Fælles Mål Faghæfte 5 Samfundsfag
Fælles Mål Faghæfte 5 Samfundsfag Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 4-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag, april 2004 ISBN 87-603-2398-1 ISBN (WWW) 87-603-2361-2 ISSN 1399-2260 Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie (Online) 1399-7394 Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for Grundskolen Bestilles (UVM 5-441) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Tlf. nr.: 3392 5220 Fax nr.: 3392 5219 E-mail: forlag@uvm.dk eller hos boghandlere Tryk: Scanprint as 2 Printed in Denmark 2004
Indhold 4 Forord 5 Indledning 7 Folkeskolens formål 8 Om Fælles Mål 10 Læreplan 10 Signalement af faget 11 Formål for faget Fælles Mål Samfundsfag Indhold 12 Slutmål 12 Efter 9./10. klassetrin 14 Trinmål 14 Efter 9. klassetrin 15 Efter 10. klassetrin 18 Trinmål synoptisk opstillet 22 Beskrivelser 22 Udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin 26 Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet 30 Læseplan 31 1. forløb 8.-9. klassetrin 33 2. forløb 10. klassetrin 36 Undervisningsvejledning 3
Forord Fælles Mål Samfundsfag Forord Med fornyelsen af folkeskoleloven har regeringen først og fremmest ønsket at styrke fagligheden. Eleverne skal uanset hvor i landet de går i skole have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder, og enhver må kunne danne sig et overblik over, hvilke mål der arbejdes hen mod. Det er en forudsætning for at sikre kvaliteten i folkeskolen. Jeg har valgt at kalde de nye faghæfter for FÆLLES MÅL. Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner. For det første de bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål samt mål og bindende indholdsbeskrivelser for børnehaveklassen. For det andet de vejledende læseplaner og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Når de lokale læseplaner og beskrivelser er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver også de bindende og dermed fælles for den enkelte skole. Fælles Mål har til hensigt at gøre det muligt at følge udviklingen i elevernes kundskabstilegnelse fra de starter i børnehaveklassen, til de forlader folkeskolen. I en rummelig folkeskole skal alle børn have mulighed for at lære så meget som muligt. Skolens undervisning skal fortsat tage udgangspunkt i det enkelte barns styrkeområder, samtidig med at barnet bringes frem mod de fælles mål. Netop derfor er det helt afgørende, at lærerne og børnehaveklasselederne fortsat har frihed til og dermed også ansvar for at tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elev. Folkeskolens formålsparagraf udtrykker fortsat på meget fin vis folkeskolens værdigrundlag og angiver den overordnede indholdsramme for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Det handler om at lære noget, og det handler om at udvikle sig som menneske. Det er i den enkelte kommune og på den enkelte folkeskole, at kvaliteten i folkeskolen skabes. Dette kan kun ske i et frugtbart samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere, pædagoger, skolens øvrige medarbejdere og ledelse. Skolen har en væsentlig plads at udfylde i det enkelte barns liv, og et godt samarbejde med forældrene er en forudsætning for, at skolen kan løse sine opgaver. Jeg håber, at de nye Fælles Mål hæfter bliver et godt værktøj i dagligdagen på skolerne. ULLA TØRNÆS Undervisningsminister 4
Indledning Fælles Mål for undervisningen kan medvirke til at styrke kvaliteten i folkeskolen på en række områder. Trinmål og slutmål kan give lærerne et klart og tydeligt billede af, hvad eleverne skal lære, uden at der tages stilling til hvordan. Trinmål og slutmål er samtidig et dialogværktøj mellem lærer og elev, lærere indbyrdes, mellem skoleleder og lærerteam samt mellem skole og hjem. De fælles mål skal sikre en fælles folkeskole. Eleverne skal uanset hvor i landet de går i skole have mulighed for at tilegne sig de samme kundskaber og færdigheder. Målbeskrivelserne skal endvidere hjælpe lærere, forældre og elever med at være opmærksomme på, om en elev har brug for større udfordringer, støtte eller særlig opmærksomhed. Målene er således i høj grad et værktøj, der fremmer undervisningsdifferentiering. Fælles Mål er en videreudvikling af Klare Mål. Det arbejde, som skolerne har iværksat med at planlægge undervisning ud fra målbeskrivelser, kan fortsætte. Tidligere kunne kommunerne vælge at gøre Undervisningsministeriets vejledende delmål til deres egne eller fastsætte egne delmål. Det nye er, at alle kommuner og skoler fremover skal følge de samme trinmål. Dertil kommer, at børnehaveklassens mål og indhold er blevet præciseret, således at der nu er fælles regler for, hvad børnene skal lære i børnehaveklassen. Hermed har børnehaveklassens undervisning fået vilkår, som er sammenlignelige med undervisningen på de efterfølgende klassetrin. Fælles Mål Samfundsfag Indledning I forbindelse med revisionen af faghæfterne indføres to nye begreber: Læreplan og Undervisningsvejledning (tidligere: Vejledning). Læreplanen indeholder en præambel (et signalement af faget), fagets formål, CKF/slutmål, trinmål, vejledende beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål samt den vejledende læseplan. Undervisningsvejledningen indeholder som hidtil en vejledning i form af en række råd og vink til undervisningen. De to begreber læreplan og undervisningsvejledning er valgt for at skabe overensstemmelse i sprogbrug mellem folkeskole og ungdomsuddannelse med henblik på at fremme samarbejdet og kontinuiteten i uddannelsessystemet. I forbindelse med omdannelsen af delmål til trinmål er der foretaget visse konsekvensrettelser i de vejledende læseplaner. De overskrifter, som de centrale kundskabsog færdighedsområder er bygget op om, kan fremover genfindes i læseplanerne. Som noget nyt skal kommunerne udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Ifølge folkeskoleloven udsender undervisningsministeren et vejledende materiale til understøttelse af disse beskrivelser. Materialet er indeholdt i læreplanen for det enkelte fag. Skolernes arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling skal også videreføreres. Forpligtelsen er nu indskrevet i selve folkeskoleloven. KIM MØRCH JACOBSEN Uddannelsesdirektør 5
