Parent Management Training - Forskning. Projektbeskrivelse - revideret udgave af udbud af november 2005

(titel) CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J.B. Winsløws Vej 9B, 1. salfax: 6550 3880 Tlf.: 6550 1000 Fax: 6550 3880 Parent Management Training - Forskning Projektbeskrivelse - revideret udgave af udbud af november 2005 24. februar 2006 Mette Birk-Olsen Line Seest Sinding Charlotte Horsted Jan Sørensen Nicolai Paulsen Ida Skytte Jakobsen Niels Vissing Side 1 af 42

Paremt Management Training Forskning Indholdsfortegnelse 1 Resumé...4 2 Indledning...4 3 Forskningsopgaven...5 4 Opbygning af forskningsenhed...6 4.1 Organisering...6 4.2 Drift af databasen...7 4.3 Indhentning af data...7 4.4 Måleinstrumenter og kodning af videomateriale...8 4.4.1 Spørgeskemaer...8 4.4.2 Videooptagelser effektevalueringsstudiet...9 4.4.3 Videooptagelser implementeringsstudiet...9 4.5 Koderkorpset og kodetræner...10 4.6 Etiske aspekter og datasikkerhed...11 4.6.1 Anmeldelser...12 5 Effektevalueringsstudie...12 5.1 Hypoteser...12 5.2 Undersøgelsesdesign...13 5.2.1 Interventionens tilrettelæggelse...14 5.2.2 Kontrolgruppen/TAU-behandlingens tilrettelæggelse...16 5.3 In- og eksklusionskriterier...17 5.4 Rekruttering af familier og dataindsamling...18 5.4.1 Rekruttering af familier...18 5.4.2 Frafald...19 5.4.3 Instrumenter til dataindsamling...19 5.4.4 Spørgeskemaundersøgelsen...20 5.4.5 Videooptagelserne - samspilsopgaven...22 5.5 Analyse...24 6 Implementeringsstudiet...24 Side 2 af 42

6.1 Hypoteser...25 6.2 Studiets tilrettelæggelse...25 6.3 Undersøgelses design...25 6.4 In- og eksklusionskriterier...25 6.5 Rekruttering af terapeuter og datahåndtering...26 6.5.1 Rekruttering af terapeuter...26 6.5.2 Frafald: Terapeuter og familier...27 6.5.3 Videomateriale og datasikkerhed...27 7 Analyse MTV tilgang...27 7.1 Organisering af behandlingen...28 7.2 Forældrenes oplevelser...29 7.3 Økonomiske konsekvenser...30 8 Projektorganisation...30 8.1 Samarbejdspartnere...31 8.2 Diskussion af problemer ved at overføre resultater fra et studie til praksis. 32 8.3 Forskningsnetværk...33 8.4 Følgegruppe...34 9 Formidling...34 10 Tidsplan...36 11 Budget...38 12 Bemanding...38 13 Litteraturliste...39 Side af 42 3

1 Resumé Forskningsprojektet, Parent Management Training (herefter omtalt PMT) Forskning er et samarbejde mellem CAST, Den Sociale Højskole i Odense og Odense Socialpædagogiske Seminarium. Projektet indbefatter hhv. et effektevaluerings- og et implementeringsstudie af PMT i Danmark, som både fokuserer på de opnåede effekter og på PMT-behandlingens udviklingspotentiale i en dansk kontekst. Den overordnede ramme for PMT-analysen struktureres på baggrund af en MTVtilgang, der søger at undersøge hhv. 1) teknologien (PMT), 2) organisationen (kommuner/terapeuter), 3) brugerne (familier) og 4) økonomien. Til løsning af forskningsprojektet oprettes en forskningsenhed, organiseret ved følgende enheder: a) en projektledelse, som repræsenterer projektgruppen og som er ansvarlig for studiets fremdrift og kvalitetssikring, b) en datageneringsenhed, der består af fagpersoner/konsulenter med relevante kompetencer indenfor forskning og det social-pædagogiske område, og som skal sørge for datakvalitet og -sikring ifm. dataindsamling og -behandling, samt 3) et koderkorps, der vil bestå af pædagoger, som har modtaget undervisning i de kodeinstrumenter, der anvendes i studiet. 2 Indledning Forskningsprojektet løses i et samarbejde mellem Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST), Syddansk Universitet (projektleder), Den Sociale Højskole i Odense (DSH-O) og Odense Socialpædagogiske Seminarium (OSS). Der er et stigende krav om at få dokumenteret viden om, hvordan det sociale arbejde virker. Denne viden skal bruges og omsættes i forskning, uddannelse og praksis. De tre institutioner, der er gået sammen om dette forskningsprojekt, repræsenterer dels forskningskompetencer og dels et indgående kendskab til uddannelse samt viden om praksis. DSH-O kender rekvirenten af PMT-behandlingen, OSS kender Side af 42 4

