Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan Danmark har udviklet sig over tid. Måske er det dine forfædre, som har lagt grunden til en af de gravhøje, som du ser, når du kører gennem landskabet. Arkæologi på banen Den nye bane København-Ringsted Den nye bane København-Ringsted Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 0000 www.banedanmark.dk ISBN nr. 978-87-7126-069-4

Har du tænkt over, at der måske har boet jernaldermennesker i din baghave? Ved at undersøge den nye bane for kulturspor kommer arkæologer nærmere svaret på, hvor vores forfædre har levet. Det er måske tæt på dig. Arkæologi på banen Banedanmark anlægger i perioden frem til 2018 Den nye bane København-Ringsted over Køge. Før byggeriet går igang, skal arkæologer undersøge de arealer, der bliver berørt af anlægsarbejdet. Arkæologerne leder efter spor, som fortidens mennesker har efterladt sig lige fra stenalderens begyndelse til historisk tid. Sporene kan f.eks. være rester af bygninger, bopladser, forsvarsvolde eller gravsteder. Det arkæologiske arbejde udføres af arkæologer fra fire museer. Det er Københavns Museum, Kroppedal Museum, Køge Museum og Sydvestsjællands Museum, som ligger i de områder, hvor den nye jernbanestrækning anlægges. Hvorfor skal arkæologerne grave, før anlægsarbejdet går igang? Det er vigtigt, at arkæologerne undersøger jorden langs linjeføringen, før vi i Banedanmark begynder at anlægge banen. Hvis vi støder på væsentlige fortidsminder, når vi er gået i gang med anlægsarbejdet, skal arbejdet straks stoppe, så vi kan få vurderet, om en arkæologisk udgravning er nødvendig. Først når udgravningen er færdig, kan anlægsarbejdet genoptages. I værste fald kan det forsinke byggetidsplanen betragteligt. Når vi anlægger den nye bane, kan vi støde på spor efter fortidens mennesker. De fortæller om, hvordan danskerne dengang levede, udvekslede viden og varer inden for og uden for landets grænser, og hvordan de løste konflikter og klimaudfordringer. Krukke og tenvægt fra jernalderen 3

Perle fra jernalderen Hvordan ved arkæologerne, hvor de kan finde noget? Arkæologerne afdækker, opmåler, udgraver, beskriver, fotograferer, tegner og fortolker sporene efter fortidens mennesker, inden den nye bane anlægges. På den måde kan vi også i fremtiden se, hvordan man levede i Danmark fra stenalderen og helt frem til i dag. Trin 1 Søger i arkiver Arkæologerne gennemgår museernes arkiver, dvs. gamle bøger og kort, for at finde ud af, hvad vi allerede ved om et områdes forhistorie. Ud fra det materiale udarbejder arkæologerne planer for de områder, hvor der skal graves søgegrøfter. Trin 2 Graver søgegrøfter For at afgøre, om der findes spor efter fortidens mennesker på et areal, graver arkæologerne søgegrøfter. De bliver lavet med gravemaskiner og ligger med cirka 15 meters mellemrum. Grøfterne er to meter brede og typisk 25-40 centimeter dybe, dog nogle gange dybere. Trin 3 Sikrer sporene Hvis arkæologerne ved forundersøgelserne finder spor af væsentlig betydning efter fortidens mennesker, gennemfører de efterfølgende en arkæologisk udgravning. Trin 4 Sender på museum Arkæologerne fotograferer, beskriver og analyserer de mange oplysninger, som de indsamler under udgravningen af f.eks. bopladser. Finder de lerkar, smykker, redskaber eller andre ting, så bliver de opbevaret på museets magasiner og ender måske en dag i en museumsudstilling. Banedanmark indgår frivillige aftaler med grundejerne om, mod betaling, at tillade arkæologiske undersøgelser på deres jord. De frivillige aftaler indeholder bestemmelser om adgang til arealet, reetablering af arealet efter endt brug samt erstatningssatser. De frivillige aftaler indgås inden, at Banedanmark har overtaget arealerne ved ekspropriation. Det er vigtigt at lave arkæologiske forundersøgelser, før selve banen bygges, for at undgå forsinkelser i byggetidsplanen. 4 5

