LEDELSE I SUNDHEDSVÆSENET 4 DECEMBER 2012 TEMA: LØNFORHANDLING Får du, hvad du er værd? 12 VI HAR LÆRT AF KRISEN Direktøren for Nimbus Film fortæller 28 RUNDT OM ØSTERS Stenaldermad med sideeffekt 43
10 12 21 38 Sådan vælger du et headset I hælene på formanden Smartphones på arbejdspladsen? Franske forhold INDHOLDSFORTEGNELSE 5 HVILKET KURSUS VIL DU HAVE? Guide til tre anderledes kursuscentre 6 AKTUELT Læs om Lederforeningens temadag, Generalforsamling og meget andet 10 SE, UDEN HÆNDER Hvordan vælger du bedst et håndfrit headset? 12 EN DAG I LEDERFORENINGEN Reportage fra en hæsblæsende dag i Lederforeningen 18 KRONIK: SKRIV, SKRIV, SKRIV Sæt vidensdeling af sygeplejefaglige forskningsresultater på dagsordenen 20 VÆRKTØJSKASSEN: FÅ EN SMART SMARTPHONEPOLITIK Hvordan du bedst får fælles regler for brug af smartphones i arbejdstiden 32 FRA BØDDEL TIL MOTIVATOR Portrætinterview med Birgitte Hald, direktør for Nimbus Film 35 LÆRING SOM EN AKTIV PROCES Uddrag af ny ledelsesforskning 36 RUNDT OM ØSTERS Alt hvad du vidste, og måske ikke vidste, om sæsonens toskallede skaldyr 38 FRANSKE SYGEPLEJERSKER SLÅS FOR ANERKENDELSE De kæmper stadig med mange fordomme om sygeplejefaget i Frankrig. Men nu er de begyndt at sige fra, og det giver resultater 42 NYT OM NAVNE Jobskifte, udnævnelser og fratrædelser. Følg med i, hvad der sker blandt de ledende sygeplejersker. 22 TEMA: LØNFORHANDLING Læs, hvorfor det er vigtigt at kræve en ordentlig løn. Hør, hvordan andre har gjort og få tips til forhandlinger, der giver gode resultater 2
SILENTIA SKÆRMSYSTEM Optimal hygiejne & fleksibel funktion Book tid for en GRATIS FREMVISNING hos jer af en Silentia foldeskærm på telefon 39 90 85 85 eller mail info@silentia.dk Let at rengøre Let at folde sammen og trække ud Mobil eller fast monteret Silentia foldeskærme er svaret på de krav, som stilles til afskærmning indenfor sygeplejen. Systemet er godt gennemtænkt, fleksibelt i monteringen og kan tilpasses ethvert patientrum. Du får et godt overblik over stuen, ligesom patienternes privatliv sikres. Silentia s foldeskærme er lette at holde rene, lukker ikke lyset ude og har et flot design. SKÆRMER AF UDEN AT LUKKE INDE SILENTIA APS TEL: 39 90 85 85 FAX: 72 62 31 00 INFO@SILENTIA.DK WWW.SILENTIA.DK FORKANT NR.4 2012 3 hstd
LEDER HVIS DE LEDENDE SYGEPLEJERSKER VAR EN BIL For et par uger siden var jeg en del af en konference om ledelse og velfærdsteknologi. Et af indslagene handlede om evaluering af velfærdsteknologien, og blandt så meget andet interessant gav oplægsholderen et eksempel på det geniale ved opfindelsen af bilen men at den kun var genial sammenholdt med udvikling af vejnet og opfindelsen af asfalt, for uden veje er bilen jo ikke anvendelig. Det førte mine tanker mod de mange ændringer af ledelsesstrukturerne, der foregår rundt omkring på landets hospitaler og indenfor det kommunale område. Vi er i Lederforeningen dybt involveret i de fleste, fordi det er vigtigt, at lederne får deres ønsker opfyldt, i det omfang det overhovedet kan lade sig gøre. Men lederne er udsat for en strukturændring, der siger sparto. Der skal ledes på andre måder, og der stilles større og større krav til kreativitet og ledelsesevner. For ikke at tale om, at der mange steder tales om direktioner og enorme ledelsesområder. Det var hér, jeg fik associationen til det med biler og veje. For lige nu laves der om og stilles krav men det giver ikke nødvendigvis mening for lederne, og jeg skal hilse og sige, at nogen har glemt at tænke ordentlige løn- og arbejdsvilkår ind for de ledende sygeplejersker. Så hvis ledende sygeplejersker er bilen, så vil jeg anbefale arbejdsgivere og politikere i både regioner og kommuner at få anlagt nogle ordentlige veje! Løn og vilkår forhandles som bekendt både lokalt og centralt lokalt sidder vi og prøver at få alle de nye ledelsesvisioner omsat til anerkendelse, rimelige løn- og arbejdsvilkår, hvor både ledelse og faglighed honoreres. Men ofte støder vi på, at de centrale overenskomster fortolkes meget forskelligt, når de bruges i det lokale led. Det er Lederforeningens klare holdning, at lønudviklingen for ledere er fastsat i gammeldags rammer og tænkning, set i lyset af de krav der stilles til ledere i sundhedsvæsenet anno 2012. Derfor er det særligt vigtigt for os, at der gøres noget aktivt ved disse forældede systemer ved de centrale overenskomstforhandlinger i 2013. Når du læser denne leder, er kravudveksling mellem arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationerne lige sket. Eller med andre ord, startskuddet til OK13 har lydt. Du kan følge mere med på www.dsr.dk om OK13. Til slut vil jeg sige tak for endnu et år med Lederforeningen tak for stor opbakning, et stort engagement og skønne debatter gennem året. Tak for det netværk, der er opstået i forbindelse med alle ledelsesstrukturændringerne. En særlig tak til pionererne iblandt jer: De valgte leder-tr er. Husk at støtte dem og at bruge dem! Rigtig glædelig jul og ønsket om et fantastisk godt nytår. Irene Hesselberg Formand for lederforeningen i DSR 4
