Uanmeldt tilsyn Dronninghus Maj 2009
Indhold 1 FORMÅL MED TILSYNET...2 2 TILSYNSRAPPORTENS OPBYGNING...2 3 METODE...3 4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE...3 5 OVERORDNET MATERIALE SOM HAR INDGÅET I TILSYNET...3 6 TILSYNETS VARSLING...4 7 OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET AKTUELLE TILSYN...4 7.1 TILSYNETS VURDERING...5 7.2 OPLYSNINGER OM TILBUDDET...5 7.3 OPFØLGNING FRA SIDSTE TILSYN...6 7.4 FYSISKE RAMMER OG RUNDVISNING...6 7.5 DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS...8 7.6 ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD...13 BDO KR Side 1
1 Formål med tilsynet Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 15 og 16 at varetage kommunens forpligtelse til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel der leveres fra hver enkelt institution. Formålet med tilsynet er 1 at påse, at borgerne får den hjælp de har ret til efter loven og efter de beslutninger som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, samt at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet handler med andre ord om at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning og gældende praksis og at sikre sammenhæng mellem tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte institutioner. Tilsynet involverer et centralt fokus på hverdagslivet for beboere/brugere og således også på, hvordan hjælpen fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som personalets og beboere/brugeres vurdering heraf indgår ligeledes i tilsynet. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. Indgår, efter aftale med Rudersdal Kommune ikke, i BDO KR s tilsyn. Endelig skal BDO KR henlede opmærksomheden på, at tilsynet alene, ikke er nogen garanti for, at alle forhold på institutionen til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses forventninger. Tilsynet udgør et øjebliksbillede af dialog, udsagn og observationer, der sammenholdt med det foreliggende baggrundsmateriale samt gennemgang af BDO Kommunernes Revisions tilsynsmanual, udgør rammen for det enkelte tilsyn. 2 Tilsynsrapportens opbygning Tilsynsrapporten indledes med en vurdering af tilsynet. Herefter følger tilsynets opfølgning fra det seneste tilsyn med hensyn til evt. anbefalinger, bemærkninger og pålæg. Endelig følger en beskrivelse af tilsynets observationer og vurderinger inden for de tre områder: Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis, de organisatoriske og personalemæssige forhold samt de fysiske rammer. Jf. aftale 1 Jf. vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område pkt. 362 BDO KR Side 2
med Rudersdal kommune indgår følgende fokuspunkter med en særlig vægt i tilsynet: Kvalitetsstandarder og metoder, medindflydelse på egen handleplan, samarbejde mellem dag og botilbud samt kost. 3 Metode BDO KR s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig med at tilsynet har til opgave at udøve kontrol med, om tilbuddet følger lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og observation, som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, giver et samlet billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rettelser af faktuelle fejl. 4 Tilsynets tilrettelæggelse Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Kort opstartsmøde med leder/medarbejder af tilbuddet, hvor det konkrete tilsyn planlægges Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs, og/eller at observere det sociale liv. Dialog med Leder/ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere, hvor det har været muligt 5 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra Rudersdal Kommunes hjemmeside. Materialet indeholder blandt andet tidligere tilsynsrapporter, virksomhedsplan og kvalitetsstandarder. Endelig har oplysninger fra Tilbudsportalen samt oplysninger fra Institutionens hjemmeside indgået i det konkrete tilsyn. BDO KR Side 3
