BRUGERMANUAL TIL HYBRIDMODELLEN

BRUGERMANUAL TIL HYBRIDMODELLEN December 2002

Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INTRODUKTION...1 1.1 BESKRIVELSE AF MODELPAKKEN...1 1.2 SYSTEMKRAV...1 1.3 OVERBLIK OVER FÆLLESFUNKTIONER...2 1.4 HURTIG START, OG HVORDAN HOVEDRESULTATERNE FINDES...3 1.5 HVORDAN MODELLERNE HÆNGER SAMMEN...3 1.6 VIGTIGE HANDLINGER...4 KAPITEL 2 KONSOLIDERINGSMODELLEN...5 2.1 INTRODUKTION...5 2.1.1 Formål med modellen...5 2.1.2 Hvordan virker modellen?...5 2.1.3 Åbning og anvendelse af modellen...6 2.2 MODELLENS STRUKTUR...6 2.3 INPUTARK...7 2.3.1 Modelinput...7 2.3.2 Input til andre tjenester...9 2.4 BEREGNINGSARK...9 2.4.1 Calcs Cost Categories...9 2.4.2 Calcs Services...9 2.5 OUTPUTARK...10 2.6 ANDRE ARK...10 KAPITEL 3 COREMODELLEN...11 3.1 INTRODUKTION...11 3.2 MODELLENS STRUKTUR...11 3.3 INPUTARK...12 3.3.1 Building and Land...12 3.3.2 Options...13 3.3.3 Route Table Input...16 3.3.4 Product Data...17 3.3.5 Route Table...19 3.3.6 Hybrid Technical Input...21 3.3.7 Network design rules...23 3.4 BEREGNINGSARK...25 3.4.1 Calcs Switching...25 3.4.2 Calcs - Tx...29 3.5 OUTPUT...35 KAPITEL 4 ACCESSMODELLEN...36 4.1 INTRODUKTION...36 4.2 MODELLENS STRUKTUR...36 4.2.1 Input...38 4.2.2 Beregninger...38 4.2.3 Output...38 4.2.4 Fra netkomponenter til tjenester...39 4.3 INPUTARK...40 4.3.1 I_Network demand...40 4.3.2 I_Dimensions...42 4.3.3 I_Access Routing Table...42 4.3.4 I_From Core...43 4.3.5 I_Share Routes...43 4.3.6 I_GIS Zones...44 4.3.7 I_GIS Trench and Duct...48 i

4.3.8 I_Fibre...51 4.3.9 I_Cost of Nodes...52 4.3.10 I_Cost of Links...52 4.3.11 I_Opex Costs...54 4.4 BEREGNINGSARK...55 4.4.1 C_Share Routes...55 4.4.2 C_Trench and Duct...55 4.4.3 C_Cables and Nodes...55 4.4.4 C_Resources...56 4.5 OUTPUT...57 4.5.1 O_To Consolidation...57 KAPITEL 5 SAMHUSNINGSMODELLEN...58 5.1 INDLEDNING...58 5.1.1 Åbning og anvendelse af modellen...58 5.2 MODELLENS STRUKTUR...58 5.2.1 Anvendelse af modellen...58 5.3 INPUT ARKET COLO INPUT...59 5.3.1 Tabelafsnit 1 - Efterspørgselsdata...59 5.3.2 Tabelafsnit 2 - Grunde og bygninger...60 5.3.3 Tabelafsnit 3 - Samhusningsspecifikke omkostninger...60 5.3.4 Tabelafsnit 4 - Strømforsyning...60 5.3.5 Tabelafsnit 5 - Kabler...61 5.3.6 Tabelafsnit 6 - Timelønsomkostninger...61 5.4 BEREGNINGER CALCS-ARKET...62 5.5 OUTPUTARK - OUTPUT_CONSOLIDATION...62 BILAG A: FORKORTELSER...63 ii

