Beskrivelse af det kliniske. undervisningssted



Relaterede dokumenter
Beskrivelse af det kliniske. undervisningssted

Beskrivelse af det kliniske. undervisningssted

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS

Beskrivelse af det kliniske. Undervisningssted

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

Praktiksteds- beskrivelse

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske. Undervisningssted

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Ortopædkirurgisk Ambulatorium Slagelse Sygehus.

Praktiksteds- beskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb på Neonatalafsnittet på Holbæk Sygehus Organisatoriske og

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Præsentation af Afsnit M5

Beskrivelse af klinisk undervisningssted og kliniske undervisningsforløb. Kirurgisk afsnit 09-5 Holbæk Sygehus

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Ortopædkirurgisk afdeling O. Slagelse Sygehus. juni 2014

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE FOR KARDIOLOGISK AFDELING, SJÆLLANDS UNIVERSITETSHOSPITAL, ROSKILDE OG KØGE

Lærings - og praktikstedsbeskrivelse for øre, næse og halskirurgisk afsnit

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Velkommen til afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Kirurgisk Afdeling Afsnit A33

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Velkommen til sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

Velkommen til Hæmatologisk Sengeafsnit

Velkommen til ortopædkirurgisk afdeling. O1 og O2. Slagelse Sygehus, Indgang 50 Se oversigtkortet på bagsiden

Rammer for læring til sygeplejestuderende

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Gerontopsykiatrisk Team Lillebælt

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Kirurgisk afdeling 251

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Introduktionsprogram

Velkommen til Infektionsmedicinsk Afsnit 42

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

Hæmodialyseafdelingen er en satellitafdeling af dialyseafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH) Skejby i Region Midt.

Klinikmappe modul 6. Klinikperiode:

Den akut indlagte patient - til operation

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Beskrivelse af klinisk undervisningssted:

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Afsnit M3, medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Velkommen til Nyremedicinsk Afdeling 8. Øst

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Organkirurgisk Afdeling Velkommen til Organkirurgisk Sengeafsnit

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

6. Social- og sundhedsassistent

Praktiksteds- beskrivelse

Kirurgisk afdeling 251

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted.

Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Anæstesiologisk Intensiv Afdeling I, Afsnit 20, 30 og 40

Transkript:

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Hjerteafsnittet Medicinsk afdeling, Slagelse Sygehus AKU: Karina Møller Andersen Beskrivelsen revideret: 13.11.2014 1

1.0 Organisatoriske forhold: Hjerteafsnittet er en del af Medicinsk Afdeling på Slagelse Sygehus, der regional-organisatorisk er sammenhængende med sygehusene i Næstved & Ringsted i Region Sjælland. 1.1 Præsentation af hjerteafsnittet: Hjerteafsnittet består af et sengeafsnit, hvor den kliniske uddannelse primært foregår, samt et ambulatorium & dagsafsnit. Sengeafsnittet: Sengeafsnittet har 20 sengepladser og både stationær og akut funktion. Der modtages akutte patienter hele døgnet gennnemsnitlig 6 pr døgn. Patienterne indlægges enten direkte i afsnittet fra hjemmet, vagtlæge/egen læge, eller overflyttes internt fra akutafdelingen/andre afdelinger på sygehuset grundet nytilkomne hjerteproblemer. Desuden modtages indkaldte patienter - primært til medicin-regulering og DC-konvertering (elektrisk stød på hjertet). Sengeafsnittet er primo december 2013 flyttet i nye fysiske rammer i Nyt Fælles Akuthus (NFA) og tilbyder trådløs overvågning (telemetri) samt enestuer til alle 20 patienter. Mange indlæggelser på hjerteafsnittet er af kortere varighed, hvilket medfører et højt patientflow. Som del af medicinsk afdeling kan sengeafsnittet også modtage internt medicinske patienter, når pladsforhold er til stede/nødvendigt. Primo 2015 udvides sengeafsnittet med ti sengepladser, der rent fysisk befinder sig en etage længere nede. Organisatorisk fungerer de to afsnit som ét, og personalet er i vagt på begge afsnit. Ambulatoriet: Ambulatoriet modtager patienter henvist fra sengeafsnittet og praktiserende læger til medicinsk udredning eller opfølgning i form af ex. medicinreguleringer, døgnblodtryksmålinger, Holtermonitorering (døgnhjerte-overvågning i hjemmet) samt arbejdsekg og ekkokardiografi. I ambulatoriet findes desuden en forskningsenhed. Dagafsnittet: Dagsafsnittet modtager patienter fra sengeafsnittet, som endnu ikke er færdigbehandlet medicinsk og derfor har behov for tæt opfølgning. Det drejer sig primært om patienter med hjertesvigt og/eller AKS (Akut Koronar Syndrom), der er behandlet medicinsk og/eller med invasive indgreb som KAG (koronararteriografi), PCI (KAG med indsat stent =metalgitter) eller CABG (bypassoperation). I et tæt samarbejde med fysioterapeuter og læger tilbyder dagafsnitssygeplejerskerne rehabilitering til disse hjertepatienter og deres pårørende, såkaldt specialiseret genoptræning, der er en del af hjertepakkerne. I dagafsnittet udføres desuden diagnostiske undersøgelser som arbejdsekg (cykeltest) og ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet) samt blodtryksregulering. Ambulatoriet og dagsafsnittet er placeret samlet i det gamle medicinerhus (indgang 29). 1.2 Personalesammensætning hjerteafsnittets afdelingsledelse er: Afdelingssygeplejerske Annette Koldborg Andersen (sygeplejerske, ML, DL) ansat pr. 1.9.2014 Specialeansvarlig overlæge Henrik Ryde (kardiolog) ansat pr 1.2.2014 2