6 Tilsynets varsling Da tilsynet er uanmeldt er tilbuddets leder ikke orienteret om tilsynsbesøget. Programmet for det konkrete tilsyn er blevet drøftet og endelig fastlagt på dagen for det konkrete tilsyn. 7 Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg: Onsdag d. 6. Maj 2009 i tidsrummet 14.30 18.30 Dato for seneste tilsyn 26.1.2009 Ved rundvisning: Leder viste rundt, og tilsynet havde her lejlighed til at tale med leder, køkkenassistent, en medarbejder samt med beboerne. Observation i forhold til det sociale liv og samspil Er observeret ved den fysiske gennemgang og ved dialogmøde med medarbejdere og beboere. Ved dialog med medarbejdere og ledere Tilsynet talte med to medarbejdere, og i forbindelse med den fysiske gennemgang talte tilsynet med leder. Ved dialog beboere Tilsynet havde et møde med to beboere. Fra KR Rådgivning: Christina Kaae Simonsen (Cand.scient. og socialrådgiver) og Helen Hilario Jønsson (Cand. Pæd., PD og socialpædagog) BDO KR Side 4
7.1 Tilsynets vurdering Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at Dronninghus er et velfungerende behandlingstilbud. Dronninghus bærer præg af at være en mindre institution, hvor der er godt personalesamarbejde og en personalegruppe, der fremstår engageret og fagligt kompetent. Personalet formår at skabe bæredygtige rammer for personlig udvikling hos beboerne. Der er god sammenhæng mellem den teoretiske, pædagogiske referenceramme, som gennem et målrettet arbejde med teori, metode og handleplaner munder ud i en praksis, som synes at fungere godt i beboernes hverdag. Arbejdet med de pædagogiske handleplaner anses som et konstruktivt arbejdsredskab i det pædagogiske arbejde fremover, ligesom det af de beboere som tilsynet taler med, opleves som et område, hvor de har gavn af deres indflydelse og engagement. Tilsynet kan konstatere, at beboerne trives, og at de får den hjælp og støtte som de hver i sær har brug for. Dette bekræftes af flere beboere undervejs i tilsynet. Den enkelte beboers indflydelse og medbestemmelse vægtes højt og der værnes om respekten for det enkelte individ. Dette synes på mange områder at være et helt essentielt udgangspunkt, som beboerne har stor gavn af. Med hensyn til stedets åbne personalemøder, er beboernes tilslutning imidlertid lav, hvilket efter tilsynets umiddelbare vurdering peger på, at der enten ikke er brug for den type åbne møder, eller at det netop er den åbne tilgang der gør, at tilbuddet om at deltage er tilstrækkeligt. Dronninghus kan med fordel revurdere mødes funktion. 7.2 Oplysninger om tilbuddet Oplysninger om tilbuddet Tilbuddet: Dronninghus, Dronninggårds allé 82, 2840 Holte Leder: Gitte Munch-Hansen Juridiske Grundlag: 192 Antal pladser: 12 Målgruppe: Målgruppen er beboere med sindslidelser, primært indenfor psykosespektret, beboere der på grund af betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. BDO KR Side 5
7.3 Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn og evt. nye kvalitetstiltag Ved sidste tilsyn blev der givet en henstilling til, at Dronninghus skulle tage kontakt til forvaltningen med henblik på at indlede et samarbejde med sagsbehandlerne om at udarbejde og revidere beboernes handleplaner. Vedr. samarbejde med kommuner om at udarbejde og revidere beboernes handleplaner: Tilsynet konstaterer, at der er taget kontakt til beboernes sagsbehandlere omkring handleplanssamarbejdet. Der har ikke været 141 handleplaner for beboerne tidligere. 7.4 Fysiske rammer og rundvisning Fysiske rammer og observation Forhold den pågældende dag: Tilsynet ankommer på et tidspunkt, hvor der netop har været eftermiddagsoverlapning. Leder er ikke tilstede, men vil træde til senere, idet der samme aften skal være et arrangement, hvor kokken, Oscar Uhmahro Cadogan, er inviteret til at fortælle og vise, hvordan sund, god og spændende madlavning kan tilberedes. Alle medarbejdere samt beboere ser frem til arrangementet. Det aftales, at tilsynet først taler med stedfortræder og en medarbejder, dernæst med to beboere, som har indvilget i at tale med tilsynet for til sidst at blive vist rundt af leder. Dronninghus fysiske rammer Med sin placering i Holte direkte ned til Furesø, ligger Dronninghus centralt placeret i forhold til rekreative og naturskønne områder samt indkøbs og transportmuligheder. De udendørs rammer består af en have lige ned til søen, terrasse og forskellige aktivitets og opholdsmuligheder i haven. Dronninghus består