Folkeskolens formål Fra bekendtgørelse af lov om folkeskolen nr. 870 af 21. oktober 2003 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Fælles Mål Samfundsfag Folkeskolens formål Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. 7
Om Fælles Mål Fælles Mål Samfundsfag Om Fælles Mål Med Lov om ændring af lov om folkeskolen af 30. april 2003 fastsættes fælles nationale mål for undervisningen. Det indebærer, at undervisningsministeren i lighed med tidligere fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabsog færdighedsområder, dvs. slutmål, for alle folkeskolens 42 fag og emner. Endvidere fastsætter undervisningsministeren som noget nyt bindende mål trinmål på bestemte klassetrin. Trinmålene fastsættes, hvor det er pædagogisk begrundet ud fra det enkelte fags vejledende timetal, opbygning og progression. Folkeskolens formål Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fagets formål CKF slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Undervisningsvejledning Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Slutmålene eller de centrale kundskabs- og færdighedsområder er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og som områder i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen. Ved udformningen af trinmål er der taget udgangspunkt i de vejledende delmål fra Klare Mål. Der er dog sket nogle justeringer som følge af, at minimumstimetallet øges, at der er kommet et minimumstimetal i visse fag, og at der i visse fag sker en ændring i begyndelses- og sluttidspunktet. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, der angiver indholdet i undervisningen. Kommunalbestyrelsen godkender efter indstilling fra skolebestyrelsen skolens læseplaner. Som et nyt element i det faglige hierarki skal kommunen udarbejde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Beskrivelserne anvendes som et redskab i lærernes planlægning af undervisningen og i samarbejdet om fag og tværfaglige forløb med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov. 8 Undervisningsministeren udsender vejledende beskrivelser. Kommunalbestyrelsen godkender beskrivelserne efter indstilling fra skolebestyrelsen.
Med fornyelsen af folkeskoleloven har undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte en indholdsbeskrivelse, der angiver mål for børnehaveklassen. Mål og indhold for børnehaveklassen er udformet som et faghæfte og findes ligesom de øvrige fag og emner på hjemmesiden. Formål CKF (Prøvebestemm.) Fagenes teksthierarki 1993-loven Klare Mål Fælles Mål Læseplaner Vejledning Formål CKF (Slutmål) (Prøvebestemm.) Delmål Læseplaner Elevens alsidige Vejledning Formål Slutmål CKF Trinmål (Prøvebestemm.) Beskrivelser Læseplaner Elevens alsidige Undervisningsvejledning Centrale bestemmelser Lokale bestemmelser Vejledende tekster Fælles Mål Samfundsfag Om Fælles Mål Undervisningsministeren udsender endvidere et vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige personlige udvikling med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til elevernes alsidige personlige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde. Elevernes alsidige personlige udvikling er udformet som et faghæfte og findes ligesom de øvrige fag og emner på hjemmesiden. Formål fag og alsidig personlig udvikling Mange måder at lære på Lyst til at lære At lære sammen med andre Folkeskolens formål Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag Fag I praksis udmøntes undervisningsministerens hjemmel til at udsende bindende og vejledende faglige tekster ved dels at udsende 25 faghæfter hvoraf dette hæfte er ét af dem dels ved at oprette en hjemmeside for alle fag og emner: http://www.faellesmaal.uvm.dk 9
Læreplan for samfundsfag består af: Signalement Formål Fælles Mål Samfundsfag Læreplan / Signalement af faget Slutmål Trinmål Beskrivelser Læseplan Signalement af faget Der undervises i samfundsfag på 8.-10. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Menneske og stat Menneske og samfund Menneske og kultur Menneske og natur. I samfundsfag skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem undervisningen både i faget samfundsfag, og når samfundsfag indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i samfundsfag bygger bl.a. på kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i faget historie. De centrale kundskabs og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som en del af samfundet, som man både påvirkes af og kan påvirke placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv udvikle deres personlige værdigrundlag med henblik på at tage stilling til og få lyst til at påvirke aktuelle begivenheder analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter og formidle resultaterne. 10
Formål for faget Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger. Fælles Mål Samfundsfag Formål for faget 11
