2006 Les Hauts de Bel Air Sichel, Bordeaux, Frankrig



Relaterede dokumenter
Govone kr. 13% Piemonte. pr. FL. v/6 FL.

2005 Unoaked Chardonnay, Sebastiani, Californien, USA pris kr. 85,00

VINSMAGNING. Onsdag den 4. september 2013 Kl

2006 Brampton Rose, Rustenberg, Stellenbosch, Sydafrika pris kr. 67,50

High Five 10 - Australien

65- Ca del toscanello kr. pr. FL. v/6 FL. Gamle Priser! SPAR

Vinsmagning. Club Vino byder velkommen til nogle store oplevelser med vine fra Château de Cayx fra Cahors. Sjældne vine og spændende årgange!

MARIAGERFJORD GOLFRESTAURANT - stedet hvor man hygger sig før og efter golfrunden

Château Minuty...måske verdens mest elegante rosévine

Historie. Indhold Historik 2. 2 Vinlove 3. 3 Druesorter 4. 4 Vinregioner Piemonte Veneto Toscana Det det sydlige Italien

HINDSGAVL SLOT AMBASSADØR FOR PENFOLDS GLASS LIST

Herning Vin Center. Vi fokuserer udelukkende på kvalitet og service ærlige reelle produkter til reelle priser.

2010 Pink Mousser, Skovgaarde, Fyn Danmark - kr. 699,- Vinene er et samarbejde mellem Skovgaarde og Skærsøgaard Vin, ved Kolding

2004 Codice, Vino de la Tierra de Castilla, Dominio de Eguren pris kr. 55,00

UDVALGTE VINE FRA HØRKRAM

VINKORT HJHANSEN-VIN.DK

Hermed forslag til julegaveidéer. Har du specielle ønsker til gaverne, er vi gerne behjælpelige med at finde det rigtige indhold.

99,- Julevin. Årets. Domaine Les Argelas Côtes du Rhône JULEPRIS. Livskvalitet på flasker...

PRODUKTER OG BESKRIVELSER S MA G FU LD E VI NE F R A QUATRO RAYAS.

Vinfællesskabet tilbud oktober Nyheder:

Aperitif 1/1 fl. Pommery Champagne Brut Royal 595,- Frankrig Glas 105,- Duc de Foix Cava Brut 295,- Spanien Glas 55,-

PIEMONDO Piemonte DOC Rosso 2015

2006 Lesca Chardonnay, De Wetshof, Sydafrika pris kr. 120,00

Vinsmagning på Børsen tirsdag den 6. oktober 2009 kl

en madoplevelse for alle sanser

VENNEKASSE 76. August 2018

2 flasker Chateau Vieille Chapelle, Bordeaux AOC flasker Chateau Magondeau Bordeaux AOC flasker Domaine Les Grand Bois, Rasteau 2010

VINkort. (Til velkomst og dessert)

Prisliste Rødvin. Spanien & Portugal. V/ Henrik Damgaard. Æblehaven Morud. mail@vintonden.dk. cvr nr.

Camping &Feriecenter Samsø Vinkort

Bodegas Linaje Garsea

Beyerskloof, Chenin B./Pinotage, Stellenbosch, 2013

Vi indbyder hermed til sydafrikansk vinaften med Plaisir de Merle winemaker Niel Bester samt tilhørende lækker menu Tirsdag d. 27/ kl. 18.

Prisliste Rødvin. Frankrig. Vintønden. V/ Henrik Damgaard. Æblehaven Morud. cvr nr.

TILBUD. Dansk Vinmager

ANDREA FRANCHE MANDEN, BJERGET OG VULKANEN

2002 Tokaji Furmint Dry, Bodega Oremus, Ungarn pris kr. 67,50

Vinkort. VILHELMSBORG KRO Ringkøbingvej Lemvig Tlf

95,- Washington State 99,- 145,- WOW Wines of Washington State SPAR 30 KR.