af en herskabelig ældre villa fra 1909. Denne er indrettet med flere fællesrum: aktivitetsrum, spisestue, dagligstue, rygestue, musikrum og motionsrum. Boligerne er placeret i hele huset og varierer i størrelse fra de mindste, som er på 13 kvadratmeter til den største bolig, som er på 27 kvadratmeter. Der er håndvask i alle boligerne og i 2 af boligerne er der indrettet bad og toilet, og to af boligerne har altan. Herudover er der 4 fælles badeværelser og 5 fælles toiletter. I kælderetagen er der indrettet et køkken, som er blevet moderniseret flere gange. Der er en køkkenelevator op til stueetagen, hvor spisestuen er, og hvor der desuden er et mindre anretterkøkken. I kælderen forefindes desuden en vaskekælder, hvoraf det fremgår, at nogle har faste vasketider, som respekteres af de andre, og andre vasker, når det passer dem og når det er muligt. Tilsynet kan konstatere at denne ordning fungerer fint. BDO KR Side 6
De fysiske rammer synes efter tilsynets indtryk: At tilsvare beboernes behov for individualitet, kreativitet fællesskab og samvær. Der er tale om en stor, ældre velholdt villa, hvor de fysiske rammer efter tilsynets vurdering medvirker til at give en god atmosfære og et hjemligt præg. Dette ses bl.a. ved, at værelserne ikke er ens, at bad og toiletforhold er afstemt efter etageadskillelse (ikke et bad pr beboer) og at fællesrummene er store, forskellige og rummelige. Toilet - og badeforhold er kendetegnet ved at indgå i en ældre villa, hvilket betyder, at standarden ikke svarer til mange nutidige botilbud i nybyggeri. Selvom toilet og badeforhold kunne ønskes bedre end de er på nuværende tidspunkt, så er det tilsynets umiddelbare indtryk, at dette forhold ikke præger beboerne negativt, idet fordelene ved at bo i de hjemlige bofællesskabsagtige omgivelser vægtes højt, ifølge såvel beboere som personale. Tilsynets observationer undervejs Tilsynet bemærker, at der er en god og rolig atmosfære i huset. Beboerne udviser respekt overfor personalet og overfor hinanden, og har efter tilsynets vurdering en varm og forstående omgangsform. Tilsynet observerer, at der en god rengøringsstandard; der ryddet pænt op overalt og flere lokaler fremstår nymalede. Rygerummet er installeret med et efter sigende velfungerende ventilationssystem. Rygerummet er forholdsmæssigt stort og det benyttes af flere beboere. Adspurgt har det endnu ikke været relevant/muligt at afskaffe, idet det oplyses, at der samlet set er flere beboere der opnår trivsel ved at have det. Undervejs møder tilsynet en beboer, som fortæller, at han er vældig glad for at bo på Dronninghus. Han fortæller, at mens han har boet på Dronninghus, er han blevet trappet ned i medicin og videre, at han har fået det meget bedre end han havde tidligere. Han bruger meget tid på musik og spiller bl.a. sammen med anden beboer i husets musikrum. Beboeren fortæller med begejstring, at han og lederen af huset har løbet sammen en gang om ugen i det sidste år, og han er meget glad for løbeturene. Tilsynet får lov at se en beboers værelse; han giver indtryk af at være glad for sit værelse som desuden fremtræder i fin stand. BDO KR Side 7
7.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Rammer for arbejdet De overordnede rammer for Dronninghus består foruden kommunens overordnede politikker af virksomhedsplan for 2009, kvalitetsstandard for 2009 samt interne procedure og retningslinjer. Af virksomhedsplanen fremgår det, at Dronninghus har flere indsatsområder; vedrørende selvadministration - og fejlregistrering af medicin, netværksfamilieprojekt og indretning af afspændingsrum for personalet. Indsatserne er beskrevet, og tilsynet kan konstatere, at der er mål, handleplaner og opfølgning for samtlige indsatsområder. Tilsynet får bekræftet undervejs, at personalet følger de angivende handleplaner. Kvalitetsstandarder og metoder - Fokus på kvalitetsstandarder og pædagogiske metoder Dronninghus kvalitetsstandarder består af: 1) Pædagogik og pædagogiske metoder; herunder mål, indhold, opfølgning og effekt. 2) Fysiske aktiviteter. 3) Sociale aktiviteter. 4) Brugerinddragelse. 