HVILKEN KONFERENCE VIL DU HAVE? AF LONE NØRGAARD MØLLER, SYGEPLEJERSKE, MPM Sov i tipi, kig på arkitektur eller få ordnet fødder af fisk. Der er mange måder at holde konference på, og her er tre af de mere opsigtsvækkende: AKTIV PÅ GL. BRYDEGAARD ÆSTETISK PÅ UTZON KONFERENCE CENTER LUKSUS PÅ KELLERS PARK På Sydfyn kan du virkelig få fysisk gang i dit kursusophold. Kursisterne kan sejle i kajak, bade i udendørs stjernebad eller overvære et foredrag i en tipi. Der er også mulighed for at leje et eventfirma, som arrangerer rollespil a la middelalderen. Er det for meget, kan man også blot vælge at afholde et kursus i meget fredfyldte og smukke sydfynske omgivelser. Her er 26 værelser og alle nødvendige konferencefaciliteter: Trådløst internet, projektor og flipover. Der findes tre kursuslokaler. De to store lokaler kan rumme mellem 30-50 personer pr. gang (afhængigt af bordopstilling), og et mindre kan rumme ca. 12 deltagere. Og der er hjælp til opstilling af computerudstyr, netopkobling og PowerPoint præsentation. Priser: Dagsmøder 9-16, 500 kr. pr. person Dagsmøder 9-21, 700 kr. pr. person Priserne er inklusive fuld forplejning og opkobling til trådløst internet. Kontakt: info@gammelbrydegaard.dk Bevæger man sig i retning af Aalborg, kan man holde en kursusdag i æstetiske rammer. I Aalborg kan man leje sig ind i arkitekturens verden. Til ære for bysbarnet Jørn Utzon har man på en central plads i Aalborg opført et udstillings- og konferencecenter, der bl.a. rummer de seneste nyheder om design og arkitektur samt muligheden for selv at bygge Sydneys Operahus i legoklodser. Der er mulighed for at leje sig ind i forskellige størrelser af lokaler, fra 20 op til 150 personer, f.eks. i det Obelske Auditorium, der har udsigt over Limfjorden og havnepromenaden. Der er mulighed for at holde arrangementer i auditoriestil med plads til 104 personer på mobile stolerækker, og yderligere stole kan placeres, så der i alt kan være 150 personer. Teknisk udstyr: Projektor, mikrofoner og trådløst internet. Mulighed for mørklægning samt teknisk assistance. Pris for leje af lokalerne svinger fra 1.500 op til 12.000 kr. pr. dag, afhængigt af lokale og mødets længde. Forplejning er ikke inkluderet og skal bestilles separat, og der er ikke mulighed for overnatning. Kontakt: gbm@utzoncenter.dk Vil man virkelig forkæle sig selv og sine medarbejdere, kan det lade sig gøre på Kellers Park ved Vejle. Stedet lægger stor vægt på sund kost, både til aftenens trerettersmenu, men også ind imellem foredragene, hvor man kan støtte sin glukosebalance med såkaldte WakeUps, forarbejdet på baggrund af frugter og årstidens grønsager. Trænger tæerne til at blive frisket op, findes der en fiskespa, man kan stikke fødderne i. Er man mere til vand og horisont, kan der padles i havkajak på Vejle Fjord, og sidst på dagen kan man hvile hjernen i et relaxrum, hvor man kan meditere og få let massage. Der er også mulighed for spa, sauna, mountainbikes, GPS-løb, fitness og golf. Kellers Park var oprindeligt en institution for mennesker med mentale handicaps og blev opført i 1898-1901. I 1990 blev institutionen nedlagt, og bygningerne solgt til hotelkæden Comwell. Priser: Dansk Sygeplejeråd har en specialaftale med Comwell-hotellerne. Her er mulighed for overnatning, og alt teknisk udstyr er tilgængeligt, inklusive gratis internet. Kontakt: hotel.kellerspark@comwell.dk FORKANT NR.4 2012 5
AF METTE REINHARDT JAKOBSEN, JOURNALIST ILLUSTRATION: MATHIAS NYGAARD JUSTESEN En mand. Han går hurtigt hen ad gaden, snakker højt og lige ud i luften med sig selv. På hans højre øre sidder et stort, sort apparat og blinker med en blå diode. Er det også den slags, du tænker på, når du hører ordet headset? For så slemt behøver det ikke at være. Der findes alternativer, og nogle gange kan det faktisk være smart at kunne tale i telefon og stadig have frie hænder. Forkant fortæller dig her, hvad du skal kigge efter, hvis du vil købe et headset. HVILKEN SLAGS? Der findes overordnet tre forskellige former for headset: Trådløs bluetooth som er det lille apparat, du sætter direkte i øret. Høretelefoner som svarer til dem, du lytter til musik med, men som også kan have indbygget mikrofon. Oftest med ledning. Speakerphones som er en højttaler, du kan have siddende på bilens solskærm for eksempel. De har alle fordele og ulemper, så du er nødt til at tænke over, hvad det er, du har brug for er det til sport, transport, på arbejdet eller over opvasken derhjemme, du har mest brug for det? LYDKVALITET Lydkvalitet går begge veje: Både den lyd, du hører, og den, din modtager hører. Der kan være meget stor forskel fra et headset til et andet, og groft sagt er lyden ofte bedre, jo dyrere model du vælger. Til gengæld har det ikke nødvendigvis noget med størrelsen på headsettet at gøre. NOISE CANCELLATION er godt at have. Det betyder, at din modtager ikke kan høre baggrundsstøj og dermed ikke kan høre, hvor du ringer fra: Om du kører på motorvejen eller ringer fra et lokale med mange mennesker. Teknologien er en ekstra mikrofon, der opfanger al baggrundsstøj og herefter filtrerer den væk, så den ikke når frem til modtageren. BATTERITID Jo længere batteritid, jo nemmere gør du livet for dig selv. Desværre er det ofte ensbetydende med store, klod- 10
IT sede modeller, fordi de har plads til større batterier. Men det er værd at sammenligne, når du står i butikken. Hvis du vælger et headset med ledning, kommer du naturligvis uden om dette problem. OPLADNING Tjek også opladningstiden. Nogle headsets er lynhurtige, og så gør det ikke så meget, hvis batteritiden er lav. Andre modeller kræver derimod timelange opladninger, og det betyder et tab i mobilitet. MED ELLER UDEN LEDNING? Med ledning skal du blot sætte stikket i din telefon, så er du i gang. Til gengæld har du mindre mobilitet, og lydkvaliteten er ikke altid optimal. Uden ledning skal du først parre din telefon med headsettet. Det er for det meste nemt, men kan være bøvlet med visse modeller. Til gengæld får du en bedre lyd og mere frihed, fordi du ikke behøver have telefonen inden for ledningslængde. RÆKKEVIDDE Nogle trådløse headsets har en særdeles stor rækkevidde. Så du kan lade telefonen ligge på dit skrivebord og bevæge dig ud efter kaffe uden