FRITIDSPOLITIK 2013-2017 - Politik for kultur-, fritids- og idrætsområdet

1. FORORD Et af Furesø Kommunes helt særlige kendetegn er den meget høje andel af kreative og aktive borgere inden for sport, kunst, fritid og kultur. Vi ser dette kendetegn og dermed fritidsspolitikken som en væsentlig del af bosætningsstrategien og erhvervsstrategien men vi ser også fritidspolitikken som helt uafhængig af fornuftige argumenter. Kunstnerisk, kulturel og kropslig udfoldelse og samvær er en uundværlig del af menneskelivet og en værdi i sig selv. Formålet med Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets politik er derfor helt naturligt at fastholde engagementet, men også at udvikle og udfordre det. Vi kobler politikken til Furesø Kommunes overordnede vision og udarbejder konkrete initiativer, strategier og handleplaner inden for området. Politikken skal således formulere de centrale sigtelinjer og hovedtemaer for området og vil i den kommende periode frem til 2017 koncentrere sig om følgende 5 politiske hovedspor: Synlighed for borgerne Værdsættelse af det frivillige foreningsliv Børne- og ungekultur for flertallet og for de udsatte børn og unge Fyrtårne, der kan sætte kommunen på landkortet Muligheder for den selvorganiserede idræt og kultur Fritidspolitikken skal også arbejde sammen med de andre fagudvalgs områder. Vi vil derfor hen ad vejen, når det er relevant, tage højde for de særlige fokusområder, som gælder under de forskellige forvaltningsområder. På Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets vegne September, 2013 Helle Katrine Møller Formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget 1

2. VISION Fritidspolitikken skal understøtte den overordnede vision, der i 2012 er vedtaget for Furesø Kommune: VISION FURESØ: VI SKABER LØSNINGER SAMMEN Vi har et højt uddannelsesniveau, mange forskellige nationaliteter og boformer. Vi er kendetegnet ved engagerede, kreative borgere og velfungerende lokalsamfund. Vi vil bruge vores ressourcer til sammen at skabe løsninger på nutidens udfordringer og forme fremtidens Furesø, som: en attraktiv og kreativ bosætningskommune med gode lokale beskæftigelsesmuligheder en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og involverer sig en kommune, hvor vi værner om vores smukke natur og har et rigt udbud af kultur og idræt en kommune hvor alle børn og unge får mulighed for at udvikle og uddanne sig maksimalt en kommune med mulighed for at leve et sundt og aktivt liv - hele livet en kommune, der præger regionens udvikling og samarbejder om fælles løsninger en omsorgsfuld og effektiv kommune med fokus på borgernes behov 2

VISION FOR KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET Furesø Kommune skal være en kreativ kultur-, fritidsog idrætskommune med et stadigt rigere udbud af tilbud og muligheder for udvikling af nye foreninger, aktiviteter, tilbud og samarbejdsformer. Fritidspolitikken skal understøtte og opmuntre til et stærkt og varieret kultur-, fritidsog idrætsmiljø i kommunen og være en af grundpillerne i opbygningen af en ny Furesøidentitet. Byrådet ønsker at fastholde og gerne øge den høje deltagelse i aktiviteter. Både fordi det skaber stærke, udviklende og meningsfulde fællesskaber og fordi det styrker sundheden for såvel børn som voksne. Vi ønsker derfor at tilvejebringe de rammer, der skal til, for både at fastholde og udvikle det høje frivillige engagement og medlemskaber af klubber og foreninger. Dette gælder ikke mindst børn og unge, der som en naturlig del af deres opvækst skal sikres kropslig og kreativ inspiration. Vi ønsker også at styrke vores lokale kulturinstitutioner, så de i endnu højere grad kan medvirke til dannelse, fællesskab, refleksion og kreativitet. Vi vil sikre en konsekvent brugerinddragelse af den folkeoplysende virksomhed gennem et bredt sammensat Folkeoplysningsudvalg og via samrådene. Vi vil sætte rammerne, men sikre armslængdeprincippet bl.a. ved uddelegering af puljer og kompetencen til at godkende foreninger og fordele lokaler til Folkeoplysningsudvalget. 3