I den daglige ledelse samarbejdes tæt med 3 klinisk ansvarlige sygeplejersker med ledelsesfunktion: Mari-Louise Tümmler-Jensen, Susan Hellberg Egeskov (begge i sengeafsnittet) og Karen Birgit Bruun (ambulatorium og dagsafsnit). På sengeafsnittet er ansat ca. 45 sygeplejersker og 3 SSA er til varetagelse af patientplejen, og personalegruppen indbefatter både erfarne og mindre erfarne sygeplejersker - flere af de erfarne sygeplejersker har kardiologisk efteruddannelse. Via oplæring og undervisning tilegner sygeplejerskerne på sengeafsnittet sig en øget fagkompetence, som bl.a. betyder, at de må iværksætte former for medicinsk og instrumentel behandling før vagthavende læge kontaktes. I dagsafsnittet er ansat 5 sygeplejersker, som i deres arbejde har en meget selvstændig patientkontakt med mulighed for lægefaglig bistand. I ambulatoriet er ansat 3 sygeplejersker som forestår en stor del af patientkontakt og EKG-analyse v. Holter-monitorering, samt den sygeplejemæssige del af de medicinske projekter afsnittet deltager i. 1.3 Sygeplejefaglig udvikling: Sygeplejefaglig udvikling har en høj prioritering på hjerteafsnittet, og det tilstræbes, at såvel nyansatte/nyuddannede som erfarne sygeplejersker tilbydes undervisning/ kurser til fortsat udvikling af fagkompetencer såvel indenfor kardiologien og andre relevante fagområder. Til fortsat udvikling af kerneområder indenfor sygeplejen i afsnittet er der pr december 2013 ansat en udviklingssygeplejerske (20 timer/uge: Charlotte Pedersen som sammen med nøglepersoner i afsnittet varetager etablering og udvikling af flere tiltag, herunder: Elektronisk Struktureret Dokumentation (ESD): sygeplejefaglig dokumentation foretages primært elektronisk (implementeret i nov. 2013) Implementering af kliniske pakker fra Patientsikkert Sygehus www.patientsikkertsygehus.dk Kvalitetssikring i forhold til den danske kvalitetsmodel (DDKM) Kompetenceudvikling af sygeplejepersonalet Desuden foregår der i hjerteafsnittet følgende tiltag: - Kontinuerlig revidering af igangværende rehabiliteringsprogram til patienter med iskæmisk hjertesygdom og/eller hjertesvigt (foregår i ambulatoriet). - Fokus på kontaktpersonsordningen med henblik på patienttilfredshed og overholdelse af politiske krav herom (sengeafsnit & ambulatorie/dagafsnit) - Brug af prioriteringsmodellen (pr januar 2012); et redskab, der benyttes som hjælp til at vurdere, hvilke sygeplejefaglige opgaver, der skal prioriteres, når forholdet mellem opgaver og ressourcer, gør at ikke alle opgaver kan udføres bedst muligt (sengeafsnit). 3

