Akutteam Haderslev Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Målgruppe, opgaver og udstyr i akutteam...5 2.1. Opgaver i akutteamet...5 2.2. Udstyr i akutteamet...6 3. Scenarie for organisering af akutteam...6 4. Økonomisk model for akutteam...7 5. Henvendelse til Akutteamet....7 5.1. Henvisning fra praktiserende læge eller sygehuslæger...7 5.2. Henvisning fra hjemmesygeplejerske/plejecentersygeplejerske...7 5.3. Henvisning fra Visitationen...8 6. Arbejdsgangbeskrivelser...8 7. Faglige kompetencer...8 4. udgave den 2. juli 2012 2
1.Indledning Sundhedsvæsenet er i hastig forandring. Antallet af ambulante behandlinger er i vækst, borgere udskrives hurtigere efter iværksat eller endt behandling. Meget af den behandling, der tidligere krævede indlæggelse, kommer til at foregå ambulant eller i hjemmet. Det betyder, at kommunerne skal kunne håndtere borgere, der udskrives umiddelbart efter den påbegyndte behandling. Borgere kan udskrives med kort varsel fra FAM (Fælles Akut Modtageafdeling) og skadestuen til efterbehandling og opfølgning, dette vil kræve tidligere iværksat og mere specialiseret pleje og sygepleje i hjemmene. For at styrke og udvikle kvaliteten ved de accelererende udskrivelser og det efterfølgende behandlingsforløb i kommunen, ønsker Haderslev Kommune at oprette et akutteam i efteråret 2012. Akutteamet vil styrke indsatsen for borgere med kroniske lidelser i den akutte fase, hvor en fokuseret indsats i hjemmet kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser samt undgå genindlæggelser efter endt sygehusindlæggelse. Det kræver en mere intensiveret hjemmesygepleje i hjemmet, der har fokus på udvalgte lidelser i et tæt samarbejde med almen praksis og sygehusets akutfunktioner. At organisere en del af hjemmesygeplejen i et akutteam, vil give mulighed for en specialiseret faglig kompetence, der kan løfte opgaven. Akutteamet ønskes opstartet inden der foretages en vurdering af behov for specialiserede midlertidige pladser til akut syge borgere. Der er på landsplan forskellige erfaringer med, om behandling efter sygehusophold fungerer bedst på midlertidige pladser, udelukkende i borgers eget hjem eller i et samspil heraf. Dette materiale omhandler alene rammer og indhold for et akutteam. Fra 1. januar 2012 øges den kommunale medfinansiering til såvel indlæggelse som ambulant behandling til det tredobbelte. En indlæggelse stiger fra 4.700 14.000 kr. og en ambulant behandling fra 387 til ca. 1000 kr. Et akutteam kan på ingen måde alene stoppe denne udvikling. Der er behov for forskellige tiltag bredt i hele kommunen og samarbejde på tværs af region og kommune. Formål Et akutteam i Haderslev kommune forventes at kunne reducere antallet af indlæggelser og genindlæggelser af kendte borgere med fokus på udvalgte kroniske lidelser blærebetændelse, væskemangel, svimmelhed, forstoppelse, lungebetændelse, fald, underernæring, KOL med 5%. Side 3
Følgende data trukket via regionen ift. udvalgte diagnoser/lidelser Haderslev Kommune 2011-2011 færdigregistreret Antal ambulante besøg eller ydelser Antal sygehusudskrivninger Diagnose KOL (DJ440-DJ449) 607 165 Blærebetændelse (DN300-DN309) 189 51 Lungebetændelse (DJ120-DJ189) 263 442 Væskemangel (DE 869A) 11 85 Underernæring (DE640-DE649) 14 2 Forstoppelse (DK590) 277 64 Kilde: esundhed Kasper Sartov Larsen Sundhedsplanlægger/økonom. Delmål for iværksættelse af akutteam Definition af målgruppe, opgaver og udstyr. Scenarie for organisering af akutteam under hensyntagen til den nuværende organisering af hjemmesygepleje og hjemmepleje. Udarbejdelse af økonomisk model for akutteam. Afklaring af visitations- og hjemskrivningsprocedure