VINE. Spanien Anna de Codorniu Brut ,- Codorniu 1551 Rosé ,-

CI - Circolo dei vini Italiani

Tradition for at hædre helte

Domaine De La Presidente

Jagten på det perfekte vinglas

FIRMAJULEGAVER GODE EKSKLUSIVE ÅRETS JULEVIN ÅRETS JULEVIN

Velkomstvin TIL AT STARTE MED TOGNI SPUMANTE DOLCEITALIEN. Hvidvin FRISK OG LET MIRROR ESTATE, CHARDONNAYAUSTRALIEN

Vinsmagning på Børsen

Spanien Amatista Moscato Rosado, Valencia...48,- Aromatisk, sødlig og let perlende rosévin.

Velkomst. Denne friske Cava er fremstillet efter samme metode som Champagne og druesammensætningen er 40% Xarello, 30% Macabeo og 30% Parellada druer.

LØGISMOSE VINMARKED. Krydret og saftig tempranillo produceret af den charmerende kvindelige vinmager Joana Caldeira. 2 flasker 100,SPAR 50,-

MOUSSENDE VINE. Glas 1/1 Fl. Moscato d Asti Fiocco di Vite Fiocco di Vite, Piemonte, Italien. Nanci Carol Cava Brut Penedès, Spanien

Taastrup Ny Vinhandel. Taastrup Hovedgade Taastrup Besøg også Tlf.:

Eventuel framelding: Ved eventuel framelding er depositum tabt.

Velkomst: Fersken Tyskland. Glas kr. 28,- 1/1 fl. kr. 150,- Kir Glas kr. 35,- Hvidvin med hyld og gin Glas kr. 46,-

Husets egne vine Italien

Søren Frank. Crémant d Alsace, Leon Beyer Pris: 150 kr. Forhandler: HJ Hansen/Vinspecialisten

AGERBÆK HOTEL. Velkomst

Seminar Hotel- & Restaurantskolen

Mousserende & Champagne

Det bedste køb i Napa Valley

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Bobler Gl. 1/1Fl. Frankrig CAPRICE DE LUNE, ROSÉ 248,- Frisk, frugtagtig og mousserende rosévin med en let behagelig sødme.

MØD OS PÅ FACEBOOK:

WINEMAKERS DINNER. Tirsdag den 23. oktober 2012 Kl Vinding-Diers. Restaurant SuRi

Bordeaux smagekasse kr ,00: (spar over kr. 350,00)

Born Wine-Import

BIELERS VINKÆLDER. Mousserende Gl. Husets Vine fra Chile. Hvidvin. Rosévin. Rødvin

Transkript:

2006 Les Hauts de Bel Air Sichel, Bordeaux, Frankrig Familienavnet Sichel er blevet synonym for kvalitetsvine fra Bordeaux. Historien startede i 1883, da familien etablerede sig i Bordeaux. Siden er der løbet meget vin gennem fadene, og igennem årene har familien opbygget et af de mest respekterede familieejede handelshuse i regionen. Sichel beskæftiger sig med handel og produktion af Bordeauxvine. Succesen kan tilskrives en både kreativ og meget innovativ tankegang, der samtidig respekterer regionens traditioner. Familien er partejer i et af de mest prestigefyldte slotte i Bordeaux det ansete og respekterede Château Palmer i Margaux. Endvidere ejer familien Château D Angludet i Margaux, der i dag anses for en af de allerbedste Cru Bourgeois vine på Médochalvøen. Château D Agludet er familiens base. Peter A. Sichel købte slottet i 1961 og de fem brødre, der i dag har ansvaret for firmaets drift, er opvokset på Château D Angludet, hvor de alle fem har fået vinproduktion ind med modermælken. I 1967 etablerede Peter A. Sichel vineriet CAVE BEL-AIR i Saint-Maixant, tæt på Bordeaux. Dermed blev familien det første handelshus, som ikke kun forhandlede regionens vine, men som også involverede sig direkte i produktionen af vinene. Dette gjorde Sichel i stand til at kontrollere kvaliteten fra druer til vin. Les Hauts de Bel Air Vinen Les Hauts de Bel Air er en fremragende blanding af druer høstet ca. 30 kilometer fra Bordeaux. Vinmarken ligger med udsigt til områdets livsnerve, den mægtige Garonneflod. Vinen har en dyb og intens farve. Vinen er fyldig, koncentreret og velafbalanceret. En fantastisk eksponent for Bordeaux til en meget fornuftig pris. Bordeaux Merlot 70% Cabernet Sauvignon 30% - Hvidt eller rødt kød og vildt. Bør nydes i løbet af 2008-9. Pris kr. 60,00