leverandøren af PMT-behandlingen, og begge kender indgående modtageren fra teorien såvel som fra socialt arbejdspraksis. CAST har kompetencer i forhold til at organisere og styre en forskningsenhed, hvor vægten bl.a. ligger på randomiserede undersøgelser. 3 Forskningsopgaven Forskningsopgaven struktureres ud fra en overordnet ramme, der skal sikre en bred, alsidig og systematisk evaluering. Rammen bygger på MTV-tankegangen (medicinsk teknologivurdering), som er et - på verdensplan - anerkendt redskab til vurdering af metoder og indsatser indenfor sundhedstjenesteforskning. Rammen består af fire søjler: 1. Teknologien/program: Parent Management Training (herefter omtalt PMT) sammenlignet med den sædvanlige behandling kommunen tilbyder denne målgruppe (treatment as usual - herefter omtalt TAU), 2. Organisation: projektkommuner og personale/terapeuter, 3. Brugere: familier i form af forældre og barn, og 4. Økonomi: drifts- og samfundsøkonomi. Forskningsopgaven vil bestå af følgende delelementer: Opbygning af forskningsenhed (kap. 4) Effektevalueringsstudie, der belyser effekten af PMTs anvendelse (kap. 5) Implementeringsstudie, der belyser behandlingsintegritet dvs. anvendelsen af PMT (kap. 6) Studie af de organisatoriske aspekter vedrørende behandlingen i de enkelte projektkommuner, herunder bl.a. mulige barrierer og kompetence- og ressourcebehov (kap. 7) Brugerevaluering, der belyser forældres oplevelse af PMT (kap. 8) Økonomiske konsekvenser af brugen af PMT ud fra henholdsvis en drifts- og samfundsøkonomisk tilgang (kap. 9) Side af 42 5

4 Opbygning af forskningsenhed Formålet med forskningsenheden er at formulere, tilrettelægge og løse forskningsopgaver herunder løbende vedligeholdes og udvikling af en database indeholdende data af høj kvalitet om anvendelsen af PMT i Danmark. Databasen skal understøtte udviklingen og kvalitetssikre implementeringen af PMT i Danmark, samt bidrage til udvikling af evalueringsmetoder og konkret, evidensbaseret viden om socialpædagogiske metoders anvendelse på det sociale område. 4.1 Organisering Forskningsenheden vil bestå af følgende enheder: i) projektledelsen, der består af en projektleder, der repræsenterer projektgruppen og er ansvarlig for forskningsstudiernes fremdrift og kvalitetssikring, ii) datagenereringsenhed, der styres af fagpersoner med forskningserfaring og kompetencer indenfor det metodemæssige og socialpædagogiske område. Disse skal sikre høj datakvalitet og datasikring ifm. dataindsamling, -behandling og analyse herunder oversættelse og udarbejdelse af måle- og kodningsinstrumenter, introduktion af spørgeskemaerne til terapeuterne samt kontakt til projektkommunerne, iii) koderkorps, hvor en psykolog fra OSS er ansvarlig for opbygningen af korpset herunder rekrutteringen af ca. 11 kodere og for planlægning af undervisningen i anvendelse af kodeinstrumenterne. Det forventes, at de enkelte projektkommuner stiller nødvendigt videoudstyr, adgang til PC med e-post og Internet samt et egnet familiebehandlingsrum til rådighed for PMT-terapeuterne, jf. krav til kommunen ved optagelse af kandidater på PMT-uddannelsen (Styrelsen for Social Service 2005b). Det forudsættes, at TAUterapeuterne ligeledes kan benytte dette videoudstyr i behandling af familier, der indgår i effektevalueringsstudiet. Side af 42 6

