HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?

Relaterede dokumenter
DVPI OG ØKOLOGISK TILSTAND: KARAKTERISTIK AF PLANTESAMFUNDENE OG RELATION TIL PÅVIRKNINGER

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB

FOR LIDT VAND OG FOR MEGET:

Økologisk tilstand i blødbundsvandløb ER DER ET NYT MAKROINVERTEBRAT INDEKS PÅ VEJ?

Emdrup Sø. Kirkemosen. Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010.

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?

Identifikation af referencevandløb. af vandrammedirektivet i Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Konkursanalyse Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Sumpet bræmme. Beskyttelse. Sumpet bræmme med bl.a. lodden dueurt og rørgræs. Foto: Peter Wind, DMU.

Tag pulsen på vandmiljøet

Fysisk kvalitet i vandløb

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Næringsstoffer, græsning og natur

VANDLØBSNATUR OG HVOR MANGE STEN ER DER PLADS TIL OG BRUG FOR I DE DANSKE VANDLØB ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN

Titel: Opsætning af kontrolovervågningsstationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: V02. Version: 3 Forfattere:

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Va ndløbsvedligeholdelse og økologisk kvalitet

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

Figurtekst og fotograf mangler

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

Aalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK?

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Fiskeundersøgelser i Gjern Å nov. 2014

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Den faglige baggrund for NOVANA

Nyorientering af verden

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. november 2014

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7.november Forfatter: Peter Wiberg-Larsen

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. Forskellige metoder, forskellige resultater

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

Sådan bruger du Spor. Schultz

Høringssvar til Vandområdeplanerne

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Kursus Introduktion til Statistik. Forelæsning 7: Kapitel 7 og 8: Statistik for to gennemsnit, ( , ) Per Bruun Brockhoff

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Anne Illemann Christensen

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Databaseret naturforvaltning

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed

Hvor sker nitratudvaskning?

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

The Nielsen Company. Arbejdstimer pr. uge Absolutte tal/lodret %-beregning. Microsoft. Behovsanalyse blandt PC brugere. Online Uge

Økonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [ ]

Å-mudderbanke. Beskyttelse. Å-mudderbanke med tiggerranunkel, pileurt. Foto: Peter Wind, DMU.

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

PenSam's førtidspensioner2009

Vurdering af forskellige metoder til fastlæggelse af krav til grødeskæring i vandløbene

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Indhold:

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

VINDMØLLE PROJEKT KØBENHAVNERHEDEN, ISENVAD. Rapporten er lavet på vegne af Fremtidens Isenvad Skal det koste Isenvads borgere og opland

Kvælstofdeposition og NOVANA

Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Daginstitution, uddannelse, beskæftigelse

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca ha. (se kortbilag).

Faggruppemøde vedr. pensionsreform 22. marts :30

Rammerne for fremtidens landbrug. Jørgen Korning Landdistriktchef

KLIMATILPASNING: VIRKEMIDDEL

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Transkript:

HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER? Annette Baattrup-Pedersen

EMNER Ganske kort om udviklingen af DVPI DVPI i praksis DVPI og plantesamfundene DVPI og påvirkninger Virkemidler og vejen mod målopfyldelse med DVPI

REFERENCE OG ØKOLOGISK KVALITET Referencetilstanden er i VRD defineret som en tilstand, der svarer til den uberørte eller kun ubetydeligt påvirkede tilstand

REFERENCE TILSTAND Fastsættelse af referencetilstand er nødvendig for at fastsætte økologisk tilstand men dette er ikke simpelt i områder med megen landbrug og industri

CENTRALE SPØRGSMÅL Eksperter Model EU og interkalibrering Er eksperter enige om hvordan vandplantesamfund i høj, god, modrat, ringe og dårlig økologisk tilstand ser ud? Kan eksperternes opfattelse af økologisk tilstand overføres til en model? Hvordan harmonerer modellens opfattelse af økologisk tilstand med EU s?