2006 Holy Cow Merlot K Vintners, Walla Walla Valley, Washinton State, USA Vinbranchen er fuld af farvestrålende personligheder. Vi tror dog godt, at vi med rette tør påstå, at Charles Smith fra K Vintners ville tage prisen, hvis det kom til en afstemning. Charles Smith er oprindeligt fra den nordlige del af Californien. Oprindeligt var Charles dog slet ikke i vinindustrien, men derimod i musikbranchen. Gennem mange år fungerede han som manager for diverse rockbands fra Skandinavien. I denne periode boede han i Danmark og havde blandt andet de danske rockbands Psyked up Janice samt The Ravonettes (mest kendt af musiknørder) i sin fold. Charles Smiths ret alternative udseende (han ligner en heavyrocker) er helt sikkert et levn fra tiden på musikmotervejen. Vin har dog altid haft hans store interesse. Fra sin barndom i Californien var han vandt til at familien slev producerede sine vine. Efter at han i 1999 flyttede tilbage til USA, bød muligheden sig for at erhverve lidt vinmarker i Washington State. Han blev hurtigt gode venner med franskmanden Christophe Baron, der producerer Washingtons States bedste Syrahvine under navnet Cayuse Syrahs. Christoph var den store inspirationskilde til den vinstil og de vine, der i dag har gjort K Syrahvinene til nogle af USAs bedste. Der gik dog et par år før han kunne producere selv, og den tid blev delvist fordrevet med et ejerskab af en lille vinforretning i Seattle. Her havde han efter eget udsagn selv mulighed for at smage på varerne og bestemme sig for i hvilken retning, hans vintanker og ideer skulle udfolde sig. Allerede første årgang af K Syrah vinene blev af Wine Spectator udråbt til at være blandt de 10 bedste Syrahproducenter i USA. Siden hen er de bare blevet bedre og bedre. Charles har i dag til huse i den Klondykeagtige vinby Walla Walla. På adressen Mill Creek Road ligger hans lille hvidmalede skur flankeret af et kæmpestort hvidt K. Udenfor døren står en gammel men skinnende Cadillac og byder en velkommen til et meget alternativt garagevineri. Når Charles tager i mod, møder man ham sandsynligvis i en sort t-shirt med heavymetal motiv, og helt sikkert med enorme polkakrøller (der er i sandhed alt for få vinpersonligheder af hans slags!). I dag produceres en række fantastiske enkeltmarks Syrahvine fra marker i områderne: Walla Walla, Red Mountain og Columbia Valley. Specielt Syrahvinene har taget USA med storm, og det forstår man godt! Det er sjældent, at man i de oversøiske Syrahvine finder lignende kompleksitet og elegance, som det er tilfældet med K Syrah. Charles eksperimenterer samtidig med en række forskellige blandinger, hvori Cabernet Sauvignon, Merlot og sågar Tempranillo indgår. Sideløbende med K Vinene laver Charles en række forskellige vine under firmanavnet The Magnificient Wine Company. I denne serie får man mulighed for at smage nogle af Charles vilde og utraditionelle ideer. Selvom Charles Smith producerer en del forskellige vine, er den totale produktion dog uhyre begrænset. De fleste af vinene er stort set uopdrivelige og sælges kun gennem mailinglisten (som der i øvrigt er alt for lang venteliste på). Mængderne, der kommer til Danmark, er derfor små. Det er i øvrigt første gang Charles Smith eksporterer sine vine til Europa, og vi er derfor særdeles stolte over, at valget er faldet på Sigurd Müller Vinhandel. Washington State Merlot - Retter med stegt oksekød eller kalvekød. Bør nydes i løbet af 2008-10. Pris kr. 89,50 Holy Cow Merlot Holy Cow Merlot er 100% Merlotnektar fra Colombia Valley. Charles Smith køber druerne fra 3 forskellige vinmarker i Colombia Valley med det tilfældes, at de ligger i et mikroklime hvor der er meget store udsving i temperaturen fra dag til nat. Dette sikrer en lang og harmonisk modningsperiode med stor kompleksitet til følge. Vinmarkerne er Sundance Vineyard, Clifton Hill Vineyard og Snipes Road Vineyard. Duften er forførende med søde kirsebær, tobak og krydderier. Smagen er fløjlsblød med søde modne røde bær som det dominerende indtryk.