Kapitel 1 Introduktion Dette dokument udgør en brugermanual til hybridmodellen, udarbejdet af IT- og Telestyrelsen. Dokumentet: Beskriver fælles karakteristika for modellen Identificerer de væsentligste input, herunder beregninger og output i hver model Udstikker retningslinier, som bør følges ved anvendelsen af modellerne Identificerer de Excel-specifikke forhold, som brugeren bør være opmærksom på. Brugermanualen er ud over denne introduktion inddelt i følgende fire dele: Konsolideringsmodellen Coremodellen Samhusningsmodellen Accessmodellen. 1.1 Beskrivelse af modelpakken Modellen er samlet i en zipfil. De enkelte filer skal derfor pakkes ud, inden de kan tages i brug. Til dette formål kan brugeren anvende WinZip, som kan hentes fra internettet. Når filerne pakkes ud (unzippes), skal de placeres i samme bibliotek. De fire Microsoft Excel filer, der er indeholdt i zipfilen, er: ITST Consolidation Model v.1.2 ITST Hybrid Core Model v.1.2 ITST Hybrid Access Model v.1.2 ITST Hybrid Co-location Model v.1.2. Modellerne er komplekse og kan være vanskelige at forstå uden forudgående kendskab til LRAIC processen. Derfor bør brugeren som minimum kende modellernes formål og have en overordnet forståelse af deres struktur og måden, hvorpå de hænger sammen. Selvom formålet med denne brugermanual er at beskrive modellerne og vejlede i deres brug, anbefales det, at denne suppleres med en gennemgang af modeldokumentationen. Bemærk, at denne brugermanual forudsætter et minimum af kendskab til Excel. Såfremt brugeren ønsker at undersøge de anvendte formler eller ændre i modellen, anbefales mere avancerede Excel kundskaber. 1.2 Systemkrav Modellen kan køre på en PC med Microsoft Windows og Excel 97. Det anbefales at anvende en PC med en Pentium processor og mindst 32 MB hukommelse (RAM). Modellen er bygget i Excel og inkluderer et antal makroer skrevet i Visual Basic for Applications. Det betyder, at makroer skal tillades, for at modellen fungerer efter hensigten. Endvidere skal brugeren være forsigtig med at tilføje eller slette rækker i arket eller at ændre navne, idet dette kan betyde, at makroerne ikke vil fungere efter hensigten. 1

1.3 Overblik over fællesfunktioner Modellerne består af filer i Excel. Hver Excel fil kan inddeles i fire hovedområder i henhold til deres funktionalitet: Inputark Beregningsark Resultat- eller outputark Deskriptive/navigationsark. Denne opdeling er dog ikke altid overholdt, idet dette letter både brugen og udviklingen af modellerne og begrænser antallet af ark. Derfor foretages nogle beregninger i inputark, ligesom der kan forekomme input i beregningsarkene. Inddelingen i forskellige arktyper skal derfor udelukkende ses som et generelt princip. Hver model har nogle standardark: Et modelkort, som er det typiske udgangspunkt for brugere af modellen. Arket indeholder et diagram over de væsentlige ark og de primære informationsstrømme mellem de respektive ark. Ved at klikke på en af boksene i diagrammet føres brugeren til det valgte ark. Dette sikrer en let tilgængelig modelnavigation. Versionshistorik. Alle ark indeholder en knap, der fører brugeren tilbage til modelkortet, hvilket letter navigationen. De normale navigationsfunktioner i Excel kan også anvendes. Særlige farvekoder anvendes gennem hele modellen. Disse er vist i diagrammet nedenfor. FIGUR 1.1: FARVEKODER ANVENDT I MODELLERNE For læsere, der læser dette dokument i sort og hvid, kan farvekoderne opsummeres som følger: Lysegrøn indikerer en valgmulighed. Gul indikerer input. Det er her tilladt brugeren at indtaste en værdi eller en formel for at beregne den ønskede værdi. Lyseblå/lysegrønne bokse indikerer, at værdien kan ændres, men kræver visse overvejelser, inden ændringen gennemføres. Det skyldes, at sådanne ændringer kan påvirke betydningen af andre 2

