Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 25. november 2014 i sag nr. BS 30S-2962/2014:.A mod Pientskadeankenævnet Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Sagen handler om udgifterne til indhentelse af speciallægeerklæring samt udtalelse fra Arbejdssakdestyrelsen under sag ved Pientforsikringen og Pientskadeankenævnet Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Sagsøger har nedlagt påstand om, sagsøgte skal tilpligtes anerkende, sagsøger er berettiget til erstning med 14.750,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. november 2013. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Påstanden fremkommer således: Gebyr til Arbejdsskadestyrelsen for udtalelse Honora til speciallæge Samlet 8.500 kr. 6.250 kr. 14.750 kr. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Sagsfremstilling Den 30. september 2009 anmeldte Pientforsikringen. A sine skader til Den 2l.juni 2010 trafpientforsikringen afgørelse og fandt, mengrad skulle fastsættes til 9 %. A's Derefter traf Pientforsikringen afgørelse den 31. august 20 l O og fastste erstningen til 72.600 kr. På baggrund af en anmodning fra A fremkom speciallæge f> den 14. apri12011 med en erklæring om A /s STIX17S 14K-SOI STIH-K 194 Ol-T.l-1.01-Ml4-\IJ1S
Side 2/6 skader. Regningen fra denne udtalelse er en del af påstanden i denne sag. Pientskadeankenævnet traf den 17. oktober 20 Il afgørelse i sagen. Det fremgår af afgorelsens begrundelse: Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, det fremgår af speciallægeerklæringe fra overlæge ~ udfærdiget den 14. april 20 Il, A har konstante smerter i knæet, hæ\ el se, neds funktion og let neds bevægelighed (5-I 00 grader), føleforstyrrelse, muskelsvind, samt der anvendes knæbandage trods fund af stabilt knæ. Endvidere har nævnet lagt vægt på, der er rimelig bevægelighed i knæet samt stabilitet, og der er et forudbestående grundmen på l O procent som følge af }\~ grundlidelse i form af si id gigt. Ved afgørelse af 8. februar 2012 fandt Pientforsikringen, sagsøgers erhvervsevnetab var O %. Arbejdsskadestyrelsen fremkom den 5. marts 20 12 med udtalelse i sagen på baggrund af anmodning fra sagsøger. Regningen for denne udtalelse er en del af påstanden i denne sag. Den 29.juni 2012 fandt Pientskadeankenævnet, sagsøgers erhvervsevnetab skulle fastsættes til 20 %. Det fremgår herom blandt andet: Begrundelse og result Efter klage- og erstningsloven 24, stk. l, fastsættes erstning og godtgørelse efter reglerne i erstningsansvarsloven. Det skal indledningsvis bemærkes, nævnet har forstået klagen således, det alene er afgørelsen vedrørende erhvervsevnetabet, som er påklaget, hvorfor nævnet i det følgende alene har forholdt sig hertil. Det er nævnets vurdering, A ved pientskaden er påført et samlet erhvervsevnetab på skønsmæssigt 26 procent, jf. erstningsansvarslovens S. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, A ved pientskaden er blevet påført et mermen svarende til 12 procent, idet hun har konstante smerter i knæet, hævelse, neds funktion og let neds bevægelighed, føleforstyrrelse samt muskelsvind. Der er endvidere lagt vægt på, A efter sagens oplysninger som følge af knægenerne har behov for smerterdæmpende medicin, der har medført kognitive gener. Nævnet har videre lagt vægt på, A i 2007 forud for pientskaden i sin selvstændige virksomhed var påbegyndt et 10-årigt projekt, som ville have sikret en arbejdsmængde og et indtjeningsgrundlag til niveauet i 2007-2008. Det er ubestridt, denne begrundelse i Pientskadeankenævnets afgorelse af 29. juni 2012 i store træk er identisk med Arbejdsskadestyrelsens udtalelse afs. marts 2012. STil07SI UI-SCII-STIH-f.: 19-' UI-TJ-I.Ol-Ml4 \Jl1S