- Dagligt (hverdage) tværfagligt møde som afslutning på dagens stuegang, hvor plan for indlagte patienter fremlægges/dokumenteres på patienttavlen (sengeafsnit). - Aktionslæring, der er et redskab til at optimere teamsamarbejdet i den daglige sygepleje. 1.4 Præsentation af de kliniske vejledere: Der er ansat 5 kliniske vejledere i hjerteafsnittet - heraf 1 som ansvarlig klinisk underviser (AKU) med ansvaret for den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende, erhvervspraktikanter, behandler- samt paramedicinerelever og andre uddannelsessøgende. AKU Karina Møller Andersen har nogle års klinisk kardiologisk erfaring og kardiologisk efteruddannelse. Klinisk vejleder Johnny Børding (i sengeafsnittet) har flere års klinisk og kardiologisk erfaring og har kardiologisk efteruddannelse og klinisk vejledermodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Johnny er nøgleperson for palliation. Klinisk vejleder Jenni Petersson (i sengeafsnittet)- har flere års klinisk erfaring, hovedsageligt inden for kardiologi. Hun har kardiologisk efteruddannelse og er uddannet som klinisk vejleder i 2011. Jenni er ansat to faste dage om ugen i dagafsnittet. Eva Vester er ansat som klinisk vejleder 1.10.2014. Hun har flere års kardiologisk erfaring og har kardiologisk efteruddannelse. Eva er nøgleperson for tryksår og sårbehandling. Trine Dam er uddannet klinisk vejleder og har erfaring med thoraxkirurgi. Hun har kardiologisk efteruddannelse. Trine er KPI-tovholder på cordaronevævsskader og patientoplevet kvalitet. Til fortsat udvikling af pædagogiske/funktionsrelevante kompetencer tilstræber vejlederteamet at afholde frokost-møder (gerne x 1/md) og 2 temadage årligt i afsnittet samt deltage i relevante kurser/temadage udenfor afsnittet. Vejlederteamet har i deres vejledningsarbejde ekstra fokus på den studerendes læringsudbytte i døgnets 3 vagttyper og desuden er introduktionen til afsnittet organiseret i en studieunit. På hele hjerteafsnittet deltager også andre personaler med vejledningserfaring/-interesse i den kliniske vejledning af de sygeplejestuderende under supervision/ i et tæt samarbejde med kliniske vejledere og AKU. 2.0 De sygeplejefaglige forhold Nedenstående værdigrundlag og målsætninger er gældende for alle dele af hjerteafsnittet og de efterfølgende sygeplejefaglige forhold er primært beskrivende sengeafsnittet. 2.1 Værdigrundlag og målsætninger: Hjerteafsnittet har ikke udarbejdet et eget værdigrundlag, men arbejder ud fra Region Sjællands værdier for personalet; Fornyelse, Resultater, Indlevelse, Sammenhæng & Klarhed: FRISK. 4