3. VÆRDIGRUNDLAG Furesø Kommunes fritidspolitik er en invitation til borgerne, frivilliglivet og ansatte i institutionerne om at være med til at skabe fællesskab, tilhørsforhold og gode oplevelser for sig selv og hinanden. Der er foruden Byrådet og Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget - fire hovedaktører på kultur-, fritidsog idrætsområdet: Frivilligt drevne foreninger og oplysningsforbund Kommunale institutioner, fx musikskole, biblioteker og kulturhuse Selvejende institutioner, fx Furesø Museer, Egnsteater Undergrunden og Skovhuset De selvorganiserede borgere børn såvel som unge og ældre Der skal i øvrigt koordineres med kommunens øvrige politikker, herunder Sundhedspolitikken og Handicappolitikken. VÆRDIER FOR KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIKKEN Fællesskab Aktiv deltagelse i kultur-, fritidsog idrætslivet skaber et fællesskab med øvrige deltagere et fællesskab i den enkelte forening, på holdet eller omkring en kulturel oplevelse og medvirken. Fælles ansvar Det fælles ansvar i kultur-, fritidsog idrætslivet nødvendiggør indflydelse og medbestemmelse og en kontinuerlig drøftelse af forholdet mellem det frivillige initiativ og det kommunale ansvar. Vi skal udfordre hinanden i det arbejde. Både så vi fastholder alt det gode, vi har, og opdyrker utraditionelle samarbejdspartnere, så nye muligheder opstår. Mangfoldighed Furesø Kommunes kultur-, fritidsog idrætsliv skal tilbyde en mangfoldighed af oplevelser og muligheder. Det skal være muligt for enhver at finde tilbud, der inspirerer til enten aktiv deltagelse, personlig udvikling eller som på anden måde gør tilværelsen rigere. Det skal også være nemt at starte nye tilbud. 4

Det fine og det brede begge dele er folkeligt Vi ser kultur som en uadskillelig del af at være menneske og af at være et menneske i et fællesskab. Vi har således et bredt kultursyn og mener, at der skal være plads til såvel det såkaldt fine som det såkaldt brede. Begge dele er folkelige, og vi ønsker at støtte begge dele. Livslang læring og frivillighed Deltagelse som frivillig i foreninger og institutioner er vigtig, fordi det kan betyde udvikling af kompetencer i forhold til job, uddannelse og i det hele taget oplevelse af livskvalitet. Furesø Kommunes Frivilligcenter er i den forbindelse en aktiv part i formidlingen af frivilligt arbejde inden for såvel det sociale som det kulturelle og idrætslige område. Eliten, bredden og det professionelle Idræt er gjort af både bredde og elite, og tendenser i samfundet har fremmet de professionelle tilbud og antallet af aktører på dette område. Alle tre dele udgør det samlede idrætsbillede i Furesø Kommune. Vores støtte til idrætten sker dog primært gennem bredden, der anses som fundamentet for de to øvrige. Iderigdom Gode ideer skal synliggøres og udvikles de fremtidssikrer området. Omkostningsbevidsthed God økonomistyring er også på kultur-, fritidsog idrætsområdet en helt naturlig del af arbejdet. 5

4. FOKUSOMRÅDER OG MÅLSÆTNINGER Der er to fokusområder i fritidspolitikken: 1. Et forenings- og brugerfokus: Den daglige drift og innovation 2. Et politisk fokus: Udvikling og servicering Den sikre drift og den gode service i forvaltningen er forudsætningen for, at vi kan fastholde det høje niveau, og det sikrer ydermere, at der skabes et stabilt fundament for løbende udvikling og innovation af området. De 5 politiske hovedspor, som er beskrevet i forordet (s. 1), skal følges under iagttagelse af målsætningerne for kultur-, fritidsog idrætsområdet. For at kunne følge op på målsætningerne har vi i de næste afsnit formuleret 10 målepunkter og under hvert målepunkt beskrevet den effekt, vi ønsker, skal blive opfyldt. De to fokusområder går på tværs af de politiske hovedspor, målsætninger og effektmål. VORES MÅLSÆTNINGER ER: Synlighed af fritidstilbud til borgerne Et godt gensidigt samarbejde mellem foreningslivet og kommunen Stadig tilpasning af faciliteter til glæde for foreninger og borgere Fastholdelse og udvikling af eksisterende fyrtårne samt etablering af nye Etablering af muligheder for den selvorganiserede idræt og kultur i det aktive byrum Skabe mere for mindre gennem partnerskaber med kommunens foreninger Sikre en kontinuerlig uddannelse af kommunens mange frivillige Sætte fokus på aktiviteter for kommunens børn og unge 6

