Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO



Relaterede dokumenter
Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?

Aktuelt i marken. NUMMER juli LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Regler for jordbearbejdning

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Hvor sker nitratudvaskning?

Større udbytte hvordan?

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Velkommen til Planteavlsmøde 2015 Hvor

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Bekæmpelse af græs- og bredbladet ukrudt i foråret

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Strandsvingel til frøavl

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Partiel bearbejdning. Strip tillage Annual Report. Otto Nielsen

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Økologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Spark afgrøden i gang!

Status efter 8 år uden plov

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Den levende jord o.dk aphicc Tryk:

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Forebyg lejesæd flertrinsraket

Afgrøder til bioethanol

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Forsøg med grøngødning i energipil

Sprøjtefrie randzoner

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec Sonnerupgaard Gods

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Optimering af nettoudbyttet

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Transkript:

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater fra Optiplant Anbefalinger

Hvad er MFO contra pligtige? MFO Græsudlæg med N-fikserende Græsudlæg til efterfølgende græsmark Begge dele Blanding af afgrøder Græsudlæg m. vårsæd efter Pligtige Korsblomstret - en art Frøgræs efterfulgt af vårsæd Spildfrø er ikke en mulighed efterafgrøden skal etableres

Underkendelse af MFO kan give træk på alle ha Forudsætninger: Ejendom på 100 ha omdriftsareal Eksempel 1: 10 ha underkendt MFO efterafgrøder. (krav 16,67 ha) Træk i støtten: 10 ha x kr. 604,- x faktor 10 = 60.400,- Eksempel 2: 1 ha underkendt MFO efterafgrøder. (krav 16,67 ha) Træk i støtten: 1 ha x kr. 604,- x faktor 10 = 6.040,- Hvis der er ekstra tillæg på rettighederne bliver reduktionen tilsvarende større.

Det lykkes ikke Snegle det er en udfordring, men hvor ofte? Kemi nærmere gennemgang Spredning i fuld brede nærmere gennemgang Tørke Samling af halm

Tidspunkt Igen i år er det vist i optiplant, at efterafgrøder skal etableres i afgrøden før høst. Spred den 10. til 20. juli med udsigt til regn. Etablering efter høst giver mere arbejde i en periode med i forvejen meget arbejde og dermed ringe prioritering af efterafgrøder. Giver for dårlig udnyttelse af indsats. Giver fremspiring af spildkorn og raps! Tag det seriøst invester i spredeudstyr til din sprøjtebrede eller lad naboen om opgaven

Kemi har betydning for succes Olieræddike Vikke Honningurt Boghvede Ærter Rødkløver Ally 1 1 2 1 1 1 Broadway 1 1 2 3 1 1 Monitor 4 2 4 1 1 1 Atlantis 3 1 4 4 1 4 Hussar 3 2 4 4 1 4 Kosack 3 2 4 4 1 4 1 = God vækst. 4 = meget ringe vækst

Kemi har betydning for succes Olieræddike Vikke Honningurt Boghvede Ærter Rødkløver Ally 1 1 2 1 1 1 Broadway 1 1 2 3 1 1 Monitor 4 2 4 1 1 1 Atlantis 3 1 4 4 1 4 Hussar 3 2 4 4 1 4 Kosack 3 2 4 4 1 4 1 = God vækst. 4 = meget ringe vækst

Er MFO i majs en mulighed? Der skal være tilfredsstillende plantedække den 20. oktober Der skal være en meget sikker etablering - helst med såskær Vælg meget tidlig majssort Til kernemajs meget usikkert Risiko for opkørte marker = meget stor risiko

Liste med fordele og ulemper Dybt rodnet Spirrevillighed v. tørke Uden gennemgroning Spredbarhed Tolerant for herbicid Biomasse Olierædikke +++++ ++ ++ ++++ ++ ++++ Strukturator +++++ +++++ ++++ ++++ ++ ++++ Gul sennep ++++ +++ + +++ ++ +++ Byg ++ +++ ++++ +++++ +++++ ++++ Hvede ++ +++ ++++ +++++ +++++ +++ Rug +++ + +++ +++++ +++++ +++ Havre +++ + +++ +++++ +++++ ++(++) Cikorie forår ++++ +++ ++(++) + +++ +++++ Rajgræs i majs ++ ++ ++(++) + (+++++) +++ Rødsvingel i majs ++ ++ +++++ + ++(+++) ++ Hundegræs i majs ++ ++ +++++ + (+++++) +++ Strandsvingel i majs ++ ++ +++++ + (+++++) + Græs udlagt forår ++ ++ +(+++) + +(++++) +(++++)