problemer. Men hvis du alligevel gerne vil have din telefon på dig, behøver du ikke betale for en stor rækkevidde. KOMFORT Det er desværre svært at prøve et headset før brug. Men kig alligevel efter, hvordan det sidder fast på/i øret. Er der evt. en lille krog, så det sidder bedre fast? Kan det passe sammen med øreringe? Får man håret i klemme? Insister på, at ekspedienten tager headsettet ud af emballagen i butikken. For hvis det ikke passer ordentligt, får du det heller ikke brugt. UDSEENDE Indrømmet, headsets er tit grimme. Nogle modeller er dog kønnere end andre, men lad dig ikke forføre af et smart design. Lydkvaliteten bør altid være det vigtigste, hvis du skal få ordentlig glæde af dit headset. KILDER: WWW.PCMAG.COM, WWW.JABRA.DK JABRA STONE 2 er et trådløst bluetooth headset med mange fine detaljer. Det vejer kun 7 gram og er virkelig håndfrit, fordi det er stemmestyret. Dvs. hvis telefonen ringer, kan du sige answer for at besvare opkaldet eller ignore, hvis du ikke vil tale. Det tilhørende etui fungerer også som en mobil oplader, så du nemt kan transportere det rundt. BOSE SIE21 Sport er et klassisk headset med ledninger. Det er både sved- og vejrbestandigt, da det især er designet til at lytte til musik under sport, men en indbygget mikrofon gør, at du også sagtens kan tale i telefon, mens du har det på. Det fås i grøn eller orange, og du får en armholder til din telefon med i pakken. Motorola TX 500 Bluetooth er en smart lille højttaler, du klipser fast på for eksempel bilens solskærm, og så kan du føre din telefonsamtale via den. Der findes mange lignende produkter i handlen, denne her har et særdeles levedygtigt batteri: 45 timers taletid og 6 måneders standbytid. Så hvis du nemt glemmer din oplader, er det en god løsning. FORKANT NR.4 2012 11
HVILKEN FAGBEVÆGELSE FOR LEDERE? TEMATORSDAG GAV GOD DEBATAF SIMONE HAHNE, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER GENTÆNK FAGBEVÆGELSEN Vi skal gentænke fagbevægelsen i forhold til lederne. For lederne er både ledere, men de er også medarbejdere. Med de ord åbnede Irene Hesselberg for en halvdagsdebat om fremtidens fagbevægelse, som Lederforeningen havde indkaldt til i det midtfynske, torsdag den 11. oktober. To oplægsholdere var inviteret til at give deres bud på, hvordan de så på det fremtidige samarbejde med de faglige organisationer for ledere. Først på podiet var Lotte Pedersen, kontorchef i Danske Regioner. Især hendes bemærkninger om, at løn i princippet skal gives efter kompetencer, blev lynhurtigt mødt af spørgsmål fra salen. For ud fra hvilke principper skal lønnen så sammensættes til de ledende sygeplejersker? Deri ligger en lokal vurdering af, hvilke kompetencer der skal honoreres, svarede Lotte Pedersen. Hun blev efterfulgt af Mik Dalsgaard Andreassen, souschef i Kommunernes Landsforening. Antallet af sygeplejefaglige ledere falder. Andre grupper er også gode ledere. Derfor er I nødt til at forklare os, hvordan og hvorfor den sygeplejefaglige baggrund er en styrke, opfordrede han. Over frokost blev der bundet sløjfe på debatten, hvor et kompetent panel bestående af Poul Krogstrup, sekretariatschef i Skolelederforeningen, Morten Eiler Hansen, konsulent i Lederforeningen i BUPL, samt Lone Winther Jensen, formand for Chefforeningen i FAS, tilsammen gav deres bud på, hvordan en fornuftig fagbevægelse for ledere kan se ud i fremtiden. LEDERFORENINGENS GENERALFORSAMLING 2012 I umiddelbar forlængelse af temadagen afholdt Lederforeningen sin generalforsamling med over 60 deltagere. I Lederforeningens mundtlige beretning lagde formanden bl.a. vægt på ledernes ytringsfrihed samt situationen i kommuner og særligt regioner i en krisetid med besparelser og mange omstruktureringsprocesser landet over: Det forventes, at lederne går forrest, er innovative og både passer deres eget arbejde og går aktivt ind i processen omkring den fremtidige ændring, uden deres egne vilkår er på plads. Derfor er det vigtigere nu end nogensinde før, at lederne taler sammen og taler deres egen sag også. Samt, at der bliver valgt leder-tr er alle steder, sagde Irene Hesselberg bl.a. i forhold til det fremadrettede arbejde var der især fokus på følgende indsatsområder for 2012-2013: Ledende sygeplejerskers løn. Ledende sygeplejerskers arbejds-, ledelses- og indflydelsesvilkår. Ledende sygeplejerskers position og interesser i ledelse af sygeplejen og sundhedsvæsenet. Udbredelse af leder-tr til hele landet. På www.dsr.dk/lederforeningen kan du læse mere fra dagen. Her finder du også Irene Hesselbergs mundtlige beretning samt Lederforeningens skriftlige beretning 2011-2012 6
AKTUELT HVAD TÆNKER DU OM TEMADAGEN? LENE HEINTZ EICHNER-LARSEN AFDELINGSSYGEPLEJERSKE, OUH Jeg hæftede mig ved det, som Poul Krogstrup fra Skolelederforeningen sagde: At i hans verden er de gode skoleledere dem, der også tager sig tid til at gå ned i 5. b og kigge på eleverne. På samme måde mener jeg, at man som sygeplejeleder kun kan involvere sig i patienterne, hvis man har den rette sundhedsfaglige indsigt. Vi bliver som ledere bl.a. målt på vores evne til at skabe social kapital, og hvis den sundhedsfaglige ledelse mangler, falder medarbejdertilfredsheden. Om selve temadagen kan jeg sige, at jeg godt kan lide den inspiration, man får, og det indblik i, hvad der rører sig i organisationen og i andre dele af samfundet. ULLA BEBE KROG OVERSYGEPLEJERSKE, SYGEHUS SØNDERJYLLAND, SYGEHUSENHED AABENRAA Jeg kan godt lide at se, hvad der rører sig i Lederforeningen: Hvad er det, der er fokus på? Formiddagens oplæg var måske lidt monofagligt, jeg kunne godt have tænkt mig at se de ledende sygeplejersker i et lidt større perspektiv. Som kommende centerchef for terapeuter, læger og plejepersonale er det ledelse på den brede bane, jeg er interesseret i. Jeg kan godt lide idéen om at gentænke de faglige organisationer, ikke som en classic model, men som en dynamisk proces mellem flere fagbevægelser. Jeg var meget inspireret af oplægsholderne, det er første gang, jeg hører så skarp en udmelding om, hvordan de tænker ledelse. Problemet, som de også selv sagde, er ligeløn for lige arbejde. Den problemstilling er meget reel. FORKANT NR.4 2012 7