data, eller at disse værdier er nøgleparametre, som påvirker en væsentlig del af modellens beregninger. Lilla indikerer vigtige noter som overskrifter for tabeller. Blanke og hvide celler anvendes til arbejds- eller til tekstkommentarer. Orange områder indikerer lænkede data fra andre regneark. Blå indikerer, at data er camoufleret eller sløret af fortrolighedshensyn. Brugeren bør være særlig varsom ved ændring af beregningsceller, idet nogle af disse er single cell array beregninger, som kan ødelægges, uden at brugeren ændrer formlen. (Disse array beregninger anvendes til at udføre større beregninger, og sikrer samtidig en rimelig grad af overskuelighed). Der henvises til on-line hjælp for Excel for mere information vedrørende array beregninger. Der er enkelte steder anvendt tekstbokse, hvor det har været nødvendigt at angive ekstra bemærkninger. Disse supplerer brugerbemærkningerne (som generelt beskriver naboceller). Der er endvidere anvendt kommentarfelter. Disse indeholder supplerende information vedrørende data og de anvendte formler. Det anbefales at anvende Excels revisionsværktøj for at forstå, hvorledes modellen virker. Hvert regneark har områder ( tabeller ), som relaterer sig til en type beregning eller bearbejdning af data. Disse områder er adskilt fra hinanden ved hjælp af en overskrift blå tekst på en grå baggrund. Hvert ark er således inddelt i en række tabeller nummereret 1, 2, 3. Nogle af disse tabeller er endvidere inddelt i undertabeller, f.eks. 3.1, 3.2 osv. Selvom nogle ark har adskillige funktioner og mange rækker, er de enkelte områder dog tydeligt adskilt. 1.4 Hurtig start, og hvordan hovedresultaterne findes Alle resultater findes i konsolideringsmodellen. Hvis de andre filer (core-, access- og samhusningsmodel) allerede er åbne, vil lænkerne automatisk fungere. Er dette ikke tilfældet, er det nødvendigt at opdatere lænker eller ændre lænker, så de forbinder til den korrekte fil. Åbnes modellen for første gang, er det ikke nødvendigt at opdatere lænker. Det er heller ikke nødvendigt at have andre modeller åbne for at se resultaterne. Hvis brugeren imidlertid vælger at sige Ja til forespørgslen om at opdatere lænker, skal de andre modelfiler være tilgængelige (åbne). Kontrolarket kan anvendes til at åbne disse filer (se afsnit 2.2). På forespørgslen om Muliggør makroer vælges Ja. Gå til kontrolarket. Klik på knappen Resultater, for at finde tjenesteomkostningerne. I outputarket er samtlige resultater for tjenesterne reproduceret fra Beregningsarket (Calcs). 1.5 Hvordan modellerne hænger sammen Modellerne indeholder lænker til hinanden. Disse lænker skal virke, før modellerne kan give de rigtige resultater. Såfremt brugeren er i tvivl om de resultater, der produceres, er rigtige, bør lænkerne undersøges for fejl. Generelt gælder det, at core, access- og samhusningsmodellerne leverer input til konsolideringsmodellen. Endvidere er der en række andre lænker mellem modellerne. De vigtigste er vist i nedenstående figur. 3

Figur 1.1: Væsentlige sammenhænge mellem modellerne Samhusningsmodel Kabelomkostninger Graveomkostninger Bygningsomkostninger Omkostninger til strøm pr. kwh Coremodel (til og med eksisterende switche - inklusiv MDF og linjekort) Delt tracé km Consolideringsmodel (Konverterer omkostningsdata fra de tre andre modeller til tjenesteomkostninger. Indeholder også input og beregning af "andre" tjenester) Accessmodel (Efter eksisterende switche - Inkluderer ikke linjekort eller MDF) Af figuren fremgår det, at bygningsomkostninger og omkostninger til strøm pr. kwh i coremodellen samt kabel- og graveomkostninger fra accessmodellen er lænket til samhusningsmodellen. Endvidere ses, at coremodellen beregner den mængde tracé, som er delt med accessnettet og det overordnede net. Dette tal lænkes til accessmodellen, idet det indgår i beregningerne af omkostningerne til tracé i accessnettet. Endvidere findes der en række lænker fra konsolideringsmodellen, som ikke fremgår af figuren ovenfor. De væsentligste nævnes nedenfor. Fra konsolideringsmodellen til coremodellen gælder det kravet til kapitalforretning (cost of capital). Fra konsolideringsmodellen til access- og samhusningsmodellen gælder det timeprisen for en tekniker. Endvidere er timeprisen for administration et lænket input i samhusningsmodellen, der stammer fra konsolideringsmodellen. 1.6 Vigtige handlinger Brugeren bør undgå at anvende funktionen Markér og flyt til at flytte inputdata, idet dette ødelægger datastrømmen i modellerne. Ud over dette vil en ændring af inputværdierne ikke have nogen ødelæggende effekt på funktionaliteten i modellerne 1. Ændring af formler kan imidlertid have alvorlige implikationer og bør kun udføres med forsigtighed og efter nøje overvejelse. Endvidere vil ændring af navnene på de navngivne områder, navngivne celler eller navne i regnearket typisk medføre fejl. Brugeren bedes være opmærksom på, at ændringer til filnavnet betyder, at lænkerne i Excel skal opdateres for at afspejle denne ændring. Åbnes begge filer samtidig og gemmes under et nyt filnavn, vil lænkerne automatisk flyttes til det gemte filnavn. Det kan dog være nødvendigt at fjerne beskyttelsen fra arkene i en model for at ændre lænken. Her anvendes den passende Excelkommando (Rediger, lænker). 1 Ændringer i data kan dog gøre modellens resultater vildledende eller forkerte. Ved at indføre forkerte værdier, f.eks. ved at indføre tekst frem for tal kan der opstå fejl i beregningerne i form af #VALUE! eller #DIV/0! fejl. 4

