ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og 3.indd FrøavlsFORSØG / Ny Østergade 9 Roskilde Tlf.: 33 3 www.dlf.dk
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING VÆKSTBETINGELSER 3 DELT VÆKSTREGULERING I ALM. RAJGRÆS GRÆSUKRUDTSBEKÆMPELSE I ALM. RAJGRÆS BEKÆMPELSE AF ENÅRIG OG ALM. RAPGRÆS I ALM. RAJGRÆS 7 BEKÆMPELSE AF SPILDKORN MED AGIL I ALM. RAJGRÆS I RENBESTAND VÆKSTREGULERING, GØDSKNING OG SVAMPEBEKÆMPELSE I RAJSVINGEL KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I RØDSVINGEL BORTSPRØJTNING AF HVIDKLØVER BEKÆMPELSE AF BLADSVAMPE I ENGRAPGRÆS 3 HØSTFORSØG I ENGRAPGRÆS VÆKSTREGULERING I STRANDSVINGEL BEKÆMPELSE AF RAPGRÆS I PLÆNETYPER AF STRANDSVINGEL 7 AFPUDSNING OG GØDSKNINGSSTRATEGI I STRANDSVINGEL RESULTATER FRA DP PRODUKTIONSDATA (ALM. RAJGRÆS) PRODUKTIONSDATA (STRAND- OG RØDSVINGEL) GRÆSUKRUDTSMIDLER (AFGRØDE + DÆKSÆD) UDVIKLING I UDBYTTE OG KVALITET TABELLER (NØGLETAL) 9 KONSULENTLISTE 3 Udgiver: DLF-TRIFOLIUM A/S Oplag:. stk. Artiklerne må gengives med kildeangivelse ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG: ISSN: -3 ISSN: -3 (online) Redaktion: Erling Christoffersen, Birthe Kjærsgaard, Lars Hindbo, Jørgen Hansen og Stig Oddershede ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG / Høsten blev som året før for de fleste arters vedkommende rigtig god. I forhold til 3 er det specielt positivt, at rødsvingel igen har givet udbytter på den rigtige side af femårs gennemsnittet. Også udbytterne i engrapgræs og hvidkløver er flotte. I den største art alm. rajgræs fik vi i 3 et rekordudbytte på.3 kg pr. ha. Vi forventede ikke, at det ville blive overgået foreløbigt, men udbyttet i ser ud til at sætte ny rekord i Danmark i Danmark med.7 kg pr. ha. Som gennemsnit af alle arter vil vi få en høst, der er mere end ti procent over et femårs gennemsnit. Et femårs gennemsnit der vel at mærke er steget med godt kg pr. ha i forhold til sidste år. Udbytter og kvalitet kan studeres nærmere på side. Adgang til de rigtige plantebeskyttelsesmidler er meget vigtigt i frøavlen. Vi er afhængige af at være i stand til at levere rent frø til vore kunder herhjemme og på eksportmarkederne. Igen i år har FrøavlsFORSØG været med til at bane vejen for nogle godkendelser til mindre anvendelse. Denne godkendelse er et meget vigtigt værktøj til at skaffe de plantebeskyttelsesmidler, der er nødvendige for at bevare og forbedre frøkvaliteten. Hvis vi skal holde frømarkerne rene, kræver det også rene marker i det øvrige sædskifte. Afgiftsomlægningen har vanskeliggjort dette, da nogle af de effektive plantebeskyttelsesmidler er blevet dyrere. Disse plantebeskyttelsesmidler er samtidig effektive resistensbrydere overfor græsukrudt. I forhold til kvælstof er det en stadig kamp at få lov til at gødske frømarkerne optimalt. Det er et faktum, at jo mere frøgræs, der dyrkes i dette land, desto mindre er risikoen for udvaskning. Alligevel tvinger man frøavlerne til at gøde med godt procent mindre end det økonomisk optimale. Alle er stolte af, at dansk frø har fundet vej til de største idrætsbegivenheder som eksempelvis VM i Brasilien. Dansk frøavls succes skyldes dog ikke politikerne, tværtimod. Vi kan i ProduktionsDATA se, at de resultater vi opnår i forsøgene også finder vej ud i praktisk dyrkning. Dette er uhyre vigtigt for vores konkurrenceevne fremover, for kun gennem hurtige omstillinger og tilpasninger, kan vi bevare den unikke position, vi har på verdensmarkedet for frø. Høje udbytter er nødvendige, hvis vi skal bevare konkurrenceevnen overfor de øvrige frøproduktionsområder i verden. Vi håber, at du vil have fornøjelse af hæftet, og finde inspiration til at blive endnu bedre til at avle høje udbytter af en god kvalitet. Med venlig hilsen DLF-TRIFOLIUM A/S Forsiden: Vækstregulering og svampebekæmpelse i alm. rajgræs har på få år fået stor udbredelse hos de danske frøavlere
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 3 Vækstbetingelser 3/ Vejrforholdene i vækståret 3/ har budt på hedebølger, tørkeperioder, lange regnfulde perioder og skybrud. Alle landsdelene har efterhånden på skift været udsat for skybruddene, der har været generende i byerne og på landet. De kraftige regnmængder har bevirket, at veje er skyllet væk og huse, kældre, marker og lagre er blevet oversvømmet, hvilket i flere tilfælde haft store økonomiske og personlige omkostninger. Alt dette til trods, så har vækstbetingelserne for afgrøderne faktisk ikke været så katastrofale endda i sæsonen 3/. Efteråret 3 startede med en forholdsvis tør og solrig august måned, som gav gode muligheder for at etablere frøudlæg i renbestand. Der var også gode muligheder for at foretage afpudsning af stubben efter dæksædshøsten. August måned bød dog også på et voldsomt skybrud på Sjælland. September måned blev våd, kold og solfattig. Nedbørsmængderne var meget ujævnt fordelt over landet. Særlig Syd-og Sønderjylland fik store nedbørsmængder, og Københavnsområdet blev igen ramt af skybrud. Vejrforholdene gav store forskelle i mulighederne for plantebeskyttelse og etablering af vintersæd i de enkelte landsdele. Oktober bød på våde og varme vejrforhold i forhold til normalen. Igen var nedbøren ujævnt fordelt. Midt-og Vestjylland fik store mængder nedbør, mens Nordjylland, Sjælland og Bornholm blev ramt af et voldsomt tordenvejr. Den. oktober blev Danmark ramt af en regulær orkan, der gav de højeste vindhastigheder nogensinde registreret i Danmark. Vinteren 3/ kan kort beskrives som mild og våd med korte perioder med frost og en smule sne. Perioden bød kun på enkelte lokale frostperioder, hvor Reglone behandlinger kunne udføres efter vækststop. Et enkelt besøg af orkanen Bodil blev det vejrmæssige højdepunkt i starten af december. Foråret blev ganske fint med varmt og tørt vejr, der gav gode forhold til forårsarbejdet. April bød på lune temperaturer, og vi oplevede næsten sommeragtige dage. Det varme vejr fortsatte i maj, som til gengæld blev våd og solfattig. Nedbøren var ikke særlig godt fordelt mellem landsdelene, se tabel. Østjyderne fik mest regn, mens bornholmerne fik mindst. Især den 3.-. maj faldt der meget store mængder regn på Fyn og i store dele af Jylland. Juni måned er meget vigtig i forhold til bestøvning af frøgræs og kløver, og vi havde fine bestøvningsforhold i. Der var masser af solskinstimer, se figur, og mange dage uden nedbør, se tabel. Faktisk var den beskedne nedbørsmængde ved at give lidt panderynken. Der var mange områder, hvor tørken begyndte at sætte sit præg. Et kig på DMIs tørkeindekskort omkring Sankt Hans viste, at hele landet, med ganske få undtagelser, havde forøget risiko for tørke. Kun områder i Midt- og Sydjylland havde lav risiko for tørke. Varmen og tørken fortsatte ind i juli måned, og vi fik hedebølge. Den. juli kom der så endelig regn i dele af det centrale Jylland. I dagene.-. juli faldt der regn i hele Danmark. Omkring Århus faldt der ca. en måneds normalnedbør i løbet af et par dage. Herefter var der sol og sommer i resten af må- TABEL. NEDBØR FRA MARTS TIL AUGUST SAMMENLIGNET MED KLIMANORMALEN FOR -9 Marts Normal -9 April Normal -9 Maj Normal -9 Juni Normal -9 Juli Normal -9 mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Bornholm 3 37 3 37 7 Sjælland Syd+Vest og Lolland-Falster 3 3 3 3 3 9 39 97 9 Sjælland, Nord 3 39 3 39 7 3 9 Fyn 3 3 9 3 3 3 9 Jylland, Syd 9 3 7 7 Jylland, Øst 7 3 7 7 Jylland, Vest 3 3 3 7 9 7 Jylland, Nord 3 3 3 7 9 3 7 Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) August Normal -9
