Det var med en vis skepsis jeg satte mig ind i bilen og kørte mod Odense for at komme på Stines kostkursus. Jeg havde indtil da prøvet alt. WW, DDV, diverse slankepiller, almindelig sund fornuft, diætist, hård motion. Jeg følte jeg havde mange værktøjer, så hvad kunne hun lære mig, som jeg ikke allerede følte at jeg vidste. Kort og godt. En masse. I det halve af mit liv har jeg været bevidst om at jeg havde PCOS. I starten vidste jeg kun det gav uregelmæssige/ingen menstruationer og uønsket hårvækst. Der gik næsten 8 år før jeg fandt ud af at det var det der evt. kunne bevirke at jeg havde svært ved at tabe mig. Via en diætist fik jeg tabt mig 25 kg, men uden at ændre kostplanen kom disse kilo langsomt snigende på igen. Ja jeg levede skam i benægtelse i længe. Da jeg på et tidspunkt indser hvor galt det står til, begynder jeg igen på alle mine diæter. Uden held. Der sker intet. Vægten svinger maks. ½ kg nedad, men derimod flittigt opad. 1 / 5
Jeg har løbende holdt mig informeret omkring PCOS, og ved at kulhydrater skal indtages i begrænset mængder, så det er også noget jeg har gjort på bedste vis, men da mit selvværd på dette tidspunkt er rigtig lavt, beder jeg endnu engang lægen om hjælp. Det eneste lægen kunne tilbyde var en maveoperation. Det var, og er, jeg ikke interesseret i, så jeg følte jeg stod alene. Efter min læge havde opgivet mig, søger jeg på nettet for at få svar. Jeg finder nogle amerikanske sider med information der ligner meget det jeg allerede vidste, men også noget helt nyt. Nemlig at kulhydrater og mælkeprodukter er helt bandlyste. Der er en 30 dages diæt der skal følges, og jeg går i gang. Jeg kommer dog ikke særlig langt og opgiver. Jeg føler mig som en fiasko, og jeg føler mig alene. Søgningen efter en løsning fortsætter. Via PCO-foreningens hjemmeside finder jeg et debatforum der hedder PCO-forum. Her møder jeg for første gang en forståelse, og en sammenhørighed som jeg har manglet. Jeg er ikke alene mere. Jeg bliver lyttet til, forstået, og bistået med gode råd, ligesom jeg nu også pludselig selv kan gavne andre med mine råd. Dette er et af de første skridt til mit nye liv. Jeg finder ud af at mange af de ting jeg har haft så dårlig samvittighed over, faktisk godt kan skyldes PCOS, og ikke blot at jeg er stor og fed, dum og doven. Noget jeg mange gange har bildt mig selv ind. Nej min manglende mæthedsfornemmelse, sukkertrang, min træthed og min irritabilitet kan med stor sandsynlighed også skyldes PCOS. Dette var helt nyt for mig 2 / 5
Via PCO-forum tilmelder jeg mig Stines kostkursus. I Odense sidder vi 4 piger og to pårørende og bliver fodret med information. Først bliver vi på en grundig og pædagogisk måde forklaret, hvorfor vores kroppe reagerer som den gør. Herefter bliver vi præsenteret for vores nye kostplan, vores nye liv. Vi bliver ikke lovet nogen mirakelkur eller gastronomisk oplevelse, men derimod hårdt arbejde og en kæmpe udfordring i køkkenet. Kulhydrater af enhver art er nemlig forbudt. Vi får en positiv liste over ting der må spises, og så er det ellers med at gøre arbejdet selv. Både fysisk med den rette kost, men lige såvel mentalt. Alt sammen med hjælp fra Stine selvfølgelig. Jeg starter på nulstillingsfasen, som er den skrappeste fase hvor blodsukkeret skal stabiliseres, og vi skal lære vores kroppe at kende når den hviler i sig selv. Jeg finder hurtigt ud af at mad betyder rigtig meget i min hjerne, og det er det eneste jeg kan tænke på. Specielt noget så bizart som negerboller, som jeg ellers aldrig spiser. Men lige pludselig på tredjedagen, der er de faktisk ligegyldige, og jeg føler mig egentlig veltilpas. Jeg er MÆT. Jeg sidder ikke mere og planlægger hvornår, og hvad jeg skal spise næste gang. Ja jeg har sågar præsteret at jeg har glemt at spise. Det er SÅ fed en fornemmelse. Jeg føler mig heller ikke så træt mere, og min lunte, ja den er blevet noget længere. Og ENDELIG, endelig sker der noget med vægten. Jeg taber mig. For første gang i 5 år taber jeg mig, og jeg føler virkelig ikke jeg lider afsavn. 3 / 5
Jeg er ikke typen der skamroser folk uden grund, og jeg vil heller ikke gøre folk til kostguruer og lignende, men når noget virker, så skal budskabet også spredes. Jeg ved hvor meget jeg selv har hungret efter information. Hvis du overvejer at tage dette kursus, så vil jeg klart anbefale det. Ved hjælp af introaftenen og de efterfølgende samtaler, så bliver du mentalt og praktisk ført igennem kurset. Der kommer mange rigtig gode værktøjer, og nu efter at jeg har haft et planlagt tilbagefald, så kan jeg kun sige at intet er det værd, som det er at kunne føle sig mæt. Derfor vil ethvert tilbagefald fra min side være planlagt. For kosten har stor betydning, symptomerne kommer tilbage sammen med kulhydraterne, og hvor er det da skønt at sige: jeg er mæt Det vil jeg ikke miste. Tak Stine 4 / 5
5 / 5