Hvor gamle er de ting, som arkæologerne finder? Spillebrikker fra jernalderen Mennesker har altid efterladt sig spor i det danske landskab. Arkæologerne leder efter sporene, og måske opdager de bopladser fra stenalderen eller grave fra jernalderen, når de undersøger jorden under den nye bane. Det kan også være, at de finder spor efter borge fra middelalderen eller gårde fra historisk tid. Alle disse spor fortæller os noget om, hvordan vores samfund har udviklet sig over tid, og hvordan vi er blevet til dem, som vi er i dag. Danmark fra stenalder til historisk tid Stenalder Bronzealder Jernalder Vikingetid Middelalder Historisk tid fra år 13000 før år 0 til år 1800 før år 0 fra år 1800 før år 0 til år 500 før år 0 fra år 500 før år 0 til år 800 fra år 800 til år 1050 fra år 1050 til år 1536 fra år 1536 til nutiden > Jægere følger dyreflokke, og bønder former landskabet > Mennesker bygger gravhøje og hylder frugtbarhedsguder > Bønder rykker sammen i landsbyer, mens krige hærger > Harald Blåtand kristner danerne, og Danmark opstår som nation > Kirker og klostre skyder op overalt > Videnskab, industri og teknologisk udvikling præger det danske samfund Tæt ved den nye bane ligger Solrød gravhøje. De er tydelige spor efter fortidens mennesker. 6 7

Hvilke kulturspor kender vi allerede langs den nye bane? Vi prøver at værne mest muligt om de kulturhistoriske interesser langs den nye bane. Dér, hvor banen kommer til at påvirke de kulturhistoriske omgivelser, foretager vi indgrebet så skånsomt som muligt. Her kan du læse om nogle af de mest interessante kulturhistoriske steder: Vestvolden Vestvolden er fredet som fortidsminde og er sammen med dele af Avedøresletten arealfredet. Vi laver en skæring i Vestvolden til jernbanen umiddelbart syd for udfletningen mellem Holbækmotorvejen og Motorring 3. For at mindske den visuelle påvirkning af Vestvolden anlægger vi jernbanen, så den passerer fæstningskanalen i relativ lav højde. Hvor lang tid en udgravning varer, afhænger af hvilken slags spor, som arkæologerne finder. Det tager f.eks. noget længere tid og kræver mere forsigtighed at udgrave en grav end et stolpehul. Brøndby Haveby Den nordlige del af banen går gennem Brøndby Haveby, som er kulturhistorisk interessant, fordi haverne er anlagt i cirkler. Brøndby Haveby gennemskæres af den nye bane, og tre af de nordlige cirkler påvirkes. Vi planlægger at genopføre cirklerne på et areal sydøst for de nuværende haver. Vestvolden var indtil bygningen af den faste Storebæltsforbindelse Danmarks største anlægsarbejde. Volden blev opført i årene 1888-1892 og var en del af Københavns landbefæstning. Den står i dag som et markant monument over de krige og konflikter, der hærgede Europa i 1800- og 1900-tallet. Kolonihaver ses af mange som noget typisk dansk. De første kolonihaver blev anlagt allerede i slutningen af 1800-tallet og havde et rekreativt og socialt formål ligesom de også har i dag. Vallensbæk Mose Vallensbæk Mose er kulturarvsareal og et område med kulturhistoriske interesser. Jernbanen kommer til at løbe gennem den nordlige del af arealet. Hvor Vallensbæk Mose ligger i dag, var der i stenalderen en fjord. Dengang var mennesker afhængige af fiskeri, jagt og indsamling. Derfor boede der mennesker ved fjordens bred gennem hele stenalderen. I takt med at vandet langsomt trak sig tilbage, bosatte mennesker sig på de landområder, hvor vandet var forsvundet. Bopladserne fortæller os derfor, hvordan landskabet har udviklet sig over tid. I Brøndby Haveby er kolonihaverne anlagt i cirkler og er på den måde blevet et særligt element i landskabet. Den røde streg viser den nye banes linjeføring. 8 9

