Banenorm BN1-160-1. Kilometrering og opsætning af kilometermærker



Relaterede dokumenter
BN1 Banenorm BN Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK

BN1 Banenorm BN Indbyrdes placering af spor og perron. BN Side 1 af 13

Banenorm BN Sporafstand og frispormærker

Banenorm BN Skinnepolitik

Banedanmark - AML AML. Teknisk Drift

Banenorm BN Vejledning om svejsning i koldt vejr.

AML. Nummeret på sidste indsatte rettelsesblad

Banenorm BN Sikkerheds- og opholdszoner på perroner

Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN

Banenorm BN Vejledning til måling af skinneslid

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

Banenorm BN Sporafstand og frispormærker

Banenormer i Banedanmark

Banenorm BN Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum

Arkæologi på banen. Arkæologiske undersøgelser ved anlægsarbejder

Banenorm BN Vejledning til monteringen af Robel 68.05/BDK skruetvinger

Strækningslængder. Bilag 6.6

Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01)

Bilag 1. Antallet af kørte tog. Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt

Gyldig fra: Gyldig til:

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Retningslinjer for anvendelse og omfang af - Kortvarige Sporspærringer Jævnfør SR

MÅNEDS- RAPPORT MARTS 2016

TIB 1 # Strækning Projekt Beskrivelse Forventet

Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030

Ringbanen Oktober Ny Ellebjerg Station

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport

Indledning. Definitioner. Strøm. Bestemmelserne er gældende for alle nyanlæg og ved enhver ændring i potentialudlignings- og returstrømsanlæggene.

1. kvartal kvartal kvartal 2010

Banenorm BN Krav til tekniske stamdata

Banenorm BN Overvågning af hjul- og aksellast via ALC (Axle Load Checkpoints)

NEDENSTÅENDE TIDER ER MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER

Fornyelsesplan marts Fornyelsesplan

Transportudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 850. Offentligt. Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Særkøreplan 20. juni juli 2015

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT ÅRIGE I Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 338 Offentligt. Nedlæggelse og sikring af overkørsler

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Banedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO

BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN. Underskrift. Fremstilling Lene Tursø-Finnich. Indhold

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Særkøreplan 1. maj maj og 18. maj juni 2015

Finansudvalget L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering STAR-VITAS. AD & ADFS opsætning til VITAS. Version 1.7. Dato 19. februar Reference [Reference]

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

TIB-oversigtskort TIB (Ø/V) 28 Sdb

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar oktober 2009

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: /

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011

UDKAST & et tidligt kig | Tog i Danmark | K20 | Opdateret 4 September 2019 | DSB

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Krav til teknisk dokumentation og tilhørende fagbilag vil senest 1. maj 2016 blive konsekvensrettet

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Banedanmark elektrificerer

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Udbudsplan. Plan for udbud af rådgiver og entreprenørydelser i Anlæg & Fornyelse

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

HÅNDBOG EFTERSYN AF BYGVÆRKER HØRINGSBOG JANUAR 2016

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Banedanmark - UT-instruks UT-instruks. Usædvanlige transporter

UDKAST & et tidligt kig | Tog i Danmark | K20 | DSB

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Informationsmøde Næstved

Banenorm BN Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum

Hvordan lever danskerne med vindmøller på land?

Marts Stk. 2. I almene boligorganisationer med selvstændigt hæftende afdelinger kan valgretten udøves af hver af disse afdelinger.

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Banenorm BN Sporstoppere. Udgivet: Overordnet ansvar: spk Godkendt:

Rettidighedsorganisationen

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Strækningsoversigt CBTC

SR-arbejdsleder 2 Grunduddannelse

Banedanmark - TIB Trafikal information om banestrækningen. Sikkerhed & Undersøgelser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Vejret i Danmark - januar 2018

Banenorm BN Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring.

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Banedanmark - TIB-G TIB-G. Generel information

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Transkript:

Udgivet 01.09.2008 Overordnet ansvar: lafo Ansvar for indhold: jha Ansvar for fremstilling: nfn Kilometrering og opsætning af kilometermærker Banenorm BN1-160-1

