Glostrup Kommunes. Sundhedspolitik



Relaterede dokumenter
Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

SUNDHEDSPOLITIK

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Mestring og udfoldelse


VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Sundhedspolitik

Sammen om sundhed

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Ungestrategi. - med fokus på uddannelse og beskæ igelse

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente

Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Ældre- og Handicapudvalget

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Danske Handicaporganisationers høringssvar til Ærø Kommunes Værdighedspolitik

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Sundhedspolitik

Ældrepolitik Center for Ældre

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik

Sammen om det gode liv

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Oplæg ved Byrådets temadag 17. November ved Finn Kamper-Jørgensen

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Specialsektorens frivillighedspolitik

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Runderingsvejledning Psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøsek onen

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Sundhedspolitik

BilagSSU_141201_pkt Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid

Struktur på sundheden

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

Sundhed i Syddjurs. det gode liv - det nemme valg SUNDHED I SYDDJURS

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

Kræft i gang med hverdagen

Udkast. Forslag til lov om ændring af lov om social service (værdighedspolitikker for ældreplejen)

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Social Frivilligpolitik

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Fremskudt sundhedsindsats

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen

Bruger-, patientog pårørendepolitik

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

DSAMs vejledning /l prak/serende læger s.23:

Målsætninger politikområde 7 og 8

Sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK

Projekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger

Projekt Madguide Odense Kommune

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Mad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelsesstrategi. i Albertslund Kommune

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Indhold. Dagtilbudspolitik

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik

Strategi for Hjemmesygeplejen

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Strategi for Sundhedsindsatsen

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

Sammen om sundhed Hvordan mennesker og system mødes

Projektbeskrivelse Stolemotion (Træning i lokale idrætsforeninger, på aktivitetscentre og plejecentre)

Transkript:

Glostrup Kommunes Sundhedspolitik

Hvissingestenen Glostrup Kommunes Sundhedspoli k Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse 14.8.2013 Layout: Center for It og Udvikling 2

Glostrup Kommunes Sundhedspolitik Indledning Kommunerne har de senere år fået ansvaret for flere opgaver på sundhedsområdet. Det gælder både det forebyggende og sundhedsfremmende område samt træning, rådgivning, omsorg og pleje. Det betyder, at det er vig gt og nødvendigt at prioritere sundhedsarbejdet i den kommunale opgaveløsning. Sundhedspoli kken gælder for alle fagområder i kommunen, i forhold l den måde Glostrup Kommune arbejder med sundhed og agerer i samspillet med borgerne. Hvad vil Glostrup Kommune, når det drejer sig om sundhed? Glostrup skal være en sund by i bevægelse. Sundhed handler om, at have mennesker omkring sig l at dele livets glæder og sorger, ligesom det også handler om at spise sundt og bevæge sig. Glostrup Kommune skal udvikle nogle gode rammer sammen med byens borgere, så de sunde valg bliver de nemme valg. Et ak vt liv med glæde og fællesskab dét er sundhed. Glostrup Kommune lægger vægt på høj faglighed og kvalitet i sundhedsindsatserne. Det gælder uanset, om det drejer sig om at skabe sunde rammer, at gøre det sunde alterna v a rak vt eller at yde personlig og prak sk hjælp. Det gælder også, når det handler om at lbyde træning og rådgivning eller at forebygge sygdom og hospitalsindlæggelse. I WHO s sundhedsstrategi Sundhed for alle år 2000 blev det fremhævet, at sundhed både handler om at lægge sunde år l livet men i lige så høj grad om, at lægge liv l årene. Glostrup Kommune tager udgangspunkt i WHOs brede syn på sundhed og sundhedsfremme og derfor handler sundhed i Glostrup ikke kun om fravær af sygdom. 1 Glostrup Kommune vægter de fysiske, sociale og personlige ressourcer højt i sundhedsindsatsen. Alle borgere har noget forskelligt at byde ind med, når det gælder sundhed. Nogle har allerede sunde kostvaner, nogle har allerede et ak vt fri dsliv og nogle andre har allerede et stort netværk af familie og venner, de kan trække på. Folk har forskellige forudsætninger og behov, og det skal der tages højde for i kommunens sundhedsarbejde. Glostrup Kommune stø er den enkelte borger i at tage ansvar for sin egen og andres sundhed ud fra de forudsætninger og de udfordringer den enkelte borger har. Det skal ske med afsæt i borgerens mål og ønsker i livet, samt de vilkår borgeren har for at opnå størst mulig ua ængighed og kontrol over lværelsen. 1 Se WHOs charter om sundhedsfremme bagerst i sundhedspoli kken 3