Slutmål Fælles Mål Samfundsfag Slutmål Efter 9./10. klassetrin Menneske og stat Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive hovedtræk i grundloven som fundament for det danske demokrati gøre rede for politiske beslutningsprocesser og interesserne bag dem diskutere statens rolle i forhold til økonomisk udvikling og politik gøre rede for staten som rammesætter for borgere, kommuner og amter forholde sig til den danske stats rolle i det internationale samfund. Menneske og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere det enkelte menneskes rolle i grupper og fællesskaber, herunder relationer mellem kønnene give eksempler på arbejdsmarkedets udvikling i samspil med produktions- og erhvervsstruktur gøre rede for de krav, som et dynamisk samfund stiller til udvikling af kompetencer gøre rede for sammenhængen mellem indkomst, skat, velfærd og forbrug kende til unges forhold i Europa. Menneske og kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil mellem mennesker sætte sig ind i værdier, der ligger til grund for forskellige religioner, normer og livsformer forklare baggrunden for nationalisme kende til og forholde sig til globalisering. 12
Slutmål Menneske og natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til naturen som en æstetisk og økonomisk ressource diskutere og reflektere over økologiske problemstillinger lokalt, nationalt og globalt diskutere forestillingen om menneskets ret til naturen. Fælles Mål Samfundsfag Slutmål 13
Trinmål Fælles Mål Samfundsfag Trinmål Efter 9. klassetrin Menneske og stat Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune beskrive de store linier i EU's historie og opbygning kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO. Menneske og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse beskrive forskellige politiske partiers synspunkter give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen kende til det globale medieudbud give eksempler på unges hverdag i Europa. 14
Trinmål Menneske og kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende forskellige kulturer, deres værdier og normer give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer beskrive forskellige livsformer give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering. Fælles Mål Samfundsfag Trinmål Menneske og natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive naturen som ressource give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere vurdere økologiske problemstillinger gøre rede for menneskers brug af naturen. Efter 10. klassetrin Menneske og stat Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vurdere muligheder og begrænsninger i forskellige velfærdsmodeller analysere og vurdere politiske beslutninger i stat, amt og kommune og sammenholde dem med borgernes mulighed for at øve direkte indflydelse indsamle og bearbejde relevant information fra elektroniske og andre medier om internationale konflikter og deres baggrund med henblik på at kunne gøre rede for og analysere disse konflikter. 15
Trinmål Fælles Mål Samfundsfag Trinmål Menneske og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på, hvordan krav om nye kompetencer opstår redegøre for relevante hverdagskompetencer i forhold til unges fremtidige arbejds-, familie- og fritidsliv beskrive politiske partiers sociale og idelologiske baggrund give eksempler på, hvordan demokratiske beslutninger påvirker hverdags- og samfundsliv. Menneske og kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for værdier og normer og argumentere for egne holdninger beskrive fællesskaber, livsformer og subkulturer ved at benytte samfundsfaglige undersøgelsesmetoder. Menneske og natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forklare, hvordan naturen har indvirkning på menneskers hverdag vurdere, hvordan individet alene eller i fællesskab med andre kan handle politisk som forbruger i forhold til økologiske problemstillinger. 16
Trinmål synoptisk opstillet Menneske og stat Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Fælles Mål Samfundsfag Trinmål synoptisk opstillet Efter 9. klassetrin redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune beskrive de store linier i EU's historie og opbygning kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO Trinmål synoptisk opstillet Menneske og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Efter 9. klassetrin beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse beskrive forskellige politiske partiers synspunkter give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen kende til det globale medieudbud give eksempler på unges hverdag i Europa 18
Trinmål synoptisk opstillet Menneske og stat Efter 10. klassetrin vurdere muligheder og begrænsninger i forskellige velfærdsmodeller analysere og vurdere politiske beslutninger i stat, amt og kommune og sammenholde dem med borgernes mulighed for at øve direkte indflydelse indsamle og bearbejde relevant information fra elektroniske og andre medier om internationale konflikter og deres baggrund med henblik på at kunne gøre rede for og analysere disse konflikter Fælles Mål Samfundsfag Trinmål synoptisk opstillet Trinmål synoptisk opstillet Menneske og samfund Efter 10. klassetrin give eksempler på, hvordan krav om nye kompetencer opstår redegøre for relevante hverdagskompetencer i forhold til unges fremtidige arbejds-, familie- og fritidsliv beskrive politiske partiers sociale og idelologiske baggrund give eksempler på, hvordan demokratiske beslutninger påvirker hverdags- og samfundsliv 19
Trinmål synoptisk opstillet Menneske og kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Fælles Mål Samfundsfag Trinmål synoptisk opstillet Efter 9. klassetrin kende forskellige kulturer, deres værdier og normer give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer beskrive forskellige livsformer give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering Trinmål synoptisk opstillet Menneske og natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Efter 9. klassetrin beskrive naturen som ressource give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere vurdere økologiske problemstillinger gøre rede for menneskers brug af naturen 20
