Uanset om man er 14, 44 eller 69 handler foreningsliv om langt mere end tøndebånd, tennisbolde og mål!



Relaterede dokumenter
Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Gymnastikforeningen Vidar Beretning marts 2019

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

DRONNINGLUND GYMNASTIKFORENING. Vi har sæsonopstart i uge 36, og glæder os til at se dig!

Referat fra bestyrelsesmøde i VUIF torsdag d

Velkommen til en ny sæson på tennisbanerne.

Sæson 2014 / Ubberud. Gymnastik afdeling

Ebberup Idrætsforening

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Generalforsamling i Mejrup Badminton og Squash. d. 20/2-2018, Mejrup Fritidscenter kl

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Tag godt imod. Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet. Til dig, der er ansvarlig for eller deltager i et organiseret fællesskab

Hvad er Ta chancen. Se mere om de konkrete tilbud på de følgende sider.

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

SLTK. Formandens Årsberetning for 2010 & Vision Torben Christensen Skovkanten Skanderborg tlf: Skanderborg, februar 2011

KARREBÆK IDRÆTSFORENING KLUBBLAD

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Mushemba Foundation. Trinity Skolen: Kære Venner af Mushemba Foundation og Trinity Skolen,

Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd

Flere venner - mere tid alene

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Simmersted og omegns Idrætsforening

Din tilfredshed med institutionen

Konsulentens klumme. Foreningsudvikling i Højby Skytteforening. Højby, den 31. januar 2017

Hvidovre Gymnastik 8. April 2019: Formandens beretning.

VELKOMMEN I TGF TGF en forening for DIG!!!

Nyhedsbrev Klub Viadukten uge 35, 2015 og fremad

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

PEDERSKER IF. Sydbornholms Privatskole/ Pedersker IF anlæg

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Holdbeskrivelser sæson 2016 /2017

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

Holdnavn Alder Stestrup Fritidsgård Trænere Holdbeskrivelse

FODBOLDSTART 2010 Fodbold for hele familien

Til stede: Erik, Asbjørn, Rasmus, Mette, Jakob, Britta, Hanne Lene, Claus, Mikael +Henrik Iversen til en del af mødet (punkt 2)

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

--- Storagergaard Fritidshjem --- En Portion Fritter. Januar 2018

Simmersted og omegns Idrætsforening

Formandens Beretning

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Nyhedsbrev. Hammerum, den 11. april 2013

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening

A n s I F G y m n a s t i k

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Hvad er Ta chancen. jeres børn til en god idrætsoplevelse på foreningens almindelige hold.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

Begravelsestale: Otto Johansen Salmer: 749, 448, 121 Rødding, 2. februar 2017

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Vi byder jer velkommen til en masse aktiviteter i. Faxe Ladeplads Idrætsforening

Simmersted og omegns Idrætsforening

Hårslev Gymnastikforening

Hvilke udfordringer har fodboldklubberne i dag?

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14

Beretning Generalforsamling den Vil gerne lige have at vi alle rejser os og mindes vores afdøde æresmedlem Anders Erichsen.

Søttrup Gymnastikforening

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Hvad er Ta chancen. Se mere om de konkrete tilbud på de følgende sider.

Mandag Hal 2 Instruktører: Ann Louise og Claus (start uge 36)

Bestyrelsens beretning 2014

Formandens beretning

GIF s. Start uge /2011. Vintersæson

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Nyhedsbrev nummer 3 fra Silkeborg fodbolddommerklub, december2013

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Formandens beretning 2012/2013

KOM TIL GYMNASTIK, ZUMBA OG BOKSNING I TØRRING

Selvevaluering

Formandens beretning til GF 2012-Enduroklub Danmark.

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Juni 2012 ~ side 1

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling i Egevoldens Idræts Club, gymnastikafdelingen Den 14. marts 2016

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Transkript:

Uanset om man er 14, 44 eller 69 handler foreningsliv om langt mere end tøndebånd, tennisbolde og mål! Velkommen til den skriftlige beretning fra VUIF, en opsamling på året der er gået og et begyndende kig ud i fremtiden. Beretningen fra 2014 er en samlet beretning fra bestyrelsen, en forandring fra forgående år hvor de enkelte aktiviteter kom med deres egne beretninger. Vi ønsker med dette at sætte en tydelig streg under, at VUIF er en flerstrenget forening, med en bestyrelse i spidsen, der arbejder for/med foreningsudvikling som det primære. Vi er overbeviste om at denne kurs er med til at sikre at VUIF er en forening der aldrig dør! Når vi ser tilbage på året der er gået, er det billedet af en aktiv forening der træder først frem på nethinden. En forening med flere af de traditionelle idrætter som fodbold, gymnastik, tennis og en smule badminton som de sikre tilbud til medlemmerne. Og i høj grad en forening der smider nye tilbud ud i raketfart, som flere SMS-hold, familieidræt, cykelture, bowls og ridning. Foreningen oplever heldigvis en rimelig tilslutning til aktiviteterne, men spørger også ofte os selv; hvorfor er der ikke mindst dobbelt så mange der deltager? Det har i en årrække været mere end almindelig svært at få fodbold i gang i VUIF. Vi har det sikre kort, et +40 hold, som spiller i DBU Jyllands turnering. De siger selv at resultaterne har været svingende, men at den sociale sammenhængskraft på netop dette hold ikke skal undervurderes. Det er en flok gutter der har spillet fodbold i VUIF i en lang årrække og slet ikke kunne forestille sig andet. Og de er meget velkommen, det er bestemt værd at kigge forbi når de spiller kamp. Når man nu ved, på trods af alle interviews med Niklas Bendtner, at man bliver klogere af at spille fodbold på motionsniveau, og det også er en af de idrætter der giver de fleste sociale kompetencer, så kan det undre at der ikke er flere børn der spiller. Ikke nødvendigvis for at spille fodbold, men for motionen, spillet og samværet. Udfordringen har været mangel på forældre til at tage ansvaret for træningen, og derfor har det været svært

at holde fast i børnene. Det har derfor været en glæde at se at der i sidste sæson har været et par børnehold, fra 3 8 år og at der på grund af et samarbejde med Øsby IF og Hoptrup Marstrup er etableret et U11 hold. De træner to gang om ugen i Vilstrup og det er fantastisk at se det liv det giver på banerne og omkring klubhuset. Også her er der mulighed for en spændende hjemmekamp i ny og næ. For andet år afviklede DGI Sønderjylland deres Fodboldskole på banerne i Vilstrup. En stor succes og vi er glade for igen at skulle lægge baner, klubhus og forhåbentligt mange børn, til Fodboldskole 2015 i uge 28. Gymnastik er stadig en stor aktivitet i VUIF. Der er mange hold og med god deltagelse på holdene. Det er nok også foreningens dyreste afdeling, da gymnastikredskaber er en stor investering. Og de tider hvor far var dreng og en rullemåtte + et træ-springbræt og en nedspringsmåtte med halm i, at det gjorde gymnaster glade, de tider er for længst forbi. Hvis ikke vi følger nogenlunde med, i forhold til redskaber, så er det utrolig svært at fastholde børnene og de unge. Især de unge der kommer tilbage fra efterskolerne, de er vænnet til et meget højt niveau redskabsmæssigt. Der er også meget sikkerhed i de nye redskaber, og det vil vi gerne prioritere, sammen med uddannelse af instruktørerne. Det er en stor succes at have gymnasterne med ud i den store verden. Så ud over forårets opvisning i Haderslev Idrætscenter, forsøges der også altid at laves en ekstra tur. Det er et hit og der er som regel rift om pladserne. I denne sæson blev det en sæsonafslutningstur til BGI Akademiet og her stod den på parkour udfordringer til både store og små. Stolegymnastikken er et hit og det er spørgsmålet om der bliver ved med at være nok stole, til de mange damer der dukker op hver tirsdag? Her er det klart det med at holde sig i gang, holde hele kroppen i gang, der er i højsæde. Men ingen tvivl om det også er for at få en snak med hinanden at de mødes. Ideen med VUIF til hest lød måske nok lettere vanvittig da den første gang blev sagt højt. Men ikke desto mindre må vi sande at vi faktisk har ramt en målgruppe der eller ikke havde ret mange foreningstilbud i sommerhalvåret. Formålet er, som det hele tiden har været, at det er det sociale i højsæde og hestens røgt, pleje og motion der fokuseres på. Vil nogen noget mere med selve ridesporten, henviser vi til en rideskole. Der er en fantastisk stemning i og omkring stalden, og vi har nu, ud over de fire dygtige ridelærere, også et team af Hestetøser, der er ansvarlige for pasning og pleje de dage der ikke er ridning, samt i vinterhalvåret. VUIF har også købt vores egen hest, COKA, som trives helt fantastisk som foreningshest. På tennisbanerne er Wozniacki effekten desværre udeblevet. Der er en fast gruppe tennisspillere, som har været meget jævn de sidste tre til fire år. Men vores fine tennisbaner kunne sagtnes tåle at blive spillet lidt mere, og det er til stadighed et ønske at der måske igen kunne komme noget undervisning. Vi er glade for den store gruppe seniorer der spiller om formiddagen, to til tre gange hver uge. De har også en stor aktie at banerne og området omkring, bliver holdt så pænt. Og sådan er det jo at være medlem i en forenings baseret på frivillighed. Her gælder det om, at alle byder ind med lidt, så glider det hele lidt lettere. Lidt samme skæbne lider badminton. Det er helt almindeligt i forhold til hvordan badminton har det på landsplan, stærkt nedadgående. Men det betyder ikke at der ikke kan være et tilbud om motionsbadminton i VUIF. Og i samarbejde med NIF har vi nogle spillere i Næsset Sport og Natur og så har vi to trofaste par, der hver uge spiller i gymnastiksalen. Vores dejlige klubhus danner rammen om mange gode aktiviteter. Her holder seniorafdelingen til hver onsdag, dagplejebørnene besøger klubhuset til fælles aktiviteter hver torsdag og der holdes møder og man mødes i festligt lag. Det er en stor opgave at holde klubhuset i den ønskede ordne, men heldigvis har vi et supert pedelteam, der sammen med frivillige sørger for at klubhuset altid fremstår rent, rart og hyggeligt. Og med de nye lyddæmpende plader i loftet, da er det kun at sige velkommen nu kan man nemlig også høre hvad der bliver sagt. Det nyeste skud på stammen, hvor klubhuset også er rammen, er en ugentlig aften for de små går. Motion er også vigtig for hjernen og en lille flok skak freaks mødes hver onsdag, med ønsket om et godt parti! Der er helt sikkert plads til flere, som kan flytte brikkerne.