LEDER HVEM ER DU? Lederforeningen i DSR har fokus på dine vilkår som ledende sygeplejerske. Vi flytter grænser for dine løn - og ansættelsesforhold og dit fag. Vi er dagsordensættende for din position i samfundet som ledende sygeplejerske. Hver dag er vi der for at hjælpe dig som medlem. MEN Alt dette - kan vi kun gøre, hvis vi ved, hvem du er? Og det sker kun, hvis du fortæller os det. Jo mere vi ved, jo mere kan vi gøre for dig som medlem. Ved at opdatere dine medlemsoplysninger mobilnummer, mailadresse, arbejdssted - kan vi holde dig ajour med relevante nyheder og nyhedsbreve, kurser, arrangementer og meget mere. Opdater dine medlemsoplysninger via MIN SIDE på www.dsr.dk/ lederforeningen Log ind med din NemId Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte medlemsservice på 3315 1555 (tast 1). OBAMACARE KAN FORTSÆTTE De amerikanske sygeplejersker åndede lettet op, da Barack Obama blev genvalgt som amerikansk præsident den 6. november i år. Som det fremgik af en artikel i Forkant nr. 3/2012, afhang de omfattende amerikanske sundhedsreformers fremtid i høj grad af, hvem der ville blive landets leder de næste fire år. The American Nurses Association ønsker præsident Barack Obama tillykke med hans genvalg. Præsident Obama mener, ganske som vi gør, at sygesikring er en rettighed, ikke et privilegium. Vi er derfor begejstrede for at fortsætte samarbejdet med hans administration for at sikre, at millioner af patienter fremover vil få adgang til en økonomisk tilgængelig sygesikring af højeste kvalitet. Herunder adgang til en bred vifte af sygeplejeservices, udtaler ANA s formand, Karen A. Dayley, i en pressemeddelelse. CSR PRIS TIL PLEJECENTER Gråsten Plejecenter vandt i år CSR People Prize, skriver nyhedsbrevet Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektoren. Prisen, der blev uddelt for 13. gang i år, gives til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar og uddeles af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. Dommerkomiteen valgte Gråsten Plejecenter for sit stærke samarbejde med det lokale jobcenter om at stille praktikpladser til rådighed for mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Derudover arbejder plejecenteret målrettet mod, at praktikanterne bliver ansat efter praktikperioden. Plejecenteret, der tæller 60 medarbejdere, blev af dommerkomiteen desuden fremhævet som en arbejdsplads med stor rummelighed, hvor mennesker gennem arbejde får mulighed for at vokse sig større. Ledelse og ansatte viser et imponerende engagement og tager et stort socialt ansvar, hedder det bl.a. i nomineringen. Læs mere om prisen på www.vfsa.dk 8
AKTUELT sforståelse bejder i åelse og g holde sig kritisk, praksis. rfaglige d kolleger og, samarbejde og arbejdes med æt i g barrierer. e tid set dagsaklser Borger og sundhed: VIDEN TIL MERE BORGER OG SUNDHED TAK TIL FORKANTS LÆSERE! MERE POWER TIL USA s LEDENDE SYGEPLEJERSKER Fusioner og sammenlægninger KAN MAN BLIVE LEDER FOR FOR MANGE? TIPS TIL DEN GODE ANSÆTTELSESSAMTALE SOCIAL KAPITAL GIVER BONUS I MIDTJYSKE PLEJEBOLIGER NR. 3 SEPT. 2012 Vi udsendte i begyndelsen af november en læserundersøgelse om Forkant på e-mail og via Lederforeningens hjemmeside. Vi har modtaget i alt 496 besvarelser, og vi takker for hver og en af dem. Alle data vil nu blive nøje studeret og efterfølgende brugt til fortsat at forbedre Forkant. Vi sender to nye runder undersøgelser ud over de kommende måneder og håber, lige så mange vil give os feedback på magasinet og dets udvikling. Blandt deltagerne i undersøgelsen har vi trukket lod om et gavekort, og vinderen har fået direkte besked. Husk, at vi til hver en tid gerne vil høre fra læserne med tips til gode historier og emner til magasinet. Send dine forslag til redaktionen på info@forkant-redaktion.dk KLAPJAGT PÅ DE KOMMUNALE CHEFER Fra juli 2007 til juli 2012 er antallet af kommunal- og fagdirektører faldet fra 836 til 445, ifølge Ugebrevet A4. Årsagen kan findes flere steder. Strukturreformen skrællede det første lag chefer væk, og herpå fulgte finanskrisen med tilsvarende krav om effektiviseringer og besparelser. I artiklen gør en lang række faglige lederorganisationer opmærksom på, at den usikkerhed, de mange fyringer har medført, på sigt kan medføre en dårligere kommunal service. Formand for de offentlige chefer i DJØF, Henning Thiesen, siger i artiklen: Frygten er jo ikke fremmende for et godt arbejdsklima, og det kan føre til en nulfejlskultur, som bestemt ikke er hensigtsmæssig. Hvor stor effekten er, kan jeg kun gætte på, men man kan ikke afvise, at det kan stå i vejen for en effektiv udførelse af opgaverne i kommunerne. Jo bedre et samarbejdsklima er, jo bedre udføres arbejdet jo også. Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling Veje til at udvikle og forbedre kvaliteten af vort sundhedsvæsen. Forandring af praksis gennem analyse, refleksion og samarbejde. Hent inspiration og ny viden fra 21 danske forskere i kulturforskning, psykologi og filosofi. Masteruddannelsen bygger på deres tværfaglige forskning tilknyttet Forskningscenter Sundhed, Menneske og Kultur (SMK) Næste holdstart: September 2013 Ansøgningsfrist: 1. maj 2013 Yderligere oplysninger om masteruddannelsen og SMK: www.smk.au.dk eller ved henvendelse til Fagkoordinator, lektor Karen Munk (filkpm@hum.au.dk) eller Centerleder, professor Uffe Juul Jensen (filujj@hum.au.dk) FORKANT NR.4 2012 9