Udgivet 01.09.2008 Side 2 af 16 INDHOLD 1. INDLEDNING 4 2. IKRAFTTRÆDEN 4 3. OVERGANGSBESTEMMELSER 4 4. REFERENCER 5 5. DEFINITIONER 6 6. DESKRIPTORER 6 7. ANVENDELSESOMRÅDE 7 8. DISPENSATION 7 9. HISTORIK 7 10. BN1 OVERORDNEDE KRAV TIL KILOMETRERINGSSYSTEM 7 11. BN2 KRAV TIL KM-TAVLERS UDFORMNING. 8 12. BN2 OPSÆTNING AF KM-TAVLER 9 12.1 Opsætning af km-tavler 9 12.2 Km-tavlernes placering i forhold til sporet 9 12.2.1 Ved og på broer 10 12.2.2 Ved spor i tunneler 10 12.2.3 På stationspladser 11 12.2.4 På perroner 11 12.2.5 Ved spor i kurver og spilede spor 11

Udgivet 01.09.2008 Side 3 af 16 12.3 Fejlkilometrering 12 13. BN2 KRAV TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD 12 14. BN2 KRAV TIL DOKUMENTATION TIL KILOMETRERINGSSYSTEM 13 15. BILAGSOVERSIGT 14 Bilag 1: BN2 Kilometrering af banestrækninger. Oversigt over udgangspunkter og km-retning

Udgivet 01.09.2008 Side 4 af 16 1. INDLEDNING Denne banenorm fastlægger regler og krav til kilometrering og opsætning af kilometermærker langs Banedanmarks banestrækninger. Banenormen indeholder regler på både BN1- og BN2-niveau. Banenormen er udarbejdet i henhold til banenorm BN2-1 Struktur, udseende og udvikling af Banenormer, Banedanmark, hvor bl.a. normniveauerne BN1 og BN2 er defineret. Udgivet af: Fordeling: Banedanmark Banedanmark Amerika Plads 15 Drift, Trafiksikkerhed 2100 København Ø Jernbanegade 2A 7000 Fredericia Tlf.: 82 27 24 13 E-Mail: dokument@bane.dk 2. IKRAFTTRÆDEN Denne Banenorm træder i kraft ved udgivelsen. Banenormen ophæver ingen nugældende regler. Ved udsendelse af banenormen bortfalder Regler for opstilling af km-tavler. Banetjenesten, Baneteknisk Registerkontor 07.07.1987 som gældende instruktion. 3. OVERGANGSBESTEMMELSER Data for eksisterende km-markering i henhold til BN2-afsnit 14, skal være registreret senest 1 år efter ikrafttræden af denne banenorm.

Udgivet 01.09.2008 Side 5 af 16 På banestrækninger med km-mærker skal eventuelle tilbageværende km-sten fjernes senest 1 år efter ikrafttræden af denne banenorm. Der skal senest et år efter banenormens ikrafttræden være etableret km-mærker i tunneler som nævnt i BN2-afsnit 12.2.2. 4. REFERENCER Nogle steder henviser banenormen til andre bestemmelser. Enten skrives [bestemmelsens navn] eller et nummer [nr.]. Betydningen af nummeret kan findes nedenfor. Med mindre andet er nævnt, gælder sidst udsendte version af det, der refereres til. Med mindre andet er nævnt, er referencer normative på BN1- eller BN2-niveau afhængig af den sammenhæng, de optræder i. [1] Fritrumsprofiler, DSB 1995 (fremtidig banenorm BN1-166 Fritrumsprofiler og referencelinier ) [2] Sikkerhedsreglement af 1975 (Banedanmark) Henvisning til normaltegning blad nr. 6015 refererer til Banedanmarks sportekniske normaltegningssystem.

Udgivet 01.09.2008 Side 6 af 16 5. DEFINITIONER Nr. Begreb Definition 5.01 BTR-nummer Betegnelse for Banedanmarks banetekniske nummerering af banestrækninger. 5.02 Forgreningsstation Station hvorfra flere banestrækninger afgrener. 5.03 Hektometer 100 m 5.04 Km-mærke Mærke der viser afstand fra et givent udgangspunkt. Udført i hht normaltegning blad nr 6015 og [2] 5.05 Km-retning Den retning hvori km-mærkers eller km-stens visning er stigende. 5.06 Km-sten Km-markering udført af betonsten, der viser afstand fra et givent udgangspunkt. 5.07 SO Forkortelse for skinneoverkant for den af de to skinner der har lavest kote. 5.08 Tunnel En tunnel for jernbanedrift defineres som et bygningsværk med spor, der er overdækket med en længde L, der forholder sig til den mindste lysvidde D således, at L 20 D 5.09 UTM/ETRS89 Betegnelse for det landskoordinatsystem som benyttes ved Banedanmark. 6. DESKRIPTORER Km-mærke Km-sten Kilometrering