Spredning Det kan være en udfordring. 20 meter kan lade sig gøre, med store og små. Gødningsspreder er den mest fleksible. Elspreder er måske den bedste til små frø. Korn i gødningsspreder + oliefrø i elspreder. Brug spredebakker

Hvilket udstyr kan bruges Græsudlæg Blandes med udsæd, sådybde ca. 3 cm, store frø Evt Ferguson 175 + gl. Nordsten Før høst Skygge som vil holde på fugten Gødningsspreder er den mest fleksible Elspreder, specielt med 2 tallerkner Fuldbreder luftspreder, perfekt løsning, men sjældne Udstyr monteret på mejetærsker

Hvilket udstyr kan bruges Græsudlæg Blandes med udsæd, sådybde ca. 3 cm, store frø Evt Ferguson 175 + gl. Nordsten Brug spredebakker Før høst Gødningsspreder er den mest fleksible Elspreder, specielt med 2 tallerkner Fuldbreder spreder, perfekt løsning, men sjældne Udstyr monteret på mejetærsker

Hvilket udstyr kan bruges Efter høst Senest dagen efter høst! Stubharve med elspreder, Såmaskine til direkte såning Spredning på jorden vil sjældent være en god løsning

Kg N/ha Kvælstof i efterafgrøden, Alrø 2014 140.00 120.00 100.00 80.00 60.00 40.00 Før Høst Efter Høst 20.00 0.00

Opsamlet N i overjordiske plantedele 140 120 100 80 Udlæg forår Udspredt før høst Sået efter høst 60 40 20 0

Intelligent brug af efterafgrøder Brug pligtige/mfo på arealer med størst overskud af N. Frivillige efterafgrøder med kvælstof fikserende planter skal tænkes ind på arealer, hvor der ikke er et meget stort N- overskud. Efterafgrøder kan være en økonomisk gevinst også ved valg af mere vårsæd!

Her kan brug af ekstra efterafgrøder tænkes ind Holde græsukrudt på et lavere niveau Fordeling af arbejdsbelastning Mere liv i jorden Mulighed for mere kvælstof konvertering og opsamling Tiltrækker og opformere vildtet Se artikel i FRDK seneste nummer

Hvilken blanding til MFO og pligtige? Forår: Græsudlæg (med kløver) i (hvede) eller vårbyg. Før høst: 3 kg olieræddike + 3 kg strukturator + 50 kg korn. 6 kg olierædike/strukturator + 4 kg gul sennep ikke i rapssædskifter. 50 kg byg + 50 kg rug. Efter høst: 6 kg olieræddike + 4 kg gul sennep ikke i rapssædskifter.

Hvor stor eftervirkning fra efterår 2014? Olieræddike 30 cm - 20 kg N fratrækkes i vårsæden Olieræddike 80 cm - 40 kg N fratrækkes i vårsæden Olieræddike + f.eks. vikke 60 til 100 kg N Brug N-Min prøver

Nedvisning og jordbearbejdning Nedvisning: Så sent som muligt, men inden vinter. Tørre planter. Evt. efter den 1. nat med frost. Jordbearbejdning: Pløjning lige inden såning. Pløjefri lerjord, opharvning i februar + frost Pløjefri lettere jord, harvning inden såning. Græsefterafgrøde pløjes i februar hvis ikke nedvisnet.

Strukturator giver sikkerhed Strukturator er mere spirevillig under tørre forhold. Strukturator strækker sig ikke før høst. Har samme eller lidt bedre effekt end olieræddike. Har store frø som måske er mere spredbare. Kan være dyre pr kg.

Løsninger Sikreste løsning i forhold til regler: Udsåning af græsudlæg i vårsæd Skal sås samtidig med dækafgrøde for at undgå udtørring. Pas på med græsukrudtsmidler 50 kg byg + 50 kg hvede Sikreste spiring og spredning Bedste faglige løsning før høst: 50 kg rug/havre (korn) + 4 kg strukturator/olieræddike Kan spredes med god rodudvikling. Kan være følsom for tørke

Alternativ MFO løsning Så udlæg i 4% af arealet med en kløvergræsblanding = 1% MFO Året efter giver det MFO brak på 4% = 4% MFO I alt 5% MFO areal Det giver sædskifte + kvælstofsamling Godt alternativ på arealer med lavt udbytte

Spørgsmål? Tak for ordet