Trinmål synoptisk opstillet Menneske og kultur Efter 10. klassetrin gøre rede for værdier og normer og argumentere for egne holdninger beskrive fællesskaber, livsformer og subkulturer ved at benytte samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Fælles Mål Samfundsfag Trinmål synoptisk opstillet Trinmål synoptisk opstillet Menneske og natur Efter 10. klassetrin forklare, hvordan naturen har indvirkning på menneskers hverdag vurdere, hvordan individet alene eller i fællesskab med andre kan handle politisk som forbruger i forhold til økologiske problemstillinger 21
Beskrivelser Fælles Mål Samfundsfag Beskrivelser Udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin Menneske og stat Undervisningen relaterer sig især til den viden, eleverne tilegner sig i historie. Rollespil og iscenesatte diskussioner bidrager til at tydeliggøre, at synspunkter baserer sig på både værdier og kendsgerninger. Det prioriteres, at undervisningen knytter sig til aktuelle begivenheder i forholdet mellem menneske og stat og interesseorganisationers rolle heri. Elevundersøgelser og beskrivelser danner baggrund for klassens videre drøftelser om fordele og ulemper ved velfærdsstaten. Eleverne kan afprøve deres holdninger i form af fiktive debatmøder, indlæg i skolebladet og lignende. Eleverne søger i stigende grad oplysninger på egen hånd, fx ved at indhente politiske partiers oplysningsmateriale og andet skriftligt materiale og ved at interviewe ansatte i stat, amt eller kommune. Herved styrker eleverne deres sikkerhed i at arbejde med begreber som fx byrdefordeling, bloktilskud og rammelov. Ved at arbejde med materiale fra EU s institutioner Kommission, Europa-Parlament og Ministerråd øger eleverne deres faktuelle viden, samtidig med at de udvikler analytiske færdigheder. Når eleverne bearbejder stoffet med henblik på videreformidling, trænes de i at vurdere oplysningers relevans, hvilket støtter overblikket. Undervisningen byder på mange muligheder for via oplysninger fra aviser, radio, tv og internettet at beskrive og analysere samarbejds- og konfliktsituationer i det internationale samfund. Menneske og samfund Elevernes egne oplevelser bringes i samspil med faglige begreber og teorier. Det sker ved, at eleverne drøfter, undersøger og analyserer sammenhænge mellem på den ene side menneskers fællesskaber og på den anden side værdier og normer. Eleverne bliver bedre til at skelne mellem identitet som udtryk for, hvem de er, og roller som udtryk for, hvordan de handler i forskellige situationer, fx i skolen, i familien og blandt kammerater. Eleverne undersøger, hvordan det enkelte individs situation i familien, på arbejdsmarkedet og i fritiden knytter sig tæt til de forskellige samfundstyper, fx landbrugssamfund, industrisamfund og vidensamfund. Ved at arbejde med interview, analyser af partiers materialer og med spørgeskemaundersøgelser får eleverne i stigende grad indblik i forskelle og ligheder mellem de politiske partiers politik. 22
Beskrivelser Med udgangspunkt i principper for demokratiske beslutningsprocesser knyttes forbindelse til skolens elevråd således, at eleverne bliver mere bevidste om, at demokratiske processer indgår i deres hverdag. I den forbindelse undersøges, hvem der deltager i elevrådet, hvilke beføjelser rådet har, og hvor elevrådet er repræsenteret. I forlængelse heraf diskuteres elevrådets indflydelse og betydning. Eleverne øger deres bevidsthed om, hvordan de benytter sig af det globale medieudbud, fx ved at den enkelte elev kortlægger sit daglige forbrug af medier. Gennem udveksling af erfaringer med elever i andre lande øges kendskabet til andre unges hverdag i relation til skole og undervisning, job, familieforhold, medieforbrug, fritid og kammerater. Menneske og kultur Elevernes interesse for forskellige kulturers værdier og normer skærpes ved, at undervisningen skaber debat om værdier, som eleverne prioriterer højt. Det undersøges, hvorfor og hvordan forskellige værdier kan have høj prioritet inden for andre kulturer. Historiske, samfundsmæssige, sociale og familiemæssige forhold inddrages. Fælles Mål Samfundsfag Beskrivelser Elevernes viden om forskelligartede livsformer i det danske samfund systematiseres og udbygges ved at gøre begrebet livsform operationelt for eleverne. Begrebet livsform er især anvendeligt, når de skal indsamle og bearbejde oplysninger om forskellige menneskers opfattelse af forholdet mellem arbejde og fritid. Der arbejdes med lønarbejderlivsform, karrierebundet livsform og selvstændig livsform. Livsformsbegrebet kan herefter danne udgangspunkt for at arbejde med elevernes egen livsformsbaggrund. Der sættes fokus på at udvikle et begrebsapparat, som kan styrke medmenneskelig og international forståelse. For at forhindre at eleverne udvikler nationalistiske og etnocentriske holdninger arbejdes målrettet med at tydeliggøre forskellen mellem nationalfølelse og nationalisme. Globalisering er et vilkår, som eleverne i stigende grad skal kunne håndtere. Derfor sætter undervisningen globaliseringen ind i et kulturelt, økonomisk, kommunikativt og økologisk perspektiv. Menneske og natur Undervisning om naturen som ressource tager udgangspunkt i elevernes eget natursyn eller naturopfattelse. I et økologisk perspektiv har elevernes handlemåder betydning for naturens udvikling. Derfor er en del af undervisningen henlagt til steder i det omgivende samfund, hvor eleverne kan indsamle materiale, der gennem iagttagelse og analyse kan afdække interessekonflikter og konsekvenser af forskellige aktørers adfærdsmønstre. Eleverne udvikler deres forståelse af, at menneskers brug af naturen er knyttet til et givent samfund i en given tid. At naturen er under stadig forandring, og at mennesker har indflydelse på udviklingen. 23