2.1.1 Målsætning for sygeplejen: I sygeplejen prioriteres aktiv inddragelse af patienten/pårørende i planlægningen og tilrettelæggelsen af det individuelle forløb, som typisk vil indbefatte pleje og behandling, undersøgelser samt vejledning i forhold til livsstilsændring. Målet er, at patienterne udvikler en solid handlekompetence således, at de får de bedste muligheder for at skabe sig et velfungerende liv med deres hjertesygdom. 2.1.2 Rygepolitik: Slagelse Sygehus er en røgfri arbejdsplads, hvilket efterleves af personalet på B2. Studerende i klinisk praktik på afd. B2 repræsenterer personalegruppen, hvorfor man som studerende ikke kan/må ryge tobak i arbejdstiden ej heller i frokostpausen, idet tobakslugten hænger ved tøj og hår. Afdelingen kan tilbyde nikotinsubstitut (Nicorette tyggegummi/plaster) såfremt der er behov herfor. 2.1.3 Uniformspolitik: Omklædning: Studerende klæder om i de studerendes rum i kælderen under afdeling G1. Rene uniformer til studerende afhentes i linneddepotet (åbent hverdage kl. 10-12), hvis der ønskes jakke/buks. Kjoler forefindes i de studerendes omklædningsrum. Uniformsetikette: Da langt den største smittespredning på sygehuse sker via personalet er hverken ens hænder eller påklædning et privat anliggende, når man arbejder på et sygehus. På afsnittet bærer alle uniform. Uniformen skiftes dagligt eller ved mistanke om forurening for at undgå overførsel af mikroorganismer via personalets påklædning. Brugte uniformer afleveres dagligt i de dertil indrettede trådbure i kælderen. Det anbefales at medbringe sko, der er gode at gå i og som kan vaskes ved forurening. Skoene er kun til brug i klinikken. Ved langt hår skal dette sættes op/samles til max. skulderlængde. Negle skal være korte og rene. Det er ikke tilladt at bære fingerringe, armbåndsure og løsthængende smykker, når man deltager i patientplejen. Ovennævnte er jf. gældende hygiejniske retningslinjer på Slagelse Sygehus. 2.2 Patientgrupper: Patienter indlagt på hjerteafsnittet kan (for overskuelighedens skyld) inddeles i 4 grupper: Patienter til observation for/behandling af IHS (Iskæmisk HjerteSygdom) = iltmangel til hjertemusklen enten nyopstået (Akut Koronar Syndrom) eller forværring af kendte hjertekramper (UAP=ustabil angina pectoris). Nogle patienter er så hjertesyge, at de får foretaget bypassoperation (CABG) og disse patienter indlægges her postoperativt. Patienter til observation for/ behandling af incompensatio cordis (hjertesvigt). Patienter til observation for/ behandling af hjertearytmier (rytmeforstyrrelser). Vi henviser bl.a. til pacemakerimplantation og ablation (overbrænding af nervebaner) og modtager patienter retur fra dette. Patienter indlagt til observation for/ behandling af betændelsestilstande ved hjertet (endocarditis, myocarditis, pericarditis). Herudover ses patienter med lungeemboli, der er kredsløbsustabile og patienter til observation for/ behandling af klapsygdom (nogle opereres). 5

De kroniske hjertepatienter har ofte mere end en af ovenstående diagnoser samt følgesygdomme/ årsager til hjertepåvirkningen (typisk KOL, DM). Som en del af medicinsk afdeling kan hjerteafsnittet også modtage patienter med andre/almene medicinske sygdomme når pladsforhold/det samlede patientantal i medicinsk afdeling fordrer det. 2.3 Sygeplejefaglige opgaver: Flere hjertepatienter har mange genindlæggelser, hvilket betyder, at der opstår et tæt forhold til dem og deres pårørende. Aldersfordelingen er stor (20-100 år), men de fleste patienter er mellem 50 og 80 år. Igennem de sidste 5 år har antallet af hospitalsindlagte hjertesvigtspatienter været stigende, hvilket har medført, at sygeplejefaglige opgaver af grundlæggende karakter i dag skal varetages hos en større del af afsnittets patientgruppe. Plejebehovet hos patienterne indlagt på hjerteafsnittet er meget varierende fra akut dårlige patienter (med lungeødem eller AKS) til patienter med behov for hjælp til personlig pleje, ernæring, mobilisering og social planlægning til kriseramte patienter med primær behov for psykisk støtte og vejledning. Disse komplekse og varierende plejebehov afspejler sig i de sygeplejefaglige opgaver i afsnittet, som derfor indeholder akutte/ behandlingsorienterede, grundlæggende sygeplejefaglige og pædagogiske/kommunikative /samarbejdende og koordinerende opgaver. Overordnet set anses dette at kunne modsvare de uddannelsesmæssige krav om læringsudbytter beskrevet i modulbeskrivelserne for modulerne 1, 4, 11 og 12 på følgende måde: 1.modul: Den studerende vil via observation og interaktion i samarbejde med en sygeplejerske få mulighed for at opnå kendskab til: Relationen mellem sygeplejerske og patient på et hjertemedicinsk afsnit. Hvordan et hjertemedicinsk afsnit er opbygget og fungerer. Den studerende vil eksempelvis opnå kendskab til fysiske rammer, døgnrytme og rutiner samt arbejdsgange. Sygeplejerskens virksomhedsområde på en kardiologisk afdeling. Den studerende vil eksempelvis få et indblik i sygeplejerskens mange og komplekse arbejdsopgaver som beskrevet ovenfor. 4.modul: Den studerende vil (udover punkter beskrevet under 1. modul) få mulighed for at opnå kendskab til/ viden om: Sygeplejerskens mange samarbejdspartnere (beskrevet i punkt 2.5). Den studerende vil i slutningen af perioden under vejledning selv forestå samarbejdet med en eller flere samarbejdspartnere i forbindelsen med at anlægge et patientperspektiv. Kommunikation mellem patient og sygeplejerske. Hjerte-karsygdomme er angstprovokerende og ofte livsstilsbetinget med pludselig og uventet debut, hvorfor kommunikation/ vejledning er en stor del af sygeplejen til hjertepatienter. Afsnittets meget benyttede undersøgelser: EKKO, arbejdsekg, LFU (lungefunktionsundersøgelse), røntgen etc., hvor den studerende kan følge tildelte patient til undersøgelsen. Med stigende selvstændighed vil den studerende på 4. modul deltage i og selvstændigt udføre: observationer og sygeplejehandlinger i forhold til den aktuelle patientgruppes behov, herunder hjælp til personlig hygiejne, instrumentelle sygeplejeopgaver, monitorering af værdier etc. 6