Udgivet 01.09.2008 Side 7 af 16 7. ANVENDELSESOMRÅDE Banenormen gælder for i drift værende hovedspor på fri bane og i drift værende gennemgående togvejsspor på stationer under Banedanmarks ansvar som infrastrukturforvalter. 8. DISPENSATION Dispensationer fra gældende BN1-krav i afsnit 10, kan kun gives af den normansvarlige sektionschef i Banedanmark, efter godkendelse af Trafikstyrelsen. Dispensationer fra gældende BN2-krav i afsnit 11, 12, 13 og 14, kan kun udstedes af den normansvarlige sektionschef i Banedanmark, og kun såfremt BN1-kravene i henhold til afsnit 10 er overholdt. 9. HISTORIK Der er ingen historik, da dette er første udgave 10. BN1 OVERORDNEDE KRAV TIL KILOMETRERINGSSYSTEM Til brug for bl.a. kommunikation med Banedanmarks trafikstyringspersonale i forbindelse med lokalisering på banestrækninger af - togplacering - steder med tekniske fejl - uheldssteder - midlertidige hastighedsnedsættelser skal der langs alle banestrækninger findes et kilometreringssystem, der giver en entydig lokaliseringsreference, der markeres med km-mærker eller km-sten. Note 10-1: Km-markering kan være de ældre km-sten placeret i banket eller de nyere km-mærker monteret på stålrør. Ved banenormens ikrafttræden findes km-sten kun på enkelte godsbaner.

Udgivet 01.09.2008 Side 8 af 16 For km-mærkers og km-stens visning og placering gælder som minimum: - Den enkelte km-markering (km-mærke eller -sten) skal vise afstanden fra et udgangspunkt i hele antal kilometre og lige hektometerciffer. - Km-angivelse skal placeres ovenover aktuel hektometer-angivelse på det enkelte km-mærke eller sten. - Hver banestrækning skal gives særskilt kilometrering, også ved parallelle baneforløb. Inde på forgreningsstationer, hvor parallelle baneforløb starter, skal kun opstilles km-mærker for begge banestrækninger ved krav fra lokomotivførere, teknisk driftsansvarlig spor eller sikring. - Km-markering med hektometerciffer = 0 (nul) skal på enkelt sporet bane placeres til højre for sporet set i forhold til km-retningen. - På flersporede banestrækninger skal der placeres km-markering med hektometerciffer = 0 på begge sider af banen. - Km-markering skal placeres langs banestrækningen med en indbyrdes nominel afstand på maksimalt 200 m. - Km-mærkers cifre skal ved togpassage være synlige for begge køreretninger. - På flersporede jernbanestrækninger med adskilt tracé skal km-markering opsættes for hver sportracé. - Km-markering skal placeres udenfor fritrumsprofilet [1], men på fri bane dog ikke mere end 15 m fra spormidte målt vinkelret på sporet. Der gælder følgende maksimale fejlgrænse for km-mærker og -sten: - Km-mærker og -sten må ikke mangle eller have hindret synlighed på grund af beplantning, tilsmudsning eller andet i større omfang end 2 på hinanden følgende steder. - Såfremt denne fejlgrænse overskrides skal kilometreringsforholdene bringes i orden senest 2 uger efter konstatering af forholdet eller efter rapportering fra en lokomotivfører. - Steder med den maksimalt tilladelige fejlgrænse skal ligge mindst 600 m fra hinanden. 11. BN2 KRAV TIL KM-MÆRKERS UDFORMNING. Km-mærker udføres med baggrundsplade i hvidt reflekterende vejrbestandigt materiale med en tavlestørrelse målt udvendig over rammen på 312 x 312 mm. Cifre angives i sort skrifttype med kilometercifre i en højde på 100 mm og hektometercifre med 75 mm. Note 11-1: Km-mærker skal have et udseende som vist i [2]. På normaltegning blad nr. 6015 er vist et eksempel, der lever op til ovennævnte udformningskrav.