ift. Akutteam. Udarbejdelse af flowdiagram af mulige borgerforløb til/fra akutteam. Synliggørelse af hvilke opgaver der resterer i den øvrige drift i hjemmesygeplejen, når akutteam er etableret. Udarbejdelse af arbejdsgangbeskrivelser, herunder samarbejdsflader med interne og eksterne samarbejdspartnere, især hjemmepleje, plejecentre, almen praksis, vagtlæge og regionens akutte modtagerafdelinger ift. Akutteam. Beskrive hvilke faglige kompetencer der er nødvendige for at kunne mestre sundhedsydelser i akutteam, herunder kompetencer til koordinering med kontaktsygeplejerske/kontaktperson i eget hjem. Definere informationsmetode. Udarbejde informationsmateriale til borgere og samarbejdspartnere. Der vil i januar 2014 blive udarbejdet en evaluering af indsatsen med henblik på dokumentation, effekt og kvalitet i forhold til indsatsens betydning for håndtering af accelererende udskrivelser og forebyggelse af indlæggelser på de udvalgte diagnoser. Metode Udvikling af materialet til akutteam har en projektorganisation, bestående af en styregruppe samt en projektgruppe, stået for. Styregruppen har været på studietur i Sønderborg og Viborg, som hver for sig har erfaring med akutteam og akutpladser. Materialet er kvalificeret i løbet af processen gennem administrativ høring internt. Ligeledes har der været kommentering fra almen praksis i Haderslev Kommune. Materialet behandles i udvalget for Ældre og Handicappede den 15. august 2012. Sendes til orientering i Udvalget for Sundhed og Forebyggelse den 6. september 2012. 4
2. Målgruppe, opgaver og udstyr i akutteam Akutteamet varetager behandling og sygepleje i forhold til pludselig opstået sygdom eller ulykker ved følgende målgrupper. Borgerne kan have en eller flere af de udvalgte diagnoser/lidelser og kan ofte være skrøbelige pga. en kronisk lidelse. Blærebetændelse Lungebetændelse Fald KOL Væskemangel Underernæring Svimmelhed Forstoppelse Målgruppen beskrives i pixibogen Før det sker, som udleveres til medarbejdere i hjemmeplejen. 2.1. Opgaver i akutteamet Døgntelefon. Akutteamet kontaktes via Døgntelefonen hele døgnet. Forebyggende indsats Forebyggende indsats hos borgere, hvor der observeres tab af funktionsniveau, med særlig fokus på de borgere der øges i hjælpen på grund af gradvis tab af funktionsniveau. Hjemmeplejen og visitationen kan i disse tilfælde kontakte akutteamet med henblik på sygeplejefaglig sparring, udredning af årsag til det gradvise tab af borgerens funktionsniveau og iværksættelse af relevante tiltag. Optimerer brugen af midlertidige aflastningspladser. Akutteamet kan kontaktes til borgere, der opholder sig på midlertidige aflastningspladser, med henblik på faglig sparring og vurdering af hvilke initiativer og handlinger der skal iværksættes, for at borgeren får optimale muligheder for hurtigt at kunne udskrives til et hjem. Akut observation i hjemmet Akutteamet kan rekvireres af hjemmeplejen, sygeplejen, praktiserende læge eller vagtlæge til at foretage observation, varetage ordineret behandling og vurdering i patientens eget hjem i forbindelse med en akut opstået tilstand eller forværring af en eksisterende sygdomssituation f.eks. dehydrering, forhøjet temperatur, vejrtrækningsproblemer, infektionssygdomme, svimmelhed. I samråd med lægen vurderer Akutteamet, om problemet kan løses i hjemmet, eller om indlæggelse er nødvendig. Medicinsk overvågning Efter påbegyndt hospitalsbehandling på en medicinsk afdeling for f.eks. KOL, svimmelhed eller infektion henviser Visitationen til opfølgning fra Akutteamet. De foretager op følgende pleje i patientens hjem og varetager medicineringen. Akutteamet afklarer evt. behov for justeringer af behandlingen i