Beskrivelser Fælles Mål Samfundsfag Beskrivelser Undersøgelser af fx fødevarers tilblivelse kan danne baggrund for elevernes øgede viden om sunde og usunde fødevarer samt om, at der er grænser for udnyttelsen af naturen. Eleverne får indsigt i, at det enkelte menneske både som privatperson og via samfundets demokratiske institutioner kan øve indflydelse på udnyttelsen af naturen. 24
Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Fælles Mål Samfundsfag Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin Menneske og stat Undervisningen relaterer sig især til den viden, eleverne tilegner sig i historie. Rollespil og iscenesatte diskussioner bidrager til at tydeliggøre, at synspunkter baserer sig på både værdier og kendsgerninger. Det prioriteres, at undervisningen knytter sig til aktuelle begivenheder i forholdet mellem menneske og stat og interesseorganisationers rolle heri. Elevundersøgelser og beskrivelser danner baggrund for klassens videre drøftelser om fordele og ulemper ved velfærdsstaten. Eleverne kan afprøve deres holdninger i form af fiktive debatmøder, indlæg i skolebladet og lignende. Eleverne søger i stigende grad oplysninger på egen hånd, fx ved at indhente politiske partiers oplysningsmateriale og andet skriftligt materiale og ved at interviewe ansatte i stat, amt eller kommune. Herved styrker eleverne deres sikkerhed i at arbejde med begreber som fx byrdefordeling, bloktilskud og rammelov. Ved at arbejde med materiale fra EU s institutioner Kommission, Europa-Parlament og Ministerråd øger eleverne deres faktuelle viden, samtidig med at de udvikler analytiske færdigheder. Når eleverne bearbejder stoffet med henblik på videreformidling, trænes de i at vurdere oplysningers relevans, hvilket støtter overblikket. Trinmål efter 9. klassetrin Menneske og stat redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat beskrive samspillet mellem stat, amt og kommune beskrive de store linier i EU's historie og opbygning kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO. Undervisningen byder på mange muligheder for via oplysninger fra aviser, radio, tv og internettet at beskrive og analysere samarbejds- og konfliktsituationer i det internationale samfund. 26
Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin Menneske og samfund Elevernes egne oplevelser bringes i samspil med faglige begreber og teorier. Det sker ved, at eleverne drøfter, undersøger og analyserer sammenhænge mellem på den ene side menneskers fællesskaber og på den anden side værdier og normer. Eleverne bliver bedre til at skelne mellem identitet som udtryk for, hvem de er, og roller som udtryk for, hvordan de handler i forskellige situationer, fx i skolen, i familien og blandt kammerater. Eleverne undersøger, hvordan det enkelte individs situation i familien, på arbejdsmarkedet og i fritiden knytter sig tæt til de forskellige samfundstyper, fx landbrugssamfund, industrisamfund og vidensamfund. Ved at arbejde med interview, analyser af partiers materialer og med spørgeskemaundersøgelser får eleverne i stigende grad indblik i forskelle og ligheder mellem de politiske partiers politik. Med udgangspunkt i principper for demokratiske beslutningsprocesser knyttes forbindelse til skolens elevråd således, at eleverne bliver mere bevidste om, at demokratiske processer indgår i deres hverdag. I den forbindelse undersøges, hvem der deltager i elevrådet, hvilke beføjelser rådet har, og hvor elevrådet er repræsenteret. I forlængelse heraf diskuteres elevrådets indflydelse og betydning. Trinmål efter 9. klassetrin Menneske og samfund beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse beskrive forskellige politiske partiers synspunkter give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen kende til det globale medieudbud give eksempler på unges hverdag i Europa. Fælles Mål Samfundsfag Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Eleverne øger deres bevidsthed om, hvordan de benytter sig af det globale medieudbud, fx ved at den enkelte elev kortlægger sit daglige forbrug af medier. Gennem udveksling af erfaringer med elever i andre lande øges kendskabet til andre unges hverdag i relation til skole og undervisning, job, familieforhold, medieforbrug, fritid og kammerater. 27
Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Fælles Mål Samfundsfag Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin Menneske og kultur Elevernes interesse for forskellige kulturers værdier og normer skærpes ved, at undervisningen skaber debat om værdier, som eleverne prioriterer højt. Det undersøges, hvorfor og hvordan forskellige værdier kan have høj prioritet inden for andre kulturer. Historiske, samfundsmæssige, sociale og familiemæssige forhold inddrages. Elevernes viden om forskelligartede livsformer i det danske samfund systematiseres og udbygges ved at gøre begrebet livsform operationelt for eleverne. Begrebet livsform er især anvendeligt, når de skal indsamle og bearbejde oplysninger om forskellige menneskers opfattelse af forholdet mellem arbejde og fritid. Der arbejdes med lønarbejderlivsform, karrierebundet livsform og selvstændig livsform. Livsformsbegrebet kan herefter danne udgangspunkt for at arbejde med elevernes egen livsformsbaggrund. Der sættes fokus på at udvikle et begrebsapparat, som kan styrke medmenneskelig og international forståelse. For at forhindre at eleverne udvikler nationalistiske og etnocentriske holdninger arbejdes målrettet med at tydeliggøre forskellen mellem nationalfølelse og nationalisme. Trinmål efter 9. klassetrin Menneske og kultur kende forskellige kulturer, deres værdier og normer give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer beskrive forskellige livsformer give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering. Globalisering er et vilkår, som eleverne i stigende grad skal kunne håndtere. Derfor sætter undervisningen globaliseringen ind i et kulturelt, økonomisk, kommunikativt og økologisk perspektiv. 28
Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet Beskrivelse af udviklingen i undervisningen på 8. og 9. klassetrin Menneske og natur Undervisning om naturen som ressource tager udgangspunkt i elevernes eget natursyn eller naturopfattelse. I et økologisk perspektiv har elevernes handlemåder betydning for naturens udvikling. Derfor er en del af undervisningen henlagt til steder i det omgivende samfund, hvor eleverne kan indsamle materiale, der gennem iagttagelse og analyse kan afdække interessekonflikter og konsekvenser af forskellige aktørers adfærdsmønstre. Eleverne udvikler deres forståelse af, at menneskers brug af naturen er knyttet til et givent samfund i en given tid. At naturen er under stadig forandring, og at mennesker har indflydelse på udviklingen. Undersøgelser af fx fødevarers tilblivelse kan danne baggrund for elevernes øgede viden om sunde og usunde fødevarer samt om, at der er grænser for udnyttelsen af naturen. Eleverne får indsigt i, at det enkelte menneske både som privatperson og via samfundets demokratiske institutioner kan øve indflydelse på udnyttelsen af naturen. Trinmål efter 9. klassetrin Menneske og natur beskrive naturen som ressource give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere vurdere økologiske problemstillinger gøre rede for menneskers brug af naturen. Fælles Mål Samfundsfag Beskrivelser og trinmål synoptisk opstillet 29
Læseplan Fælles Mål Samfundsfag Læseplan Læseplanen angiver samfundsfags progression over to forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det er et princip for undervisningen, at de fire områder er indbyrdes afhængige og i videst muligt omfang integreres, når undervisningen tilrettelægges. Eleverne udvikler i samfundsfag deres bevidsthed om, at de er individer i et samfund, de både kan påvirke og er påvirket af. Denne bevidsthed bygger på elevernes forståelse af de historiske forudsætninger, som de har arbejdet med i historie viden om sammenhængen mellem hverdagsliv og samfundsmæssige forhold forestillinger om fremtiden. Samfundsfag tilrettelægges som en problemorienteret undervisning. Udgangspunktet skal enten være et emne eller en problemstilling. Hvis udgangspunktet er et emne, opstiller lærer og elever relevante problemstillinger i tilknytning hertil. Hvis udgangspunktet er problemstillinger diskuteres i klassen hvilket emne, der kan dække disse. Undervisningen bliver til i et samspil mellem dels indholdsbestemmelserne i samfundsfags målsætninger og dels elevernes engagement, undren, nysgerrighed og viden fra skole og hverdagsliv. Indholdet skal således på én gang være vedkommende for eleverne og knytte an til de undervisningsmål, der er opstillet for samfundsfag. Eleverne skal arbejde med samfundsmæssige forhold og konflikter samt de historiske forudsætninger herfor. I undervisningen fokuseres på begreber/kategorier, der udmærker sig ved, at de anvendes både i elevernes konkrete hverdagsliv og i generelle samfundsmæssige sammenhænge. Begreber, der har denne egenskab, er bl.a.: lighed, frihed, magt, ytringsfrihed, ansvar, pligt, rettigheder, demokrati, interesse, medbestemmelse, solidaritet og fremmedgørelse. Disse begreber bruges i dagligdags situationer, fx i samtalen i familien, i klassen, på jobbet og i fritiden; men de har samtidig en mere overordnet samfundsmæssig betydning. Hermed knyttes samfundsmæssige problemstillinger og interesser sammen med elevernes hverdagsliv. Ifølge folkeskoleloven inddrager den obligatoriske projektopgave i væsentligt omfang emner fra samfundsfag og historie. Derfor vil en del af de faglige aktiviteter på 9. klassetrin være rettet mod projektopgavens indhold. 30
Læseplan 1. forløb 8.-9. klassetrin I samfundsfag beskæftiger eleverne sig med relationer mellem mennesker. Det kan være det enkelte menneskes relationer til andre mennesker, men det kan også være relationerne til grupper og fællesskaber. Fagets centrale indhold er menneskets eller gruppens relationer til stat, samfund, kultur og natur, og hvordan disse relationer har udviklet sig. Menneske og stat Staten er en betegnelse, som anvendes i en lang række sammenhænge i daglig tale. Det er vigtigt, at eleverne får viden og bevidsthed om, at staten mere præcist dækker over de fora, hvor der tages autoritative beslutninger om fællesanliggender, dvs. i Folketinget og regeringen og i lokale politiske råd. Beslutninger i disse fora har betydning og sætter rammer for den enkelte borger i det danske samfund og dermed også for den enkelte elev. Også medlemskabet af EU og andre internationale organisationer skal inddrages i disse sammenhænge. Fælles Mål Samfundsfag Læseplan Undervisningen omfatter især demokrati og demokratiske processer, som de udspiller sig i det politiske system i form af valg til lokale politiske råd, Folketinget og Europa Parlamentet den politiske beslutningsproces, som den forløber fra initiativfasen over lovgivningsfasen til gennemførelsesfasen de politiske partier og deres rolle i den politiske beslutningsproces velfærdsstaten og dens ideologiske og økonomiske grundlag relationer i det internationale samfund i form af samarbejde og konflikter mellem stater indbyrdes og mellem stater og internationale organisationer. Menneske og samfund Samfund er betegnelsen for de områder i dagliglivet, hvor det sociale liv koordineres direkte. Det betyder, at deltagerne selv og ikke en udenforstående instans som fx staten eller byrådet kontrollerer og bestemmer rammerne for forskellige situationer. Det kan være de beslutninger, som det enkelte menneske tager, eller det kan være de beslutninger, som man i fællesskabet med andre diskuterer sig frem til. Samfundet betegner derfor de mange enkeltsituationer, man som menneske deltager i, og som er en af forudsætningerne for samfundsudviklingen. Samfundet kan sammenfattende karakteriseres ved gensidighed, netværk, selvregulering og selvbærende processer. 31