4.2 Drift af databasen Udvikling og vedligeholdelse af databasen forventes at foregå i et samarbejde mellem Servicestyrelsen og CAST. Dokumentation for databasen udarbejdes, og vil bestå af to dele: En varedeklaration, der er en læsevenlig gennemgang af databasens dækningsområde, validitet, historie og datakilder. Denne dokumentation er primært målrettet sagsbehandlere og andre relevante aktører, der ønsker udtræk fra databasen. En teknisk specifikation bestående af en beskrivelse af de variable, der indgår i databasen. Denne dokumentation henvender sig til brugere og forskere, der ønsker en mere detaljeret gennemgang af de enkelte variable indeholdt i databasen. Styrelsen for Social Service er ansvarlige for drift for databasen, mens CAST er ansvarlige for datagenereringen i projektperioden. 4.3 Indhentning af data Forskningsenheden varetager følgende opgaver ifm. dataindsamlingen: varetagelse af planlægning samt procedurer for dataindsamling og -behandling, udarbejdelse af spørgeskemaer til forældre, terapeuter og pædagoger/lærere, udarbejdelse og indhentning af samtykkeerklæringer, udarbejdelse af informationsmateriale vedr. dataindsamling, indtastning samt kodning af datamaterialet. Data indsamles vha. henholdsvis spørgeskemaer og videooptagelser. Kommunen har en liste, hvor hver familie er opført med id-nummer. Dette id-nummer angives på en kopi af datamaterialet (spørgeskemaerne), som indsendes til forskningsenheden. Listen med id-numre opbevares aflåst hos kommunen, så det datamateriale, der sendes til forskningsenheden, ikke er personhenførbart, men udelukkende indeholder id-nummeret. Udover id-numre anføres følgende information for hver videokassette: konsultationsnummer, dato for optagelse, konsultationstema, tilstedeværende ved konsultationen samt barnets køn og alder. Kopi af spørgeskema makuleres efter endt indtast- Side af 42 7

ning. Alt originalt materiale opbevares hos behandlingsstedet, hvorfor videooptagelser returneres hertil efter endt databehandling. Lyd- og videofiler på forskningsenhedens computere slettes ligeledes ved endt databehandling. For hver familie (id-nummer) har terapeuten en log-bog indeholdende en checkliste over: skriftligt materiale, der skal udleveres til forældre og pædagoger/lærer (ex. spørgeskemaer, information om forskningsprojekt) herunder dato for udlevering skriftligt materiale, der skal returneres til terapeuten (ex. spørgeskema, samtykkeerklæring), herunder dato for aflevering mundtlige informationer, der skal gives (ex. information om forskningsprojekt, information om samtykke) herunder dato for overgivelse praktiske aftaler, der skal indgås (ex. tidspunkt for telefoninterview, tidspunkt for samspils-møde) herunder hvilke aftaler, der er indgået. Dermed sikres en ensartethed i terapeutens kontakt og samarbejde med familien og forskere på forskningsenheder ift dataindsamling og ensartethed i databehandling. 4.4 Måleinstrumenter og kodning af videomateriale I dataindsamlingen indgår udvalgte måle- og kodeinstrumenter. Instrumenter, der ikke forefindes i en dansk oversættelse, foreslås oversat ud fra etablerede retningslinier herfor, og valideret i det omfang, det findes nødvendigt. 4.4.1 Spørgeskemaer Kvalitativt data fra spørgeskemaet/interviewguiden kategoriseres med henblik på statistisk analyse. Spørgeskemaerne vil hhv. kunne anvendes som selvudfyldte skemaer samt som struktureret interviewguide i tilfælde, hvor respondenten ikke selv kan læse eller udfylde skemaet. For at sikre ensartethed i dataindsamlingen vil alle Side af 42 8