samråd med den ansvarlige lægelige behandler. Intravenøs administration af væske, ernæring og medicin Efter påbegyndt hospitalsbehandling kan patienter med f.eks. langvarig lungebetændelse have behov for intravenøs tilførsel af væske, ernæring og medicin. Akutteamet kan i samråd med behandlende læge varetage denne administration, hvilket sparer hospitalsbesøg for patienterne. Akutteamet kan anlægge perifer intravenøs adgang via venflon, administrere medicin eller væsketerapi herigennem eller administrere medicin og ernæring via centrale venekatetre, der er anlagt under en hospitalsindlæggelse. 5
Henvisning af urologiske patienter Vedrørende skiftning af kateter på både mænd og kvinder kan der henvises til Akutteamet, som alternativ til indlæggelse eller til ambulant behandling på hospitalet. Assistance ved frakturskader og traumer efter fald Efter fald med frakturskader til følge eller andre traumer med stærke smerter, kan det være vanskeligt for patienter at klare alle daglige gøremål. Her kan der henvises til Akutteamet, der vil tage over indtil der er skabt overblik/lagt en plan/visiteret til hjemmepleje. 2.2. Udstyr i akutteamet Akutteamets udstyr er placeret i 2 ens indrettede akutbiler. Opfyldning af sygeplejeartikler sker fra sygeplejens depoter. Udstyr i akutbilerne Blodtryks- og blodsukkerapparat Saturationsmåler (iltmåling) Urinstiks, udstyr til sekret- og urinprøver Udstyr til anlæggelse af kateter Bleer og engangsunderlag Alt til intravenøs, intramuskulær og subkutan adgang, herunder dropstativ + væske Adrenalin og jod Forbindsmaterialer Doseringsæsker Heldragter (multiresistente infektioner) Overtræks fodtøj ELK (Løftepude) Easyslide/ faldskærmsstof Hjælpemidler afhentes på akutdepot. 3. Scenarie for organisering af akutteam Akutteamet organiseres som et nyt lukket team i Sygeplejen distrikt 3. Der ansættes 6 sygeplejersker i teamet, som dækker dag- og aftenvagter alle ugens dage samt hinanden ved fravær. Nattevagten dækkes af hjemmesygeplejerskerne svarende til det aktuelle beredskab på 3 sygeplejersker hver nat. Opgaverne i akutteamet vil kræve sygeplejersker med faglige kompetencer, der kan håndtere akutte og komplekse opgaver. Ledelse: Distriktsleder for sygeplejen distrikt 3. bliver daglig leder af Akutteamet. Mødested: Kontor i eget lokale på Plejecenter Kong Frederik d. IX. 6
4. Økonomisk model for akutteam Der ansættes 6 sygeplejersker i stillinger på 32 timer/uge til en samlet lønudgift på 2.400.000 kr. Der afsættes 200.000 kr. til drift af biler, IT, uniformer, uddannelse mv. Et samlet budget på 2.600.000 kr. årligt. Akutteamet har et fremmøde på to sygeplejersker henholdsvis om dagen og i aftentimerne. Bemanding af Akutteamet på hverdage: 1 sygeplejerske kl. 7-15 1 sygeplejerske kl. 9-17 1 sygeplejerske kl. 15.30-23.30 Bemanding af Akutteamet på weekend og helligdage: 1 sygeplejerske kl. 7-15.30 1 sygeplejerske kl. 15.00 23.30 Nat: Dækkes af de nuværende 3 sygeplejersker fra kl. 23-7. Der er overlapning mellem kl. 23.00-23.30 for at kunne overdrage patienter til nattevagten. 5. Henvendelse til Akutteamet. Følgende kan henvende sig til Akutteamet. Praktiserende læger Vagtlæge Sygehuslæger Hjemmesygeplejersken/plejecentersygeplejersken Hjemmeplejen Visitationen Henvendelser der ikke vedrører målgruppen afvises og henvisning til de rette samarbejdspartner. 5.1. Henvisning fra praktiserende læge eller sygehuslæger Lægen kontakter Akutteamet telefonisk på de kendte Døgntelefon numre ift. udvalgte diagnoser/lidelser og iværksætter behandling. Akutteamet varetager behandling og iværksætter sygepleje samt planlægger og sikrer overdragelse til almindelig drift i hjemmesygeplejen 1-3 døgn efter opstart. Visitationen inddrages ved behov for revurdering af visiterede ydelser jf. gældende procedure. Akutteamet vurderer behov for hjælpemidler og iværksætter ansøgning. 