Glostrup Kommune ønsker at skabe en sundhedskultur, hvor sundhed indgår som en naturlig del af den måde borgerne er sammen på. Kommunen formidler viden om sundhed og skaber rammer, der fremmer fysisk, psykisk og social sundhed. Herved kan borgerne gennem ak v deltagelse skabe og udbrede sundhedskulturen i det daglige liv og det sociale fællesskab. Glostrup Kommunes lgang l sundhed Glostrup Kommune møder borgerne i mange sammenhænge, og det er kommunens målsætning at møde borgerne ensartet, uanset hvilket fagområde det drejer sig om. Følgende temaer beskriver Glostrup Kommunes lgang l borgerne på sundhedsområdet: 1. Din sundhed fælles ansvar Glostrup Kommune tager udgangspunkt i, at størstedelen af borgerne i kommunen er født sunde og raske. Det er derfor kommunens målsætning, at borgerne i så høj grad som muligt skal bevare det gode helbred, som forudsætning for at kunne udny e livets muligheder. Glostrup Kommune vil understø e børn og unge i deres udvikling, når det gælder om at lære nyt, og når det gælder om at blive endnu bedre l det den enkelte kan. Hermed øges mulighederne for livskvalitet og trivsel både i opvæksten og senere i livet. Herved skabes også forudsætningerne for at tage ansvar for sin egen sundhed, og medvirke l at skabe sunde rammer for andre. Men skulle fysisk og psykisk sygdom og funk onsnedsæ else alligevel ramme den enkelte borger, vil Glostrup Kommune møde borgeren i øjenhøjde og fokusere på de ng, borgeren kan uanset om målgruppen er ældre, kronisk syge, handicappede, børn eller familier. Kommunen vil understø e og give borgerne mulighed for at forbedre livskvaliteten igennem forståelsen om hjælp l selvhjælp, hvor borgerne tager ansvar for at biddrage ud fra egne ressourcer. Borgeren kan på denne måde i størst mulig grad blive eller forblive - herre i eget liv. 4

Glostrup Kommunes Sundhedspolitik Glostrup Kommune og borgeren er medspillere i planlægningen af borgerens forløb, og begge parter skal tage ansvar i forhold l det endelige mål om at øge borgerens livskvalitet. Glostrup Kommune fokuserer på at skabe et ak vt liv med bevægelse i alle aldersgrupper, hvor borgere og kommune samarbejder og sæ er mål for, at borgerne kan opnå et selvstændigt, meningsfuldt og ak vt liv. Borgerne og kommunen indgår i et partnerskab Glostrup Kommune understø er borgerne og ops ller de ydre rammer, mens borgerne tager vare på eget liv og biddrager l at skabe mest mulig sundhed og livskvalitet. 2. Forebyggelse prioriteres højt Glostrup Kommune skal igennem de kommende år satse yderligere på forebyggelse. Med en dlig indsats vil Glostrup Kommune gøre mest muligt for at nedsæ e behovet for behandling senere i livet. Borgerne skal forblive raske og sunde så længe som muligt, og kommunen vil derfor satse markant på forebyggelse. Derudover skal Glostrup Kommune medvirke l, at borgere med kroniske sygdomme får den bedst mulige livskvalitet trods sygdom, og kan leve et værdigt liv den kroniske sygdom l trods. Glostrup Kommune arbejder i sundheds- og forebyggelsesindsatsen med ltag, hvor der er viden om, at det virker. Derudover arbejder kommunen også med innova on og fornyelse, hvor der er plads og mulighed for, at Glostrup Kommune kan biddrage l udviklingen af nye indsatser på området. Sam dig har kommunen en målsætning om at styrke ressourcerne hos de borgere, som har vanskeligere vilkår end andre. Sundhedsindsatserne skal derfor planlægges, så de er med l at fremme ligheden i sundhed. Glostrup Kommune vil prioritere forebyggelse højt og vil understø e det sunde og ak ve liv, så borgerne forbliver sunde og raske så længe som muligt. 5