VUIF har de sidste par år høstet ros og anerkendelse i forenings Danmark. Noget af det, der har været mest interesse for, er vores SMS-træning. Træn når træneren kan. Vi tror stadig på at det er en god måde at imødekomme medlemmernes ønske om ikke at skulle træne en fast aften. Det passer bare dårligt i mange menneskers hverdag. Og ikke mindste friheden for instruktørerne, har vist sig at være en gevinst. Der er meget svingende deltagelse på holdene, og vi må nok bare sande at mange i en travl hverdag prioriterer motionen fra. Det er ok med det svingende deltagerantal, man skal dog bare huske på at det altid er sjovere at træne når man er mange, både for instruktørerne og for de andre på holdet. Den synergi det giver, når mange sveder, griner, puster og kæmper samtidigt, den forsvinder lidt hvis holdene bliver for små. Der skal lyde en kraftig opfordring til at komme op af sofaen, ud ad døren og afsted. Det giver energi at være en del af et fællesskab. Det rigtig sjove foreningsarbejde er, når vi laver noget i nogle helt andre rammer, eller med helt andre aktiviteter. Derfor er det årlige Nytårsmotions-træf I Næshallen også nogle herlige timer for store og små. Det giver sug i maven når der skal klatres til tops i 20 m. høje træer eller en tur i kæmpegyngen mellem trætoppene i Aabenraas skove. Der er OL-stemning når der kaldes til Biatlon ved Haderslev skyttekreds og i det hele taget giver det noget helt særligt når vi er mange sammen, på kryds og tværs af alder og interesser, eller normale idrætter. Der skabes også en helt speciel stemning når VUIF, sammen med FDF, kalder til cykelsponsorløb, når vi vækker julemanden eller når katten skal slås af tønden til fastelavn. Noget af det evige tilbagevendende i bestyrelsesarbejdet, er at sikre økonomi og drift af foreningen. Den lette løsning ville være en fordobling af alle kontingenter. Men da vi også godt kan lide at sige at vi er en Breddeidrætsforening, med plads til alle, så må vi sikre at kontingenterne også er i et niveau hvor alle har mulighed for at deltage. Derfor bruger bestyrelsen meget tid på at finde ud af hvordan der kan tjenes penge til et foreningsliv der er med til at give liv, skabe sundhed, trivsel og velvære for store og små, unge og gamle og alligevel konstant oplever nedskæringer og mindre støtte fra bl.a. kommunen. HELDIGVIS har VUIF vores helt egen deling af Tordenskjolds soldater. ALLE vores fantastiske hjælpere, der stiller op når der skal rives i Kløften, bages til gymnastikopvisninger, laves cykelsponsorløb, sættes loft op i klubhuset osv. osv. Dem skylder vi alle stor tak. Vi har været så heldige, eller dygtige, at et par af de ansøgninger vi har sendt til fonde og puljer har givet positiv afkast. Så på mange måder er VUIF en sund forretning og med mulighed for at skabe aktivitet, og indkøbe de nødvendige rekvisitter, til et aktivt foreningsliv. Det er godt at have lidt på kistebunden til dårligere tider, men bestyrelsen mener i høj grad at foreningens penge skal ud og arbejde og komme medlemmerne til gode.