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG neden og en stor del af frøhøsten kom nemt og tørt i hus. De mange solskinstimer i måneden, se figur, vidnede også om lange høstdage. Efterhånden som mejetærskerne arbejdede sig frem, konstaterede vi, at udbytterne varierede meget fra egn til egn på grund af tørken men generelt på et højt niveau. TABEL. DAGE MED UNDER MM NEDBØR I JUNI-AUGUST / - 3/ /7 - /7 /7-3/7 / - / Bornholm 7 Sjælland, Syd og Vest samt Lolland-Falster 7 9 Sjælland, Nord Solskinstimer Fyn 9 7 Jylland, Syd 3 Jylland, Øst 9 Bornholm Sjælland Syd + Jylland, Vest Vest 3 og Lolland-Falster 3 Jylland, Nord 7 Sjælland, Nord Fyn Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord Lige så let alting gik i juli, lige så besværlig blev afslutningen på høsten for mange i august. Få solskinsdage og megen nedbør gjorde det vanskeligt at finde sammenhængende dage til at få den sidste del af høsten i hus. De fleste havde dog bjærget langt hovedparten af høsten inden regnen satte ind. Vejrforholdene i august gav gode muligheder for etablering Maj Juni Juliaf raps og frøgræs fra August midten af måneden. - Bierne nød godt af den gode sommer i Solskinstimer Bornholm Sjælland Syd+Vest og Lolland-Falster Sjælland, Nord Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Maj Juni Juli August Jylland, Vest Jylland, Nord - Figur : Antallet af solskinstimer i maj-august i forhold til normalen for perioden -9. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, DMI
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Delt vækstregulering i alm. rajgræs Vækstregulering er blevet fast rutine for rigtig mange rajgræsavlere. Forsøg gennem årene har vist, at vækstregulering kan øge udbyttet med et par hundrede kilo pr. hektar. Vækstregulering udføres typisk ved begyndende skridning fra midt i maj måned. På det tidspunkt skal det ud fra afgrødens tilstand og markens vandbalance afgøres, hvor stor en dosering der skal anvendes. Ofte er man i tvivl om den optimale dosering, og derfor kommer spørgsmålet, om man ikke kan dele vækstreguleringen, så man kan undlade den sidste del, hvis det bliver meget tørt, eller forøge doseringen, hvis afgrøden er meget vegetativ, og der er gode vækstbetingelser. Vi har derfor i udført to forsøg med delt vækstregulering. I det ene forsøg, der blev udført i den tetraploide fodersort Mathilde, var der merudbytte for Moddus M helt op til, l pr. ha. Deling af de, l pr. ha i to gange, eller tre gange, gav samme udbytte. Da vi har en begrænsning på Moddus M doseringen på, l pr. ha, kan det være en ide at starte med et andet middel som eksempelvis Medax Top. Det er afprøvet i led 9, og der er opnået næsten samme udbytte som i led. I forsøget har der været lejesæd i ubehandlet, og der er opnået pæne merudbytter for vækstregulering. I led 7 er afprøvet, l pr. ha ved skridning efterfulgt af, l pr. ha senere, hvilket ikke har været nogen succes i. I det andet forsøg, der er udført i den tetraploide plænesort Double, er resultatet desværre ikke signifikant. Men der er ikke opnået merudbytte for vækstregulering, og forsøget viser et stort mindreudbytte for at bruge, l pr. ha Moddus M på én gang. Der er mindre negativ effekt af at anvende to gange, l Moddus M pr. ha eller tre gange, l pr. ha. I dette forsøg har der ikke været lejesæd, og derfor har der ikke været positiv udslag for vækstregulering. Om udbyttetabet skyldes frøspild op mod høst er uvist. Konklusion Det er ud fra de to forsøg i ikke muligt at afgøre, om en deling af vækstreguleringen er fordelagtig. Året var specielt da væksten startede meget tidligt. Vi vil forsætte forsøgene i og Led nr. Moddus M (M) l pr. ha Stadie for behandling TABEL. DELT VÆKSTREGULERING I ALM. RAJGRÆS Udbytte og merudbytte kg pr. ha Nettomerudbytte kg pr. ha Lejesæd. maj - ( = helt i leje) - - - - Ubehandlet 7 93,, M 7-3 -9-7 -3 3 3, M 7- - - -, M 7-3 - -3-9, M +, M 3-33 7- - 3 -, M +, M 3-33 7- -3 7 7, M +, M 7-7 -3-3 -, M +, M +, M 3-33 7-7 - 3-3 9, Medax Top +, M 3-33 7- - - LSD ns ns Sort Mathilde Double fs. fs. Mathilde Double Forsøg - Mathilde er forårsgødsket med 7 kg N pr. ha Forsøg - Double er forårsgødsket med kg N pr. ha
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Græsukrudtsbekæmpelse i alm. rajgræs sået i renbestand I plænesorter af alm. rajgræs kan enårig rapgræs være et stort problem. I har vi afsluttet en forsøgsserie, der har kørt i fire år. Resultaterne viser, at der er gode muligheder for at løse problemet med enårig rapgræs ved etablering. Tabel viser udbytter og merudbytter for de forskellige behandlinger i de fire år, og i tabel ses virkningen på enårig rapgræs i de samme forsøg. Der er forskel på, hvor stort et problem enårig rapgræs er i de enkelte forsøg. Der er også forskel på virkningen af græsukrudtsmidlerne, hvilket hænger sammen med forskelle i jordfugtigheden ved behandlingen. DFF, Stomp og Boxer Tabel viser et merudbytte på - 97 kg frø pr. ha for at bekæmpe enårig rapgræs med DFF, DFF+Stomp eller DFF+Stomp+Boxer. Som vist i tabel, er virkningen på enårig rapgræs bedst af DFF+Stomp+Boxer, hvor mængden af enårig rapgræs i gennemsnit er reduceret til,3 mod,7 i ubehandlet. I to ud af syv forsøg har kombinationen af DFF+Stomp + Boxer været for hård ved afgrøden med fald i frøudbyttet til følge. Som gennemsnit af alle forsøg ser, DFF +, Stomp ud til at være den rigtige kombination. Denne løsning giver ikke nævneværdig afgrødeskade, og den giver en fornuftig bekæmpelse af enårig rapgræs. Ved tilsætning af Boxer er der risiko for skade på afgrøden specielt, hvor der falder store nedbørsmængder efter udsprøjtningen. Boxer bør derfor Behandling kg/l pr. ha TABEL. BEK ÆMPELSE AF GRÆSUKRUDT I ALM. RAJGRÆS UDLAGT I RENBESTAND Behandl. tidspunkt Udbytte og merudbytte Dage efter kg pr. ha såning - - - - 3-3- - / Ubehandlet 9 7 7 3 9 3, Command 3-93 -9 3, Command 3-3 - -3 7 7, DFF 3-3 -, DFF 3 9 7 - - 9 73 97, DFF +, Stomp 9-9 37-7, DFF+, Stomp +, Boxer 3-3 -7-3 9 Sort Chardin Neruda Pontiac Taya Twymax Majestic Duparc 7 fs. LSD 39 ns ns ns Behandling kg/l pr. ha Behandl. tidspunkt TABEL. INDHOLD AF ENÅRIG RAPGRÆS I RENVARE AF ALM. RAJGRÆS Indhold af enårig rapgræs i renvare Dage efter såning - - - - 3-3- - / Ubehandlet 7,9,3,9,9,7,7, Command 3,,,, Command 3,3, 3,,,, DFF 3 7,,, DFF 3,, 3,9,,,, DFF +, Stomp,,,,,,, DFF+, Stomp +, Boxer,9,9,,3,,3 Sort Chardin Neruda Pontiac Taya Twymax Majestic Duparc 7 fs.
