint om, at Ray-Ban står bag filmen. Her vises der nemlig et klip med ordene Never Hide skrevet i snavset på en beskidt bil. Never Hide er tag-linen for en hel Ray-Bankampagne, men forstår man ikke hintet, kan man altså nemt tage fejl.

SANDHEDEN FORSVINDER Mini gør oprør Som en modreaktion mod de mange wanna-be-consumer-made-reklamer har Mini valgt at lave en film, der peger fingre ad hele fake plays real-tendensen. I filmen for Mini Clubman ligger to Minier og kører pilråddent på motorvejen. Minierne udfører alle mulige og umulige stunts foran os, alt imens to personer i en bagvedkørende bil kommenterer kørslen. I starten kommenteres der med en vis forargelse i stemmen, men da Minierne efter at have lavet den ene mere vanvittige ting efter den anden ender med at udføre noget, der ligner flikflak i luften, konstaterer kommentatorerne noget i retning af: It s a fake. It s a fake. You know what, this is not really happening. I think we re in a viral. Ah you mean one of those things on the internet? Yes this is definitely a fake Everything is fake. Yeah but it looks cool doesn t it? Af dialogen fremgår det tydeligt, at Mini med en vis ironisk distance latterliggør de mange virale reklamefilm, der forsøger at skjule bagmændene. Og får samtidig ført Mini frem i et modigt og stolt oprør, hvor de godt tør stå ved deres brand og det indhold, de har lavet. 29

Sponsorerede samtaler Forbrugerne stoler ifølge The Edelman Trust Barometer mere på personer, der ligner dem selv, end på reklamer. Derfor forsøger mange virksomheder at få helt almindelige folk til at snakke om deres produkter. En måde at starte snakken på er ved at vække interessen for virksomheden og brandet hos bloggere, twittere eller andre sociale netværkere med en stor kontaktflade. Derfor er det blevet meget udbredt for virksomheder at tilbyde penge, oplevelser, services, samples og produkter til bloggerne for at få dem til at omtale et produkt en teknik, der også betegnes som Sponsored Conversations. Herhjemme bliver der brugt flere og flere sponsorerede samtaler især blandt modebloggere og beauty-bloggere. Og i USA bliver metoden også brugt i stor stil. En PR-kvinde ved en designvirksomhed i New York fortalte os, at hun faktisk bruger mere tid på at please og komme i bukserne på diverse bloggere end på at lefle for journalister på avis- og magasinredaktionerne. De traditionelle PR-kanaler er altså trådt i baggrunden til fordel for de sociale mediekanaler i et forsøg på at skabe større troværdighed. Hvilket i sig selv er ret ironisk! Emnet har skabt en del debat verden over om etik og rigtigheden i at betale bloggere for at samtale. Womma (the word-of-mouth marketing association) har da også ændret sit etiske kodeks, således at Womma s godt 400 medlemmer nu stand against marketing practices whereby the consumer is paid cash to make recommendations, reviews or endorsements.

SANDHEDEN FORSVINDER Sponsorerede samtaler ja tak Selvom sponsorerede samtaler bliver kritiseret for at være utroværdige, så holder det ikke virksomheder fra at udnytte brugernes aktivitet på de sociale medier og fra at betale folk for at tale om deres brands. Panasonic inviterede eksempelvis en lang række bloggere til The Consumer Electronic Show i Las Vegas, gav dem Panasonic-produkter og lod dem blogge om disse. Ford udlånte 100 Ford Fiestaer til 100 personer i seks måneder, i håbet om at de ville skrive om deres oplevelser på Facebook, Twitter og diverse blogs og sådan kunne man blive ved. Egentlig er der intet nyt i at betale de rigtige folk for at tale godt om et produkt. Medicinalbranchen er måske den mest kendte branche inden for området, som i mange år ihærdigt har forsøgt at få lægeverdenen over på sin side. Og mange andre brancher har da også brugt denne fremgangsmåde. Det nye er derimod ændringen fra at ville have fat i eksperterne til at ville have fat i de helt almindelige forbrugere, som har mange lyttere eller læsere. Begrebet de rigtige folk er derfor rykket fra at være professionelle til at være amatører. Og netop fordi sponsorerede samtaler er blevet populære, er der også virksomheder, der har specialiseret sig i at formidle kontakt mellem virksomheder og bloggere. Virksomheden Izea har eksempelvis over 250.000 bloggere lige fra mødre til teknikhajer fra hele verden tilknyttet, som de kan parre deres kunder med. Modsat Izea har man hos Real Girls Media valgt at satse kun på kvindelige bloggere og kvindelige sociale netværkere. Det var derfor også meget naturligt, at Mercedes benyttede sig af Real Girls Media, da man ønskede at få spredt anmeldelser af sin GLK-model ud til kvinder. 31

Sponsorerede samtaler nej tak SANDHEDEN FORSVINDER Som modpol til de mange sponsorerede samtaler har bloggercommunitygruppen MomDot ligesom Mini valgt at gøre oprør mod de udflydende grænser mellem betalt viden og reel viden. Hen over sommeren 2009 har de haft følgende udfordring til bloggere: MomDot is challenging bloggers to participate for one week in August in a PR Blackout challenge where you do not blog ANY giveaways, ANY reviews, and Zero press releases. In fact, we don t want you to talk to PR at ALL that whole week. We want to see your blog naked, raw, and back to basics. MomDot er altså, som det fremgår af citatet, trætte af de sponsorerede samtaler og vil derfor have blog-posts, som ikke er påvirkede af virksomheder. De opfordrer derfor også de kvindelige bloggere til at undgå indhold, der lugter af PR, for i stedet at skrive om børn, deres ægteskab, kolleger, håb, drømme, huse og andre ikke-pr-relaterede emner. Google går også imod sponsorerede samtaler, om end på en lidt mere indirekte måde end MomDot og Mini. Google tolererer nemlig ikke betalte links, som ofte forekommer i sponsorerede blog-indlæg. 33