Kapitel 2 Konsolideringsmodellen 2.1 Introduktion 2.1.1 Formål med modellen Konsolideringsmodellen samler informationer fra de øvrige modeller. På denne måde får brugeren et komplet overblik over alle de omkostninger, der anvendes til beregning af tjenesteomkostningerne. Modellen indeholder desuden en række input, der deles mellem alle modellerne. Ved at samle alle omkostningerne i én model er det således udelukkende nødvendigt at have disse fælles input i konsolideringsmodellen. Det reducerer behovet for lænker mellem modellerne og øger gennemsigtigheden af modellen. Endvidere giver denne centralisering af information mulighed for at styre alle modeller samtidigt. Et eksempel er muligheden for at skifte sprog i alle modeller på en gang. 2.1.2 Hvordan virker modellen? Modellen beregner de annualiserede omkostninger for hver omkostningskategori, der er bestemt i de tre øvrige modeller. Herefter allokerer modellen hver omkostningskategori til et netelement. Nogle omkostninger kan dog være engangsomkostninger. Når dette er gennemført, udfører konsolideringsmodellen: Beregning af omkostninger til driftskapital Tillæg for overhead (indirekte) omkostninger. Disse omkostninger anvendes som en mark-up på de endelige tjenesteomkostninger. Konsolideringsmodellen beregner endvidere omkostningerne for andre tjenester, som ikke er indeholdt i de tre hovedmodeller. Disse tjenester omfatter: Rå kobber: Installation Delt rå kobber: Installation Forvalg: Etablering af abonnentlinier. Koblet samtrafik: Etablering og drift af regionale samtrafikpunkter Etablering og drift af lokale samtrafikpunkter Installation og drift af (2 Mbit/s) samtrafikkapacitet Samtrafik for værdiforøgende tjenester, inklusive tjenester med integreret taksering 2 Terminering/access til mobilnet via TDCs net 3. 2 Ikke modelleret eksplicit 3 Ikke modelleret eksplicit 5

Samhusning Ledsaget adgang 2.1.3 Åbning og anvendelse af modellen Modellen åbnes ved at åbne filen ITST Consolidation Model v.1.2.xls. I den forbindelse er det vigtigt, at brugeren tillader brugen af makroer. Såfremt disse ikke aktiveres, vil modellen ikke fungere efter hensigten. Brugeren behøver dog ikke at opdatere lænker, medmindre der er foretaget ændringer til de øvrige modeller. Endvidere bør brugeren kontrollere, at de øvrige modeller ligger i samme bibliotek som konsolideringsmodellen og har samme versionsnummer. Er dette ikke tilfældet, vil nogle af de makroer, der anvendes i konsolideringsmodellen, ikke virke. 2.2 Modellens struktur For at lette brugen af modellen er den forsynet med et kontrolark som gengivet nedenfor. Dette kontrolark består af en række knapper, hvortil der er knyttet en makro, der udfører en specifik opgave. FIGUR 2.1 KONSOLIDERINGSMODELLEN - KONTROLARK Denne brugerflade gør det muligt at navigere i konsolideringsmodellen. Som første skridt bør brugeren åbne de øvrige modeller, som bidrager med input til beregningerne. Dette gøres ved at klikke på knappen Åbn lænkede regneark. Når dette er gjort, vil modellerne hybrid core, access og konsolidering være åbne. Dette kan tage et stykke tid afhængigt af PC ens processorkraft. Brugeren kan herefter vælge at navigere mellem de andre modeller. Dette gøres ved at klikke på knapperne under teksten Navigationskort. Brugeren føres således til det relevante modelkort, hvor brugeren kan studere den specifikke model. 6

