Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk



Relaterede dokumenter
Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

Selvhjælps- og netværksgrupper

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Cand. psych. Birgit Trembacz. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel.

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Kulturen på Åse Marie

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Selvskade. Ved Jane Ellegaard Sygeplejerske, sundhedsplejerske og psykoterapeut (MPF) Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade LMS

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

Borgeren skal opleve reel involvering!

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

deltagelsesbegrænsning

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Præsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1

Velkommen. Mentaltræner Jane Meyer-Zeuthen

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mænds Sundhed. Mie Møller Nielsen

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut


UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Værd at vide om Åben Dialog

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med.

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Sproget skaber verden

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Det diagnosticerede liv

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

Information. Stammeundervisning for skolebørn

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

OmSorg. Handleplan for GXU

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

HVAD ER ADHD kort fortalt

AT SIGE VERDEN RET FARVEL

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud

Psykiatrisk Klinik Køge

Kortlægningsskema år

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Forebyggende tiltag Sundhed

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Har du behov for smertebehandling?

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

En sund og aktiv hverdag

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskade blandt unge Tabuer i børn og unges liv Nov. 2010

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse

Vingsted Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013

GOD DÅRLIG VENINDE VENINDE

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 13. oktober 2011

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013

Naemi Meditation. Værktøjer *l et liv i balance

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Resultater i antal og procent

Side 1 af Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Nyhedsbrev Nr. 1 januar 2016

En fantastisk ændring! Torsdag, 13. august :21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august :46

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Transkript:

Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding 1

Selvskade definition direkte, bevidst skade påført egen krop uden suicidal intention. Handlingenerikkeendel af en almindelig kulturel praksis, og når selvskaden foregår, er personen i en forstyrret psykisk tilstand Kilde: Møhl B.,(2006) At skære smerten bort Selvskade definition Selvskade er altså: en direkte, bevidst handling, som foregår i en kort og afgrænset tidsperiode med en klar bevidsthed om den skade, som påføres kroppen forskelligt fra selvmord og selvmordsforsøg noget der foregår, når personen har det særligt svært 2

Om selvskade Debutalder: 12 14 år Kønsfordeling: både blandt drenge og piger Selvskade er ikke en selvstændig diagnose Selvskade er ofte en adfærd, der er i følgeskab med spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser En ny voksende gruppe af personer med selvskade, hvor selvskade opleves som det primære Kilde: Møhl B.,(2006) At skære smerten bort Hvor udbredt er det? 13,5 % af eleverne i en almindelig folkeskoles 8. eller 9. klasse har gjort skade på sig selv en eller flere gange 22 % piger og 19 % drenge i danske gymnasier har udført selvskadede handlinger Ny undersøgelse fra VIOSS hver tredje unge har skadet sig selv med vilje (Vioss.dk) 3

Behandling af selvskade Selvskade er ikke en selvstændig diagnose, og der er ikke særlige behandlingstilbud til personer med selvskade som primær lidelse Behandlingen vil typisk foregå hos privat praktiserende psykologer/terapeuter Personer med selvskade som primær diagnose kan profitere af behandling, som trækker på elementer fra behandling for personlighedsforstyrrelser Forskellige typer af selvskade Der findes forskellige typer af selvskade den type, som særligt ses hos patienter med svære psykiatriske lidelser den type som særligt ses hos personer med udviklingsforstyrrelser eller mental retardering den mest almindelige type, som kaldes moderat selvskade, og som er den form for selvskade, vi ser hos LMS 4

Moderat selvskade Skære sig også kaldet cutting Brænde sig Bide sig selv Kradse, nive, rive sig selv Slå sig selv Hive hår ud Skinpicking Forhindre sårheling Slå hovedet / hænder mod en væg Hvorfor skade sig selv? Selvskade som affektregulering Processer hvorigennem individer påvirker, hvilke emotioner de har, hvornår de har dem, og hvordan de oplever og udtrykker disse emotioner Kilde: Gross, James J, (1999) Emotion Regulation: Past, Present, Future 5

Selvskade som overlevelsesstrategi Hvad er en copingstrategi En måde hvorpå individet forsøger at håndtere udfordringer, forhindringer og vanskelige situationer Selvskaden har eller har haft en væsentlig funktion i personens liv Følelser som diffuse og utydelige kroppen som konkret og tydelig Selvskade som overlevelsesstrategi Affektregulering Selvhad Mærke egen krop Dæmpe tomhedsfølelse Opnå en følelse af kontrol Kommunikation Egenomsorg Bearbejdelse af traumatiske oplevelser Afhængighed 6

Mulige konsekvenser ved selvskade Mindske evnen til at udvikle sociale og personlige færdigheder Isolation og ensomhed Øget risiko for psykiske lidelser og misbrug Øget risiko for selvmord /selvmordsforsøg Varige fysiske skader Afhængighed og toleransøgning Selvskadens selvforstærkende cirkel 7

Selvskadens selvforstærkende cirkel Skam som central følelse ved selvskade Skam er en central følelse ved selvskade både som udløsende årsag og som efterfølgende følelse, der kan føre til mere selvskade Skam over ikke at præstere godt nok Skam over ikke at være god nok Skam over hvem man er Skam over traumatiske oplevelser Skam over selvskade som kan lede til mere selvskade, og virke bekræftende ift. tidligere skamfulde forestillinger 8

Skæretrang og svære følelser På vej ud af selvskaden skæretrang og påtrængende tanker forventninger >< realitet møde de svære følelser dårlige dage >< tilbagefald at savne sin gode ven Gode råd til støtte og opbakning Til familie Ved aktuel skade, vurder behov for lægehjælp Undgå skæld ud og vrede mød det som hvis personen græd Vær åben for det du hører uden at være fordømmende Vær omsorgsfuld og giv dig god tid Undgå at bagatellisere problemerne eller forsøge at trøste dem væk anerkend personens oplevelse Vis forståelse for den unges problemer men ikke for selvskade som en løsning Spørg hvad han/hun har brug for af hjælp og hjælp med at søge information tilbyd at tage med 9

Gode råd til støtte og opbakning Til venner & netværk Lov aldrig at holde selvskade hemmeligt Sæt rammer for hvor meget tid du bruger på at hjælpe, så du ikke selv bliver 'ædt op Accepter, at du ikke altid kan være der til at hjælpe lige når din ven har brug for det Hold fast i, at du ikke har ansvaret for, om din ven skader sig eller ej Find selv nogen at snakke med og få støtte fra og vær ærlig omkring dine egne grænser Vis du er der, og at du vil lytte Giv personen tid til at snakke om, hvordan han/hun har det tanker, følelser mv. Gode råd til støtte og opbakning Til venner & netværk Respekter din vens følelser og tag det seriøst Undgå at bebrejde den anden for selvskaden, selvom du bliver chokeret, og undgå at være for kritisk eller dømmende Vær ærlig omkring, at du bliver påvirket af selvskaden Vis forståelse for den andens problemer men ikke for selvskade som en løsning Spørg hvad han/hun har brug for af hjælp og hjælp med at søge information og hjælp fra en voksen/professionel 10

Tak for jeres tid 11