Udgivet 01.09.2008 Side 9 af 16 12. BN2 OPSÆTNING AF KM-MÆRKER 12.1 Opsætning af km-mærker Der opsættes km-mærker langs banestrækninger efter følgende principper: På strækningsafsnit med km-sten skal disse udskiftes til km-mærker ved førstkommende sporfornyelse eller ballastrensning. Km-mærker skal opsættes med samme længdeplacering, som km-stenene stod. Ved nyanlæg af spor skal der opstilles km-mærker. Af bilag 1 fremgår på BN2-niveau kilometreringssystemernes opdeling, km-retning og udgangspunkter. 12.2 Km-mærkernes placering i forhold til sporet Kilometreringens beregning for den enkelte banestrækning sker i forhold til spormidten med udgangspunkt i et defineret nulpunkt. På flersporede banestrækninger er det højre spor i km-retningen, der benyttes som grundlag for kilometreringsberegningen. Note 12.2-1 Det kan være nødvendigt, at indlægge fejlkilometer i parallelt løbende spor i ht afsnit 12.3. Km-mærker skal, i forhold til sporet, normalt placeres 3,0 m fra nærmeste spormidte og 2 m over SO. I sporets længderetning placeres km-mærker med en nøjagtighed på 1 m. Kan denne tolerance på 1 m ikke umiddelbart overholdes under hensyntagen til synlighed eller fysiske hindringer skal en afvigelse i placering på op til 5 m i længderetningen eller etablering af en fejlkilometer i ht afsnit 12.3 søges godkendt hos normansvarlig sektionschef. Note 12.2-2 På flersporede banestrækninger placeres km-mærker normalt ikke mellem sporene, men på banens yderside. På stationer placeres km-tavler normalt nærmest de gennemgående togvejsspor

Udgivet 01.09.2008 Side 10 af 16 Km-mærker sættes skiftevis på hver side af banestrækningen, idet km-mærker med hektometerciffer = 0 placeres i henhold til afsnit 10. Note 12.2-3 Km-mærker med hektometrciffer = 2 og 6 placeres normalt til højre i forhold til kmretningen. Tilsvarende gælder at km-mærker med hektometerrciffer = 4 og 8 normalt placeres til venstre. Det er tilladt at placere km-mærker uden for de ovenfor foreskrevne normale afstande for de i afsnit 12.2.1-12.2.5 beskrevne situationer og tilhørende grænser. Note 12.2-4 Ved placeringen tages hensyn til, at fritrumsprofil-bestemmelserne skal overholdes, at synligheden fra lokomotivførerens plads skal prioriteres og at km-tavlerne også benyttes som information ved arbejde i og ved sporet. Ved nedbankning af standere til km-mærkerne skal man være opmærksom på eventuelle kabler og skjulte installationer. 12.2.1 Ved og på broer Ved overføringer skal der tages hensyn til, at eventuelle bropiller kan forringe kmmærkernes synlighed. Km-mærket trækkes i givet fald på tværs af sporet indtil den bedst mulige synlighed opnås. Ved underføringer skal der tages hensyn til personale, der færdes på broen. Km-mærker må derfor ikke placeres nærmere sporet end rækværket på broen. Km-mærker kan monteres på broens rækværk, evt. i mindsket højde over SO svarende til montering på rækværkets overkant. 12.2.2 Ved spor i tunneler I tunneler, hvor afstanden mellem to nødudgange er større end 100 m, skal km-mærker opsættes for hver 100 m. Som nødudgang betragtes tunnelmunding, udgang til andet tunnelrør eller trappe/rampe-skakt. I enkeltsporede tunneler opsættes km-mærker i samme side af tunnelen (ikke skiftevis). I dobbeltsporede tunneler opsættes km-mærker skiftevis på begge sider af tunnelen.

Udgivet 01.09.2008 Side 11 af 16 Km-mærker skal opsættes således, at de ikke hindrer fri passage ad flugtveje med en mindste frihøjde på 2,25 m. På perroner i tunneler sker opsætning af km-mærker, som anført i afsnit 12.2.4. 12.2.3 På stationspladser Normalt skal km-mærkerne placeres op til de gennemgående spor på stationen. Er en sådan placering ikke mulig, skal km-mærkerne opstilles til siden eller eventuelt med reduceret højde under hensyntagen til bedst mulig synlighed for lokomotivførerne. Ved hele kilometre opstilles km-mærker i såvel højre som venstre side. 12.2.4 På perroner På ensidige perroner skal km-mærker anbringes i perronens bagkant, på rækværk, i plantebed, på bygning eller lignende. Km-mærker placeres i højden 2,50 m over perron, vinkelret på spor. På dobbeltsidede perroner skal km-mærker anbringes i perronmidte, evt. ophængt under perrontag. Km-mærker placeres i højden 2,50 m over perron, vinkelret på spor. 12.2.5 Ved spor i kurver og spilede spor Km-mærker skal opstilles vinkelret udfor det punkt i spormidte som kilometerangivelsen gælder for. I kurve er det vinkelret på tangenten i pågældende punkt i spormidte. Hvor en dobbeltsporet banestræknings to spor ligger med en indbyrdes afstand større end 15 m, skal km-mærker for højre spor opstilles efter ovenstående princip. I venstre sporet foretages længdemåling ud ad dette for at placere km-mærker i dette spor. En eventuel fejlkilometer i venstresporet i denne anledning håndteres som beskrevet i afsnit 12.3 umiddelbart før sporene igen løber sammen.