respondenter (forældre) blive introduceret til spørgeskemaerne og evt. interviews vil blive foretaget af eksterne interviewere. I undersøgelsen indgår bl.a. følgende måleinstrumenter til effektmåling og indsamling af oplysninger om familien og barnet (for nærmere beskrivelse af spørgeskemaerne, se afsnit 5.4.4): - Parent Daily Report Card (PDR) (Patterson et al. 1982). - Child behaviour checklist (CBCL) (Achenbach 1991a). - Teachers Report Form (TRF) (Achenbach 1991b). - Sociale færdigheder, baseret på en forældre- og en lærervurdering (SSRS) (Gresham et al. 1990) - Dyadic Adjustment Scale (Spanier 1976) - Describing Friend Questionnarie (Capaldi 1978) - Child Depression Inventory (Kovacks 1978) 4.4.2 Videooptagelser effektevalueringsstudiet Videooptagelserne til effektevalueringsstudiet kodes via kodningsinstrumentet: - Family and Peer Process Code (FPPC). Instrumentet består af fire kategorier, der hver især omfatter en række koder: activity or withdrawal : work, play, read, eat, attend, unspecified, content indeholder otte koder, der beskriver positivt indhold, ni beskriver negativt og syv beskriver neutralt indhold, og den sidste kategori er affect : happy, caring, neutral, distressed, aversive, sad (Stubbs et al. 1998). 4.4.3 Videooptagelser implementeringsstudiet Alle videooptagelser opfattes som observationsdata. Videooptagelserne til implementeringsstudiet kodes via kodeinstrumentet: Fidelity Implementation Score (FIMP) (Knutson et al. 2003). Et studie har vist gode egenskaber for instrumentets inter-rater reliabilitet (Forgatch et al. 1997). FIMP er designet til at kvantificere graden af behandlingsintegritet hos terapeuten. FIMP indeholder følgende skemaer: Side af 42 9

FIMP Procedures Checklist, der indeholder en række oplysninger om den enkelte videooptagelse, dels id-nummer, dato for optagelse mv., som omtalt i afsnit 4.3, og dels en klassificering af konsultationens indhold, opdelt i fire kerneområder (opmuntring, disciplin, monitorering og problemløsning), så det er muligt for koderne at identificere konsultationens centrale del, herunder om dette ligger først, midt eller sidst i konsultationen. Denne liste udfyldes af terapeuten efter konsultationen, og listen udgør grundlaget for kodernes udvælgelse af den del, som skal kodes (Knutson et al. 2003:5). FIMP Dimensions Rating Form, som anvendes i datakodningen, indeholder fem dimensioner: PMT knowledge, structure of session, skillful teaching strategies, application of appropriate intervention process skills, overall quality of the session, der vurderes ud fra en 9-punkt skala: 9-7 good work, 6-4 acceptable og 3-1 needs work (Knutson et al. 2003:25). 4.5 Koderkorpset og kodetræner Koderkorpset består af en kodetræner og ca. 11 kodere. Efter uddannelse i Norge er kodetræneren ansvarlig for udvælgelse og uddannelse af koderne. Kodertræneren er psykolog med erfaring i undervisning og vejledning af projektgrupper. Ved uddannelsen af koderne lægges stor vægt på, at de to kodegrupper fremstår som teams, der samarbejder om at lære at kode ensartet. Koderne er pædagogstuderende med interesse i anvendelse af videomediet til iagttagelse og planlægning af pædagogisk og terapeutisk virksomhed fx Marte Meo metoden. Koderuddannelsen består af undervisning i brug af kodeinstrumenterne, herunder praktiske øvelser samt en drøftelse af de begreber og udtryk, der anvendes. Herved sikres ensartet kodeforståelse og anvendelse. Undervisningen af koder og træning i håndteringen heraf strækker sig over 2 3 mdr. med 4 workshops à to dages varighed og mellemliggende træningsforløb, hvor grupperne under vejledning af kodetræner og gennem kollegial sparring træner i brug af kodeinstrumenterne. For at sikre, at FIMP-koderne får kendskab til PMT-metoden, forventes at en del af un- Side af 42 10