12
REPORTAGE en dag med lederforeningen Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd har omkring 4.200 medlemmer. Formand for dem alle er Irene Hesselberg, og en grå mandag sidst i oktober med et tætpakket program inviterede Forkant sig selv til en hæsblæsende tur i hælene på hende. TEKST: METTE REINHARDT JAKOBSEN FOTO: JENS ASTRUP OG METTE REINHARDT JAKOBSEN 09:58 Lederforeningens mødelokale, Kvæsthuset Dialekten i Christiansfeld, den seneste episode af Greys hvide verden og togtrafikkens forsinkelser. Smalltalken er i fuld gang ved det ovale mødebord på 1. etage i Kvæsthuset, hvor Irene Hesselberg har indkaldt Sundhedskartellet og Lederforum til en snak. Aarhus Kommune har indført en ny ansættelseskategori, der hedder Teamleader, og 68 af de 120 mulige ansatte i kategorien er sygeplejersker. Derfor er en fælles forventningsafstemning i forhold til lønniveauet i fokus for Lederforeningen. Mødet er sat til klokken 10, men den københavnske morgentrafik slår knuder. 10:11 Den sidste deltager haster ind i lokalet. Det er helt vildt, så meget vejarbejde der er, puster hun og bliver mødt af forstående nik hele vejen rundt om bordet. Lederforeningen er triple-up med Irene Hesselberg, chef for Ledelsescenter Bo Christensen og ledelseskonsulent Birgitte Villumsen. De har selskab af repræsentanter fra Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Lederforum og Kost & Ernæringsforbundet. Stemningen er let på overfladen, men alvoren i den underliggende dagsorden lurer i alle hjørner af lokalet. Vores dato for forhandlinger er den 31. oktober. Det er sjovt nok halloween lægger Irene ud. FORKANT NR.4 2012 13
De øvrige deltagere griber taknemligt den bemærkning, og et kort øjeblik flyver det med forslag om at lade diverse drabelige effekter indgå i mødet med kommunen. Så retter Irene sig i stolen igen: Det handler altså om Sundhedskartellets lederoverenskomst Mødet er i gang. 10:49 Udkast til aftaler, fotokopier og notater begynder at brede sig på den hvide bordplade. Nogen har placeret en sort cykelhjelm for bordenden. Stole rykkes tilbage, ben strækkes ud, og fødder, både med og uden hæl, vipper op og ned på linoleumsgulvet. Et hoved kører rundt for at løsne op i skuldrene. Vi er nødt til at tale os ind på, hvad det er, vi vil med de her ledere, siger en. Kommunerne må være villige til at betale for fagligheden, ellers kan de ikke få den, kompletterer en anden. Grundlønnen skal afspejle de høje og fine værdier, der er i at være leder, siger en tredje. Stemningen er afventende. Der er enighed om at være enige, men hvad præcist folkene ved bordet er enige om, er det sværere at få sat ord på. der noget, der er individuelt resumerer hun, mens hun skriver. Der sker noget med mødet nu. Der kommer konkrete forslag, der kommer tal, der kommer løntrin. Der bliver noteret og lavet hovedregning og fulgt med på tavlen. 11:55 Så skriver jeg på vegne af os alle sammen, at vi gerne vil møde kommunens krav om at være kreative og visionære Irene konkluderer på mødet og kigger spørgende rundt på deltagerne, der tilkendegiver deres enighed med ord, nik eller små tilfredse lyde, mens de pakker notater i tasker og mapper. Mødet er slut. 12:08 Du ka godt cykle, ikk? Spørgsmålet kommer flyvende fra formanden på vej ned i kantinen, og journalisten nikker forfjamsket. Jo, det kan hun godt. Ca. 12:44 Jeg kan lave hjulspin! udbryder Irene begejstret, da cyklens bagdæk skrider ud på den hullede asfalt på Sankt Annæ Plads. I tohjulet trop går det forbi Christiansborg, formanden ledsaget af chefkonsulent Heike Penzien og journalisten adstadigt bagerst. Jeg må gå fra mødet før tid, for jeg skal gerne køre ud af København senest klokken 14, koordinerede Irene med chefkonsulenten, da de to damer godt 10 minutter tidligere i klikkende hæltakt marcherede ud af kantinen gennem en fliseskinnende, hvid buegang, bevæbnet med hver deres smartphone. Men lige nu er næste stop et af stræderne bag Strøget. 13:00 Skolelederforeningens lokaler, København K Der er opstået tvivl om, hvor mange der deltager i mødet. Er det syv, eller er det otte? Stole af træ og stof bæres ud og ind af det lille lokale under de skrå vægge, med udsigt til et teglrødt mansardtag på bygningen overfor. Godt, der ikke er en matematiklærer med, mumler en af deltagerne, mens sekretariatsleder Poul Krogstrup endelig slår tilfreds ud med armene, så den lille, lyslilla alpeviol midt på bordet forskrækket må dukke sig: 11:20 Irene går til tavlen med en rød tusch. Rygge retter sig, og øjne følger opmærksomt med: Der er noget, der er ens for alle og så er 14