Hvorfor bliver vi ved med at tro på foreningen? Der er mange pile der peger på at danskerne helst vil dyrke motion for sig selv, og når det passer dem. Den tendens har været fremherskende en del år efterhånden, og hvis man skal være med på beatet så er det nu vi skal gå en anden vej igen! Hvis man besøger nogle af det mest hotte Fitnesscentre i New York og spørger dem hvad det nye sorte er indenfor idræt, så er svaret entydigt; Personlig træner, Yoga og holdtræning! Og er der noget vi er gode til i idrætsforeningerne, så er det holdtræning. VUIF vil ikke vente på at de nye skarpe trends kommer from over there. Vi tager fat i dem nu, og sætter projekter i søen der lever op til dette. Og det bliver både på motionstræningsbasis, familietræning og ikke mindst tydeligt i to nye events, der kommer den kommende sommer. Glæd jer til TRI FOR TRE og TEAM MARATHON. Her kan man prøve sine egne grænser af, træne frem mod et mål og ikke mindst deltage i to festlige events. For det at være med i en forening handler i høj grad også om at blive set. Ikke set set, som hokus pokus mig selv i fokus, men set af andre og være en del af noget større. Være en del af fællesskabet og blive accepteret og taget seriøst. Det handler om anerkendelse og at møde såkaldte betydende andre, der gennem deres spørgsmål og input giver én noget, som man kan tage med videre på rejsen, og foreningslivet handler om en masse andre ting, der i udgangspunktet ikke har så meget med at gøre med indspil til stregen! At være med i en idrætsforening kan også være et break i en presset hverdag, et sted hvor man får tanket op igen. Det er det VUIF også gerne vil være. Derfor kigger vi også meget på hvilke aktiviteter vi skal tilbyde, men vi har altid brug for input og gode ideer. Dem skal vi ha fra vore medlemmer. Og vi tager det alvorligt når vi siger at vi gerne vil lytte til medlemmerne! Så kom og snak med os VUIF s bestyrelse vil meget gerne foreningsudvikling. Det lægger vi ikke skjul på og det er måske der alle jer medlemmer må komme på barrikaderne, hvis I tænker vi skal noget andet. Så er det nok bare en ny bestyrelse der skal til. Noget af det vi skal have mere fokus på det kommende år er at vi får styr på projektet før vi udvikler på produktet! For at kvalificere alle vores gode ideer, skal vi bliver endnu bedre til at arbejde efter en manual, og beskrive hvad det er vi gør. Så slipper vi også for at opfinde den dybe tallerken to gange, for fakta er jo at trends og nye tiltag går i ring, så lige pludselig er noget af det vi udviklede for 10 år siden, noget af det mest moderne man kan gå til. Se bare på Yoga trenden. Fra hovedstand og solhilsen i 70 erne til selvudvikling og Mindfulness i 2015. VUIF tilbyder fra dette efterår YOGA-introduktion som en SMS aktivitet. Vi er med! Derudover hedder den helt store satsning i det kommende år; nye indtjeningsmuligheder, spå vi kan bliver ved med at tilbyde vores alsidige træningstilbud til hele familien, samt blive ved med at være nyskabende og udvikle os. Det vil i særlig grad blive i form af fundraising, som vi faktisk allerede er godt i gang med. At søge fonde og puljer helt målrettet tror vi på som endnu en mulighed for at skrabe penge sammen til vores forening. Vi ved at det vireker når vi søger til konkrete ting som fx tilskud til en ridebane, eller en hest. Og nu har vi tænkt os at blive rigtig, rigtig gode til det og hvad gør man så? Man søger tilskud til en foreningsudviklingsdag, med fokus på fundraising, og endnu engang var vi så heldige at få penge fra DGI s lokalforeningspulje, netop til sådan en dag. Også her vil vi gerne høre vores medlemmers ønsker til hvad der kan søges om. Tænk stort, småt, bredt, firkantet, rundt eller bare nyt. Så kigger bestyrelsen på det og finder ud af hvad der skal arbejdes videre med. For at være en attraktiv forening i et lille lokalsamfund, er det også nødvendigt at vi rette vores fokus ud i resten af foreningsverdenen og i det hele taget følger med i hvad der er brug for at foreningerne kan være med til at løfte. Vi har allerede i flere år lavet forskellige arrangementer for nogle af kommunens skoler. Også Den Nye Friskole har to gange sidste år, haft en hel skoledag planlagt af VUIF. Og det kan vi, i langt højere grad, styrke. Specielt nu i skolereformens spæde start, da er der brug for en kompetent samarbejdspartner for skolerne, og her melder vi os gerne. Alle skoleelever ville have godt af en dag med Idræts Cross ved Tormaj strand. Det har vi haft stor succes med, og vil gerne tilbyde til endnu flere. Foreningen er et potentielt alternativt læringsrum for alle de demotiverede! Derfor kan vi være med til at gøre en forskel.