Læseplan Fælles Mål Samfundsfag Læseplan Undervisningen omfatter især sociale relationer, herunder identitet, roller, interaktion, grupper, levevilkår og livsformer normer og værdier dansk økonomi, herunder udviklingen i erhvervs- og produktionsstruktur de politiske partier som aktører i den lokale hverdag velfærdssamfundet og dets betydning demokrati og demokratiske processer i dagligdagen i det nære samfund medier og informationsteknologi som en del af unges hverdag hverdagen som ung i Danmark set i et europæisk og et globalt perspektiv. Menneske og kultur Eleverne skal have et grundigt kendskab til problemstillinger inden for forskellige kulturer med henblik på dels at forstå det danske samfunds udvikling som flerkulturelt samfund og dels at kunne agere som handlende demokratiske borgere. Kulturbegrebet anvendes bredt. Det dækker både de forskellige kulturer, som de kommer til udtryk inden for fx generationer, religioner, sociale tilhørsforhold og nationaliteter. Det dækker også udtryksformer, som mennesker skaber, og som sikrer en kommunikation i samfundet, fx billeder, sport, drama og tekst. Undervisningen omfatter især kultur, kulturmøder og kulturkonfrontationer forskellige etniske grupper, herunder normer og værdier racisme og menneskerettigheder forskellige livsformer og deres udbredelse i det danske samfund nationalitet, nationalfølelse og nationalisme dansk hverdag som et del af globaliseringen. Menneske og natur Forbindelsen mellem naturen og hverdagen med produktion og forbrug bliver mere og mere kompleks. Undervisningen i samfundsfag inddrager eksempler på forskellige kredsløb i naturen og de økonomiske sammenhænge. Det kan være produktionsvirksomheders anvendelse af rå- og hjælpestoffer, eller det kan være sammenhængen mellem landbrugets gødskning og skadedyrsbekæmpelse samt grundvandsinteresser. Undervisningen skal bibringe eleverne forståelse for, at de alene eller sammen med andre har forskellige handlemuligheder i forhold til dels forbrug dels udnyttelsen af ressourcer og forbrug af energi. 32
Læseplan Undervisningen omfatter især naturgrundlaget i form af udnyttelse af ressourcer og forbrug af energi nationale og internationale interesser i forbindelse med udnyttelse af ressourcer og forbrug af energi sammenhænge mellem naturudnyttelse og økonomisk vækst forurening og de konsekvenser, det har for mennesker, samfund og natur offentlige institutioners, private personers og erhvervslivets initiativer med henblik på at afhjælpe konsekvenserne af naturudnyttelse, som fører til forurening. I 1. forløb skal eleverne arbejde med at analysere, fortolke og vurdere væsentlige samfundsproblemer og deres historiske forudsætninger formulere faglige spørgsmål og udbygge dem til problemformuleringer anvende samfundsfaglige begreber inddrage illustrative og kreative virkemidler som fx drama og elektroniske medier som led i fremlæggelser af projekter lytte til andres fremlæggelser og stille opklarende og kritiske spørgsmål etablere kontakt til offentlige personer og stille faglige spørgsmål med henblik på at forfølge en problemstilling anvende samfundsfaglige undersøgelsesmetoder, fx forskellige interviewformer, spørgeskemaer og analysemetoder anvende statistiske fremstillinger som tabeller, grafer og diagrammer iagttage, diskutere og vurdere andres tolkninger af samfundsmæssige begivenheder, fx i tv s nyhedsudsendelser, på film, i aviser og under offentlige møder søge, tolke og forholde sig kritisk til forskellige kundskabskilder. Fælles Mål Samfundsfag Læseplan 2. forløb 10. klassetrin Menneske og stat Der arbejdes primært med velfærdsstaten. Indirekte er både stat, amter og kommuner dermed inde i billedet med de respektive demokratiske politiske beslutningsprocesser og de involverede aktører. Undervisningen fokuserer på særtræk i den danske/nordiske velfærdsmodel. Herunder mulighederne for som borger i et demokratisk samfund at øve formel og uformel indflydelse på politiske beslutningsprocesser. 33
Læseplan Fælles Mål Samfundsfag Læseplan Undervisningen omfatter især den universelle danske velfærdsmodel historisk og aktuelt forudsætningerne hos den enkelte borger for at kunne deltage i den formelle demokratiske beslutningsproces på lokalt og nationalt niveau mulighederne for at kunne etablere fora, hvor man som borger kan få indflydelse på den politiske beslutningsproces en eller flere aktuelle internationale konflikter med udgangspunkt i den måde konflikterne behandles i medierne. Menneske og samfund Der arbejdes med det nære samfund, fx i form af det lokale arbejdsmarked, det lokale politiske liv, den lokale forvaltning af lovgivningen og borgernes liv i familie og fritid. Undervisningen omfatter især kompetence- og kvalifikationskrav inden for de dele af arbejdsmarkedet, som elevernes interesser retter sig mod de politiske partiers sociale og ideologiske baggrund i 1800- og 1900-tallets Danmark sammenholdt med partiernes placering og rolle i det aktuelle danske samfund den lokale implementering af en aktuel lov den herskende værdipluralisme og problemstillinger i forbindelse hermed. Menneske og kultur Der arbejdes med forskellige kulturer med henblik på at få et nuanceret kendskab til historiske og religiøse forudsætninger, normer og værdier samt måder at fungere på i hverdagen. Undervisningen omfatter især forskellige etniske grupper og deres værdier og normer, bl.a. analyseret i relation til menneskerettigheder som udtryk for europæisk kultur nationalisme og det nationale som mulig hindring for fredelig sameksistens i globale samfund under forandring. 34