2006 Pinot Noir Bourgogne Rouge Domaine Coche-Bizouard, Meursault, Bourgogne Familien Coche-Bizouard har til huse i Meursault by, ikke langt fra det mere berømte familiemedlem, fætteren Jean-François Coche-Dury. Domainet blev grundlagt af Alain Coche s far, der oprindeligt ikke var vinproducent. I årene efter 2. verdenskrig, hvor alt var usikkert anså man investering i jord for det mindst risikable. I bakspejlet var det en meget klog beslutning. Vinmarkerne er i dag næsten ubetalelige, men alligevel er domainet vokset til den nuværende størrelse på ca. 9 hektarer fordelt på 25 parceller. Jordbesiddelserne tæller foruden forskellige Meursaultparceller også parceller i nabobyerne Monthélie, Pommard og Auxey Duresses. På langt de fleste af markerne har vinstokkene en gennemsnitlig alder på ca. 40 år. En del af vinstokkene er dog over 60 år gamle. I dag drives familieforetagenet af Alain og sønnen Fabien. Man arbejder hos Coche-Bizouard med et ekstremt lavt høstudbytte. Den årlige produktion er ca. 50.000 flasker, hvoraf andelen af hvide og røde er lige store. Hos Coche-Bizouard har man en helt specielt syn på vindyrkning og produktion. Man er næsten altid de sidste, der høster (ofte uger efter de andre vinproducenter), og altid de sidste, der flaskeaftapper. Gæringen foregår over en relativ lang periode, ofte op til 3 uger. Herefter lagrer vinene på bundfaldet i op til 2 år, hvilket nok ikke ses længere andre steder i Bourgogne. I denne periode udføres systematisk omrøring i fadene (battonage). Denne proces medfører at vinene vinder kompleksitet samtidig med, at de opnår en mere kødfuld struktur. Battonage er især vigtigt, hvis vinen ligger så lang tid på fad, som det er tilfældet hos Coche-Bizouard. I enkelte årgang har man udført battonage i op til 18 måneder i træk. Alain har derfor også udnævnte sig selv som kongen af battonage. Vinene fra Coche-Bizouard er af samme grund blandt de mest maskuline og kraftige Côte de Beaunevine. Det gælder både for de hvide og røde, at der fornemmes en stor portion tørhed i vinene. De hvide er ekstremt kødfulde og potente, delikate som unge men med mulighed for et langt liv. De røde vine bør man have lidt mere tålmodighed med. Som unge er de tanninrige og kraftige, men med alderen udvikler de feminine og delikate dufte og smagsnuancer. I vrimlen af de mange glimrende Bourgogneproducenter er der altid en risiko for, at de små og meget distinkte vinbønder glemmes. I tilfældet Coche-Bizouard vil det være en stor synd, da vinene herfra byder på meget store oplevelser. Pinot Noir Bourgogne Rouge Denne vin er et fantastisk godt eksempel på, at høj klasse ikke altid er lig med høj pris i Bourgogne. Vinen har en flot klar og ungdommelig purpurrød farve. Duften er indbydende med undertoner, der spænder fra modne kirsebær til nuancer af læder. I munden fornemmes en flot moden frugt, der elegant er pakket ind af ungdommelige tanniner. Det er en yderst kødfuld og næsten læskende vin med masser af saft og kraft, der afsluttes vedvarende og behageligt. Bourgogne Pinot Noir - Lette retter med lyst kød. Bør nydes i løbet af 2008-10. Pris kr. 99,50