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 7 kun anvendes, hvis der er problemer med vindaks, og med højst, l pr. ha. DFF kan anvendes uden blandingspartner i kraftige tetraploide sorter med god afgrødekonkurrence, mens der med fordel kan tilsættes, l pr. ha Stomp i plænesorter, og i marker med meget enårig rapgræs. Command et dyrt alternativ Command ser i forsøgene ud til at være et rimeligt skånsom produkt, der kan være et alternativ i en dosering på mindst, l pr. ha. Command er dog et væsentligt dyrere alternativ, så derfor er der ikke søgt om godkendelse til mindre anvendelse. Det kan blive en mulighed, hvis der sker ændringer i prisforhold og godkendelse af DFF, Stomp og Boxer. Konklusion, l pr. ha DFF er velegnet til bekæmpelse af enårig rapgræs. Effekten kan forstærkes ved tilsætning af, l pr. ha Stomp Ved massiv forekomst af enårig rapgræs kan effekten yderligere forstærkes med, l pr. ha Boxer, men der er risiko for afgrødeskade ved store nedbørsmængder efter udsprøjtningen. Også vindaks bekæmpes ved tilsætning af Boxer Omhyggelig såning og tildækning af frøene med to cm jord er forudsætningen for at undgå afrødeskade ved anvendelse af Stomp og specielt Boxer Bekæmpelse af rapgræs i alm. rajgræs Især i plænesorter af alm. rajgræs er enårig og alm. rapgræs særdeles uønskede. Foruden afgrødekonkurrence kan de give store kvalitetsproblemer i handelsfrøet. Ved udlæg har vi gode erfaringer med DFF og Stomp, når der er fugtighed nok i jorden. I høståret kan vi anvende Primera Super og Monitor mod almindelig rapgræs, men disse midler virker ikke på enårig rapgræs. I to år har vi haft forsøg med Kerb SC anvendt tidligt om foråret. Teorien er, at man ved en forholdsvis sen behandling med lav dosering opnår, at Kerb kun virker på de planter, der har et øverligt rodsystem. Når temperaturen stiger i marts/ april nedbrydes midlet, inden det når at genere rajgræsplanterne, der har et mere dybtliggende rodsystem. Tabel viser resultater fra forsøgene i 3 og. Der er behandlet med Kerb i februar og april i 3 og i februar og marts i. I 3 var der en lang periode med sne, som forhindrede behandling i marts. Ingen af behandlingerne Behandling l pr. ha har skadet afgrøden, og der har været en effekt på indholdet af enårig rapgræs i renvaren. På baggrund af disse forsøg og tilsvarende forsøg anlagt af Videncentret, er der søgt og opnået en godkendelse til mindre anvendelse af Kerb SC i alm. rajgræs. Konklusion Forsøgene viser, at Kerb SC kan bekæmpe rapgræsser i alm. rajgræs udlagt i vårbyg. Det vil fortrinsvis være interessant i plænesorterne, hvor der er stor forekomst af enårig rapgræs, og hvor DFF/Stomp behandlingen ikke har løst problemet Kerb er godkendt til mindre anvendelse mod alm. og enårig rapgræs i plænesorter af alm. rajgræs udlagt i dæksæd. Der anvendes,-, l pr. ha fra midt i februar til. marts TABEL. BEK ÆMPELSE AF RAPGRÆS MED KERB I ALM. RAJGRÆS ESQUIRE Behandling, dato Udbytte og merudbytte kg pr. ha Enårig rapgræs % i renvare 3 3 3/ 3 3/ Ubehandlet 3 3,7,,, Kerb SC. feb.. feb. 7,3,,, Kerb SC. feb.. feb. -9 7,3,,, Kerb SC. april. mar. 7,,,, Kerb SC. april. mar. 33 37,7,, LSD ns ns
Solskinstimer ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Bornholm Sjælland Syd+Ves Lolland-Falster Sjælland, Nord Bekæmpelse af spildkorn i alm. rajgræs - udlagt i renbestand Maj Juni Juli August Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord I udførte vi to forsøg med bekæmpelse af spildkorn i alm. rajgræs udlagt i renbestand efter hvede. I figur ses resultatet af det ene forsøg, hvor der var meget spildkorn. Vi fik en rigtig god bekæmpelse af hvedespildkorn, hvilket gav et stort merudbytte. Resultatet i gav anledning til, at vi udvidede forsøgsplanen i -. Alle behandlinger er udført i september på rajgræssets - bladstadium. Tabel viser resultatet fra tre års forsøg. Der er en øget effekt af Agil EC med stigende dosering, og virkningen Ubehandlet (% hvede), Agil + Agrop. (% hvede),3 Agil (% hvede) Figur. Udbytte i forsøg udført i med bekæmpelse af spildkorn af vinterhvede. 9 7 7 Ubehandlet, Moddus M +, CCC, Moddus M, Moddus M l pr. ha Vandprocent i frø 3, l Agil pr. ha 7 9 3 7 Udbytte kg pr. ha Antal frøstængler pr. m Ingen Agil 3 N N 9 N N 7 7 Ubehandlet 9 N N 3 N
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 9 TABEL. BEK ÆMPELSE AF SPILDKORN MED AGIL EC I ALM. RAJGRÆS SÅET I RENBESTAND Behandling (l pr. ha) - - 3-3- - - / Udb. og merudb. Vinterbyg Udb. og merudb. Hvede Udb. og merudb. Hvede Udb. og merudb. Hvede Udb. og merudb. Hvede Udb. og merudb. Hvede Udb. og merudb. kg pr. ha % dækn. kg pr. ha % dækn. kg pr. ha % dækn. kg pr. ha % dækn. kg pr. ha % dækn. kg pr. ha % dækn. kg pr. ha Ubehandlet 39 7 9 99 3 39, Agil 9-3 -3 3-9 -3, Agil - 3-3 -3 - - - -9, Agil - 3 3, Agil -9-7 9 3 -, -, Agil +Agropol 3-3 -9 9 9-7 -, Agil +Agropol -3 - - -3, -3, Agil +Agropol -3 9-7 -7, 97 -, -, Agil +Agropol -3-3 - 3, 7-7, -9 LSD ns ns 7 ns ns ns Sort Bree Neruda Navarra Romark Premium Neruda forsøg forøges, når der tilsættes Agropol. En dosering på, l Agil pr. ha + Agropol er nødvendig for at bekæmpe hveden effektivt. Her reduceres karakteren for spildkorn fra 7 i ubehandlet til. Ved, l Agil pr. ha er der stor risiko for skade på afgrøden, og der er i gennemsnit tabt 9 kg frø pr. ha. Ved de to højeste Agil doseringer med Agropol er der både som gennemsnit og i nogle af enkeltforsøgene opnået store udbyttereduktioner for behandlingen. I forsøg 3- har, l Agil pr. ha + Agropol kostet kg frø pr. ha, og denne dosering har også medført skade i forsøg -., l pr. ha Agil + Agropol ser ud til at være den dosering, der kan give en rimelig virkning på spildkorn uden at skade afgrøden. Vi har derfor søgt og fået en godkendelse af Agil til mindre anvendelse i alm. rajgræs til bekæmpelse af spildkorn på denne dosering. Konklusion Agil EC er god til at bekæmpe hvede, mens vinterbyg er sværere at bekæmpe. Der er en kraftigere virkning af Agil med tilsætning af Agropol., l Agil pr. ha med Agropol er en fornuftig dosering. Det kan ikke udelukkes, at der er sortsforskelle i rajgræs omkring tålsomheden af Agil Agil er godkendt til mindre anvendelse med, l pr. ha + Agropol på - bl. stadiet i alm. rajgræs sået i renbestand. Til alm. rajgræs udlagt i vårbyg lyder off-label godkendelsen på, l pr. ha + Agropol Renbestandsudlæg af alm. rajgræs den. oktober. Til venstre er hvedespildkorn bekæmpet med, l Agil + Agropol