at vurdere en patients ernæringstilstand, -behov og sygeplejen hertil. Den studerende vil få kendskab til ernærings- og kostscreening samt afsnittets/sygehusets forskellige kosttilbud. dokumentation af sygeplejehandlinger til såvel internt som eksternt brug. at udføre sine sygeplejehandlinger efter gældende hygiejniske retningslinjer. Ovenstående kompetencer tilegnes sammen med daglige vejledere/kliniske vejleder/aku. Desuden tilstræbes 2-3 dages klinik, hvor den studerende i samarbejde med klinisk vejleder/aku udfører plejehandlinger og bagefter sammen reflekterer over patientens samlede tilstand og behov med brug af studieredskabet Mindman. I løbet af perioden planlægges tre dage i ambulant regi, hvor den studerende deltager i observationspraktik. Der planlægges én dag med rehabiliteringsundervisning, én dag med patientsamtaler og én dag delt imellem hhv. holtersygeplejerske og flexsygeplejerske. Målene for dagene i ambulatoriet er at observere sygeplejerskens virksomhedsområde, at opleve behandlingstilbuddene og at observere kommunikationsmetoder og patientadfærd ved ambulant kontakt i forhold til at være indlagt. 11. modul: Den studerende vil efter studieunitten primært følges med sin kliniske vejleder og i samarbejde med ham/hende få opdateret grundlæggende sygeplejehandlinger til deres tildelte patientgruppe samtidig med den studerende lærer sengeafsnittets rytmer at kende, bl.a. ved: 1-2 dage som modtagersygeplejerske sammen med sin vejleder. Deltagelse ved undersøgelser: ex. EKKO, arbejdsekg og ekkokardiografi via spiserøret (TEE). Efter et par uger vil den studerende med stigende selvstændighed skulle planlægge, udøve og evaluere sygeplejen til én (evt. to) komplekse patienter. Den studerende vil derved få mulighed for at: Organisere og udføre plejen af patient(er) herunder: administrere medicin, udføre instrumentelle opgaver (venflonskyl og evt. -anlæggelse, opsætte væsker, evt. KAD-anlæggelse, måle BG etc.), kontakt med div. samarbejdspartnere, dokumentere i sygeplejepapirerne, informere pt. og pårørende, overflytte/udskrive pt., give kortfattet rapport ved vagtskifte og ved periodens afslutning EVT forestå den sygeplejefaglige del af personlig rådgivning (stuegang). Studerende på 11.modul får planlagt fire dage i ambulant regi, hvor den studerende deltager i observationspraktik som på 4. modul, men følges én dag mere med en sygeplejerske, der forestår patientsamtaler. Målene er de samme som på 4. modul, men herudover forventes det, at den studerende har god teoretisk viden om patofysiologien ved hjertesvigt og iskæmisk hjertesygdom og medicineringen til disse patientgrupper. 12. modul: Hvis du ikke har været her som 11. modul vil de første to uger foregå med introduktion til afsnittet, hvor vi sammen finder ud af, hvor du er rent fagligt, før læringsudbyttet for 12. modul søges opfyldt. Herefter vil perioden præges af, at den studerende under vejledning med stigende selvstændighed vil varetage eller administrere uddelegering af de sygeplejefaglige opgaver ved 1-2 patienter, hvilket udover arbejdsopgaver beskrevet under modul 4. & 11. vil omfatte følgende: - den sygeplejefaglige del af personlig rådgivning (stuegang); samarbejdet med lægen, bestille blodprøver, rekvirere ønskede undersøgelser, informere patient og pårørende, kontakt til primær sektor m.m. Udarbejde og fremlægge et mindre udviklingsprojekt (modulets kliniske prøveform pr. efterår 2013 ) Studerende på 4. og 11. modul tilbydes undervisning om sygeplejen og behandlingen til patienter med iskæmisk hjertesygdom samt patienter med hjertesvigt (incompensatio cordis). 7