2007 Barbera d Alba Paolo Scavino, Barolo, Piemonte, Italien Kendere af Barolo får julelys i øjnene, når navnet Scavino nævnes. Denne lille men særdeles respekterede Baroloproducent er en af bare en lille håndfuld vinmagere, hvis vine ofte omtales som verdensklasse. Scavino begyndte at dyrke druer i Barolobyen Castiglione Falletto i 1921. I begyndelsen solgte man som så mange andre bønder hele høsten til de store vinkøbmænd. I 1955 ville familien Scavino det dog anderledes, og med årgang 1964 var man på markedet med Scavino-navnet på Barolo etiketten. I dag drives firmaet af Enrico Scavino, barnebarn til grundlæggeren. Enrico bærer i høj grad medansvaret for, at vinene fra Barolo i dag er blandt de mest efterspurgte i verden. Ved sin side assisteres Enrico af sine to døtre, der allerede har givet bevis på at familienavnet også i fremtiden vil kunne findes i toppen af Barolohierarkiet. I den verserende religionskrig mellem traditionalister og modernister, befinder Paolo Scavino sig helt klart ved modernisternes side. Faktisk har Enricos banebrydende og meget moderne vinifikationsprincipper været en klar medvirkende årsag til, at man i det hele taget nu fører denne debat. Siden 1980 erne har man således anvendt en tilgang til vinproduktion, der brød med de traditionelle principper. State-of-the-art teknologi er anvendt i alle led af vinifikationsprocessen og sammen med disse nye tiltag, har også små egetræsfade (barriques) fundet vej til kældrene. Scavino er naturligvis også tilhænger af at tydeliggøre de individuelle terroirs dette fantastiske område byder på. Man laver i dag en standard Barolo, der ligger klasser over alle andres standarder. Denne Barolo, mener mange fans, er et af de bedste køb fra Barolo. Juvelerne i samlingen er dog en række parceller placeret på områdets absolutte topcru'er, Rocche dell'annunziata, Bric dël Fiasc og Cannubi. Disse flasker er blandt de mest efterspurgte Barolo er der produceres. I midten af 1990 erne købte Scavino også en lille parcel i Rocche di Castiglione. Af frygt for, at en enkeltmark mere med dette navn ville skabe forvirring omkring den i forvejen kendte Rocche dell'annunziata, besluttede Enrico i samråd med datteren, at blande denne mark med en lille portion fra andre top-cruer. Det er der kommet den spændende nyhed CaRoBric ud af (Cannubi, Rocche di Castiglione og Bric dël Fiasc). Ligesom så mange andre producenter dyrker Scavino også Barbera. Her stopper al sammenligning imidlertid også. Igen viser Scavinos uovertruffende evner som vinmager sig med smagsoplevelser der ligger langt ud over det normale. Scavinos Barbera er blandt de absolut bedste af sin art. De fremmede franske druer er ikke forkætrede hos Scavino. Chardonnay og Sauvignon Blanc er velkomne, og blandingen af disse er der kommet hvidvinen Sorriso ud af. Vinen Corale er en Nebbiolo/Barbera blanding tilsat lidt Cabernet Sauvignon. Hvad enten man vælger de klassiske Barolo cruer, eller de nye og meget innovative blandinger, så er vinene fra Scavino magtfulde, delikate og yderst koncentrerede. De afspejler Piemontes fantastiske vinøse muligheder, og når dette forenes med Scavinos gudsbenåede vinmager-talent, kan det simpelthen ikke gøres bedre. Castiglione Falletto, La Morra Barbera 100% 6 måneder på rustfri ståltanke Retter med fjerkræ eller lyst kød. Bør nydes i løbet af 2008-12. Pris kr. 125,00 Barbera d Alba Barberadruen, der før i tiden kun var arbejdsdrue i Piemonte, har nu grundet moderne og fremsynet tankegang blandt mange af egnens vin visionærer fået sin helt egen ny identitet. Scavino producerer en af de bedste og mest magtfulde Barberavine. Druerne høstes fra marker beliggende i Castiglione Falletto og La Morra beplantet helt tilbage i 1945. Lagringen af denne vin foregår udelukkende på rustfri ståltanke. Farven er rubinrød med violette kanter. Parfumeret duft af kirsebær og kærnemælk. Frugten er delikat sødmefuld, indbydende og med meget milde tanniner.