Side 3/6 Pientskadeankenævnets afgørelse af 17. oktober 20 Il blev indbragt for domstolene, og Københavns Byret afsagde den 13. september 2013 dom i sagen, hvorefter Pientskadeankenævnet skulle anerkende, sagsager var berettiget til en erstning efter lov om klage og erstningsadgang inden for sundhedsvæsenet med 274.006 kr. Ved samme dom blev de to krav som denne sag omhandler afvist, idet disse to udgiftsposter ikke var en del af Pientskadeankenævnets afgørelse af 17. oktober 20 Il. Den 16. oktober 2013 anmeldte sagsøger de i denne sag to udgiftsposter til Pientforsikringen. Den 19. december 2013 traf Pientskadeankenævnet afgørelse om disse to krav. Det fremgår herafblandt andet: De har på vegne af A anmodet om dækning for udgifter til indhentelse af speciallægeerklæring af 14. april 20 Il fra overlæge 8, hvilken blev indhentet til brug for Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse 5. mans 2012 vedrørende varigt men og erhvervsevneta b. Endvidere har De anmodet om dækning af gebyr til Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med den pågældende vejledende udtalelse. Pientskadeankenævnet har fundet grundlag for tage stilling til kravene, selvom Pientforsikringen ikke har truffet afgørelse herom. Nævnet har lagt vægt på, det pågældende meriale i form af speciallægeerklæring og vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen ikke ses være gjort gældende i forbindelse med behandlingen i Pientforsikringen, men det alene er gjort gældende i forbindelse med klagesagsbehandlingen i Pientskadeankenævnet Nævnet finder ikke grundlag for yde dækning for A'5 udgifter til speciallægeerklæring eller gebyr til Arbejdsskadestyrelsen. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, nævnet ikke ved klagesagsbehandlingen fandt det nødvendigt med indhentelse af en speciallægeerklæring eller en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Nævnets afgørelser af 17. oktober 20 Il og 29. juni 2012 er baseret på en selvstændig vurdering for så vidt angår samtlige påklagede godtgørelses- og erstningsposter, herunder godtgørelse for varigt men og erstning for erhvervsevnetab. " Pientskadeankenævnet fastholdt ved brev af 28. januar 20 14 sin afgørelse og bemyndigelse til tage stilling til disse to krav. Den 17.juni 2014 indgav sagsøger stævning i denne sag mod Pientskadeankenævnet. Parternes synspunkter ifølge rettens fortegnelse: Sagsøger har til støtte for sin påstand gjort gældende, Pientskadeankenævnet er part i sagen, det påstævnte beløb skyldes for afholdte udgifter til Arbejdsskadestyrelsen og honorar til speciallæge, som sagsøger har afholdt i for-
Side 4/6 bindeise med sagerne for Pientforsikringen og Pientskadeankenævnet til berettiget varetagelse af sagsøgers interesser i forbindelse med opnåelse af den korrekte menerstning, de afholdte udgifter er adækve i forhold til den skete skade, der er grund til antage, Pientskadeankenævnet, blot for så vidt angår mengraden, også havde fastholdt Pientforsikringens afgørelse, såfremt der ikke havde foreligget en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen, den indhentede speciallægeerklæring er inddraget af Pientskadeankenævnet ved nævnets afgorelse af 17. oktober 2011, og fremstår som det eneste argument for ændre mengraden til 12 %, og såfremt en udgift som den foreliggende afskæres fra dækning, har skadelidte ingen mulighed for vurdere, om den fastste mengrad er korrekt. Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, der ikke er grundlag for tilsidesætte Pientskadeankenævnets afgørelse af 19. december 2013, det har stået sagsøger frit for - inden sagen administrivt blev påklaget fra Pientforsikringen til Pientskadeankenævnet- indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen og den dertil knyttede speciallægeerklæring, men udgifterne forbundet hermed er Pientskadeankenævnet uvedkommende, da nævnet ikke er forpligtet til indhente udtalelser eller tilrette sagsbehandlingen efter skadelidtes eller skadevolders ønske, Pientskadeankenævnet ikke ved klagesagsbehandlingen i den konkrete sag har fundet det nødvendigt med indhentelse af en speciallægeerklæring eller en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. 4, stk. 3, i forretningsorden for Pientskadeankenævnet, Pientskadeankenævnets afgørelser af 17. oktober 20 Il og 29. juni 20 12 angående udmåling af godtgørelse og erstning var baseret på en selvstændig vurdering for så vidt angår samtlige påklagede godtgørelses- og erstningsposter, herunder godtgørelse for varigt men og erstning for erhvervsevnetab, Pientskadeankenævnets afgørelse af 17. oktober 20 11 vedrørende blandt andet udmåling af godtgørelse for varigt men blev truffet forud for Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse af 5. marts 20 12, hvorfor det af sagsøger anførte om, sagsøger ikke ville have fået STIJ07S l.jh-soi-st IK-J..: 1')4 01-T.l-I.OI MI PJ>.!~
Side 5/6 tilkendt den af Pientskadeankenævnet fastste mengrad, såfremt der ikke havde foreligget en alterniv/uvildig vurdering fra arbejdsskadestyrelsen, ikke er korrekt. det forhold, den af sagsøger indhentede vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen af 5. marts 20 12 og dertil knyttede speciallægeerklæring indgik som et af mange momenter i grundlaget for afgørelsen af29.juni 2012 vedrørende blandt andet erhvervsevnetab, ikke ændrer ved, afgørelsen blev truffet på baggrund af en selvstændigjuridisk og lægelig vurdering af sagens samlede omstændigheder, det er uden bevismæssig støtte, Pientskadeankenævnet ikke ville have truffet afgørelse som gjort, såfremt Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelse ikke havde foreligget, eller indhentelsen af udtalelsen i øvrigt har været nødvendig for træffe den merielt rigtige afgørelse i sagen, og bevisbyrden påhviler sagsøger og ikke anses løftet. Rettens begrundelse og afgørelse Lægeerklæringen af 14. april 20 Il fra speciallæge e, er eneste del af begrundelsen i Pientskadeankenævnets afgørelse 17. oktober 20 Il, og udtalelsen fra Arbejdsskadestyrelsen indgår ubestridt i begrundelsen i afgørelsen af29.juni 2012. Begrundelsen i Pientskadeankenævnets afgørelse af 19. december 2013 om, det ikke er fundet nødvendigt indhente speciallægeerklæring og vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, findes herefter ikke dækkende for den faktiske situion, idet disse erklæringer tydeligvis er inddraget, og således ikke er fundet unødvendige. Herefter og under hensyn til erstningssagens forløb og udfald, findes det rimeligt, sagsøger skal have dækket sine udgifter som påstået. På denne baggrund og således som sagen er ført for retten, tages sagsøgers påstand til følge. Herefter skal sagsøgte betale sagens omkostninger med 5.000 kr. Heri indgår 4.500 kr. til dækning af advokomkostninger fasts efter not om dækning af udgift til advok i hovedforhandlede småsager samt 500 kr. til dækning af retsafgift. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Pientskadeankenævnet, skal anerkende, sagsøger, A: er berettiget til erstning med 14.750,00 kr. med tillæg af STD01S l-'8- 'ifl! -STI K-~ l 'U o i-t'-1 01 -M I-4-IJJ!S
Side 6/6 procesrente fra den 16. november 2013. Pientskadeankenævnet skal inden 14 dage betale 5.000 kr. til i sagsomkostninger. Gitte Arildsen dommerfuldmægtig Udskriftens rigtighed bekræftes. Kobenhavns Byret, den 25. november 2014. Lisa Boie Rasmussen, retsassistent