5) Kontaktpersonsordning og 6) personlig pleje. De pædagogiske metoder på Dronninghus tager afsæt i en Recovery - og miljøterapeutisk tilgang: Recovery: (det at komme sig) handler om, at beboerne med deres psykiske og psykiatriske diagnoser kan komme sig og leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv på trods af de begrænsninger de måtte have. Dette gøres bl.a. ved hjælp af tæt, professionel støtte i dagligdagen samt støtte fra deres umiddelbare omgivelser (Dronninghus). Beboerne støttes i deres egen personlige udviklingsproces, og i at finde deres egen måde at håndtere deres psykiske/psykiatriske problemer på. Den pædagogiske opgave består i at skabe så gode forudsætninger som muligt for, at den enkelte beboer kan komme sig, dvs. personalet skal understøtte Recovery processen. Det er muligt, at Dronninghus beboere ikke kommer sig helt, men det er målet, at de er i stand til at deltage i et socialt liv. Adspurgt om, hvordan personalet forholder sig til Recovery i relation til sygdomserkendelse, gives der udtryk for, at det er et forhold der godt kan kombineres. Personalet tilkendegiver, at At komme sig skal forstås således, at det for flere beboere indebærer at komme sig, men med en erkendelse af, at man har en sygdom, som muligvis skal medicineres. Disse forhold og sammenhænge drøftes og diskuteres med brugerne. Miljøterapi: Recoveryprocessen, med at komme sig, udfolder sig i det sociale rum, hvorfor omgivelserne, relationerne og herunder også de professionelle relationer spiller en stor rolle. Her er miljøterapien central. Personalet oplyser, at de har en anerkendende tilgang til beboerne, og at man har fokus på den enkelte beboers styrker frem for problemer. Det er væsentligt, at personalet er opmærksomt på, at skabe rammer, som tilgodeser den en- BDO KR Side 8
kelte beboers behov og fremmer den enkeltes udvikling. På Dronninghus er der ifølge medarbejderne et rigtigt godt miljø. Beboerne er trygge og der er en god atmosfære mellem beboere og personale. Der anvendes desuden en udviklingsorienteret tilgang, hvor der arbejdes med beboerens individuelle mål og ressourcer i forhold til de to tilgange. Disse følges op i den pædagogiske handleplan og på kontaktpersonmøder hver 7 uge. Kontaktpersonsordningen: er som nævnt en kvalitetsstandard, og undervejs i tilsynet kan såvel personalet som beboere bekræfte, at den fungerer efter hensigten. Det handler bl.a. om at beboerne selv vælger deres kontaktperson, at mål og delmål følges nøje og senest hver 7 uge, hvor der er møde med ens kontaktpersoner Ydelsen evalueres desuden på temadage 2 gange årligt. Kvalitetsstandarder vedr. brugerindflydelse, aktiviteter, sociale aktiviteter og personlig pleje fremgår i det efterfølgende under relevante punkter. De pædagogiske handleplaner/behandlingsplan fokus på medindflydelse på egen handleplan De pædagogiske planer er ifølge forstander stadigvæk under udvikling, og forekommer stadigvæk at være et nyt arbejdsredskab i personalegruppen. Det er samtidig personalets umiddelbare indtryk, at de pædagogiske handleplaner fungerer godt for såvel personale som beboere. Bostedssystemet benyttes; her kan personalet koordinere og sikre, at vigtige informationer omkring den enkelte beboer kommer videre evt. i en handleplan. Alle beboere har en pædagogisk handleplan, og alle har udtrykt ønske om at have en sådan jf. lovgivningen er det et tilbud og dermed frivilligt. Der følges op på den pædagogiske handleplan hver 7. Uge, hvor beboeren og dennes to kontaktpersoner drøfter, hvordan det går ud fra de mål som er beskrevet i den pædagogiske handleplan. Det er også frivilligt om beboeren vil deltage i disse møder. Fakta er, at de gør de alle på nær én. Hvert ½ år afholder Dronninghus temadage, hvor de pædagogiske handleplaner drøftes i forhold til, hvordan de fungerer og om der er brug for nye indsatser. De pædagogiske handleplaner er ifølge personalet et godt arbejdsredskab og kan tjene til at opfylde flere mål samtidig. Der gives et eksempel, hvor en beboer gerne vil reducere sin vægt og samtidig har et ønske om at benytte Droninghus kano. For at få lov til dette skal man kunne svømme 100 m, hvilket indgår i den pågældende beboers ugentlige aktiviteter. Den pågældende beboer bekræfter efterfølgende, at denne koordinerede indsats fungerer rigtigt godt for hendes trivsel. Et andet eksempel er, at en beboer havde et ønske om ikke at føle sig låst inde på Dronninghus. Gennem Recoverytankegang og handleplan blev der arbejdet målrettet på, hvorledes vedkommende kunne komme sig optimalt. I dag tager den pågældende rundt på BDO KR Side 9