2003 Sierra Cantabria Reserva Bodegas Sierra Cantabria, Rioja, Spanien Rioja distriktet ligger i Nordspanien næsten midt inde i landet. Området er højt beliggende, og markerne ligger gennemsnitligt 500 m over havet. Rioja kan groft deles i tre hoveddistrikter: Rioja Alta mod vest, Alavesa i nord og Rioja Baja i syd. Vinene fra de tre områder er forskellige, men mange Riojaer er blandet af vine fra alle tre områder. Hovedbyen i Rioja er Logroño. Siden 1870 har Eguren familien lavet vin. Erfaringerne er således gået fra generation til generation, og huset laver nogle af de bedste vine i Rioja. Sierra Cantabria ligger ved foden af bjerget Sierra de Cantabria (deraf navnet) i landsbyen San Vicente de la Sonsierra, som er en lille by med lange traditioner inden for fremstilling af fine og gode vine. Markerne, som er ler- og kalkholdig, er plantet med en tæthed på 3.000-4.500 vinstokke pr. ha. 95 ha af de i alt 100 ha er plantet med "røde" druer (98% Tempranillo, 2% Garnache), og 5 ha er plantet med "hvide" druer (50% Viura- Macabeo, 50% Malvasia). Markerne dyrkes udelukkende med organisk gødning. Sierra Cantabria gør meget ud af udvælgelsen af druerne - og kun de bedste indgår i den magiske forvandling til vin. Desuden dyrkes markerne efter økologiske principper, hvilket opretholder den naturlige balance i økosystemet og vidner om et bæredygtigt vinbrug og ikke mindst en ansvarsfuld og bæredygtig holdning. Kvalitet betyder alt for Sierra Cantabria, hvilket deres vine selvfølgelig er det bedste eksempel på. Familien Eguren har adskillige gange været kåret til årets vinproducent i Spanien. Vinmager Marcos Eguren har ligeledes vundet adskillige priser for sit fantastiske arbejde med familiens vine. Sierra Cantabria/ Dominio de Eguren laver nu en række af Spaniens bedste vine. Det hele startede med den klassiske Rioja serie, Sierra Cantabria. Siden kom enkeltmarksvinene San Vicente og Finca el Bosque. Familien producerer også de bedste Torovine, der kan opdrives, navnene er Numanthia og Termanthia. Seneste skud på den imponerende stamme er den ekstremt magtfulde og koncentrerede Amancio. I jubelårgangen 2001 er den blandt de absolut bedste Riojavine, vi nogensinde har smagt (alle druer er vendt i hånden, og kun de bedste er der lavet vin af!). Det samme gør sig gældende for 2001 El Puntido, der også produceres af Marcos Eguren. Hvis man ønsker at tage livtag med de bedste Riojavine, så er det her det sker. Sierra Cantabria Reserva Denne vin er lavet på Tempranillo- og Gracianodruer. Vinstokkenes alder er gennemsnitlig på 30 år. Der høstes udelukkende fra egne marker i Rioja Alta, den bedste del af Rioja. Vinen har en kirsebærrød farve. Aromaen er kraftig, men fin og delikat. Vinen har en komplet og elegant karakter. Rioja Tempranillo 98 % Graciano 2 % 18 måneder på franske og amerikanske egetræsfade samt ca. 12 måneder på rustfri ståltanke og flaske Stegte retter med lam. Kan gemmes i op til 8 år Pris kr. 128,00