Studerende på 11. & 12. modul tilbydes EKG-undervisning v. AKU, idet de som led i at kunne varetage alle sygeplejehandlinger på hjerteafsnittet, skal kunne genkende hjerterytmerne sinusrytme & atrieflimren (et specialekrav, hvilket den studerende informeres mere om ved introduktionen). 2.4 Plejeform/døgnrytme: Sengeafsnittets plejeform er tildelt patientpleje, som i dagvagten betyder at hver sygeplejerske varetager helhedsplejen af 4-5 patienter og har en teammakker at sparre med. Der arbejdes i 3 skift Dagvagt: kl. 7-15 Aftenvagt: kl. 15-23 Nattevagt: kl. 23-07 I hver vagt møder ansvarshavende 15 min før til information om akutte problemstillinger & i dagvagten møder 1 personale lidt forskudt (kl. 10-18) til modtagelse af akutte patienter. Som studerende på HA skal du forvente at skulle deltage i vagter (aften, nat og weekend), idet der er stort læringsudbytte at opnå i disse vagter - især for studerende på 4. og 11. modul. 2.5 Tværfagligt samarbejde Personalet på sengeafsnittet har dagligt stor kontakt med mange samarbejdspartnere: Læger, sekretærer, sygeplejersker i dagafsnit/ambulatorium, portører, fysioterapeut, laboranter, røntgenafdelingen og køkkenet samt ofte kontakt med andre afsnit/afdelinger som socialrådgiver, diætist, præst, ergoterapeut og blodbank, primærsektoren i de omkringliggende kommuner samt eksterne afdelinger som kardiologisk laboratorium på Roskilde Sygehus, kardiologisk visitation/afdeling på Rigshospitalet (RH) og tilsvarende på Odense Universitetshospital (OUH). 3.0 Uddannelsesmæssige forhold Hjerteafsnittet er aktuelt godkendt som klinisk praktiksted for sygeplejestuderende på 1., 4., 11. & 12. modul. 3.1 Organisering af den kliniske vejledning Den studerende modtager ca. 2 uger før start på hjerteafsnittet: Velkomstbrev med navne på tildelte kliniske/daglige vejledere og dato for studieplanlægningssamtalen samt forslag til forberedelse hertil. Tjenestetidsplan for de første 2-3 uger. Specialerelateret litteratur tilpasset uddannelsesniveauet. Den studerende tilknyttes 1 klinisk vejleder, som sammen med den ansvarlige kliniske vejleder (AKU) er ansvarlig for at tilrettelægge og forestå den kliniske vejledning. Da kliniske vejledere arbejder i 2- eller 3-vagtsskifte, er det ikke muligt, at den studerende altid følger sin kliniske vejleder, hvorfor AKU typisk planlægger 1-2 andre daglige vejledere til hver studerende. 3.1.1. Mødeplan for den studerende Den studerendes vagtplan planlægges af AKU ud fra et læringshensyn og med størst mulig kontinuitet i forhold til vejledere. Der tages naturligvis også hensyn til den studerendes ønsker/relevante forbehold. Den studerende vil overvejende være i klinisk praktik i dagvagter på hverdage, men skal også være indstillet på deltagelse i aften-, nat- og weekendvagter med henblik på indsigt i sygeplejeopgaverne i disse vagter. Tilstedeværelsen i afsnittet er gennemsnitligt 30 timer pr. uge. 3.1.2. Introduktion - studieunit Der starter oftest studerende fra 4. modul & 11./12. modul samtidig, og de introduceres sammen til hjerteafsnittet ved AKU Karina Møller Andersen med en dag med generel information om afsnittets vejledningstilbud m.m. Herefter introduceres de studerende (oftest) til afdelingen i en studieunit 8