SANDHEDEN FORSVINDER Venner der lyver Spørgsmålet, omkring hvad der er sandt eller falskt, bliver også interessant i forhold til ens venner, bekendte, kolleger og medarbejdere. For folk, du kender, kan også lyve og lade som om og lægge ting ud på nettet, som er meget langt fra sandheden. Domino s Pizza i USA har for ikke så længe siden netop haft den største fadæse på området, hvor to medarbejdere filmede sig selv på arbejde, mens de lavede pizzaer, og lod som om de puttede snot, bussemænd og endnu værre ting på som fyld. Filmen blev lagt på YouTube og gik verden rundt. Og på under én uge gik Domino s tidligere omdømme af at være rene kvalitetspizzaer i knæ. Den øverste chef var ude med en international undskyldning, og sagen røg til tops i de fleste medier verden over. De to medarbejdere blev selvfølgelig fyret og sagsøgt og er p.t. i gang med retssagen. A lie can make its way around the world before the truth has the chance to put its boots on. James Callaghan, tidligere premierminister i Storbritannien. 35

er pissetræt af ubarberede bæversvesker Er du træt af at vride hjernen for at opdatere din Facebook-status, så kan du få hjælp på sites som facebookstatusgenerator.com, generatus.com og sporado.dk. På disse sites kan du nemlig nøjes med at skrive dit navn og trykke på en knap. Herefter spytter maskinen en statusopdatering ud til dig, uden at du skal løfte en finger eller bryde hjernen med, hvad du skal skrive for at lyde sjov, interessant eller klog. Mari-Louise found out that there is only one way to look thin. Hang out with fat people og Mari-Louise likes long walks. Especially when they are taken by someone who annoys her er bare nogle af de mange statusforslag, du kan få, hvis du går ind og leger. Også overskriften til denne tekst er fundet på og kopieret direkte fra en af de mange statusgeneratorer på nettet. Det kan være sjovt nok at se, hvad maskinen spytter ud. Men det er tankevækkende, at maskiner som disse har en eksistensberettigelse. De vidner om et kunstigt og tvunget behov for at være social, sjov og interessant på de sociale medier. Og hvis man ikke lige er det i virkeligheden, er der altså hjælp at hente. Det er som en slags indirekte gruppepres: Hvis du vil lege med her på Twitter eller Facebook, skal du også byde ind med noget godt og forstå at sælge dit eget ego-brand. Statusopdateringer kan i det hele taget godt være ret kedelige for alle andre end hovedpersonen selv, men hvis de samtidig heller ikke passer, er det da rent spild af tid!

SANDHEDEN FORSVINDER Don t date him, girl! This man has been arrested on numerous occasions for concealed weapons and assult to women. He has an uncurable sexually transmitted disease that he does not tell people about because he only cares about himself. This man is incredibly emotionally abusive with his manipulation and control. He has been caught on numerous occasions cheating by every grilfriend he has had. He has pretty much slept with most of Lewiston Auburn. When he is done using you and gets what he needs, he will get rid of you. If you dare take him on good luck if he hasn t caught something else by now, and good luck with his excessive drinking. Sincerely from one woman to another Anonymous in Maine. På sitet dontdatehimgirl.com kan kvinder advare andre kvinder om ekskærester og fraråde andre at date specifikke mænd. Mange kvinder har derfor lagt billeder op af navngivne ubehagelige mænd på sitet og skrevet advarsler, der nok skal få dig til at holde dig langt væk fra den pågældende. En kvinde har eksempelvis brugt sitet til at advare mod en fyr, der havde drukket hende fuld, voldtaget hende og smittet hende med kønssygdomme. Kvinden skrev, at hun var blevet så ydmyget af episoden, at hun havde fået en depression og forsøgt at begå selvmord. Kvindens advarsel, der var ledsaget af et billede af forbryderen, blev set af mere end tusinde personer, og mange postede forfærdede og sympatiserende kommentarer. Historien var dog én stor løgn. Det viste sig nemlig, at kvinden var gode venner med manden, og at advarslen bare var ment som en joke. Desværre anede brugerne af sitet dontdatehimgirl.com ikke, at der var tale om en joke. Den uskyldige fyr blev derfor svinet til og stemplet som sex-monster af andre kvinder, der blandt andet skrev: This son of a bitch deserves to be in jail. We need to circulate his picture everywhere and let anyone know what he did. 37

SANDHEDEN FORSVINDER Køb venner til Facebook Der kan være status i at have mange venner på Facebook. Det har derfor medført, at bl.a. firmaer som usocial tilbyder Facebook-brugere at købe ekstra venner. Tilbuddet fra usocial lyder på, at man kan købe 5.000 Facebookvenner for 654 dollar (3.396 kr.). usocial mener selv, at der er gode penge at tjene på at udvide venneskaren, og grundlæggeren, Leon Hill, udtaler da også i en pressemeddelelse: Facebook er et ekstremt effektivt markedsføringsredskab, som enhver, der har et stort antal af venner, kan bevidne. Det eneste problem er, at det er meget vanskeligt at få så mange venner, og det er her, vi kommer ind i billedet. Brandon McCormick, som er talsmand for Facebook, har dog også været ude og sige, at man vil undersøge usocials ydelse. Ifølge Facebooks regler må man nemlig ikke bruge sitet til kommerciel indtjening hvilket i sig selv er ret ironisk, når man tænker over, hvor hypede de sociale medier er som markedsføringskanaler i øjeblikket! 39