udflugter og deltager desuden i eksterne aktiviteter. Beboerens indflydelse på egen handleplan vægtes vældig højt. Som det fremgår af den teoretiske og pædagogiske referenceramme, er det beboerens egen involvering og indsats i forhold til det at komme sig, som har størst indflydelse på, hvilke mål der er relevante for beboeren og i hvor stor udstrækning de nås. Opgaven for personalet er herefter at skabe så gode forudsætninger som muligt for at beboerne kan komme sig, hvilket kan koordineres og beskrives i den pædagogiske handleplan. Beboernes aktive medvirken styrker desuden beboerens selvbestemmelse og er med til at sikre, at mål og indsats er individuelt tilpasset den enkelte beboers ønsker og behov. Beboerne, som tilsynet taler med, bekræfter at handleplanen er vigtig for dem, og at de opnår stor indflydelse på dem. Den ene ved helt præcist, hvad hun skal arbejde med og understreger, at hun får en uundværlig hjælp fra personalet til at nå målene. Hjælpen består bl.a. i, at hun sammen med en medarbejder går til svømning 1 gang om ugen for at nå målet om at kunne svømme 100 m. således, at hun kan benytte husets kano. Samme beboer overvejer at drøfte med personalet, om hun kan få indført et mål om at gå til noget undervisning for pensionister. Hun gik tidligt ud af skolen og har siden hen godt kunne tænke sig at gå til et skolefag som fx dansk eller engelsk. Den anden beboer som tilsynet taler med giver udtryk for, at han ikke helt husker, hvad der står i hans handleplan, men at han vil afvente, at personalet spørger ham, om han kunne tænke sig samme mål om at kunne svømme 100 m. Tilsynet gennemgår 2 handleplaner, hvoraf det fremgår at beboerens indflydelse er vægtet og at der arbejdes målrettet med beboerens ønsker. Handleplanarbejdet er som tidligere nævnt under udvikling, og tilsynet gennemser delmål og ikke den samlede handleplaner hver enkelt. Aktiviteter og praksis på stedet Hverdagens måltider og samvær er struktureret. Alle beboere er oppe mellem kl. 7 9 og deltager ved den opstillede morgenbuffet. Der er kaffe kl. 10.30, frokost kl. 12.30, kaffe og frugt kl. 14.30. og kl. 18.30 er der aftensmad som tilberedes af beboere og personale, og endelig er der aftenkaffe kl. 19.30. Hver beboer har en maddag, hvor de hjælper til med maden enten i form af madlavning eller ved borddækning, tømning af opvaskemaskine m.v. Beboerne er med til at bestemme hvilke aktiviteter der skal kunne tilbydes i Dronninghus. Aktuelt er der aktivitetstilbud som: Svømning, badminton, filmaften og motion. Alle aktiviteter fastholdes uanset, hvor mange der deltager den pågældende dag. 2 gange ugentlig er der motion i motionsrummet. Der er tale om en fast gruppe, der benytter sig af tilbuddet. Motionsrum anvendes desuden for de der har lyst, og det bemærkes, at det ofte er i anvendelse. Dronninghus har som tidligere nævnt indkøbt en kano. Det er et krav at beboerne skal kunne svømme 100 meter, før de må sejle med i kanoen. Og svømning er således også BDO KR Side 10
blevet en populær aktivitet. Der udover arrangeres der ofte sociale aktiviteter som, idrætsdage, sangeftermiddag med pårørende og foredragsaftener. 