I Solrød er der langs banen otte gravhøje fra bronzealderen. Grevebækken Vi anlægger jernbanen tæt på en stenplankebro over Grevebækken. Denne bro er fredet som fortidsminde. Med etablering af jernbanen kommer broen til at ligge mellem motorvej og bane. Derfor laver vi en sti til området, så der stadig er adgang til broen. Det er ikke kun i dag, at vi har brug for at kunne komme effektivt og hurtigt fra A til B. Stenplankebroen over Grevebækken er et eksempel på, hvordan det også i historisk tid har været nødvendigt at tænke i løsninger, der kunne lette trafikken ved f.eks. at bygge broer over vandløb. Solrød gravhøje Landskabet omkring Solrød er udpeget som et område med kulturhistoriske værdier, bl.a. på grund af otte gravhøje fra bronzealderen. Områdets kulturhistoriske værdi bevares, da banen kommer til at ligge cirka 250 meter fra nærmeste gravhøj. Metallet bronze lægger navn til den tidsalder, der tog sin begyndelse i Danmark omkring år 1800 før år 0. Bronzealderens mennesker har efterladt sig markante spor i landskabet, som er synlige den dag i dag. Gravhøjene i Solrød står som symboler på datidens rige familier. Her blev de døde lagt til hvile med fine gravgaver af bronze og nogle gange også guld. Der er også mange andre interessante kulturhistoriske steder i landskabet langs den nye jernbanestrækning. Det er f.eks. Finnebyen, Vallensbæk Kirke, Kildebrønde Kirke, Karlstrup Møllebæk, Solrød Landsby, Jersie Mose, Vittenbjerggård, Lellinge, Spanager, Den Midtsjællandske Jernbane, Adamshøj og Bedstedgård. Alle disse steder tager vi så meget hensyn som muligt til kultursporene i forbindelse med anlæg af banen. 10 11

I 1888-1892 blev Vestvolden bygget. Det var et imponerende bygningsværk og skulle bruges til at forsvare København. Hvad er lovgrundlaget? Der er tre vigtige love, som sikrer, at der bliver taget vare på Danmarks naturog kulturarv. Ordbog over lovudtryk I museumsloven, naturfredningsloven samt bygningsfrednings- og bevaringsloven er der en lang række forhold, som vi skal tage hensyn til, når vi anlægger den nye bane. Det gælder bl.a: > Museumsloven > Naturbeskyttelsesloven > Beskyttede fortidsminder > Fortidsminde beskyttelseslinjer Museumslovens formål er at sikre Danmarks kultur- og naturarv. Den centrale administrerende myndighed er Kulturarvsstyrelsen, som er underlagt Kulturministeriet. Anlægsloven for Den nye bane København-Ringsted giver imidlertid transportministeren bemyndigelse til at træffe beslutninger på museumslovens område for de arealer, der er nødvendige til anlæg af banen. Transportministeren har delegeret bemyndigelsen til Banedanmark, som har indgået en samarbejdsaftale med Kulturarvsstyrelsen om forvaltning af loven. Naturbeskyttelsesloven regulerer varetagelsen og beskyttelsen af naturværdier, fortidsminder og kirker. Banedanmark har fået bemyndigelse til at træffe beslutninger på naturbeskyttelseslovens område i forbindelse med anlæg af den nye bane. > Bygningsfredningsog bevaringsloven Bygningsfrednings- og bevaringsloven beskytter ældre bygninger med arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi. Det inkluderer også bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår samt andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Synlige gravhøje, volde, ruiner, veje og stendysser er eksempler på beskyttede fortidsminder. > Beskyttede sten- og jorddiger Digerne er vigtige kulturhistoriske spor i landskabet. De fortæller, hvordan mennesker har brugt arealerne før i tiden og viser markskel. > Fredede bygninger Hvis en bygning er fredet, må vi ikke ændre den inde eller ude og heller ikke rive den ned, med mindre vi får dispensation. Vi må ikke foretage ændringer inden for 100 meter omkring beskyttede fortidsminder. Forbuddet gælder enhver tilstandsændring f.eks. byggeri, gravearbejde, hegning, plantning og placering af campingvogne. > Kulturarvsarealer Den slags arealer er særligt bevaringsværdige arkæologiske steder, hvor der tidligere er gjort værdifulde fund, og hvor der er sandsynlighed for, at flere fortidsminder gemmer sig. Udpegningen af et område som kulturarvsareal sker af Kulturarvsstyrelsen. Arealerne er ikke fredede, men bør skånes af hensyn til stedets mulige værdifulde skjulte fortidsminder. 12 13