Udgivet 01.09.2008 Side 12 af 16 12.3 Fejlkilometrering En fejlkilometer er en afstand, som enten skal lægges til eller trækkes fra differencen mellem to km-mærkers udvisende. Det er med andre ord forskellen på den sande længde af afstanden fra km-mærke til km-mærke og differensen mellem disse tavlers påskrevne værdier. Fejlkilometeren knytter sig til km-mærket med den højeste påskrevne værdi. Som hovedregel ændres der ikke på den eksisterende kilometrering langs banerne, således som den findes i dag. Ved kurveudretninger o.a. kan der opstå ændrede afstande. Dette medfører ikke omkilometrering af hele eller dele af banestrækningen, men indførelse af en fejlkilometer. Bagatelgrænsen for indførelse af fejlkilometer er 5 meter. Dvs. hvis en kurveudretning eller lignende medfører ændret afstand i tracéen på mere end 5 meter, skal der indføres en fejlkilometer. Fejlkilometer skal dokumenteres som beskrevet i afsnit 14. 13. BN2 KRAV TIL DRIFT OG VEDLIGEHOLD Fejl og mangler ved tilstedeværelsen, synligheden og tilstanden af km-mærker og km-sten rapporteres i forbindelse med liniesyn, idet km-mærker og km-sten indgår som et almindeligt eftersynsobjekt. Note 13-1 Fejl og mangler ved kilometreringssystemet indmeldt af lokomotivførere sker gennem de procedurer, der er aftalt mellem Banedanmark og operatørerne. Der gælder følgende drifts- og vedligeholdelsesgrænser for km-mærker og km-sten: - Km-mærker og -sten må kun mangle eller have hindret synlighed på grund af tilsmudsning eller beplantning i enkeltstående tilfælde. - Såfremt denne fejlgrænse overskrides, skal der planlægges afhjælpning inden den tilladelige fejlgrænse i afsnit 10 bliver overskredet.

Udgivet 01.09.2008 Side 13 af 16 14. BN2 KRAV TIL DOKUMENTATION TIL KILOMETRERINGSSYSTEM For hvert km-mærke eller hver km-sten skal registreres følgende data: Data Bemærkning Banestrækning Navn på hoved- og delstrækning i henhold til baneteknisk strækningsinddeling (BTR). Det er de første 3 cifre i den samlede strækningsbetegnelse, der indeholder 6 cifre i alt. De første to cifre er hovedstrækning og det tredie ciffer er delstrækning. Note 14-1 Strækningsafsnit Navn på strækningsafsnit i henhold til baneteknisk strækningsinddeling (BTR). Det er de sidste 3 cifre i den samlede strækningsbetegnelse. Note 14-1 BTR nummer Den samlede 6 ciffrede strækningsbetegnelse i henhold til baneteknisk strækningsinddeling (BTR). Note 14-1 Kilometer Kilometrering som er angivet på km-mærke eller km-sten. Beregnet kilometer Km-mærkets eller km-stenens konkrete afstand fra kilometreringens udgangspunkt på pågældende banestrækning målt i højre spors tracé. Kilometerdifference Kilometerdifference = Beregnet kilometer km-mærkets visning. Angives i hele meter med hhv. +/- fortegn. Fejlkilometer Hvis A = virkelig afstand [m] mellem to km-mærker/kmsten og B = forskel [m] mellem de samme km-mærkers/kmstens visning, så er fejlkilometer = A-B. Fejlkilometer knyttes til km-mærket/km-stenen med den største visning. Type Km-markeringens type. Km-mærke eller km-sten. Placering Km-mærkets/km-stenens placering i forhold til sporet, set i stigende km-retning. Angives som hhv. H = højre og V = venstre set i stigende kilometerretning. Afstand til spormidte Km-mærkets placering i forhold til nærmeste spormidte. Angives som hele meter med 2 decimaler. X-koordinat Indmåles i UTM/ETRS89 med en plannøjagtighed på maksimalt 1 m Y-koordinat Indmåles i UTM/ETRS89 med en plannøjagtighed på maksimalt 1 m Figur 14-1 Dokumentationskrav til kilometreringssystem.