dervisningen foregår i samarbejde med PMT-studerende ved Kolding Pædagogisk Seminarium. En høj datakvalitet sikres ved at: a) koderne løbende afholder møder med henblik på erfaringsudveksling og standardisering af kodepraksis, b) der foretages en randomisering af, hvilke videooptagelser den enkelte koder skal kode, herunder sikring af, at alle familier bliver set af mere end en koder, og c) blinde koderne (så vidt muligt) ift. videooptagelsernes status, dvs., at koderne ikke har kendskab til, om der er tale om præ- eller post-undersøgelse, eller om det er en familie, der skal modtage/modtager PMT- eller TAU-behandling. Randomisering af videobånd vil blive forestået af ansat hos OSS, der ikke selv er under uddannelse som koder, og gjort ud fra standardiserede forskrifter. Samlet set forventes udannelse og træningen af koderne at tage ca. 100 timer pr. koder. 4.6 Etiske aspekter og datasikkerhed Information om projektet gives til alle forældre i form af både mundtlig og skriftlig information. Samtykke indhentes via en skriftlig samtykkeerklæring indeholdende information om projektet samt en præcisering af, at forældrene giver samtykke til, at: 1) deltage i evalueringsstudiet herunder tilfældig fordeling mellem PMT- og TAU-behandling, samt deltagelse i dataindsamlingen ved opstart og afslutning af behandlingen, 2) oplysninger, som indsamles om barnet og forældre, må indgå i forskningsstudiet, 3) der må indsamles oplysninger om barnet fra personale i institution og/eller skole, 4) der må foretages videooptagelser af konsultationer med terapeuten, 5) der må tages kontakt til familierne igen i forbindelse med et evt. opfølgningsstudie. Informationsmaterialet beskriver, jf. Datatilsynets standardvilkår, følgende: 1) hvem der foretager projektet, 2) hvorfor forældrene/familie er udvalgt til deltagelse heri, 3) formålet med projektet, 4) omlysning om personanonymitet, 5) oplysning om projektmedarbejdernes tavshedspligt, 6) oplysning om frivillighed ift. deltagelse, Side af 42 11

herunder information om, at man når som helst kan trække sig fra projektet, samt at en evt. beslutning om at droppe ud af projektet på ingen måde vil påvirke den nuværende eller fremtidig behandling af familien, 7) oplysninger om projektets dataansvarlige samt andre kontaktpersoner i form af stillingsbetegnelse, navn og telefonnummer, hvis deltagerne skulle ønske yderligere information, 8) oplysning om, at projektet er anmeldt til Datatilsynet efter persondataloven, samt at Datatilsynet har fastsat nærmere vilkår for projektet til beskyttelse af deltagernes privatliv, 9) oplysning om, at data indgår i en database, men at ingen oplysninger vil være personidentificerbare. 4.6.1 Anmeldelser Den Videnskabsetiske komité for Fyns og Vejle Amter ansøges om godkendelse af projektet. Projektet anmeldes til Datatilsynet. Fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger etableres ift. gældende regler for sikkerhed, jf. Datatilsynets sikkerhedsvejledning. Ved projektets afslutning vil spørgeskemaer og videokassetter blive tilintetgjort via pålidelig makuleringsservice. 5 Effektevalueringsstudie Formål med effektevalueringsstudiet er: a) at vurdere hvilket udbytte barn og forældre har af PMT-behandling i forhold til kommunens hidtidige og vanlige etablerede behandlingstilbud (TAU), b) metodeafprøvning af PMT i Danmark herunder at bidrage til den videre udvikling af metoden i Danmark, og c) identificering af, hvilke forhold i behandlingsprocesserne, der fremmer eller hæmmer en vellykket behandling. 5.1 Hypoteser Evalueringsstudiet designes med henblik på at teste følgende hypoteser om effekten af PMT-behandling sammenlignet med TAU-behandling. Side af 42 12

PMT er bedre end TAU til at: forebygge, reducere og stoppe adfærdsvanskeligheder hos børn øge social kompetence hos barnet forbedre samspil mellem barn og forældre få barnet til at fremtræde som mere velfungerende (mål: social kompetence og samspilsevner) i skole/daginstitution få barnet til at opleve øget trivsel i skole/daginstitution styrke forældres færdigheder som forældre, herunder at kunne anvende konkrete værktøjer og handlingsanvisninger i deres samspil med barnet Ligeledes forventes det, at effekten af PMT afhænger af følgende variable: a) barnets alder (bedste resultater forventes opnået i familier med børn under 8 år). b) alvoren af barnets og forældrenes problemer, c) hvor meget familien stresses af omgivelserne og d) kvaliteten af selve behandlingen. Endelig definition af hypoteser og deres operationalisering i forhold til måleinstrumenterne indgår som en del af arbejdet ved etablering af forskningsenheden. 5.2 Undersøgelsesdesign Studiet gennemføres som en præ-post undersøgelse i et randomiseret og kontrolleret forskningsdesign, der sammenligner PMT-behandling med TAU-behandling før og efter behandlingens opstart. Præ-undersøgelsen foretages før iværksættelse af behandlingen (baseline) og dermed inden forældrene ved, hvilken behandling de vil modtage. Familier randomiseres pba en stratificeret lodtrækning, der vil tage højde for køn, alder og problemtyngde (screeningsværktøj). Den stratificerede tilgang vælges, da en normal randomiseringsprocedure ikke nødvendigvis er garanti for, at grupperne bliver sammenlignelig, idet undersøgelsen bygger på relativ få familier. En nærmere tilgang til selve stratificeringsprocessen vil ske ud fra den oplevede Side af 42 13