Læseplan Menneske og natur Med udgangspunkt i en naturbegivenhed, fx en naturkatastrofe eller med udgangspunkt i en miljøaktion arbejdes med, at eleverne får grundlæggende kendskab til og forståelse for natursammenhænge samt viden om deres handlemuligheder som borgere. Undervisningen omfatter især konkrete begivenheder, hvor naturen er et livsvilkår for mennesker, såvel i hverdagen som i forbindelse med naturkatastrofer eller forurening politiske forbrugeres baggrund og motiver samt deres aktioners konsekvenser for producenter og samfund politiske initiativer lokalt og nationalt med henblik på at føre en miljøpolitik, der tager hensyn til såvel samfundets fortsatte udvikling som bevarelse af naturlige ressourcer konkrete muligheder for som borger at bidrage til en hensigtsmæssig udvikling i udnyttelsen af ressourcer og forbrug af energi. Fælles Mål Samfundsfag Læseplan I 2. forløb skal eleverne arbejde med at udbygge den viden og de færdigheder, som de har tilegnet sig på 8. og. 9. klassetrin, med stadig større vægt på de analyserende, perspektiverende og vurderende aktiviteter kortlægge forskellige aspekter af deres hverdag, som kan udbygge deres samfundsfaglige indsigt og forståelse udvide deres opsøgende, beskrivende, analyserende og vurderende arbejdsmåder placere sig selv i relation til forskellige normer og værdier med udgangspunkt i egen opdragelse og i de normer og værdier, der præger deres hverdag. 35
Indhold 38 Indledning 38 Elevforudsætninger 39 Menneske og stat 40 Menneske og samfund 41 Menneske og kultur 43 Menneske og natur 45 Fagets dannelsesmæssige funktion 45 Dannelse 46 Handlekompetence 47 Kriterier for valg af indhold 47 Et vedkommende, meningsfyldt og perspektiverende indhold 48 Mennesket i alle facetter af livet i forholdet til stat, samfund, kultur og natur 48 Et nutidigt indhold med relevante aspekter af fortiden 49 Et indhold med geografisk spredning 49 Tilrettelæggelse af undervisningen 49 Problemorienteret undervisning 54 Undervisningseksempler 55 Eksempler på emner og problemstillinger 57 Eksempler fra årsplan 60 Fagets udadvendte karakter 61 Samfundsfag i samarbejde med andre fag 61 Tværfaglig undervisning 62 Projektopgaven og samfundsfag 63 Fagets særlige begreber og aktiviteter 63 Begrebsfundament 63 Undersøgelsesmetoder og formidling 64 Kvantitativ undersøgelsesmetode 64 Kvalitativ undersøgelsesmetode 36
65 Undervisningsmaterialer i samfundsfag 65 It-baserede materialer 66 Andre materialer 67 Undervisningsdifferentiering 69 Organisationsformer og kontinuitet 69 Organisationsformer 70 Kontinuitet 70 Evaluering 70 Status, mål, handling og evaluering 71 Samfundsfag og evaluering 37
Indledning Et demokratisk samfund stiller krav til borgerne om, at de påtager sig et medansvar for samfundets indretning og udvikling. Derfor skal folkeskolens ældste elever have indsigt i samfundsfaglige områder og erhverve sig færdigheder i at arbejde med samfundsmæssige problemstillinger således, at de bliver i stand til at forholde sig til og påvirke det, der sker omkring dem. Gennem undervisningen i samfundsfag erhverver eleverne sig bevidsthed om, at hverdagslivet er en integreret del af samfundslivet, og at det enkelte menneske og dets nærmeste omgivelser er en del af dette fællesskab. Elevernes egne erfaringer, forestillinger og viden skal have plads i undervisningen, så sammenhængen mellem det enkelte individ og samfundet bliver tydelig. Undervisningsvejledningen er en redigeret udgave af vejledningen for samfundsfag 1995. Den dækker overvejelser vedrørende fagets formål, de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder, læseplanen og giver fagdidaktiske råd til det daglige arbejde med samfundsfag i skolen. Med den nye folkeskolelov er samfundsfag placeret på 8. og 9. klassetrin med et vejledende timetal, der svarer til 2 lektioner om ugen. Samtidig er det blevet bestemt, at projektopgaven i væsentligt omfang skal inddrage emner fra samfundsfag og historie. I Fælles Mål beskrives de enkelte centrale kundskabs- og færdighedsområder hver for sig. Denne inddeling i forløb og områder skal opfattes som en overskuelig ramme, hvor elever og lærere kan danne sig et overblik over faget i forbindelse med den overordnede planlægning og som inspiration til den daglige undervisning. I praksis vil det oftest være hensigtsmæssigt at inddrage stof fra flere områder i de enkelte undervisningsforløb. Elevforudsætninger Kompleksitet er et uomgængeligt nøgleord, når vi mere systematisk begynder at se på verden af i dag. Det kan derfor umiddelbart for eleverne være svært at gennemskue sammenhængen mellem deres eget liv og større samfundsfaglige anliggender. En sådan sammenhæng mellem elevernes konkrete hverdagsliv og almene samfundsmæssige forhold kan skabes ved bl.a. at arbejde med de begreber, der er nævnt i den vejledende læseplan: lighed, frihed, magt, ytringsfrihed, ansvar, pligt, rettigheder, demokrati, interesse, medbestemmelse, solidaritet og fremmedgørelse. 38 Disse begreber forekommer sjældent direkte i elevernes konkrete hverdagsliv, men ligger alligevel til grund for en lang række dagligdags situationer. Læreren får derfor en central rolle, og opgaven kræver både situationsfornemmelse, faglig indsigt og evne til perspektivering. Jo oftere disse begreber inddrages i undervisningen, des bedre forudsætninger vil eleverne få for at perspektivere deres hverdag. Et eksempel kan være, at alle i klassen har mulighed for at diskutere planlægningen af lejrskolen. I virkeligheden er det princip-