5.2. Henvisning fra hjemmesygeplejerske/plejecentersygeplejerske Får hjemmesygeplejen eller plejecentret ved en fejl henvist en patient i Akutteamets målgruppe, tilkaldes Akutteamet for overtagelse. Akutteamet varetager opgaver i patientens hjem, i plejeboliger og til borgere der opholder sig på midlertidige pladser. Hvis en hjemmesygeplejerske eller en plejecentersygeplejerske vurderer, at borger/beboer er tæt på indlæggelse grundet akut opstået sygdom eller forværring af kronisk lidelse, kan Akutteamet tilkaldes med henblik på faglig sparring. 7
Akutteamet tager udgangspunkt i sin kollegas vurdering og i tæt samarbejde aftales det videre forløb. 5.3. Henvisning fra Visitationen Visitationen kontakter Akutteamet vedrørende borgere i målgruppen. Dette kan ske efter telefonisk kontakt fra sygehus eller gennem oplysninger i forløbsplanen. Vurderer Akutteamet efter besøg i hjemmet, at der er behov for ydelser efter serviceloven 83, kontakter visitationen borgeren. 6. Arbejdsgangbeskrivelser Relevante interne samarbejdspartnere vil blive involveret via MED strukturen, således at ansvarsfordelingen er tydelig og kendt, inden Akutteamet starter op. Relevante interne samarbejdspartnere informeres om Akutteamet. Kommunens apoteker er også en vigtig samarbejdspartner at indgå aftaler med, således at akutte behandlinger kan iværksættes. 7. Faglige kompetencer Ansættelse i akutteam kræver: Faglige kompetencer Viden om og erfaringer med akutte problemstillinger samt akutte sygdomme og forlø Have kompetencer indenfor de diagnosegrupper der arbejdes med Relevante erfaringer med at observere akutte tilstande, reagere hensigtsmæssigt og kompetent i forhold til de givne forhold. At kunne anvende konkrete færdigheder i den instrumentelle sygepleje. Viden om kommunens struktur og opbygning samt samarbejdspartnere Akutteamet besættes med en blanding af sygeplejersker med erfaring fra enten kommune og/eller akutte sygehusfunktioner med minimum 5 års erfaring Personlige kompetencer Kunne kommunikere tydeligt og anerkendende. Kunne overskue og handle i akutte situationer. Kunne planlægge, koordinere, tage fagligt ansvar og turde delegere. Være fleksibel ift. Tjenesteplanlægning. Kunne samarbejde meget bredt med interne og eksterne parter. Interesse for det akutte arbejde og udvikling af det faglige felt. Brænde for til stadighed at tilegne sig nye kompetencer, herunder være interesseret i at justere metoder ud fra nyeste viden. Leve med og leve op til LETT værdierne (Ligeværdighed, Enhed, Tillid og Trivsel). Konkrete færdigheder Anlægge venflon. Udføre alle former for injektioner. Administrere i.v. antibiotika samt i.v. væsketerapi. Varetage og administrere smertebehandling i alle former. Behandle hypo- og hyperglucæmi. Observere og planlægge forløb. Varetage iltterapi. Administrere system 22. 8
Måle værdier: blodtryk, puls, temperatur, blodsukker, respirationsmåling, iltmætning. Kunne anvende sug til at holde svælg fri. Opsamle og viderebehandle urin- og afføringsprøver. Give klyx på rectalsonde. Anlæggelse af èngangskatetre og KAD hos mænd og kvinder. Deltage i og observere borgere der skal have indstillet en medicinsk behandling. Udførelse og planlægning af personlig pleje tilrettet den enkeltes sygdom og symptomer. På sigt evt. tage blodprøver (f.eks. INR), hvis det efterspørges af almen praksis og lægevagten. Udarbejdet af styregruppen: Fælles Tr Gitte Würtz, Distriktsleder Karen Dam-Hansen, Afdelingsleder Susanne Skare. Juli 2012. 9