køns- og aldersfordeling på børn, der normalt ses i forbindelse med henvisning til adfærdsbehandling. Familier i interventionsgruppen modtager PMT-behandling, og familier i kontrolgruppen modtager TAU-behandling. Post-undersøgelsen foretages, når den enkelte behandling afsluttes. Der forventes en gennemsnitlig behandlingstid på 6 til 9 måneder per familie (Ogden 2004:4; Solholm et al. 2005). Dataindsamlingen vil på begge tidspunkter bestå af en spørgeskemaundersøgelse samt videooptagelse. Der lægges op til, at familierne muligvis kan kontaktes efter et år. Her vil forældre og pædagoger/lærere blive bedt om at udfylde samme spørgeskemaer som tidligere, og der undersøges for evt. forskelle blandt de, der modtog hhv. TAU og PMT, ligesom den længerevarende effekt af PMT kan vurderes. 5.2.1 Interventionens tilrettelæggelse Alle familier i interventionsgruppen får PMT-behandling. Grundideen i PMT er, at forældrene gennem vejledning og øvelser udvikler bedre redskaber til og måder at håndtere konfliktfyldte situationer med deres børn. Det antages, at der i familier med børn som har alvorlige adfærdsproblemer, over tid har udviklet sig uhensigtsmæssige mønstre som er blevet fastlåste. Sigte med PMT-behandlingen er gennem en fast struktur at forandre på disse mønstre. Forskningsinterventionen er tilrettelagt ud fra PMT-behandlingens faste struktur, som det ligeledes ses implementeret i USA og Norge, bestående af følgende aktiviteter (Solholm et al. 2005): A: To indledende møder. Ved disse møder informeres forældrene om PMTbehandlingen, familiens problemer og ressourcer kortlægges samt barn og forældre foretager en samspilsopgave. Til disse møder udleveres og/eller udfyldes spørgeskema til/med forældre, og der foretages videooptagelse af en samspilsopgave (prædata). Herudover sørger terapeuten for at sende spørgeskema til barnets pæda- Side af 42 14

gog/lærer. Mellem møderne foretages telefoninterview med forældre mhp. udfyldelse af spørgeskema. For yderligere beskrivelse af møderne henvises til afsnit 5.4.4. B: Konsultationer. Behandlingen af familien startes i form af en række konsultationer mellem forældre og terapeut. Første konsultation består i, at terapeut og forældre opbygger en samarbejdsrelation samt arbejder med at udvikle et fælles mål for behandlingen. Herefter introduceres et tema (se eksempler på temaer nedenfor), hvor forældre tildeles færdigheder til at kunne foretage konkrete opgaver ift. temaet herunder at lære forældrene, hvordan de kan øge sandsynligheden for at deres barn gør, hvad de beder om. Ved konsultationens afslutning får forældrene en hjemmeopgave relateret til dagens tema, som de skal løse i familien inden næste konsultation. Forældrene får udleveret forskelligt materiale, som kan anvendes i forbindelse med opgaveløsningen (fx huskesedler med definitioner af begreber og fænomener, beskrivelse af procedurer, idé-ark i forhold til tiltag, samt skriftlige og visuelle illustrationer). De efterfølgende konsultationer følger en fast struktur. Hjemmeopgaven gennemgås og evt. problemer diskuteres. Har forældrene ikke gennemført hjemmeopgaven skal de gentage samme opgave inden næste møde. Er hjemmeopgaven gennemført introduceres et nyt tema og en ny hjemmeopgave gives. Konsultationerne kan eksempelvis omfatte følgende temaer (Ogden 1999:12): opmuntring til samarbejde mellem forældre og barn (fx barnet gør, som der bliver sagt) læring af nye færdigheder fra forældre til barn herunder brug af belønning samt opstilling af regler grænsesætning og opfølgning herunder brugen af konsekvenser/tab af privilegier succes på skolen herunder lave lektier, sikre at barnet møder til tiden og er velforberedt kommunikation med barnet - herunder aktiv lytten og daglige samtaler observation og takling af følelser problemløsning og mestring af konflikter Side af 42 15