5. MÅLEPUNKTER - ØNSKET EFFEKT Denne politik gælder frem til 2017. Vi arbejder mod følgende målepunkter og ønskede effekter: 1. Aktive byrum Skal borgeren altid søge aktiviteten eller skal aktiviteten komme til borgeren? Sidstnævnte skal fremmes. Som borger i Furesø Kommune skal det dels være muligt at dyrke motion eller at opleve kultur lige uden for ens hoveddør. Samtidig skal man som borger i kommunen overraskes af og indbydes til kulturelle oplevelser ved at møde dem, der hvor man færdes til dagligt. Dette kræver dels ændrede rammer i vores byrum og dels i høj grad også et konkret tilvalg fra vores mange kultur- og idrætsforeninger. Effekt: At andelen af selvorganiseret motion og borgernes andel af oplevet kultur er stigende. Begge dele skal dog have en afsmittende positiv effekt på de organiserede aktiviteter gennem en stigning i deltagelsen og/eller antallet af aktiviteter. 2. Synliggørelse Ideelt set skal alle i Furesø Kommune, og også gerne i omkringliggende kommuner, vide, hvad der findes af tilbud. Man skal både vide, hvad man har mulighed for at deltage i enten som aktiv udøver eller som publikum, og man skal vide, hvad man går glip af. Effekt: Samtlige tilbud skal kommunikeres og markedsføres bedre, så borgerne får øje på viften af muligheder og så de også kan blive nysgerrige efter at prøve aktiviteter og arrangementer, som de ellers ikke plejer at deltage i. Det skal føre til, at vi får et højere publikumstal til forestillinger og events og et øget medlemstal i foreningerne. 8

3. Værdsættelse De mange frivillige, som er hovedbidragsyderne i kommunens kultur-, fritidsog idrætsliv, værdsættes højt af både medlemmer, borgere og politikere. Det skal kunne mærkes af de frivillige både som en konkret støtte i hverdagen og ved særlige udmærkelser. Effekt: Foreningerne skal kunne mærke en større fastholdelsesgrad af de frivillige i foreningerne samt at det er blevet lettere at rekruttere nye frivillige. Antallet af nye frivillige på såvel idrætsog fritidsområdet som kulturområdet skal være øget for at modvirke udfordringerne ved generationsskifte. 4. Partnerskaber Både for at effektivisere og aktivere kommunens mange lokaler i alle døgnets timer og for at skabe nye organisations- og samarbejdsformer skal nye driftsformer tages i brug der, hvor det kan give merværdi. Partnerskaber kan ligeledes tænkes ind i større innovationsprojekter, fx på flyvestationen og i byfornyelsen i Farum Midtpunkt. Effekt: I samarbejde med kommunens samråd skal flere alternative driftsformer afprøves og sikre, at såvel borgere, foreninger og kommunen oplever en merværdi at såvel borger som kommune får mere for mindre. Vi skal have udarbejdet forretningsplan til mindst ét partnerprojekt og identificeret mulige investorer. 9

5. Faciliteter Man kan ikke have en målsætning om højere aktivitetsniveau, hvis man ikke har rammerne til det. Det skal løbende vurderes, om der er brug for nye anlæg eller nye lejemål, og der skal løbende justeres op eller ned, når behovet er der. Samtidig skal vi i fællesskab sikre, at de til enhver tid eksisterende rammer udnyttes optimalt. Effekt: Lokaleudnyttelsen skal optimeres og andelen af aktive udøvere skal øges. 6. Aktiviteter for børn Alle børn skal have mulighed for at kunne udvikle sig gennem og opleve glæden ved bevægelse og kreative udfoldelser. Der skal være tilbud for, med og af børnene på såvel kulturområdet som på idræts- og fritidsområdet. Kultur, idræt og motion skal integreres som en del af alle børns hverdag. Det overvejes, om der skal etableres et dialogforum for børn sammen med visionære voksne, som kan samle børns ønsker på kultur-, fritidsog idrætsområdet op og hjælpe ønskerne på vej mod virkeliggørelse. Effekt: Andelen af børn, som deltager i kultur-, fritidsog idrætsaktiviteter, er øget. Der følges op på, om alle børn, der har lyst til at deltage i kommunens tilbud, også har mulighed for at gøre det. Der udarbejdes en oversigt over tilbuddene til børn på kultur-, fritidsog idrætsområdet. Oversigten kan bruges som afsæt for koordinering og samarbejder på tværs. 10

7. Levende ungdomskultur Der etableres et levende ungdomskulturhus med fokus på samvær og kreativitet. Kommunen leverer rammerne, de unge leverer indholdet. Effekt: Unge på tværs af kommunen har deres eget sted at mødes. Både for at være unge sammen på unges præmisser, men også for at skabe noget sammen til glæde for sig selv og for andre. Andelen af unge, som selv igangsætter og driver aktiviteter for andre unge, er øget. 11