1 er tilknyttet Holte-værkstedet. Beboerne giver undervejs i tilsynet udtryk for, at de er godt tilfredse med de tilbud om aktiviteter som Dronninghus kan tilbyde. Det fungerer godt, og der er forholdsvis stor tilslutning til samtlige aktiviteter. Tryghed og trivsel - støtte og vejledning Leder bemærker, at der stort set ikke er indlæggelser, hvilket normalt er en indikator på trivsel, og om beboerne har det godt. Personalet lægger vægt på, at de enkelte beboere er omsorgsfulde overfor hinanden, og at de har nogle gode relationer hver i sær. Relationer er væsentlige både til de andre beboere og til personalet, og da beboerne ikke altid er så sociale, er det betydningsfuldt at de hver især fungerer godt i de relationer de har. Problematikken som nedenfor anført omkring alkoholindtag og det at være påvirket på Dronninghus er et område som der er bevågenhed omkring. Man forsøger at afskærme den påvirkede beboere fra de øvrige ved at have aftaler om, at man ikke må være i fællesrummene, når man er påvirket. Såfremt disse retningslinjer ikke er tilstrækkelige, kan der blive lagt en individuel plan for, hvordan problematikken håndteres. Beboerne giver udtryk for at de får den støtte og vejledning som de hver især mener at have brug for i hverdagen. De understreger, at personalet er dygtige til at hjælpe dem og til at aflæse hvad de har brug for i forskellige perioder/situationer. Det er ifølge den ene beboer altafgørende for hende, at personalet er så dygtige, så jeg virkelig føler, at jeg trives godt her( ) det er virkelig personalet der skaber stemningen. Beboeren er tydelig taknemmelig, og hun giver udtryk for, at hendes psykiske sygdom er vanskelig at håndtere alene, men at det går fint, når hun har personalet omkring sig. Beboerne fortæller, at de har det rigtigt fint med hinanden i hverdagen. De spørger til hinanden og snakker sammen. De kan også blive utrygge ved hinanden, hvis f.eks. én er beruset og råber op. Der er derfor lavet en regel om, at man ikke må opholde sig i fællesrummene, når man er beruset. Adspurgt om, hvordan denne regel fungerer, siger en beboer, at det for det meste går godt. Sprogbrug og omgangsformer Der er fokus på, at såvel sprogbrug som omgangsform er god, og at det føles rart for alle at være tilstede i fællesrummene. Der tages hensyn til hinanden og det er tilsynets indtryk, at Dronninghus intentioner om at etablere en hverdag og relationer som virker udviklende på den enkelte beboer, synes at fremme beboernes trivsel og dermed også deres omgangsform og sprogbrug. BDO KR Side 11
Brugerindflydelse Medinddragelse, brugerindflydelse og selvbestemmelse er helt centrale elementer i den grundlæggende Recovery - tankegang og er helt central for hverdagen. Kontaktpersonmøderne hver 7 uge indrammer indflydelsen systematisk. Det ugentlige husmøde bruges til at bestemme aktiviteter og udflugter og til at drøfte madplan og øvrige forhold, som kan være relevante for alle. Brugerne inddrages desuden ved ansættelse af nye medarbejdere, og hvis de ønsker det, kan de også deltage i personalemødet og i den daglige overlapning. Adspurgt er der ikke så mange beboere der deltager på møderne, og en beboer udtrykker det således: jeg synes, at de skal holde deres personalemøder selv ( ) det er jo deres arbejde ( ) jeg har i hvert fald nok besvær med at holde rede på mine tanker og mine egne ting. Beboeren er ikke negativ, men tilkendegiver, at hun ikke kan rumme den snak. De brugere som tilsynet tale med, giver udtryk for at have stor grad af medindflydelse, ligesom de fremstreger, at de sjældent møder begrænsninger i forhold til de ideer de fremkommer med. Det kan være, at ideen bliver tilrettet, men den afslås sjældent. Sundhed; hygiejne, medicin og kost - fokus på kost Hygiejne Håndhygiejne, især i forbindelse med madlavning, og den personlige hygiejne er en væsentlig del af hverdagen for alle. Den personlige pleje indgår i den pædagogiske handleplan og Dronninghus har beskrevet, hvad de forstår ved personlig pleje jf. deres indsatsområde. Medicin Dronninghus har et aflåst medicinskab, der er placeret i stueetagen. Stedfortræder doserer medicinen. Som det fremgår af de tidligere nævnte indsatsområder, arbejdes der målrettet på, at de beboere der er i stand til det, får hjælp og støtte til at administrere deres medicin selv. Vurderingen foretages af personalegruppe og distriktspsykiatrien og af beboeren selv. Fejl i forbindelse med medicingivning, registreres som noget nyt i bostedssystemet jf. indsatsområde. Kost Der udarbejdes månedlige madplaner, hvor beboerne inddrages gennem beboermøderne. Kostplanen veksler mellem vegetarmåltid, kylling, fisk, fars men der sørges altid for, at der er alternative og sunde valgmuligheder. Dronninghus forventer at have en kostpolitik klar inden for nogle måneder. Køkkenpersonalet oplyser, at de prioriterer at indkøbe friske varer, at kosten er varieret og at der i det hele taget følges løbende op på kostens betydning og på, hvordan kosten opleves af beboerne. En vikar er økologisk landmand, og har holdt foredrag om økologi, landbrug og kost BDO KR Side 12