Hvad med kommuneplanerne? Den nye jernbanestrækning på 60 kilometer går gennem 10 kommuner. I 2009 lavede kommunerne hver især en plan, som indeholder retningslinjer for kulturhistoriske værdier, kulturmiljøer, kirkeomgivelser, historiske vejstrækninger og særlige landsbyer. Retningslinjerne tager vi også hensyn til, når vi anlægger den nye bane. Parløb med motorvejsudbygning Samtidig med at Banedanmark anlægger den nye bane fra København over Køge til Ringsted, udbygger Vejdirektoratet Køge Bugt Motorvejen fra seks til otte spor mellem Greve Syd og Solrød Syd. Med to store anlægsprojekter i samme nabolag kommer begge myndigheder til at være i tæt dialog med bl.a. borgere, virksomheder og kommuner i området. Derfor samarbejder Banedanmark løbende med Vejdirektoratet om både planlægning, ekspropriation, arkæologiske undersøgelser, anlægsarbejde og kommunikation. Kort om Den nye bane København-Ringsted Anlægsloven for Den nye bane København-Ringsted blev vedtaget af Folketinget den 18. maj 2010. Det samlede anlægsbudget for den nye jernbanestrækning er 10,4 mia. kr. Det er en ny, dobbeltsporet og elektrificeret jernbane, som bygges til hastigheder på op til 250 km/t. for persontog. Tidsplan for anlæg af den nye bane 2011 2012 2013 2014 Ringsted Køge Nord Station Køge Den nye bane mellem København og Ringsted over Køge er angivet med rødt. Hvor får jeg mere information? Den nye bane Eksisterende bane Ny station Eksisterende station På hjemmesiden www.banedanmark.dk/københavn-ringsted kan du følge med i, hvad der aktuelt sker i projektet. Har du spørgsmål, kan du altid kontakte Banedanmark på 8234 0000 eller kobenhavn-ringsted@bane.dk. København H På hjemmesiden kan du også tilmelde dig banens naboinformationsservice, så du løbende får nyheder på mail. Husk at sætte flueben ud for punktet København- Ringsted, når du tilmelder dig. 2015 2016 2017 2018 Fotos: Tine Juel, Odense Bys Museer og Søren Nielsen. Design: Punktum Design. Tekst: Odense Bys Museer og Banedanmark. Tryk: KLS Grafisk Hus. December 2011 > Jord- og grundvandsundersøgelser > Arkæologiske forundersøgelser > Besigtigelse > Ekspropriation > Første spadestik > Anlægsarbejde > Anlægsarbejde > Anlægsarbejde > Baneteknik > Bygning af Køge Nord Station > Baneteknik > Prøvekørsel > Støjafskærmning > Indvielse > Ledningsomlægninger 14 15