2005 Secolo Proprietary Red Sebastiani Vineyards, Sonoma Valley, USA Familien Sebastiani har dyrket druer og produceret vin i Sonoma, CA i mere end et århundrede. De er sammen med tre andre familier de sidste tilbageværende vinproducenter i Sonoma fra dengang civilisation endnu var et fremmedord i Amerika. Det vakte derfor også en vis undren, da Sebastiani i starten af det nye millenium solgte betragtelige af deres operationer og brands fra, og dermed barberede firmaet ind til en lille brøk af, hvad det tidligere havde været. Samuele Sebastiani, en ung håbefuld emigrant fra Toscana, grundlagde i 1890 erne et lille vinfirma med penge tjent som stenhugger. Han opkøbte de på daværende tidspunkt bedste vinmarker, beplantet af Franciscaner præsterne helt tilbage i 1825. Op gennem det 20. århundrede fulgte Samueles efterkommere op på hans fremsynethed og gjorde med en dygtig markedsorientering, forretningstalent og stor sans for kvalitet, Sebastiani til et af Sonomas største vinfirmaer. 4. generation ville det dog helt anderledes. De nuværende Sebastianier har gennem de sidste år reduceret Sebastiani Corp. fra at være en gigantisk producent med en årlig total produktion på op mod 8 millioner kasser (96.000.000 flasker!), til i dag udelukkende at fokusere på høj kvalitet med en begrænset produktion på ca. 1 million flasker til følge. Området Sonoma har på mange måder levet et stille liv i skyggen af det mere kendte Napa Valley. Der er åbenlyse geografiske og mikroklimatiske forskelle mellem de to områder, der ligger en god halv times kørsel fra hinanden. Hvor Napa dalen er en lille afgrænset kløft mellem to bakkekamme inde i landet, er Sonoma i højere grad under indflydelse af vind og vejr fra Stillehavet. Der er derfor noget køligere i Sonomas subområder, hvilket betyder en bedre egnethed til for eksempel dyrkning af Chardonnay og Pinot Noir druer. Det er dog ikke kun klimatiske forskelle mellem de to naboer. Der synes også at være en afgrund af forskel i temperament og ideologi Napa og Sonomas vinfirmaer imellem. I Napa er man meget forretnings og markedsføringsorienteret, her er det hard-core business, og vinerierne forsøger at overgå hinanden i spektakulær arkitektur. Det er her de store egoer både kan ses (og smages). I Sonoma derimod har man en langt mere jordnær tankegang, her lader man produkterne tale for sig selv uden at råbe alt for meget op. Denne på en måde meget uamerikanske facon har givet vindyrkerne i Sonoma prædikat af glade amatører. Kvaliteten kan de dog ikke grine af i Napa. I Sonoma ligger nemlig flere af verdens bedste vingårde og navne som Martinelli, Marcasan, Kistler og Merryvale er alle med til at indgyde en verdensomspændende respekt. Secolo Proprietary Red Denne vin er produceret som en hyldest vin i anledningen af Sebastianis 100 års jubilæum. Vinen er tænkt som en Bordeaux-lignende vin, produceret efter det franske forbillede. Druerne er høstet fra Sebastianis mest prominente vinmarker hvoraf 83% er beliggende i Sonoma Valley og 17% i Alexander Valley. Vinen har en formidabel balance mellem noter af modne blommer og kurant og espresso og toast. Kompleksitet og elegance er essensen af denne delikate vin. Sonoma Valley, CA., USA Cabernet Sauvignon 88,5% Merlot 2,5% Petite Verdot 9% 13 mdr. udelukkende på nye franske og amerikanske barriques Uforglemmelige øjeblikke! Kan gemmes i op til 10 år Pris kr. 210,00