VUIF vil også fortsat være en forening baseret på 100% frivillige kræfter. Det skal vi være stolte af at vi stadig kan, for mange steder begynder der at snige sig forskellige typer for honorarer ind. Og vel og mærke ikkebare omkostningsdækning. Vi prøver i stedet at tilbyde trænere/instruktører og bestyrelsesmedlemmer uddannelser, så de ad den vej kan få et løft som også kan bruges på sit CV. Der er mage uddannelser i bl.a. DGI og DIF som også udløser ECTS point. Og så håber vi jo at vi uddanner instruktører og ledere der tør involvere sig, tør tænke ud af boksen og som i praksis tør modellere projektet! Så har vi også fremtidssikret foreningen. En anden måde at fremtidssikre foreningen på, er at sikre fødekæden at satse på at de unge bliver i foreningen. Det viser alle undersøgelser imidlertid at de ikke gør. Allerede ved 12 års alderen, forlader rigtig mange børn foreningslivet til fordel for hvad? Det kræver en holdningsændring fra både børn og forældre, men det kræver også at foreningerne tager højde for de ønsker de unge har til aktiviteter og det at være i en forening. Vi skal nok især have øje for at drenge går til noget, pigerne går til nogen! Det sociale vægter langt højere for pigerne, der går til det samme som veninderne går til. Drengene går til den aktivitet der nu engang er, men meget gerne noget der giver resultater, noget med en vis struktur, noget der er planlagt for dem. Hvis vi tager afsæt i dette, så bør det være muligt at fastholde de unge. Tiltaget med at lave en anderledes generalforsamling dette år, er også et forsøg på at trække flere medlemmer tættere til. Og et ønske om at generalforsamlinger ikke kun skal være for voksne, for hvis ikke børnene, de unge, deltager i den slags arrangementer, hvordan skal de så nogen sinde finde ud af hvad der er foreningens sjæl og hvilke grundlæggende værdier foreningen står på? Hvad er det de skal lave om og hvorfor, eller hvad er det de skal kæmpe for at føre videre. Det er svært at pege fingre af unges manglende deltagelse i de demokratiske processer, hvis de ikke har haft mulighed for at studere dem fra sidelinjen. Derfor inviterede vi denne gang til generalforsamling om formiddagen, så alle havde en reel mulighed for at deltage. Der er store projekter og anlægsplaner i tankerne, men det kommende år må vi nok satse på mere jordnære projekter og ikke mindst have fokus på nye aktiviteter for nye målgrupper. Vi savner især målgruppen af smækre ældre mænd. Det er svært at lokke dem til og ikke engang en invitation til sild & snaps lokkede dem ud af husene. Værst tænkelige scenarie er jo, hvis de ikke snart kommer med til noget, at vi ser en genudsendelse af programmet; Kvinder forlader byen. Og så ender Vilstrup Sogn som flere norske bygder, med en for-gubning. Et sted for gamle gubber, der kun passer sig selv. ;-) "Man opdager ingen nye verdensdele, hvis man ikke har mod til at lade alle kyster ude af syne." André Gide Med dette citat vil bestyrelsen gerne sige tak for opbakningen til det år der er gået. Tak til alle vores mange medlemmer, tak til frivillige, tak til instruktører og trænere. Vi har et rigtig godt samarbejde med de andre foreninger og institutioner i Vilstrup Sogn. Det håber vi må fortsætte fremover, med uformindsket styrke, da vi kun kan løfte i flok hvis vi er mange nok. VUIF har et godt og givtigt samarbejde med de to store idrætsorganisationer DGI og DIF. Godt at vide at vi har en vis tyngde i ryggen. Og vi har ligeledes et godt samarbejde med lokale forretningsdrivende, som vi også nyder godt af og glæder os over. På gensyn til et festligt VUIF år 2015. De bedste hilsner fra VUIF s bestyrelse Årets VUIF er 2014 Birgitte Kloster Jensen