tilsyn med barnets aktiviteter Antallet af konsultationer vil variere alt efter familiens situation og behov. Det forventes, at hver familie i gennemsnit får ca. 20 konsultationer à 1 times varighed fordelt på 6-9 måneder (Ogden 2004:4; Solholm et al. 2005). Konsultationerne optages på video. Terapeuten påfører de i afsnit 4.3 nævnte oplysninger på videokassetten/filen. C: To afsluttende møder: Efter behandlingen er afsluttet foretages to afsluttende møder. Tilsvarende de to indledende møder foretages dataindsamlinger via spørgeskemaer, telefoninterview og en videooptagelse. 5.2.2 Kontrolgruppen/TAU-behandlingens tilrettelæggelse Alle familier i kontrolgruppen modtager projektkommunens TAU-behandling, dvs. det hidtidige og vanlige behandlingstilbud, der er etableret i kommunen. Hver behandling indledes og afsluttes med to møder tilsvarende den, der beskrives ifbm. interventionsgruppe i afsnit 5.2.1. TAU-behandlingen vil afhænge af den enkelte kommunes organisation/udbud, samt kommunens population/volumen. Dog foreslås fastsat en ramme for TAUbehandlingen, at den skal være iværksat indenfor rammen af Servicelovens 40, stk. 2, nr. 2)-3) og 6)-7): 2) at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet 3) at yde familiebehandling eller lignende støtte 6) at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge 7) at udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien. Der vil for hver kommune blive indsamlet minimumsinformation vedrørende eksisterende TAU-behandlinger, for at kunne sammenholde disse med PMT i den endelige analyse. Side af 42 16

5.3 In- og eksklusionskriterier Deltagergrundlaget er familier, dvs. børn og deres forældre, som indstilles/visiteres til behandling i projektkommunen. Familierne, som skal rekrutteres til studiet skal leve op til følgende in- og eksklusionskriterier: Inklusionskriterier: Forældre til børn, der: er mellem 4 og 12 år bor hos mindst én af de biologiske forældre har en antisocial og udadreagerende adfærd lider af alvorlige adfærdsforstyrrelser udviser oppositionel adfærd Eksklusionskriterier: Forældre til børn, der: lider af autisme har været udsat seksuelle overgreb (dokumenteret) er alvorligt psykisk udviklingshæmmede samt forældre, der er alvorlig psykisk udviklingshæmmet eller har alvorlige psykopatologiske symptomer I forhold til de definerede kriterier ses der en gråzone, der også foreslås indeholdt som eksklusionskriterier forældre til børn med neuropsykologiske skader, forældre til børn, der er voldsramte, samt forældre, der er misbrugere. Kriterierne gennemgås sammen med de sagsbehandlere i projektkommunerne, der indstiller familierne til behandling, så der sikres en fælles forståelse herfor. Dette sker i forbindelse med møder med projektkommunerne ved projektets opstart. Side af 42 17

5.4 Rekruttering af familier og dataindsamling 5.4.1 Rekruttering af familier Familierne rekrutteres konsekutivt efterhånden som nye familier indstilles/visiteres til behandling i de deltagende projektkommuner. Projektkommunerne er hhv.: Ålborg, Ikast-Brande, Herning og Holstebro Kommuner. Det forventes at kommunerne medvirker positivt ved rekrutteringen af familier, og dette aftales nærmere ved møder med kommunerne og i samråd med Styrelsen for Social Service. Ultimo 2005 vil fire terapeuter være færdiguddannet og certificeret som PMTterapeuter. For hver PMT-terapeut indgår ligeledes to terapeuter, der kan tilbyde kommunens TAU-behandling henholdsvis i kontrolgruppe og udenfor studiet for de familier, der ikke ønsker at deltage i projektet. Der forventes et samlet deltagerantal på i alt 48 familier, idet hver PMT-terapeut kan bidrage med seks familier i 2006/7. Det betyder, at der er en maksimum kapacitet for inklusion af 24 familier i interventionsgruppen. Et tilsvarende antal TAU-familier vil indgå i kontrolgruppen. Det er den kommunale sagsbehandler, der har kontakt til den enkelte familie ifm. indstilling/visitering til behandling, som orienterer om studiet, herunder hvad det indebærer at være med i projektet. Sagsbehandlerne orienterer herom på grundlag af et informationsmøde og skriftligt informationsmateriale målrettet sagsbehandlerne. Der orienteres om både effektevalueringsstudierne og implementeringsstudiet, idet familier, der randomiseres til PMT-behandlingen ligeledes vil indgå i dette studie. De familier, der ikke viser interesse for studiet, tilbydes TAUbehandling, og vil naturligvis ikke indgå i forskningsprojektet. Familier, der viser interesse for deltagelse, får udleveret skriftligt materiale indeholdende en beskrivelse af studiet og inviteres til et informationsmøde. På informationsmødet informeres (igen) om studiet samt frivillighed og sikring af deltagernes anonymitet Familierne forberedes på, hvilken indsats de forventes at skulle yde, og hvilke konsekvenser dette kan have for de enkelte deltagere. Familierne skal nu tage endelig stilling til, om de ønsker at deltage i effektevaluerings- og implementerings- Side af 42 18