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Vækstregulering, gødskning og svampebekæmpelse i rajsvingel Rajsvingel har fået større udbredelse i Danmark, og vi indledte derfor FrøavlsFORSØG med denne art i 3. Rajsvingel er en krydsning mellem svingel og rajgræs, og vi ville gerne undersøge, om de gode resultater fra alm. rajgræs og strandsvingel med vækstregulering og svampebekæmpelse kan genfindes i rajsvingel. I 3 viste forsøgene stort udslag særligt for vækstregulering kombineret med svampebekæmpelse. Tabel viser resultater fra forsøgene i 3 og. Der er to forsøg hvert år, og alle forsøg er udført i sorten Lofa, der er en rajgræstype. Ser vi på led, er der i begge år og på alle lokaliteter ikke merudbytte for at tildele 3 kg N ekstra ud over de kg. Ved at sammenligne led 7 med led 3 ses, at der er kg i merudbytte ved at tildele ekstra 3 kg N pr. ha, når der vækstreguleres med, l Moddus M pr. ha. Det højeste udbytte er opnået i led, hvor der foruden vækstregulering også svampebehandles med to gange, l Bell pr. ha. Oven på denne behandling er der i led tilført 3 kg N pr. ha, men det har i gennemsnit af de fire forsøg ikke øget udbyttet. samme, vi har konstateret i forsøg i andre frøafgrøder. Side - Det er bemærkelsesværdigt, at de fire forsøg alle ligger på linje med dette resultat. Det gennemsnitlige merudbytte på 33 kg pr. ha svarer til.37 kr. pr. ha med 3-priser. I yderste kolonne til højre vises lejesædskaraktererne i gennemsnit af forsøgene. Vækstregulering har næsten halveret lejesæden ved høst. Forsøgene fortsætter i. Konklusion Rajsvingel bør tildeles minimum kg N pr. ha i foråret. N-normen for / er 3 kg pr. ha Det er vigtigt at holde afgrøden stående ved vækstregulering med, l pr. ha Moddus og bekæmpe svampe ved skridning og blomstring Merudbyttet for svampebekæmpelse eller vækstregulering alene er henholdsvis 3 og kg pr. ha, som det ses af led 3 og led 9. I led kombinerer man de to behandlinger og opnår et merudbytte på 33 kg pr. ha. Der er altså en stor synergi mellem de to dyrkningsfaktorer, hvilket er det Led : 3 kg N +, l Moddus M + to gange, l Bell pr. ha Led nr. Gødskning Ekstra N) TABEL. KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING OG SVAMPEBEK ÆMPELSE I RAJSVINGEL Vækstreg. Moddus M Svampebek. Bell Udbytte og merudbytte kg pr. ha Lejesæd) kg/l pr. ha 3-3- - - 3-3- 9 37 7 9, - -3 9 3, -9-3 - 93 3 7, - 3 7 9 3-7 3-79 - - - 9 3, - 7 9 3 9 7 3, -7 3 7 39 7 3, 73 7 9, +, 7 3 7 3, +, 39 3-79 9,, +, 33 7 9 39 3 33 3,, +, 3 3 9 33 LSD ns ns 3 Sort Lofa Lofa Lofa Lofa fs. fs. fs. ) alle led grundgødet med kg N pr. ha ) Lejesæd ved høst, -, = helt i leje
- Solskinstimer ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Maj Juni Juli August Sjælland Syd+Vest og Lolland-Falster Kvælstof og vækstregulering Sjælland, Nord i rødsvingel Vi påbegyndte i 3 forsøg med kvælstof og vækstregulering i rødsvingel. I anlagde vi også to forsøg, men desværre blev det ene kasseret. I forsøgene undersøger vi tre mængder kvælstof om foråret kombineret med tre doseringer af vækstregulering. Og vi søger svar på, om, l Maj Juni Juli August CCC +, l Moddus M pr. ha stadig er den optimale vækstregulering. - Tabel viser resultaterne af de to års forsøg. Alle forsøg er udført i sorten Maxima. Det højeste udbytte opnås ved 9 kg N pr. ha og, l Moddus M pr. ha. Alle forsøg er gødsket med 7 kg kvælstof pr. ha i efteråret. 9 7 7 Ubehandlet (% hvede), Agil + Agrop. (% hvede),3 Agil (% hvede) Ubehandlet, Moddus M +, CCC, Moddus M, Moddus M Figur. Udbytte af vækstregulering i rødsvingel Maxima som gennemsnit af tre kvælstofmængder Vandprocent i frø Bornholm Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord l pr. ha 3 3. N. N 3. Som +, Moddus Merudbytte for behandling, Merudbytte for ekstra N Som vi har set i andre forsøg, er merudbytterne i dette forsøg en kombination af kvælstof og vækstregulering. En øget kvælstofmængde fra til 7 kg N påvirker ikke udbyttet positivt i forsøgene, hvis vi vækstregulerer med, Moddus M eller, Moddus M +, CCC. Vækstregulerer vi derimod med, l Moddus M pr. ha, opnår vi en stigning på kg frø pr. ha. 3 Tilsvarende får vi et merudbytte på kg pr. ha ved at øge fra til 9 kg N pr. ha, når der vækstreguleres med, l pr. ha Moddus M. Ved mindre intensiv vækstregulering ser vi et lille fald i udbyttet ved at øge kvælstofmængden fra til 9 kg pr. ha. Merudbytte for vækstregulering Ved at sammenligne led og 3, led og samt led og 9 ses, at vækstregulering med, Moddus M er bedre end vækstregulering med blandingen, Moddus M +, CCC. I gennemsnit er der 9 kg frø mere for, Moddus M sammenholdt med, Moddus M + CCC som vist i figur. Konklusion 9 To års forsøg viser, at det er muligt at hæve frøudbyttet i rødsvingel ved at øge forårstilførslen af kvælstof til -7 kg N pr. ha, forudsat at der vækstreguleres effektivt, hvilket vil sige mindst, l Moddus M pr. ha. I efteråret tildeles 7 kg N pr. ha Øges kvælstofmængden yderligere er det nødvendigt at øge mængden af Moddus M yderligere til, l pr. ha. Moddus er godkendt til rødsvingel med, l pr. ha. Man kan med fordel anvende ren Moddus M fremfor blandingen CCC + Moddus M. Kg råvare pr. ha. Som 3 + svampbek. Calibra Sort Sort Sort 3 Sort Sort Tivoli Sort Sort 7 Sort kg N/ha 7 kg N/ha 7 kg N/ha + x ml Hussar OD og olie Lange udløbere Korte udløbere Uden udløbere Balin Miracle Yvette Greenplay TABEL. KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I RØDSVINGEL Balin Miracle Yvette 3 Led nr. Kvælstof ) forår kg pr. ha Vækstregulering Middel og dosis l pr. ha Udbytte og merudbytte kg pr. ha 3-3- 3 3-793 3 7 7 9 3 7, Mod +,CCC 7 3 9 3 3, Moddus 7 7 3 Udbytte kg pr., ha Moddus Antal frøstængler pr. m 3 7, Mod +,CCC 3 93 3 7, Moddus 3 3 3 7 7 7, Moddus 7 7 3 9, Mod +,CCC 3 3 37 9 9, Moddus 9 73 3 N 9, N Moddus 9 N N 77 79 37 LSD Sort. års Maxima. års Maxima forsøg. års Maxima 3 forsøg 7 ) Alle led er grundgødsket med 7 kg N pr. ha efterår 7