sammen med 2 vejledere i 3 dage. I studieunitten introduceres bl.a. til afsnittets opbygning og arbejdsgange, de forskellige monitoreringsformer der benyttes, personalegruppen etc. Desuden planlægges der om eftermiddagen refleksion/ undervisning relevant for patientgruppen i studieunitten. 3.1.3. Vejledningssamtaler Den studerende vil modtage vejledning og evaluering fra sine tilknyttede daglige/kliniske vejledere kontinuerligt i praktikperiodens løb - det tilstræbes at efterleve studieordningens krav om ugentlige samtaler. Endvidere afholdes studieplanlægningssamtale samt evalueringssamtale midtvejs og ved afslutningen af den kliniske praktikperiode med deltagelse af AKU. Undervejs og ved slut inddrages udfyldelse af kompetencekort i evalueringssamtalen. Ved afslutningen af den kliniske undervisning evalueres forløbet som helhed og her forventes det, at den studerende udarbejder en skriftlig evaluering af afsnittes studiemuligheder og vilkår som afleveres til AKU. Den studerende skal desuden udfylde et elektronisk evalueringsskema på Slagelse Sygehus hjemmeside. 3.2 Hjerteafsnittets forventninger til den sygeplejestuderende Til samarbejdet med den studerende har vejlederteamet flg. forventninger: At den studerende er velforberedt inden han/hun starter praktikken. Det være sig i forhold til hvilke forventninger han/hun har til forløbet, skriftligt såvel som mundtligt. At den studerende har teoretisk viden svarende til pensum i forudgående moduler. At den studerende har udarbejdet og medbringer en portfolio At den studerende har læst Beskrivelsen af det kliniske undervisningssted og aktuelle modulbeskrivelse At den studerende er opsøgende/nysgerrig med henblik på læring svarende til læringsmål Desuden forventes det, at den studerende udarbejder referater af samtaler og opbevarer i portfolio jfr. Modulbeskrivelser Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Portfolio. 4.0 Opdatering af Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og kliniske undervisningsforløb på hjerteafsnittet er udarbejdet af tidl. AKU Charlotte Pedersen (CPES) og senest revideret af nuværende ansvarlig klinisk underviser Karina Møller Andersen karan@regionsjaelland.dk Hjerteafsnittet, Slagelse Sygehus, Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse. Tlf: 5855 9512. Beskrivelsen er godkendt af afdelingssygeplejerske Annette Koldborg Andersen d. 13.11.2014. 9