REPORTAGE Vi er kun syv, men så er der mere frugt, mere kage og mere kaffe til os alle sammen, konstaterer han tilfreds. Mødet samler Lederforeningen, BUPL og Skolelederforeningen til en snak om den forestående kongres i FTF, og om hvordan de forskellige fagbevægelser bedst kan arbejde sammen om at profilere faglig ledelse som en særlig disciplin, der adskiller sig fra almindelig, generel ledelse. De kommende overenskomstforhandlinger er mødets underlægningsmusik, og fordelene ved at være mange, der kæmper for det samme, kommer gang på gang på bordet. 13:39 Det er godt, at vi store organisationer kan tale sammen. Hvis vi ikke gør, bliver vi ved med at være små mus, konstaterer Irene som en afsluttende bemærkning, inden hun tager afsked med mødet. Hun skal videre til Lederforeningens satellitkontor i Ringsted, men efterlader chefkonsulent Heike Penzien til at afrunde debatten. Formanden snupper sin røde uldjakke, der er slængt hen over en reol, hvor 22 eksemplarer af Højskolesangbogen blåt venter. Med overtøjet halvt på klaprer vi ned ad trappen igen, finder cyklerne og tramper tilbage mod Kvæsthuset. 13:58 E47/E20 Vi er på vej ud af København i formandens Polo stationcar, der trofast bringer hende rundt i alle egne af landet. Allerede over 20.000 km i år, fortæller hun og sætter samtidig sideblinket på hidsigt, da en gul fisketransport ikke vil lade os flette ind i højre vejbane. Ud over rejserne i bil kommer der også tog og fly indover, og normalen er på den gode side af 50.000 kilometer pr. år. Men hun gør det gerne, forsikrer hun med en hånd på rattet. Hun er faktisk nødt til det for at forstå hverdagen rundt om blandt både medlemmer og ledelseskonsulenter i landet. De sidstnævnte har hun i øvrigt talt med tidligere på dagen ved et telefonmøde, der begyndte klokken 9.15. Det gør vi hver mandag morgen. Så samles vi på den måde, så vi kan vende tingene op og ned med hinanden, fortæller Irene. Udfordringen er jo, at vi sidder et sted, og konsulenterne sidder et andet. Hvordan får man den samme meddelelse ud til alle så er det godt med den slags snakke. Der er også et virtuelt kaffemøde om torsdagen, hvor folk på samme måde kan udveksle, siger Irene. 14:52 Afkørsel 36 Ringsted nærmer sig i fuld fart. Forbi de store outlets i udkanten af byen, ned gennem Hovedgaden med dens ru vejbelægning og i et flot sving op foran Ringsted Centeret. Det tidligere storcenter er langsomt lukket ned de senere år, og de tomme butiksruder kigger længselsfulde efter den letfodede formand, idet hun haster forbi på vej mod DSR s lokaler på førstesalen. 15:00 DSR s lokaler, 1. sal, Ringsted Centeret De mange omstruktureringer overalt i landet har altid konsekvenser for de ledende sygeplejersker. Der bliver færre af dem, og de tilbageblevne skal lede stadigt flere medarbejdere. Et klassisk dilemma, men ikke desto mindre et temmelig reelt problem for en ledende sygeplejerske i det sjællandske, der denne dag har taget turen til Ringsted, hvor ledelseskonsulent Bente Vingum tager imod. I alt tre ledende sygeplejersker er inviteret til møde, men kun én af de tre er mødt op. I stedet for en generel drøftelse af, hvordan Lederforeningen kan forbedre de generelle ar- FORKANT NR.4 2012 15
bejdsvilkår, bliver det derfor til en næsten personlig coaching-seance af den fremmødte. For hvad og hvor meget er det rimeligt at påtage sig af opgaver og ansvar? Og hvordan tackler man bedst sin egen iver efter at gøre arbejdet så godt som muligt, når man nu brænder så meget for sit fag? Jeg har lige haft ferie en uge, fortæller den ledende sygeplejerske, men jeg har læst 50 mails pr. dag. Hvis jeg ikke gør det, ligger de jo bare og venter, når jeg kommer tilbage mandag morgen. Det er usundt at gøre, understreger Bente Vingum. Hvorfor sætter du ikke tre timer af lørdag eller søndag, før du starter på job igen? Du skal ikke tjekke hver dag, så fylder det for meget. En skeptisk stilhed sætter ind. Mange ledere er selvakkumulerende i deres arbejdsbyrde, supplerer Irene. Hvorfor er det os selv, der går ud med kamelkysset, når toilettet er stoppet? Du skal huske at tage dig nogle håndbremsedage, hvor du ikke tager dig af alting, forsøger hun at hjælpe det overbebyrdede medlem, der nikker lidt. Den ledende sygeplejerske har rigtig mange medarbejdere at håndtere i det daglige, og hun har brug for nogen, der vil lytte til hendes hverdagsfrustrationer: Bekymringen for forholdet til stedets overlæger og direktion og ikke mindst den grundlæggende følelse af at stå alene med alt for meget ansvar. Irene og Bente sørger for at høre, hvad der bliver sagt, og mens de dunkle eftermiddagsskyer sniger sig ind over Ringsted uden for vinduerne, drejer samtalen sig langsomt over i mere konkrete handleplaner. Efteruddannelse, kontakt til HR, muligheden for at lønnen er proportionel med ansvaret. 16
REPORTAGE Efter halvanden time er kaffekopperne og chokoladeskålen næsten tomme. De tre kvinder giver hånd og aftaler at holde kontakten fremover. Og så husk at spørge dine to kolleger, hvor de blev af, smiler Irene efter sygeplejersken, da hun bevæger sig mod udgangen. 16:38 Bente og Irene debriefer i mødelokalet. Den del af dagen er uden for citat, forstås det af deres lave mumlen. 16:44 I ligner nogle friske damer! Samlet under to gule Tulip-parasoller på Ringsted Centrets førstesal sidder fire mænd og en enkelt kvinde og nyder noget, der næppe er dagens første øl. Ja, man bliver så frisk af at arbejde, det ved I godt, ikke? Replicerer Irene rapt, da hun skridter forbi den glade forsamling. Nogle gange undrer det mig, at jeg ikke oftere har fået en på bærret, ryster hun på hovedet af sig selv, da vi sammen går ned ad trappen. 