studiet. For de familier, der ønsker at deltage, indhentes samtykkeerklæring og familierne indkaldes til den første dataindsamling bestående af en spørgeskemaundersøgelse og en videooptagelse. Herefter foretages randomisering. 5.4.2 Frafald Terapeuterne registrerer alle sager, der tilgår i projektperioden, herunder hvilke sager, der opfylder inklusionskriterierne og hvilke der ikke gør. For familier, som ikke opfylder inklusionskriterierne, registreres årsag. Familier, der opfylder inklusionskriterierne orienteres om studiet og tilbydes deltagelse. For familier, der tilbydes deltagelse i effektevalueringsstudiet, men som ikke ønsker at deltage, indsamles data vedrørende årsag til manglende ønske om deltagelse. For familier, der ønsker at trække sig fra studiet efter dets opstart, vil der ligeledes blive indsamlet data vedrørende årsag til drop-out. Det skal dog understreges at familierne på et hvert tidspunkt kan takke nej eller frafalde, uden at der kræves begrundelse herfor. Ligeledes vil familier blive ekskluderes fra studiet, hvis terapeuten på et senere tidspunkt i studiet opdager, at nogle af eksklusionskriterierne er til stede. Alle familier, der frafalder studiet vil blive tilbudt TAU-behandling. Der udarbejdes frafaldsanalyse ift. rekruttering samt dropout. 5.4.3 Instrumenter til dataindsamling Til dataindsamlingen anvendes redskaber og måleinstrumenter tilsvarende norske undersøgelser, med henblik på at sikre sammenlignelige data. Der vil blive taget højde herfor i forbindelse med evt. oversættelse og validering af spørgeskemaer, så sammenlignelighedsgrundlaget ikke går tabt. Dataindsamlingen består af en spørgeskemaundersøgelse og videooptagelser, som gennemføres forud for behandlingsforløbet for den enkelte familie (præ/baseline) og efter afsluttet behandling (post/efter 6-9 måneder). Alt datamateriale lagres i databasen. Side af 42 19

5.4.4 Spørgeskemaundersøgelsen Formålet med spørgeskemaundersøgelserne er at kortlægge familiens situation, baggrund og omgivelser. Dette sker på baggrund af vurderinger foretaget af barnets forældre samt barnets pædagog i børnehaven/lærer skolen. Ligeledes forventes der foretaget undersøgelser af henholdsvis terapeuternes og forældrenes vurdering af behandlingen. I undersøgelsen indgår bl.a. følgende måleinstrumenter i spørgeskemaer. Målgruppe Beskrivelse Måleinstrument (tidspunkt) Baggrundsinformationer om familien Child Behavior Check- (familiens sammensætning; list barnets alder, køn, udvikling og (præ/post) helbred; forældrenes job og relation til barnet). Primær omsorgsperson blandt forældre Sociale færdigheder Social Skills Rating System (præ/post) Information om familien herunder (præ/post) familiens økonomi Hver af forældrene Spørgsmål om parforhold og hel- Dyadic Adjustment Scafylder udbredle skemaet. (præ/post) Forældre (Interviewer) Forældrenes observation af barnets Parent Daily Report adfærd over 3 dage (efter én pilot- Card dag, hvor de tester skemaet). (3 dage, præ/3 dage, Skemaet udfyldes via telefoninterview post) med forældre (Ogden Skema A B C a Side af 42 20