BILAG 1: Døgnrytmen på hjerteafsnittet Nedenstående døgnrytmeplan er en overordnet beskrivelse uden modtagelse af X antal akutte patienter samt akutsituationer, hvilket døgnet rundt naturligt påvirker rytmen. DAGVAGTEN: 7.00 7.30 Hver enkelt sygeplejerske modtager opdateret patientliste & læser herefter sygeplejefaglig dokumentation (ESD) på tildelte patienter, evt. sammen med SSA eller sygeplejestuderende (stud). 7.30 8.00 Sygeplejerske/SSA/stud præsenterer sig for egne patienter. Patienter vejes, tilbydes morgenmad, får udleveret medicin samt udført venflonpleje (den per orale medicin doseres i æsker af nattevagterne, men administreres ofte af sygeplejerskerne i dag- /aftenvagt). 8.00 8.30 Sygeplejersken hjælper sine patienter med rent tøj, evt. let personlig hygiejne og forbereder sig til stuegang samt dagens øvrige opgaver. Hvis man er i team med SSA, sørger denne ofte for den personlige hygiejne. 8.30 9.00 Sygeplejemøde (tirsdage m deltagelse af ambulatoriepersonale): i dette tidsrum tilstræbes at have sygeplejefaglig konference med undervisning/nyt fra afdelingsledelsen/drøfte komplekse patientforløb, mv. samt en kop kaffe (og eget brød) 9.00-9.15 TIRSDAGE: KPI-møde (tværfagligt tavlemøde om afsnittets kvalitetsparametre) 9.00-9.05 Kort Planmøde: afsnittets læger og sygeplejersker, der forestår stuegangsfunktionen, konfererer kort om ex. patienter med behov for lægefaglig følge til undersøgelser 9.05 11.55 Personlig rådgivning, modtagelse af akutte såvel som indkaldte patienter, patientpleje, oprydning på afdelingen. 11.55 Timeout : Al sygeplejefagligt personale mødes i vagtstuen til kort briefing: hvor godt er vi med? Hvad mangler vi at udføre af opgaver for formiddagen? Hvordan hjælper vi bedst hinanden? 12.00 12.20 Uddeling af middagsmad og evt. medicin. 12.15-13.15 Afvikling af frokost i personalegruppen (oftest i 2 hold) 12.30 13.00 Indsamling af bakker samt hjælpe patienter i seng til middagshvile. 13.00 13.45 Middagshvile for patienterne. Opfølgning på stuegang 13.45-14.00: Tværfagligt tavlemøde: patientgruppens behandlingsplan/-tid fremlægges/dokumenteres på patienttavlen 14.00 15.00 Uddeling af eftermiddagskaffe. Mobilisering af patienterne. IV-medicin gives. Kateterposer tømmes/afmåles, Aflæsning af overvågning (telemetri), BOSværdier kontrolleres.. (jvf. retningslinje) Patientlisten opdateres. 10

AFTENVAGTEN: 15.00 15.30 Aftenvagten modtager patientliste, akutte informationer og læser selv resten om patienterne i sygeplejepapirerne. 15.30-17.00 Aftenvagten præsenterer sig for egne patienter. Opfølgning på hænge-partier fra dagvagten. Sygeplejersken gennemgår patienterne og vurderer om eventuelle problemstillinger skal konfereres med en læge (medicinsk huslæge eller bagvagt). 17.00 17.30 Uddeling af aftensmad og evt. medicin. 17.30 18.00 Indsamling af bakker, patientpleje. 18.00 18.30 Pause personalet/ Evt. modtage nye patienter - hvilket kan foregå resten af vagten. 18.30 20.00 Patientpleje, patient-pårørende information, mobilisering og opfyldning Ca. 20.00 Uddeling af kaffe 21.00-23.00 Patienter nattes : ex. hjælpe med mobilisering, omklædning og mundpleje. Uddele natmedicin, tømme skraldespande/rydde op i afsnittet. KADposer tømmes, BOS værdier kontrolleres (jvf.retningslinje), telemetrier aflæses, dokumentation i ESD og patientseddel opdateres. NATTEVAGTEN: 23.00 23.30. patientliste og akutte informationer omdeles af ansvarshavende og alle nattevagter læser om tildelte patienter i ESD. 23.30 24.00 Tilsyn af patienterne. 24.00-05.00 Væskeskemaer opgøres kl. 24.00, Medicin ophældes i medicinæsker til alle patienterne. Opfyldning i skyllerum og medicinrum. Tilsyn af indlagte patienter min x 3 og modtagelse af nye. 5.00 7.00 Aflæsning af telemetrier, måling af værdier, IV-medicin gives (kl. 6). Kateterposer tømmes, BOSværdier kontrolleres (jf. retningslinje), Dokumentation i ESD samt opdatering af patientliste. Opdateret 13.11.2014/KARAN, HA 11