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Bortsprøjtning af hvidkløver i engrapgræs Traditionelt udlægges engrapgræs i vårbyg sammen med hvidkløver. Bortsprøjtning af hvidkløveren i efteråret før engrapgræshøst bliver normalt udført med, l pr. ha Hussar og en tablet Express. Men nye regler betyder, at vi ikke må bruge begge produkter i samme vækstsæson. Derfor har vi i 3 og haft forsøg med test af alternative produkter. MCPA blev i sommeren off-label godkendt til bortsprøjtning af hvidkløver i engrapgræs med l pr. ha i august. Hermed har vi mulighed for at anvende MCPA i kombination med eksempelvis Hussar OD. Effekten af behandlingerne er vurderet i efteråret, og vi har ikke set nogen negativ effekt på engrapgræsset. Bedst effekt på hvidkløveren er i begge år opnået med Mustang Forte, se tabel. Catch har også været rimelig effektiv. Bedst effekt af Lexus på hvidkløver er opnået med en splitbehandling. Hvor agerrævehale forekommer, vil Lexus også have god effekt på dette problemukrudt. Det ser dog ikke ud til, at Lexus kan stå alene. Konklusion Brug af Express om efteråret vil udgå, da den spærrer for anvendelse af Hussar OD i samme vækstsæson Mustang Forte er interessant til bortsprøjtning af hvidkløver og har samtidig god effekt mod tidsler TABEL. BORTSPRØJTNING AF HVIDKLØVER Dosering Hvidkløver biomasse Middel l/kg pr. ha 3 3/ Express SX,7 3 Metaxon 9 3 Lexus WG, 9 7 Lexus WG, 3 39 Catch,3 7 Catch, 9 7 Mustang Forte, Mustang Forte 9 x Lexus WG x, 9 x Mustang Forte x, 3 Sort MCPA kan ikke stå alene, men skal kombineres med andre midler Lexus har en vis effekt på hvidkløver, men skal kombineres med andre midler. Lexus er interessant i bekæmpelse af agerrævehale Rivendel Klondike forsøg 3: Led - er behandlet den 3/. Led 9 og er desuden behandlet den /9 Biomasse karakter -. = hvidkløver er helt nedvisnet : Led - er behandlet den /. Led 9 og er desuden behandlet den 7/7 Biomassen er bedømt i slutningen af oktober Fra forsøget med bortsprøjtning af hvidkløver i. Parcel t.v. er behandlet med, l Catch pr. ha. I midten parcel 9, der er behandlet med to gange gram Lexus WG pr. ha. T.h. parcel, der er behandlet med l Mustang Forte pr. ha
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 3 Bladsvampe i. års engrapgræs Engrapgræs kan undertiden få stærke angreb af bladsvampe. Meldug, gulrust, rapgræsrust og bladpletsvampe forekommer i varierende omfang afhængig af vejrforhold og sorter. Vi har i tre forsøg med svampebekæmpelse i engrapgræs. Sorterne Miracle og Greenplay er valgt til forsøgene, da de er korte plænetyper og modtagelige for svampesygdomme. I årets forsøg var rustsvampene dominerende, og som det fremgår af tabel, var der især stor forekomst i forsøg -3. I efteråret var der forskel på angrebsgraden i de enkelte forsøg fra næsten intet til procents dækning. Alle forsøg var udlagt i hvidkløver og var velforsynet med kvælstof. En enkelt efterårsbehandling mod svampe (led ) har i forsøgene ikke givet merudbytte i forhold til ubehandlet, se tabel. Af seks forsøg i 3 og har kun ét givet et sikkert merudbytte for svampebehandling i efteråret. Forsøget var anlagt i en mark med plænesorten Greenplay, som er modtagelig for rust. Behandlingerne med forårsanvendelse af Folicur har givet et sikkert merudbytte i alle tre forsøg. I plænetyperne af engrapgræs sker skridningen før strækningsvæksten, og der er således gode vilkår for at svampe kan sprede sig helt op i frøstanden, hvilket er særligt tabsvoldende. Bell har i et år med svag forekomst af bladplet ikke bidraget med merudbytte i forhold til Folicur og Comet, der har stærkere virkning på rustsvampene. Konklusion Svampebekæmpelse i efteråret har ikke givet merudbytte i forhold til ubehandlet Korte plænetyper er særligt udsatte for svampeangreb om foråret Folicur-behandlinger i foråret har givet et sikkert merudbytte En enkelt Folicur-behandling i starten af maj har i to ud af tre forsøg været tilstrækkeligt til fuldt udbytte TABEL. BEDØMMELSE AF RUSTSVAMPE I ENGRAPGRÆS FØR HØST Led nr. Behandling Behandlingstidspunkt Procent rust før høst, ultimo juni l pr. ha ca.. okt. ca.. maj ca.. juni - - -3 Ubehandlet, Folicur X, 3, Folicur X, 7 x, Folicur X X,7 x, Folicur X X, 3 x, Bell X X, 7 x (,3 Bell +, Comet) X X, 3 Sort Miracle Miracle Greenplay TABEL. BLADSVAMPE I. ÅRS ENGRAPGRÆS, UDBYTTE OG MERUDBYTTE Led nr. Behandling Behandlingstidspunkt Udbytte og merudbytte kg pr. ha l pr. ha ca.. okt. ca.. maj ca.. juni - - -3 Ubehandlet 77 3 9 73, Folicur X -7-7 7-9 3, Folicur X 37 37 93 x, Folicur X X 9 7 3 9 x, Folicur X X 7 99 x, Bell X X - 7 7 x (,3 Bell +, Comet) X X LSD 7 37 9 Sort Miracle Miracle Greenplay 3 forsøg Alle tre forsøg er udført i. års marker efter hvidkløver
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Høstforsøg i engrapgræs I 3 undersøgte vi sammenhængen mellem skårlægningstidspunkt, vandprocent i frø og frøudbytte i storskalaforsøg i alm. rajgræs og strandsvingel på Krenkerup Gods ved Sakskøbing. I har vi lavet et lignende forsøg i engrapgræs Oxford, der er en langstrået fodertype, som skal skårlægges. Sorten er spildsom og har meget frøuld. Der blev skårlagt på fire tidspunkter med tre gentagelser. Afgrøden var vækstreguleret og stod op frem til skårlægning. Vandprocenten i afgrøden blev bestemt forud for de enkelte skårlægningstidspunkter. Metoden er kort beskrevet, at man indsamler et repræsentativ udsnit af frøstængler, og stripper frøene af. Herefter bestemmes vandprocenten i frøene. Som det fremgår af figur, taber afgrøden omkring tre procent vand pr. dag i den sidste del af modenhedsperioden. Dagstemperaturen var omkring C og luftfugtigheden -, svarende til almindelig dansk sommervejr. Der blev skårlagt på fire datoer fra den. 7. juni med to BCS slåmaskiner monteret på en Dolly. På det sidste skårlægningstidspunkt blev der endvidere skårlagt med en Kuhn TABEL.SKÅRLÆGNINGSFORSØG PÅ GULDBORGSUND AGRO PÅ FALSTER I ENGRAPGRÆS OXFORD Maskine, skårl. dato BCS Fingerslåmaskine. juni BCS Fingerslåmaskine. juni BCS Fingerslåmaskine. juni BCS Fingerslåmaskine 7. juni Kuhn Skiveslåmaskine 7. juni Vand % ved skårlægning Svind Rent frø kg pr. ha.,9 7,, 7, 7,3,3, 7,, 9, 9 skiveslåmaskine. Slåmaskinen kørte midt på dagen på alle fire dage. Skiveslåmaskinen kørte på dug kl. 7 om morgenen. Parcellerne blev høstet den 3. juli. Resultater I perioden fra første til sidste skårlægningstidspunkt var afgrøden ikke udsat for spild forårsaget af kraftig vind eller regn. I år med andre og mere uvenlige vejrforhold kan Skårlægning den. juni. Vandprocent i frøene var procent