DANSK VANDLØBSPLANTE INDEKS: METODE Eksperter Model Interkalibrering Eksperter er enige om hvordan vandplantesamfund i høj, god, moderat, ringe og dårlig økologisk tilstand ser ud Eksperternes opfattelse af økologisk tilstand er overført til en statistisk model som har fået navnet Dansk Vandløbsplante Indeks (DVPI) Grænsefastsættelsen er blevet harmoniseret med EU

VERIFIKATION AF DVPI MED HISTORISKE DATA

DVPI I PRAKSIS Planteindekset bruger arternes dækningsgrad til bestemmelse af økologisk tilstand og sandsynligheden for tilhørsforhold til kvalitetsklasser til beregning af EQR De harmoniserede grænser er: høj/god=0,70; god/moderat=0,50 moderat/ringe=0,35 ringe/dårlig=0,20 Art Dækning (%) Høj sødgræs 19,1 Liden andemad 15,8 Enkelt 7,5 pindsvineknop Rørgræs 3,5 Langbladet vandaks 2,6 Hjertebladet 0,9 vandaks Stor andemad 0,9 Frøbid 0,6 Kryb-hvene 0,4 Vandpest 0,2 Spring-balsamin 0,2 Stor nælde 0,1 Kær-Galtetand 0,1 Vandstjerne sp. 0,1 x x

Planteegenskaber og DVPI

DER ER MANGE SAMTIDIGT-VIRKENDE PÅVIRKNINGER I DANSKE VANDLØB Kanalisering Næringsstoffer Grødeskæring og opgravning Manglende målopfyldelse med DVPI

DVPI OG KANALISERING 0 Lige kanaliseret (SI < 1,05) 1 Svagt sinuøst (slynget) (1,05 < SI < 1,25) 2 Sinuøst (slynget) (1,25 < SI < 1,50) 3 Mæandrerende (SI > 1,50) 0 Tværsnittet tydeligt rektangulært og kanaliseret 1 Semi-naturlig (dybt) Overordnet rektangulært tværsnit med tydelige tegn på tidligere kanalisering. 2 Semi-naturlig (ikke dybt) Tegn på tidligere kanalisering. Vandløbet er ikke markant nedgravet under terræn. Der er nogen hydrologisk kontakt med de omkringliggende arealer. 3 Naturligt ingen tydelige tegn på kanalisering naturlig kontakt mellem vandløb og vandløbsnært areal

DVPI OG NÆRINGSSTOFFER

DVPI OG GRØDESKÆRING

Planteegenskaber kan bruges til at skelne mellem nogle af de væsentligste årsager der kan være til manglende målopfyldense Vækstpunkt: Grødeskæring basal vækst fremelskes; apikale arter forsvinder Livsformer: Kanalisering flydebladsplanter fremelskes; heterophylle arter forsvinder Økologiske præferencer: Eutrofiering multi-apikal vækst fremelskes; Lav Ellenberg N fremelskes Grødeskæring og eutrofiering Høj Ellenberg N fremelskes; basal vækst fremelskes

VIRKEMIDLER OG DVPI Hvor lang tid går der før vi ser en effekt på DVPI? Reduceres forekomsten af robuste arter med basal vækst (fx Pindsvineknop)? Hvor lang tid går der før vegetationens sammensætning ændrer sig? Kommer vandaks-arterne tilbage? Og hvad med de andre sjældne arter?

OPSAMLING: HVAD SKAL DER TIL FOR AT NÅ MÅLOPFYLDELSE? Vi ved at følgende forhold ville kunne forbedre forholdene for vandplantesamfundene: Mere vandløbs-dynamik og naturlig hydrologi Mindre grødeskæring Meget mere plads til naturnær vegetation langs vandløbene Færre næringsstoffer i vandløb og på vandløbsnære arealer

... EN LAVT HÆNGENDE FRUGT? Der findes intet mere sikkert tegn på sindssyge end at gøre det samme om og om igen og så forvente, at resultatet hver gang er anderledes (A. Einstein) Baseret på data fra i alt 3.086 grødeskæringer i 126 danske vandløb. Genvækst beregnet som cm vandstandsstigning pr. dag over tre uger.