17:38 Kastrup Lufthavn, Indenrigs Terminalen Formandens blå Polo svanser op foran svingdøren. Tak for i dag, siger vi på tværs af bilen, og journalisten bereder sig på at stige af. Nej vent, Irene hopper ud af bilen. Passagerdøren kan ikke åbnes indefra, noget med bilens alder og almene tilstand, så formanden må ud på fortovet for at åbne for journalisten. Valet-style. Vi giver hånd på ny, og Poloen blæser væk med formanden indeni. Hun har ikke fri endnu: Hjemme venter en fyldt mailboks, der ikke er tjekket siden i morges. HVAD DER VIDERE SKETE En måned efter besøget i Lederforeningen giver Irene Hesselberg en status på tingenes tilstand: Forhandlingerne i Aarhus Kommune gik trægt trods vores intentioner om at inddrage kommunens egne værdier og kreative tilgang til, hvad de vil med omsorg, sundhed og pleje i den nye organisation. Vi har fået endnu en forhandlingsdag i slutningen af november/ begyndelsen af december. Derudover forsøger vi at mødes med chefen for omsorg og sundhed. Forberedelsesmødet med Skolelederne og BUPL s lederforening gav bonus på FTF s nyligt afsluttede kongres, hvor lederområdet blev sat på dagsordenen. Planen er nu, at der aktivt ses på, hvilken platform der skal til i FTF-regi, for at lederne også kan se sig selv i hovedorganisationen. Derudover kom en aftale i hus med finansforbundet, der også ønsker at gøre noget særligt for lederne og gerne vil bruge vores erfaringer. Aftalen er et godt fundament for det videre arbejde med løn og vilkår for ledende sygeplejersker, men også i den overordnede debat om værdien af ledelse i det private og i det offentlige. Mødet med den ledende sygeplejerske i Ringsted medførte en henvendelse til sygehusledelsen, et samarbejde med kredsen om at få vilkårene bragt ind i regionens HMU og en skrivelse til tillidsrepræsentanterne for sygeplejerskerne i regionen om, hvad det er, Lederforeningen gør i sagen, så vi kan støtte hinanden. FORKANT NR.4 2012 17
Am, illaborepra delenihit audis experit aliquia dollabo reptist eium volectur audi dolut a disimus diti resequi con nest voluptio quistio. Ibus denes ellit quia eicil mi, odi toria sa quaeribus non eat lam et ut que nem hicabore, quam res dunditia voluptatiam autemod ex et pore rem qui aliqui SKRIV, cupta aspiet quod mos exere id est as aut et ra veligni odit aute nonse re, officimus. Ipsae vitatis estia dolupis essima nobitat usciet por secae doluptasita doluptatquam que venis ipic temque nis simi, ommolupit praectur as nulpa conet molorum etur aliquia nimpore coribea rcimus, tem aligeni sciist, omnis vent volor asit aute plit perspereptas dolorem estia quundit aquaepe rovidunt. Mus quo ditibus dolorep udaniat re poria niet omnis corumquam fuga. SKRIV, Ximo velibus explabori quis nobit res serciatis magname non rectus, ut et min poratem dunt aspieni mporem quiatis moluptatemo tem eostis quiae velibus venient. Harum fuga. Abor mi, qui omnient odipis experum, aborecati consectem doluptist fuga. Dae et que pratur, volore poreium inctor ma arum reriant lis prore volor magnimo ssitaepta qui ut aut as que aut as ius sam dunditate sim quas am, ium cuptat. Illore volo esti veneturibus molese di delit, sequiam dollabor magnitatur sum solori ut assimol uptiis provit aut dolupta que prent, occus sim sam SKRIV! enderfe rnatatur? Empor aut fuga. Ut liae pra destem et dolupis restibusa quas magnatur, con plita pratur? Bus aliquas acerem doluptatur? Ximagnatur? Ficiumet verunt hiliquam et discius. Genihil lignam lacient pliquis di cum ut eum dentores doluptat volest vo Ad mos is qui quo dollicab ium eaqui odit volorrunt labo. Ra incid qui od mo cum di ut harundi officatur magnate cepudisto mi, undi dolupta iusandae. Ut re volore re expeliqui verum fugia accum dempor adipit omnimillat quatur simolorro et dolo molorem porersp edionse quatur si num int unt ma ipiditae velicatem faccus, officiisin core poriandam quam, volore rem fugitaquis et que nest, cupta aut quiae perum escideb istibusdant de omnimus, sitiore ctemperumque AF BIBI HØLGE-HAZELTON, FORSKNINGSLEKTOR, CAND.CUR., SYGEPLEJERSKE, PH.D. SYGEPLEJEFAGLIG FORSKNINGS- LEDER, SYGEHUS NORD REGION SJÆLLAND, FORSKNINGSENHEDEN For knap tre år siden forlod jeg mit faste lektorat på universitetet for at bevæge mig tilbage til min nuværende stilling tæt på klinikken på et større regionssygehus. Min fornemmelse var, at praksis havde flyttet sig i de år, jeg havde været væk, mod en større integration af teori og praksis og mod en stærkere og mere bevidst faglighed blandt såvel sygeplejersker som øvrige professionelle på sygehuset. Min fornemmelse viste sig at holde stik, næsten. For på min introduktionsrunde med mere end 40 afdelingsledelser gik det op for mig, at ikke bare blev der udviklet og forsket i stort og småt på stort set alle afdelinger, men dokumentationen af alle de spændende projekter og tiltag, der havde været og var i gang, var usystematisk og somme tider ikkeeksisterende. Når jeg spurgte de ledende sygeplejersker, som enten selv eller deres medarbejdere havde gennemført tidskrævende projekter, der ofte involverede både patienter, personale og somme tider pårørende, hvorfor der ikke var publiceret faglige eller videnskabelige artikler om projekterne, var svaret ofte, at det at skrive en artikel er en stor mundfuld, som der enten ikke var afsat tid til i projektplanlægningen, eller som var påbegyndt, men ikke afsluttet. Formanden for Lederforeningen i DSR, Irene Hesselberg, skriver i Forkant 3/12, at hun kan være i tvivl om, der er andre end sygeplejerskerne selv, der kender til de store 18
KRONIK mængder viden, der produceres af sygeplejersker, der gennemfører diplom, master og kandidatopgaver, og hertil kan føjes nogle af de forsknings- og udviklingsprojekter, der gennemføres i klinikken. Jeg deler hendes tvivl og støtter hendes opfordring til ledende sygeplejersker om selv at publicere, men der skal mere til: Det er helt essentielt, at ledende sygeplejerskers afgørende rolle for, om projekter gennemføres, understøttes af, at de selv løbende får mulighed for kvalificering inden for området ledelse af medarbejdere, der udfører udviklings- og forskningsopgaver. Herunder får indblik i artikellæsning, hvad det vil sige at udarbejde projektbeskrivelser og fondsansøgninger, hvordan man spotter og støtter talenter, og hvilke karriereveje der enten eksisterer eller skal etableres lokalt for akademisk uddannede sygeplejersker. Det er velkendt, at videreuddannelse og