- 9 7 7 Jylland, Øst ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Maj Juni Juli August Ubehandlet (% hvede), Agil + Agrop. (% hvede),3 Agil (% hvede) Skiveskårlæggeren på arbejde kl. 7. den 7. juni. Vandprocent i frø procent man opleve, at dryssespildet kan være betydelig i modenhedsperioden i spildsomme og langstråede sorter, der ikke Ubehandlet, Moddus M +, CCC, Moddus M, Moddus M er gået i leje. Vandprocenti frø Jylland, Syd Jylland, Vest Jylland, Nord l pr. ha Kg råvare pr. ha 3 9 Calibra Sort Sort Sort 3 Sort Sort Tivoli Sort Sort 7 Sort Sort 9 kg N/ha 7 kg N/ha 7 kg N/ha + x ml Hussar OD og olie Lange udløbere Korte udløbere Uden udløbere Balin Miracle Yvette Greenplay BCS slåmaskine monteret på en Dolly, så der skårlægges to skår af gangen Balin Miracle Yvette 3 7 9 3 7 Figur. Vandprocent i engrapgræs Oxford ved fire skårlægningstidspunkter i Udbytte kg pr. ha Antal frøstængler pr. m Tabel viser udbyttet i forsøget. Der er ikke en markant forskel i det opnåede udbytte mellem skårlægningstidspunkterne. Det ser derfor ud til, at skårlægning kan ske i perioden, fra frøene har en vand- procent 3 på N til procent. N Hvis 9 der N er N udsigt til kraftig vind i slutningen af modenhedsforløbet, er det derfor hensigtsmæssigt at få skårlagt afgrøden, inden 7 7 frøene blæser af. Vi vil naturligvis undersøge, om der er forskelle i spireevnen af engrapgræs mellem de forskellige skår- lægningstidspunkter. Resultaterne bringer vi i. Ubehandlet 9 N N 3 N Den 7. juni er skiveslåmaskinen sammenlignet med fingerklipperen. Resultaterne tyder på, at der er et lidt større spild ved skårlægning med skiveslåmaskinen på trods af, at der er skårlagt på dug. Frøavlskonsulent Bo Nymand i færd med at strippe frø til vandbestemmelse. Storparcelforsøg med høst af engrapgræs på Guldborgsund Agro på Falster
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Vækstregulering og kvælstof i strandsvingel Der er stor forskel på de dyrkede strandsvingelsorter. Fodertyperne er de kraftigste med en stor vegetativ vækst og plantemasse. I plænetyperne er der sket en udvikling af sorter, der gror langsommere og har væsentlig mindre bladog rodvækst. Derfor er der behov for at få større viden om de enkelte typers dyrkningsegenskaber for at opnå optimal frøudbytte. 9 7 7 Ubehandlet (% hvede), Agil + Agrop. (% hvede),3 Agil Ubehandlet, Moddus M +, CCC, Moddus M Vi har to forsøg i, hvor vi har kombineret tre kvælstofniveauer i foråret med tre niveauer af vækstregulering. Forsøgene er udført i. årsmarker af to plænesorter, og vækstreguleringen er sket en uge ind i maj. Olympic Gold har været dyrket i adskillige år. Essential tilhører den nyeste generation af sorter, der er væsentlig mindre i sin vegetative vækst. Essential marken var meget renstrået og opretstående helt frem til høst, og marken var derfor udsat for dryssespild, inden forsøget blev høstet. Kombinationen af forskellige kvælstofniveauer og vækstregulering betød desværre, at de enkelte parceller var udsat for forskellig grad af dryssespild, så resultatet i - forsøget skal tages med et gran salt. Strandsvingel skal vækstreguleres, så afgrøden er stående frem til høst for at opnå det optimale frøudbytte. I de spildsomme sorter er det meget vigtigt, at høsten sker rettidigt. Led nr. Behandling efterår primo oktober (l pr. ha) TABEL. VÆKSTREGULERING OG KVÆLSTOF I STRANDSVINGEL Behandling forår primo maj (l pr. ha) Udbytte og merudbytte kg pr. ha - - 9.99 3 7 9, - - 3 9, - 9-9, -93 3 7, 3 3 73, 37 7, 3 3 33 3, 3 7 9 3, 37 3, 7 LSD NS Sort Essential Olympic Gold forsøg Vandprocent i frø 3 9 kg N pr. ha forår ingen vækstregulering 7 9 3 Udbytte kg pr. ha Antal frøstængler pr. m 3 kg N +, l Moddus M pr. ha Konklusion 9 kg N pr. ha i foråret har ikke været tilstrækkeligt til at opnå fuld frøudbytte Højeste frøudbytte er opnået ved 3 kg N pr. ha, men der et begrænset merudbyttet ved at øge forårstildelingen af kvælstof fra til 3 kg N pr. ha Ved optimal kvælstofniveau er det højeste frøudbytte opnået 3 ved N, l Moddus M pr. ha. N 9 N 7 7 Ubehandlet 9 N N 3 N Figur. Udbytte i strandsvingel som funktion af stigende forårstildeling af kvælstof. Gennemsnitstal fra tre niveauer af vækstregulering
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 7 Bekæmpelse af rapgræs i strandsvingel Der er en stor variation i de forskellige sorter og typer af strandsvingel i forhold til konkurrenceevnen over for græsukrudt. Kraftige fodertyper og nogle af de grovere plænegræstyper levner ikke meget lys og plads til ukrudt. Anderledes ser det ud med de nyere plænetyper, der etablerer sig langsommere og har mindre bladmasse, som derfor yder mindre konkurrence mod ukrudt. Her kan græsukrudt som eksempelvis enårig og alm. rapgræs koste udbytte. I udlægssituationen kan vi anvende DFF og Stomp ved udlæg i vårbyg. Erfaringerne med disse midler er gode, specielt når der er tilstrækkelig med fugtighed i jorden. Alm. rapgræs kan bekæmpes med Topik om efteråret eller Primera Super om foråret i høståret. Derimod har vi ingen effektive og godkendte ukrudtsmidler mod enårig rapgræs i høståret. Kerb kan være en mulighed mod enårig rapgræs Forsøg i alm. rajgræs har vist, at det er muligt at anvende Kerb mod enårig rapgræs i det tidlige forår. Kerb er off-label godkendt i alm. rajgræs til dette formål. Når man behandler forholdsvist sent i lave doseringer virker Kerb på planter, der har et øverligt rodsystem. Når temperaturen stiger i marts-april vil midlet blive nedbrudt, inden det når at virke på strandsvingelplanterne, der har et mere dybtliggende rodsystem. I er der gennemført to forsøg i plænetyper af strandsvingel, og effekten kan ses i tabel. I begge forsøg har der været stor forekomst af enårig rapgræs. Der er behandlet med Kerb i starten af februar, midt i februar og ved vækststart i begyndelsen af marts. Kerb har reduceret forekomsten af enårig rapgræs. I tabel vises udbytter og merudbytter af behandlingerne. Målet har været at finde en løsning, der hæmmer enårig rapgræs så meget, at strandsvingel får overtaget. Der er store skader ved anvendelse af, l pr. ha Kerb i februar. Behandlingen i marts har været mere skånsom mod strandsvingel, og det tyder på, at, l pr. ha Kerb er tilstrækkelig for at hæmme enårig rapgræs uden at genere strandsvingel. DFF i høj dosering i september har givet et sikkert merudbytte i. års Galathea, selv om der stadig er meget enårig Middel l pr. ha TABEL. BEK ÆMPELSE AF RAPGRÆS I STRANDSVINGEL, PCT. RAPGRÆS Behandling dato Procent dækning af jord / enårig rapgr. alm. rapgr Procent dækning af jord / enårig rapgr. - - Ubehandlet 7 3, DFF /9, Kerb /, Kerb /, Kerb / 7, Kerb /, Kerb /3 3 3, Kerb /3,3 Hussar Plus /3 3 9 3,7 Hussar Plus /3 3, Hussar Plus /3 3 Sort Galathea,. års Greenbrooks,. års Græsukrudt pl./ m i Galathea den 9. sept i ubehandlet: enårig rapgræs, 3 spildkorn, alm. rapgræs Græsukrudt pl./ m i Greenbrooks den. sept i ubehandlet: 3 enårig rapgræs, spildkorn, alm. rapgræs Middel l pr. ha TABEL. BEK ÆMPELSE AF RAPGRÆS I STRANDSVINGEL, UDBYTTE Behandling dato Udbytte og merudbytte kg pr. ha - - Ubehandlet.3 7 7, DFF /9 -, Kerb / - 3, Kerb / - -39 -, Kerb / -7 - -, Kerb / - -, Kerb /3 3 93, Kerb /3-7 -,3 Hussar Plus /3 - - -,7 Hussar Plus /3 -.7-7 -, Hussar Plus /3 ej høstet - LSD 3 9 ns. Sort Galathea,. års Greenbrooks,. års forsøg