Beboerne har arrangeret foredrag om kost, - herunder aftenens foredrag v/forfatteren til Køkkenrevolutuion for hele familien Oscar Umahro Cadogan. Han skal komme over 2 aftener. Motionsrum: anvendes som tidligere nævnt også til sundhedsfremme og indgår i diskussioner omkring sundhed og fysisk og psykisk velvære 7.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde; kommunikation og trivsel Der afholdes personalemøder, som beboerne kan deltage i, hvis de har lyst og der er holdningsmøder, som udelukkende er for personalet. Personalemøde. Såvel personale som de beboere tilsynet taler med tilkendegiver, at der ikke er så stor tilslutning fra beboernes side til at deltage i personalemøderne. Men de opfordres og inviteres med, hvilket bl.a. ligger forlængelse af Recoverytankegangen, dvs. at beboerne gives høj grad af medbestemmelse ved bl.a. at kunne deltage på disse møder. Dagordenen for møderne indeholder ikke forhold der er private/individuelle. Personalemødet handler bl.a. om dagligdag og praktiske ting. Holdningsmøde. Leder og personale bemærker/bekræfter, at de har et fornuftigt udbytte af møderne, der afholdes hver 3. Uge. Ved hvert møde er der et fagligt oplæg, der er relevant for Dronninghus, - og ellers drøftes forhold vedrørende de enkelte beboere her. Personalet tilkendegiver stor tilfredshed med, at der på Dronninghus er flere fagligheder ansat; de supplerer og anerkender hinanden fint, hvilket beboerne, ifølge personalet, har stor gavn af. Ifølge personalet er det bl.a. med til at styrke det gode samarbejde, som de oplever der er, på Dronninghus. I aften og nattetimerne er der to aftenvagter samt en vågen nattevagt. Tilsynet spørger til, hvad der er grunden til, at Dronninghus har vågne nattevagter. Der er tilsyneladende ikke vægtige grunde som har med beboerne at gøre, men det oplyses, at nattevagterne har forskellige opgaver som de løser i løbet af natten. Personalet bemærker, at der er et godt arbejdsmiljø; de kender hinanden godt, der er fokus på faglig udvikling og medarbejdere er bl.a. repræsenteret i Rudersdal Kommune i.f.m. udarbejdelse af kursuskatalog BDO KR Side 13
Eksternt samarbejde - Fokus på samarbejdet mellem dag og døgntilbud Det eksterne samarbejde med beboernes sagsbehandler, distriktspsykiatrien og læge mv. fungerer fint. Med hensyn til samarbejde mellem dag og døgntilbud er der efter tilsynets indtryk tale om, at én beboer er tilknyttet et dagtilbud, Holte-værkstedet - og at dette samarbejde fungerer upåklageligt. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Sygefraværet har det sidste år fra april 08 til april 09 været på 3,6 %, og der er således tale om et lavt sygefravær på Dronninghus, hvilket i øvrigt fremstår som en generel tendens. Samtidig er beboernes meget lave indlægningsfrekvens desuden tegn på beboernes trivsel, hvilket også påvirker personalets trivsel. Medarbejdergruppen er stabil og kendetegnet ved fleksibilitet, og ved nyansættelser er der tale om et forholdsvist stort ansøgerfelt, hvilket efter leders vurdering betyder, at Dronninghus kan rekruttere de medarbejdere og kompetencer som de har brug for. Kompetenceudvikling Personalet deltager løbende i de kurser, der udbydes af Rudersdal kommune. De bemærker, at de langt hen ad vejen får den kompetenceudvikling som modsvarer deres ønsker samt målgruppens behov. Der er ekstern supervision 1 gang mdr. Medarbejdergruppen medvirker selv ved ansættelsen af supervisor, ligesom de definerer indholdet i supervisionen. Medarbejdergruppen har aktuelt vedtaget, at de gerne vil skifte mellem sagssupervision og kollegial supervision hver anden gang. Sammenhæng mellem kompetencer, målgruppe og rammer Leder, personale og beboere giver samlet set udtryk for at der er de kompetencer i personalegruppen som målgruppen har brug for. BDO KR Side 14