Endvidere findes der to flag, som fungerer som knapper. Klik på disse for at ændre sproget i modellen. Bemærk, at modellen som udgangspunkt er dansk, og at der ikke alle steder er oversat til engelsk. Det er imidlertid IT- og Telestyrelsens opfattelse, at oversættelsesfunktionaliteten er tilstrækkelig deltaljeret til, at engelsksprogede kan anvende modellen. Endelig findes der to knapper, som tillader brugeren at finde modellens resultater. Den første knap fører brugeren til resultaterne. Den anden knap forbereder en vis udskrift af resultaterne, som kan udskrives. Kontrolarket tillader endvidere brugeren at navigere i arkene i konsolideringsmodellen, inklusive inputarkene og beregningsarkene. Endvidere findes der knapper, som fører brugeren til ark, der viser information, som er fælles for alle modellerne. Dette omfatter et diagram, som illustrerer de væsentligste informationsstrømme mellem modellerne og de anvendte farvekoder. Bemærk, at modellen også kan navigeres på almindelig vis ved at klikke på de relevante faneblade. For at opnå en forståelse af modellen anbefales at starte med inputark, derefter gå til beregningsark og endelig til outputark. I det følgende afsnit beskrives disse regneark hver for sig: Inputark Beregningsark Resultater eller outputark. 2.3 Inputark Der findes to forskellige inputark i konsolideringsmodellen: Modelinput og input vedrørende andre tjenester. Begge disse ark gennemgås i det følgende. 2.3.1 Modelinput Tabelafsnit 1 indeholder data, der stammer fra core-, access- og samhusningsmodellen. For hver omkostningskategori angives det tilhørende netelement, udstyrs- og installationsomkostninger og driftsomkostninger. Endvidere angives de aktivlevtider og pristrends, der anvendes til at annualisere omkostningerne. Endelig angives effektivitetsjusteringen, samt hvorvidt omkostningskategorien skal allokeres som en årlig omkostning eller en engangsomkostning. Der kan kun foretages ændringer til de celler, der er farvet lyseblå, dvs. netelementer, effektivitetsjusteringen samt hvorvidt omkostningskategorien skal være en årlig omkostning eller en engangsomkostning. Der skal angives et netelement (allokering) for hver omkostningskategori. Angives f.eks. netelementet RSS Traffic ud for en omkostningskategori, allokeres denne til trafikrelaterede RSS omkostninger. Alle modeller specificerer, hvorledes omkostningskategorier skal allokeres. Brugeren har imidlertid muligheden for at ændre den prædefinerede allokering i de andre modeller. En liste over netelementer findes i tabel 2 som beskrevet nedenfor. For alle omkostningsinput skal angives, hvorvidt der er tale om en engangsomkostning eller en årlig omkostning. Såfremt brugeren ønsker at ændre de prædefinerede allokeringer, indtastes enten A for annualiseret omkostning eller E for engangsomkostning. Hvad angår effektivitetsjusteringen til driftsomkostningerne, kan denne ændres manuelt for hver omkostningskategori. Modellen henter imidlertid den globale effektivitetsfaktor fra tabel 4, beskrevet nedenfor. Tabelafsnit 2 indeholder en oversigt over de netelementer, der anvendes i modellen. Disse bør som udgangspunkt ikke ændres. 7