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG rapgræs om foråret. Måske har efterårseffekten mod enårig rapgræs været tilstrækkeligt til at rykke konkurrenceforholdet mellem afgrøde og græsukrudt til fordel for afgrøden. DFF er godkendt til mindre anvendelse i frøgræs med op til, l pr. ha. Forsøget viser, at Hussar Plus ikke er en løsning i strandsvingel. Konklusion Kerb er ikke godkendt i strandsvingel, og der er behov for flere forsøg til belysning af dette middels anvendelsesmuligheder mod enårig rapgræs Forsøget viser, at en høj dosering af DFF i september eller, l pr. ha Kerb ved vækststart er mest skånsom mod strandsvingel. Forsøget fortsættes i Strandsvingel Galathea behandlet med, l Kerb pr. ha i starten af februar. Kerb behandlingen har medført en kraftig udtynding af afgrøden. Billedet er taget den 9. april Afpudsnings- og gødskningsstrategi i strandsvingel Vi har i nogle af de nyere sorter af strandsvingel observeret, at der undertiden udvikles for få frøstængler til at give et normalt udbytte. Fra andre frøgræsarter ved vi, at antallet af frøstængler kan påvirkes af en række forhold, heriblandt mangelfuld etablering, for få og for dårlig udviklede planter gødningsmængden og tildelingstidspunkt om efteråret afpudsningsstrategi Derfor har vi igangsat FrøavlsFORSØG til at belyse dannelsen af frøstængler i strandsvingel. I anlagde vi to forsøg i. års marker af Essential, der var udlagt i byg. Lige efter høst af dæksæd blev kornstubbene pudset i bund. Som det ses på foto, havde strandsvinglen ikke haft en særlig stor vegetativ vækst frem til oktober. Afpudsningen påvirkede ikke antallet af frøstængler nævneværdigt. Som gennemsnit af alle behandlinger resulterede en afpudsning omkring. oktober i et merudbytte på kg frø pr. ha i i forhold til ikke afpudsede parceller. Generelt anbefaler vi ikke afpudsning i strandsvingel i oktober, så længe bladene er oprette og ikke hængende. Foto. Første års strandsvingel Essential den. oktober. Led 3 og er afpudset til cm stubhøjde den. oktober. Parceller til højre for led 3 er ikke afpudset
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Vandprocent i frø Ubehandlet, Moddus M +, CCC, Moddus M, Moddus M l pr. ha 9 Gødskningsstrategi Efterårsgødskning sker normalt omkring. oktober, men i svagt etablerede afgrøder kan en startgødning lige efter dæksædshøst hjælpe planterne på vej. Vi har tildelt 3 kg N i en del af forsøget omkring. september og suppleret med 3, og 9 kg omkring. oktober. Der var tydelig farveforskel mellem de tidligt gødskede parceller og parcellerne, der først fik gødning omkring. oktober, se foto, hvor parcel og er gødsket tidligt. På trods af at de tidligt gødskede parceller rent visuelt fremstod grønne og frodige sammenlignet med de senere gødskede parceller, gav det sig ikke udslag i en mærkbar udbytteforskel mellem parceller, der samlet set var tildelt samme gødningsmængde. Foto nr. 3 fra januar viser, at 9 N tildelt på én gang i oktober fremstod mere grøn end parcel nr., der var tildelt 3 N. september + N pr. ha. oktober. Konklusion Antallet af frøstængler påvirkes positivt af stigende kvælstoftildeling om efteråret Frøudbyttet påvirkes positivt af stigende kvælstoftildeling om efteråret For hver kg N, der tildeles ekstra i intervallet fra - N, høstes,7 kg frø i merudbytte svarende til knap 3 kr. Der er høstet merudbytte op til kg N pr. ha, uden at toppunktet for tilførsel er fundet Forsøgene fortsætter t 3 I figur vises sammenhængen mellem den totale tilførte gødningsmængde om efteråret sammenholdt med antallet af frøstængler og frøudbyttet. Alle parceller blev tildelt den 7 9 3 7 samme gødningsmængde i foråret. Udbytte kg pr. ha Antal frøstængler pr. m 3 N N 9 N N Figur : Sammenhæng mellem tildelt kvælstof om efteråret og antal frøstængler samt frøudbytte i strandsvingel. To FrøavlsFORSØG 7 7 Ubehandlet 9 N N 3 N Foto. Første års strandsvingel Essential den. oktober. Led og har fået 3 N pr. ha omkring den. september Foto 3. Første års strandsvingel Essential den 3. januar. Led har fået 3 kg N pr. ha omkring den. oktober. Led 3 har fået 9 kg N pr. ha ca.. oktober. Led er også tildelt 9 kg N pr. ha, 3 kg N pr. ha. september og N pr. ha. oktober
ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG Forsøg i alm. rajgræs på Dansk Planteforædling På Dansk Planteforædling (DP) på Stevns forædler vi nye sorter af kløver og græs. Der forædles efter brugsegenskaber, f. eks. udbytte og kvalitet i foder og slidstyrke og tæthed i plænesorter. Desuden afprøves alle nye sorter for deres frøudbytte, da sorter uden et ordentligt frøudbytte ikke har nogen fremtid i frøavlen. Afprøvning af dyrkningsmæssige tiltag Samtidig med udbytteforsøgene afprøver vi hvert år, om de nye sorter reagerer på samme måde overfor forskellige behandlinger. Det er jo ikke givet, at alle sorter reagerer ens på eksempelvis vækstregulering og svampebekæmpelse. Forsøgene på DP er også med til at understøtte de resultater, vi opnår i FrøavlsFORSØG, som udføres rundt om i landet. Figur viser, hvordan rajgræs på DP reagerer på ekstra kvælstof, vækstregulering og svampebekæmpelse. Vi har udført behandlingerne i et forsøg med sorter, seks diploide plænesorter og seks diploide fodersorter, og resultaterne i figur er gennemsnit af de sorter. Når vi øger kvælstofmængden fra til kg pr. ha, opnår vi kun en lille udbyttestigning på kg pr. ha. I led 3, hvor vi desuden tildeler, l pr. ha Moddus d.. maj, høster vi 37 kg mere pr. Bornholm Kg råvare pr. ha ha. I led er der yderligere bekæmpet Sjælland Syd + Kg råvare pr. ha svampe Vest og Lolland-Falster med,3 l pr. ha Bell d.. maj Sjælland, Nord samt Fyn,3 l pr. ha Bell +,3 l pr. ha Folicur Jylland, d. Syd. juni. For svampebehandling Jylland, Øst er der 7 kg pr. ha i merudbytte. Bornholm Sjælland Syd + Vest og Lolland-Falster Sjælland, Nord Fyn Jylland, Syd Jylland, Jylland, Øst Vest Jylland, Jylland, Vest Nord Jylland, Nord I alt høster vi kg (%) mere pr. ha for de behandlinger, vi har foretaget. Dette stemmer godt overens med resultater fra vores FrøavlsFORSØG. I led har vi prøvet at udskyde høsten fra den. juli (led ) til den 7. august. Dette har medført et tab å kg pr. ha. I perioden faldt der 79 mm regn, hvilket har medvirket til det Bornholm voldsomme fald i udbyttet. Det viser, hvor Sjælland vigtigt Syd+Vest og det er at høste første gang, Lolland-Falster afgrøden er klar (-% vand). Bornholm Sjælland Syd+Vest og Lolland-Falster Sjælland, Nord Sjælland, Nord Forskelle på forskellige sortstypers reaktion Fyn på dyrkningsmæssige tiltag I fem andre forsøg, hvor sorternes Jylland, Syd frøudbytte bliver målt, har vi mulighed for at se, om der er forskel på Jylland, Øst de forskellige sortstypers reaktion Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Vest