3. Fysiske rammer og byrum Glostrup Kommune skal være en a rak v by med et godt miljø, der fremmer sundhed og forebygger sygdomme. Kommunen vil skabe nogle indbydende og miljørig ge rammer, som er med l at give et godt fundament for et sundt og ak vt fri dsliv i byrummet. Glostrup Kommune vil medvirke l at bekæmpe forurening, fremme støjforebyggelse og tænke miljørig gt i opgaveløsningen. Gode ydre rammer og sundhed er to områder, der går i hånd i hånd i skabelsen af det gode og ak ve liv. Det ydre miljø skal være lfredss llende, da det ellers kan have sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne. Kommunalbestyrelsen håber, at borgerne er med l at skabe et godt ude liv ved at passe på miljøet og anvende byens rum på ansvarlig vis. 4. Stø e fællesskaber og involvering af frivillige Fællesskaber er en vig g del af den sundhedsmæssige indsats. Vi skal løbende etablere, dyrke og videreudvikle nye fællesskaber i Glostrup Kommune i samarbejde mellem kommune, borger, foreninger, og frivillige. Glostrup Kommune vil skabe rammerne for et ak vt liv, hvor borgerne kan bevæge og udvikle sig individuelt og i fællesskab. Glostrup Kommune fokuserer desuden på arbejdet med trivsel og mental sundhed, som skal styrkes igennem stø e l sociale fællesskaber. 6

Glostrup Kommunes Sundhedspolitik Kommunalbestyrelsen håber, at borgerne stø er op om fællesskabet i samarbejde med kommunen og de frivillige foreninger. 5. Mest mulig sundhed for pengene Glostrup Kommune arbejder på sundhedsområdet indenfor en lovgivning samt diverse anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder. Det er med l at sikre borgerne en høj faglighed, re gheder og konsekvens i kommunens sundhedsindsatser. Glostrup Kommune vil gennem prioritering og kvalitetsudvikling s le e er den størst mulige effekt af sundhedsfremme- og forebyggelses ltag. I den forbindelse arbejder kommunen på tværs af fagområderne, så borgerne oplever en ensartet lgang l sundhed i alle sammenhænge. Herved kan ltagene spille sammen og give endnu større virkning. Samarbejdet med andre sektorer som hospitaler, prak serende læger og psykiatrien bliver meget højt prioriteret, så de samlede ressourcer bliver beny et bedst muligt igennem hele sundhedssystemet. De kommunale sundheds lbud og holdforløb skal være a rak ve og relevante, så borgerne møder op l kurserne, og kursusforløbene udny es fuldt ud l alles lfredshed. 7

Sundhedspoli kken beskriver Glostrup Kommunes overordnede lgang l sundhedsområdet, og den måde kommunen samarbejder med borgerne om det sunde og ak ve liv. I forlængelse af Sundhedspoli kken udarbejdes der løbende handleplaner, som skal være med l at indfri poli kken. Handleplanenerne skal ses i sammenhæng med en lang række af kommunens øvrige indsatser. Sundhedsfremme er den proces, som gør mennesker i stand l i højere grad at være herre over og forbedre deres sundheds lstand. For at opnå en lstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende må den enkelte eller gruppen være i stand l at iden ficere og realisere mål, at lfredss lle behov og at ændre eller kunne klare omverdenen. Sundhed skal derfor betragtes som grundlag for det daglige liv og ikke som livets formål. Sundhed er et posi vt begreb, som lægger vægt på sociale og personlige ressourcer, såvel som på fysiske evner. Derfor er sundhedsfremme ikke kun sundhedsvæsenets ansvar, men et begreb, der går længere end sunde levevaner i retning af velvære. (WHO, O awa Charter for Health Promo on, 1986. Oversat af Komiteen for Sundhedsoplysning i Danmark 1988).