8. Fyrtårne Danmarks højeste aktivitetsniveau i idrætsklubber. Det lange seje træk i hverdagen. Danmarks eneste ældremusical. Vi kan bryste os af meget i Furesø Kommune. Men vi vil gerne have endnu mere af det gode. Effekt: Inden 2020 skal Furesø Kommune nomineres til årets idræts- og/eller kulturkommune. Fyrtårnene har gjort Furesø kendt som kreativ kommune uden for kommunens grænser og har tiltrukket besøgende udefra til sports- og kulturevents, koncerter, teater, udstillinger etc. Vigtige fyrtårne er også Furesø Kommunes markante projekter på bredde -idrætsområdet og kulturelle projekter, hvor borgere i alle aldre er medskabende. Omfanget af omtale i pressen også uden for kommunen skal være øget. Furesø Kommunes kommende 5-års plan (2014-2019) for elite- og breddeidræt vil formulere retning og indhold. 12

9. Flere tilbud til handicappede unge Det er svært at finde ligesindede og venner, hvis man skiller sig markant ud og er udfordret på områder, som de fleste ikke forstår. Derfor skal der skabes fx idrætshold eller teaterhold, som henvender sig specifikt til unge med samme eller sammenlignelige handicaps. Holdene skal medvirke til, at venskaber opstår, og at fritiden bliver sjovere for gruppen. Ligeledes skal der gøres en særlig indsats for at få gruppen af handicappede unge med ind i foreningslivet. Der skal også gøres en indsats i form af rekruttering af frivillige fra familie og venner omkring grupperne og i form af særlig støtte fx i form af kontingentfrihed, lån af udstyr mv. Finest vil det være, om der kan oprettes hold, der også kan søges af udøvere i de omkringliggende kommuner, sådan så vi fra de frivillige organisationer og kommunale hold giver nogle større rammer for nichefællesskaber og venskaber. Effekt: Der er oprettet hold specielt målrettet til gruppen af handicappede unge. Jf. også effektmål for pkt. 10, Flere tilbud til udsatte unge. 13

10. Flere tilbud til udsatte unge Flere tilbud til udsatte unge er også et indsatsområde. Der skal ligeledes her gøres en indsats for at få de udsatte unge med ind i foreningslivet, evt. i form af særlig støtte som kontingentfrihed, lån af udstyr mv. Både i forhold til handicappede unge og udsatte unge skal foreningerne støttes gennem løbende uddannelse af deres frivillige samt en bred forvaltningsmæssig forankring af dette fokusområde på tværs af kommunens organisatoriske enheder. Effekt: Foreningslivet ses som en naturlig del af de mulige indsatsområder, der kan tilvælges/prioriteres, når kommunens handicaprådgivere, socialrådgivere, lærere og pædagoger mv. tilrettelægger sociale indsatser sammen med borgerne. Antallet af tværfaglige samarbejdsrelationer, hvor foreningslivet er aktivt med, er øget. Flere foreninger har oprettet specialiserede hold og opbygget en intern organisering, der sikrer, at foreningen kan håndtere de unge udsatte. 14

Målingsmetode De ønskede effekter måles efter 0-punktsmetoden. På de forskellige aktivitetsområder inden for kultur-, fritidsog idrætsområdet udarbejdes en aktivitetsregistrering i 2013. Det gælder både institutioner og foreninger. I 2015 og i 2017 foretages ny registrering, som holdes op mod 0-punktsregistreringen i 2013. Målingen indgår i evaluering af området midtvejs og mod slutningen af perioden for politikken. Sigtet med måling og evaluering er at udpege indsatsområder på kortere og længere sigt. Der vil også blive anvendt kvalitative metoder, som tager afsæt i fritidspolitikkens centrale værdier: Fællesskab, fælles ansvar, mangfoldighed, livslang læring og frivillighed, idérigdom, balance mellem elite og bredde, omkostningsbevidsthed (kap. 3). Såvel forvaltningen som foreninger kan blive målt. 15

6. OPFØLGNING Politikken er 4-årig og skal fornyes inden udgangen af 2017. Ud over en årlig opfølgning på de beskrevne målepunkter i afsnit 5 afvikles en midtvejskonference i 2015 med henblik på en revision/tilpasning af den samlede politik. Den årlige opfølgning sker i regi af Folkeoplysningsudvalget og det politiske udvalg. Opfølgningen har til formål at sikre det nødvendige fokus på den konkrete udmøntning af politikken. I handleplanen for fritidspolitikken præciseres, hvem der er initiativtagende og drivende i forhold til effektmålene for de enkelte målepunkter (kap. 5). Fremdriften evalueres i forbindelse med den årlige opfølgning. Initiativtagere kan være Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Folkeoplysningsudvalget, samrådene eller den enkelte kultur- og idrætsinstitution og forening. Derudover danner denne politik grundlag for den løbende dialog mellem Byrådet og initiativtagerne til den folkeoplysende virksomhed i kommunen på en sådan måde at det sikres, at beslutninger, der vedrører det folkeoplysende område, træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. 16

7. FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET De overordnede rammer for den folkeoplysende del af fritidspolitikken er fastlagt i folkeoplysningslovens 34 og 35. Det er her fastsat, at kommunalbestyrelsen vedtager og offentliggør en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. Folkeoplysningsloven danner ramme om det frivillige foreningsarbejde og den folkeoplysende voksenundervisning. For at sikre koordinationen af indsatsen på det folkeoplysende område nedsættes et Folkeoplysningsudvalg for en 4-årig periode straks efter hvert kommunalvalg. Medlemmerne er repræsentanter fra idrætsforeningerne, voksenundervisningsforeningerne, foreninger med idebestemt børne- og ungdomsarbejde, handicapforeninger, kulturelle foreninger samt øvrige foreninger. De selvorganiserede grupper er repræsenteret gennem de folkevalgte politikere i udvalget. FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS KOMPETENCER: Afgiver indstilling til Byrådet om kommunens budget og kommunale regler på området Godkender foreninger med folkeoplysende aktiviteter Fordeler kommunale lokaler og godkender brugen af kommunale lokaler Behandler ansøgninger om tilskud fra udvalgets puljer Fordeler tilskud til aktiviteter for børn og unge, voksenundervisning samt til foreningernes egne og lejede lokaler 18

DET FOLKEOPLYSENDE OMRÅDE Furesø Kommunes politik for det folkeoplysende område tager udgangspunkt i en overordnet strategi og omfatter områdets 4 delområder: Idræt, voksenundervisning, idebestemt børne- og ungdomsarbejde samt det kulturelle område. For det folkeoplysende område er det politikkens overordnede strategi, at Furesø Kommune skal fremstå som en af landets førende kommuner med et alsidigt tilbud, når det gælder borgernes muligheder for deltagelse i folkeoplysende aktiviteter i daglig fysisk udfoldelse, i kulturelle oplevelser og i samvær. På det folkeoplysende område er det politikkens overordnede formål, at fremme en positiv tilgang til sundhed og livsstil og medvirke til at skabe en kommunal identitet i Furesø Kommune. Det skal ske gennem tæt interaktion mellem Furesø Kommune og dens foreninger, samt gennem en koordinering internt i Furesø Kommune på tværs af de relevante forvaltningsområder. 19

Politikken skal skabe attraktive muligheder for, at alle borgere i kommunen kan opleve, at de alene eller i interessefællesskab med andre kan dyrke og udvikle deres motions- og idrætsinteresser, indgå i positive, sociale netværk og deltage i det demokratiske samfund. Til støtte for dette er de frivillige foreninger et vigtigt fundament, fordi alle både børn og voksne deltager af egen lyst og vilje, og fordi medlemmernes engagement og aktivitet er drivkraften. De folkeoplysende aktiviteter støttes i henhold til folkeoplysningsloven, og derudover yder kommunen specifik og målrettet støtte i henhold til konkrete indsatsområder, der understøtter denne politik. Kommunen støtter foreningerne med udgangspunkt i foreningerne som en ligeværdig samarbejdspartner. Furesø Kommune støtter således et bredt og forskelligartet udbud af fritidsog kulturaktiviteter for såvel børn og unge som voksne borgere. Dette sker dels gennem tilskud til fritidsundervisning og fritidsog idrætsaktiviteter og dels ved at skabe mulighed for tilfredsstillende fysiske rammer, inden for hvilke det lokale fritidsog kulturliv kan udfolde sig. Furesø Kommunes Folkeoplysningsudvalg har tidligere udarbejdet et udkast til en selvstændig Folkeoplysningspolitik, som har dannet baggrund for ovenstående i kapitel 7. Folkeoplysningsudvalgets øvrige input til politikken vil danne grundlag for den efterfølgende udarbejdelse af mere konkrete handleplaner for området. 20

Furesø kommune Rådhustorvet 2 3520 Farum www.furesoe.dk Oplag: 500 Udgivet: September 2013 Redaktion: Center for Borgerservice og Kultur Tekst: Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Andre bidragsydere: Bente Jæger, Michael Boesen (enkelte foto) Foto: Mikkel Arnfred Layout: Casper Damsgaard