Jylland, Nord på behandlingerne. Der er sorter med i hvert forsøg, og vi viser gennemsnittet for de fem forsøg i tabel, se side øverst. Vi har afprøvet, hvad vi får for vækstregulering og svampebehandling. Ved kg pr. ha N er der mellem og 3 merudbytte for behandlingen i de fem forsøg. Der er en lille tendens til mindre effekt på diploide fodersorter i forhold til tetraploide fodersorter og plænesorter. Enkeltsorters reaktion på behandling Vi kan gå et trin længere ned og prøve at se på enkeltsorternes reaktion på behandlingen. I figur er vist, hvordan de tetraploide (N) sorter reagerer, der indgår i forsøg nr. fra tabel, se side øverst. Det ses, at N sorterne i gennemsnit giver merudbytte og de enkelte sorter varierer fra til i merudbytte. Med sorter i dyrkning, og med den kendsgerning, at valide resultater skal have bund i tre års dyrkningsforsøg med flere forsøg hvert år, er der nok at gøre for forsøgsfolkene i de kommende år. Indtil dette er fuldt klarlagt, kan vi konkludere, at alle sorter reagerer positivt på de afprøvede behandlinger, selv om det er i forskellig grad.. N. N 3. Som +,. Som 3 +. Som men sen. N. N 3. Som Moddus +,. Som svampbek. 3 +. Som men høst sen Moddus svampbek. høst Figur. Udbytte ved forskellige behandlinger i alm. rajgræs sortsforsøg på Dansk Planteforædling Merudbytte for behandling, Merudbytte for behandling, 3 3 3 3 Calibra Sort Sort Sort 3 Sort Sort Tivoli Sort Sort 7 Sort Sort 9 Sort Gns. Calibra Sort Sort Sort 3 Sort Sort Tivoli Sort Sort 7 Sort Sort 9 Sort Gns. Figur. Enkeltsorter af tetraploid rajgræs. Merudbytter på behandlingen med Moddus M, Bell og Folicur, tabel Kg råvare Kg råvare pr. ha kg N/ha 7 kg N/ha 7 kg N/ha + x ml Hussar OD og olie pr. ha 3 kg N/ha 7 kg N/ha 7 kg N/ha + x ml Hussar OD og olie 3
Bornholm Sjælland Syd + Vest og Lolland-Falster ProduktionsDATA Sjælland, Nord og FrøavlsFORSØG Fyn Jylland, Syd Jylland, Øst Jylland, Vest Jylland, Nord Kg råvare pr. ha r a TABEL. KVÆLSTOF, VÆKSTREGULERING OG SVAMPEBEK ÆMPELSE I ALM. RAJGRÆS. N. N 3. Som +, Moddus Behandling Udbytte, kg råvare pr. ha Juli August N Moddus Bell Folicur Foder Plæne kg pr. ha l pr. ha l pr.ha l pr. ha Merudbytte N for behandling, N N Bornholm Kg råvare pr. ha Sjælland Syd + 79 7 779 33 Vest og Lolland-Falster Sjælland, Nord,,3 (.+.),3 (.) Fyn 7 3 99 Bornholm 3 Kg råvare pr. ha Jylland, Syd % merudbytte Jylland, Øst 3 3 3. Jylland, Vest Jylland, Nord Sjælland Syd+Vest og. Lolland-Falster.. Sjælland, Nord Forsøg i rødsvingel på Dansk Fyn Planteforædling. N. N. 3. Som +,. Som 3 + Moddus svampbek. høst Maj Juni Juli August kg N/ha 7 kg N/ha 7 kg N/ha + x ml Hussar OD og olie I indgik der 3 sorter i udbytteforsøgene Jylland, Syd på DP fordelt på de tre typer af rødsvingel. Rødsvingel var i sæsonen. N. N Jylland, 3. Som Øst +,. Som 3 + meget frodig i væksten og gik vel tidligt Moddus i leje, og lejesæden har Bornholm svampbek. kostet udbytte i mange marker. Specielt sorterne med lange Jylland, Vest Sjælland Syd+Vest og udløbere er i mange tilfælde ikke blevet stråforkortet Lolland-Falster tilstrækkeligt Juli Merudbytte til at give for behandling, optimalt August udbytte. Jylland, Nord Sjælland, Nord Resultaterne i figur 3 stammer fra. års rødsvingel Fyn udlagt i vårbyg. I efteråret blev der tilført kg N pr. ha. Rødsvinglen blev 3 Jylland, Syd stråforkortet 3 med Moddus M, og der tilførtes henholdsvis og Jylland, Øst 7 kg N pr. ha i foråret. Den tredje behandling var 7 kg N pr. ha kombineret med to behandlinger med ml Jylland, Hussar Vest OD pr. ha + olie. Vi ved fra andre forsøg, at væksten af rødsvingel kan blive Jylland, Nord trykket, når der anvendes Hussar OD, og det kan give negativt merudbytte i år, hvor planterne er tørkestressede. På DP blev de højeste og statistisk sikre merudbytter opnået for alle tre sortsgrupper, hvor der var anvendt den højeste mængde kvælstof kombineret med to gange Hussar OD + olie. Det har altså Merudbytte for behandling, været en fordel at trykke den meget gejle vegetative vækst, vi havde i rødsvingel i foråret Lange udløbere Korte udløbere Forsøg i engrapgræs på Dansk Planteforædling Uden udløbere 7 Q - s 3 Agil + Agrop. (% hvede) a,3 Agil (% hvede) CCC, Moddus M, Moddus M l pr. ha Ubehandlet, Moddus M +, CCC, Moddus M, Moddus M l pr. ha procent i frø 9 Balin Miracle Yvette Greenplay Kg råvare pr. ha Figur. Relativt frøudbytte ved behandling med, l Reglone pr. ha den. december i engrapgræssorter på Dansk Planteforædling. Indeks er ubehandlet. Som 3 + svampbek. Frøudbytteforsøgene på DP i engrapgræs har vi i brugt til også at teste sorternes følsomhed overfor Reglone. Det er. års parceller udlagt i ærter. Vi ved fra praksis, at der er forskel på sorternes følsomhed, men også forskel mellem årene i forhold til effekten på græsukrudt og påvirkningen af Lange engrapgræs. udløbere Vinteren Korte udløbere 3- var Uden mild udløbere og grøn, så effekten af Reglone var begrænset. Som figur viser, klarede Balin og Miracle, l Reglone pr. ha udsprøjtet den. december stort set uden udbyttenedgang, mens udbyttet i Greenplay og Yvette blev reduceret. Engrapgræsset må ikke være afpudset for kort forud for anvendelse af 9 Reglone. 3 I var merudbyttet for svampebehandling på DP begrænset. 9 Balin Der blev anvendt Miracle,3 l/ha Yvette Bell +,3 l/ha Greenplay Folicur to gange d. maj og d.. juni. Greenplay er mest modtagelig Balin for rust Miracle og betaler Yvette bedst for Greenplay svampebehandling, kg N pr. ha hvorimod der ikke har været merudbytte i sorten Balin for Q - s svampebehandling i, se figur.. Som hø Calibra Sort Sort Sort 3 Sort Sort Tivoli Sort Sort 7 Sort Sort 9 So. Som men sen høst 3 Kg 3 råvare Foder N Foder N pr. ha kg N/ha 7 kg N/ha 7 kg N/ha + x ml Hussar OD og olie 3 Pct. areal behandlet Calibra Sort Sort Sort 3 Sort Sort Tivoli Sort Sort 7 Sort Sort 9 Sort Gns. 7 Kg råvare 3 3 Lange udløbere Korte udløbere Uden udløbere Calibra Sort Sort Sort 3 Sort Sort Tivoli Sort Sort 7 Sort Sort 9 Sort Figur Gns. 3. Udbytte ved forskellige behandlinger i rødsvingel sortsforsøg på Dansk Planteforædling. Der er i 9 efteråret gødsket med kg N pr. ha i alle led. Maj Juni Juli August Ubehandlet (% hvede), Agil + Agrop. (% hvede),3 Agil (% hvede) 7 9 3 7 pr. ha kg N/ha 7 kg N/ha 7 kg N/ha + x ml Hussar OD og olie Pct. areal behandlet 3 9 9 Tildelt N- kg pr. ha N-norm Balin Miracle Yvette Greenplay Figur. Relativt Balin frøudbytte Miracle ved behandling med Yvette,3 l Folicur Gr +,3 l Bell pr. ha henholdsvis den. maj og den. juni i engrapgræssorter på Dansk Planteforædling. Indeks er ubehandlet Kg N pr. ha. Som men sen Q -