gennemførelse af projekter kan skabe mere frustration end udvikling, hvis de, der gennemfører dem, ikke bakkes op, når de kommer retur fra uddannelse, eller hvis der ikke gives mulighed for at implementere. Derfor rækker ledelsesopgaven ud over at sende folk af sted på kurser og uddannelse eller sige ja til, at projekter kan gennemføres. På vores sygehus har vi arbejdet målrettet med at få projekterne op af skuffen. Det betyder bl.a., at vi har udviklet en lokal retningslinje for, hvilke overvejelser (inklusive publiceringsmæssige) der bør være foretaget, inden man starter et projekt, uanset hvor stort eller småt det måtte være. En god projektplan er alfa og omega for et vellykket projekt, og man kan spare mange frustrationer og tid ved at tænke projektet godt igennem, inden man starter. Her er ledelsesinvolvering og opbakning afgørende. Er man som leder usikker på projektets indhold eller perspektiv, skyldes dette sjældent, at lederen ikke har indblik eller uddannelse nok, men at projektet er for dårligt planlagt eller formuleret, og så er det om igen. Det er ikke nok at ønske, at der skal publiceres: Mange klinikere har aldrig prøvet det før, og de skal ofte vejledes konkret og kontinuerligt fra første udkast til evt. afslag til endelig redigering. Vi har derfor udviklet et skrivekursus målrettet deltagere, der har gennemført et udviklings- (eller forsknings-) projekt, men ikke publiceret det. Kurset faciliteres af en erfaren sygeplejerske med forskningsbaggrund og solid pædagogisk erfaring og afvikles i disse dage for tredje gang. På baggrund af de gode erfaringer, vi har med dette tilbud, har vi nu i samarbejde med vores uddannelsescenter og de ledende sygeplejersker besluttet at udvikle et skrivekursus til dem, for det er ikke kun i klinikken, værdifuld viden udvikles. Ledelse af sygeplejen er en professionel praksis, der ofte forskes i og skrives om inden for f. eks. lærings- og organisationsforskningen, men alt for sjældent af ledende sygeplejersker selv. Det er tydeligt, at det for mange ledende sygeplejersker og for nogle læger er en udfordring at lede medarbejdere, der bedriver udviklings- og forskningsprojekter. Man har ofte overvejelser over, hvor overliggeren skal sættes, særligt når man ikke selv har sine primære kompetencer inden for området. Derfor har vi udviklet et kursus til ledende sygeplejersker og læger, hvor fokus er på, hvordan man som leder understøtter forskning og udvikling i egen afdeling. Både leder- og skrivekurset har vakt stor interesse fra andre regioner, og vi arbejder fortsat med at udvikle begge. Så jeg kan kun bakke op om, at man sætter videnproduktion på dagsordenen, og opfordre til, at der prioriteres i forskning og dokumentation inden for området. Og endelig, til alle jer ledende sygeplejersker, der har projekter, specialer eller afhandlinger liggende i skufferne: Skriv, skriv, skriv. FORKANT NR.4 2012 19
FÅ EN SMART SMARTPHONE POLITIK Tre ud af fem voksne danskere har nu en smartphone, viste tal fra FDB analyse i foråret 2012. De giver adgang til hele verden, hele tiden. Og de kommer også med på vagt. Men hvordan håndterer man bedst medarbejdernes brug af privattelefoner i arbejdstiden? AF LONE NØRGAARD MØLLER, SYGEPLEJERSKE, MPM Engang var den gule telefon, model Kirk, den eneste kommunikationskanal ud af vagtstuen. Den stod på skrivebordet og blev brugt til det telefoner blev brugt til, nemlig samtaler. I dag har alle en mobiltelefon i lommen. Der bliver sms et løs i medicinrummet og talt med lille Emma i skyllerummet. Den direkte kontakt med familie og venner er for alvor rykket ind på arbejdspladsen. Især de yngre generationer, kaldet generation netværk, kommer på arbejdspladsen med en evne til at multi-kommunikere. Men en undersøgelse udført af en gruppe studerende på Roskilde Universitet påviser, at mennesker ikke kan undgå en forringelse af opmærksomheden, når en smartphone blander sig i menneskelige relationer. De nye mobile telefoner risikerer at afbryde og forstyrrer arbejdet mange gange i løbet af dagen. Ikke kun hos lederen selv, men også når medarbejderen er i gang med at udføre opgaver. Mange ledere står i en situation, hvor de ikke helt ved, hvilke regler der kan opstilles. Hvor går grænsen? En overgang var der heftig debat på landets sygehuse og kommunale institutioner, om det var rimeligt at medarbejderne surfede på Facebook i arbejdstiden. Der er nu blevet udarbejdet regelsæt om brugen af Facebook, og nogle steder er det helt forbudt at klikke ind på dette sociale medie. Men den lille håndholdte smartphone er mere usynlig, og lettere tilgængelig. Der er ingen ledelse, som kan fjerne adgangen til smartphonen. Problemerne opstår, når medarbejderne er i færd med at udføre en opgave og smartphonen vibrerer i uniformslommen. Det er datteren, som skal spørge mor om en legeaftale. Mor sms er tilbage, at det er ok. To minutter efter kommer der en ny sms. Må de tage lidt saft i køleskabet? Ja det må de gerne. Tyve minutter efter tikker spørgsmålet ind, om det er ok, at de går ned i centeret? Mor bliver nu lidt irritabel, ringer hjem og får afsluttet diskussionen. Der skal ikke falde et ondt ord om, at børn ikke gerne må ringe til arbejdspladsen for at tale med forældrene. Det skal der være plads til. Udfordringen ligger i den udvidede tilgængelighed, der opnås via mobiltelefonen. Da den gule Kirk telefon var hersker på kontoret, var det synligt for alle, når man blev ringet op hjemmefra. Med smartphones er der opstået en kultur, hvor man altid står til rådighed. Det er et problem i sygeplejen, hvor smartphones, eller blot mobiler, forstyrrer. Den forstyrrer samtaler. Den forstyrrer mø- 20