Udgivet 01.09.2008 Side 14 af 16 Note 14-1: Baneteknisk strækningsinddeling (BTR) fremgår af oversigten Strækningsliste som kan downloades fra Banedanmarks hjemmeside www.banedanmark.dk under Erhverv>Leverandør til Banedanmark>Teknisk dokumentation. Indmelding af data skal ske elektronisk i Microsoft Excel format. Data fremsendes til adressen Banedanmark Asset Management Amerika Plads 15 2100 København Ø 15. BILAGSOVERSIGT BILAG 1: BN2 Kilometrering af banestrækninger. Oversigt over udgangspunkter og km-retning

Udgivet 01.09.2008 Side 15 af 16 Bilag 1 BN2 Kilometrering af banestrækninger. Oversigt over udgangspunkter og km-retning Bilaget omhandler banestrækninger åbne for jernbanekørsel ved banenormens ikrafttræden. Km-retning for en banestrækning er den retning, der svarer til rækkefølgen, hvori stationerne er nævnt i nedenstående oversigt. BTR- STRK Banestrækning Udgangspunkt Km 81 København - Høje Taastrup København H sydfacade 0,0 82 København - Hillerød København H sydfacade 0,0 83 Valby - Frederikssund København H sydfacade 0,0 84 Svanemøllen - Farum København H sydfacade 0,0 85 Skelbæk - Køge København H sydfacade 0,0 86 Hellerup - Klampenborg København H sydfacade 0,0 88 Vigerslev Nær-Hellerup (Ringbane) Km-mærke 3,8 3,8 Note b1-1 01 København - Nyborg København H sydfacade 0,0 02 Ringsted - Rødby Færge København H sydfacade 0,0 03 Nykøbing F - Gedser København H sydfacade 0,0 04 Roskilde - Næstved København H sydfacade 0,0 05 Roskilde - Kalundborg København H sydfacade 0,0 07 Lersøen - Østerport Ringbanen (BTR nr 88) km-mærke 3,8 3,8 Note b1-1 10 København - Helsingør København H sydfacade 0,0 12 København - Malmø København H sydfacade 0,0 21 Odense - Svendborg Odense gl. station øst væg i perr.-tunnel 0,0 22 Nyborg - Fredericia København H sydfacade 0,0 23 Fredericia - Århus Fredericia station midte af perrontunnel 0,0 24 Århus - Aalborg Fredericia station midte af perrontunnel 0,0 25 Aalborg - Frederikshavn Fredericia station midte af perrontunnel 0,0 26 Fredericia - Padborg Fredericia station midte af perrontunnel 0,0 27 Snoghøj - Taulov København H sydfacade 0,0 28 Sønderborg - Tinglev Sønderborg station km-tavle 0,4 0,4 Note b1-2 29 Lunderskov - Esbjerg Lunderskov stationsmidte 0,0 30 Bramming Tønder - Grænsen Bramming st. 10 m øst for vestfacade 0,0

Udgivet 01.09.2008 Side 16 af 16 BTR- STRK Banestrækning Udgangspunkt Km 31 Esbjerg - Struer Lunderskov station vestende af perron 2 0,0 32 Langå - Struer Langå stationsmidte 0,0 33 Holstebro - Vejle Holstebro stationsmidte 0,0 34 Struer - Thisted Struer stationsmidte 0,0 35 Skanderborg - Skjern Skanderborg station sydende af perron 2 0,0 36 Århus - Grenå Århus H vestfacaden svarer til ca km 0.1 0,1 129 Vigerslev - Kalvebod Kalvebod 4.8 Note b1-3 491 Bramming - Grindsted Bramming stationsmidte 0,0 457 Randers - Strømmen Randers stationsmidte 0,0 Note b1-1: I forbindelse med etablering af Ringbanen er der taget udgangspunkt i km-mærke 3,8 for at mindske omfanget af om-kilometrering. Dette svarer til, at stationsmidte Ny Ellebjerg ligger i km 2,16. Godsbanen Lersøen-Østerport har samme udgangspunkt for kilometreringen. Note b1-2: På Sønderborg station ligger den teoretiske km 0,0 bagved sporets endepunkt. Note b1-3: Kilometrering af Vigerslev-Kalvebod tager udgangspunkt i en tilbageregning fra Kalvebod stations kilometrering i forhold til BTR-STRK 12 København-Malmø.