Tabelafsnit 3 indeholder en oversigt over tjenestevolumener og rutefaktortabeller fra coremodellen og accessmodellen. Disse input kan ikke ændres og anvendes til allokeringen af omkostninger til tjenester. Tabelafsnit 4 indeholder en række globale input, herunder forudsætninger vedrører effektivitet, basisår, kravet til kapitalforrentningen og overheadomkostninger. Disse input er gengivet nedenfor. Hvad angår effektivitetsfaktoren ændres denne ved at udskifte den angivne værdi. Dette vil have indflydelse på alle de driftsomkostninger, der skal korrigeres for effektivitet, dvs. de driftsomkostninger, der er baseret på top-down modellen. Alternativt kan driftsomkostninger hørende til hver omkostningskategori justeres enkeltvis ved at ændre faktoren i tabel 1. 4 Basisåret (eller cost året) er det år, som modellen skal udregne tjenesteomkostninger for. Året ændres ved at indsætte et nyt år. Afhængig af det valgte år fremrulles (eller tilbagerulles) modellen til dette år. Alle modeller skal imidlertid være åbne før denne beregning er mulig. Dette skyldes at fremrulningen sker i de enkelte modeller. Bemærk at fremrulningen udelukkende vedrører omkostningerne, dvs. det er kun de ikke-annualiserede kapital- og installationsomkostninger, der ændres i henhold til deres pristrend. Modellen ændre ikke automatisk efterspørgslen og dermed det dimensionerede net. Denne funktionalitet har indflydelse på alle resultater i modellen. Ønsker brugeren, at ændre kravet til kapitalforrentningen gøres dette ved blot at udskifte værdien. Enhver ændring vil have direkte indflydelse på resultaterne selvom det kun er konsolideringsmodellen der er åben. Dette skyldes, at alle omkostningskategorier med undtagelse af bygninger annualiseres i konsolideringsmodellen. Er coremodellen åben vil en ændringen også påvirke de annualiserede bygningsomkostninger. Tabelafsnit 4 indeholder desuden input vedrørende mark-up for overhead- og driftskapitalomkostninger. Disse mark-ups er alle direkte input (dvs. eksogene) i modellen. Mark-ups er angivet som enten en procentdel, pr. minut eller pr. opkald og anvendes som en tillæg til enhedsomkostningerne. Tillæg af mark-up udgør den sidste del af beregningen af 4 Effektivitetsfaktoren anvendes også i forbindelse med beregningen af de kapitalomkostninger, som indgår i overheadomkostningerne, og som er taget direkte fra top-down modellen. 8

tjenesteomkostningerne. Ændring af mark-up værdier vil således øve direkte indflydelse på de endelige tjenesteomkostninger. Bemærk, at mark-up en for koblet samtrafik enten kan være et tillæg pr. minut eller en procentdel af omkostningen pr. minut. Brugeren kan vælge mark-up i optionsarket i coremodellen. Bemærk endvidere, at driftskapitalomkostninger er inkluderet i mark-up en for access, core og andre tjenester, dvs. at disse mark-ups både inkluderer overhead og driftskapitalomkostninger. Da samhusningstjenester dels forudbetales, dels bagudbetales er nettovirkningen forudsat lig nul, hvorfor mark-up for samhusning ikke indeholder forrentning af driftskapital. Endelig indeholder tabellen input vedrørende timelønninger for teknikere, administration og akademiske medarbejdere. Disse input anvendes især af andre tjenester, men også af samhusningsmodellen og accessmodellen til udregning af de hændelsesbaserede omkostninger. 2.3.2 Input til andre tjenester Arket Other Service Inputs indeholder de nødvendige input til beregning af omkostningerne for tjenester, der ikke er modelleret i de tre hovedmodeller. Tabel 1.1 indeholder de generelle input vedrørende timelønninger, samt en mark-up for indirekte omkostninger (overhead), som anvendes for andre tjenester. Hvad angår accesstjenester, viser tabel 1.2 og 1.3. de væsentligste input. Disse grupperes i undertabeller, som hver repræsenterer en specifik tjeneste. F.eks. findes en undertabel Installation i tabel 1.1, som omhandler input for rå kobber. Denne undertabel indeholder den nødvendige information til beregning af omkostninger ved installation af rå kobber. Tabel 1.4 1.9 indeholder de væsentligste input vedrørende tjenester i det overordnede net. Ligesom for access er disse input også grupperet i undertabeller, som hver repræsenter en specifik tjeneste. Tabel 1.10 indeholder endelig timeomkostningen i forbindelse med ledsaget adgang. 2.4 Beregningsark Modellen indeholder to beregningsark.: Calcs Cost Categories og Calcs Services. Begge disse ark gennemgås i det følgende. 2.4.1 Calcs Cost Categories Dette beregningsark indeholder kun ét tabelafsnit, der indeholder alle omkostningsoutput fra inputarket, inklusive en beregning af de annualiserede omkostninger for udstyr og installation. Tabellens opsætning svarer til opsætningen i "model input" arket. Forskellen er imidlertid, at denne tabel også indeholder de årlige omkostninger. Ingen af cellerne i tabellen bør ændres. I stedet bør de celler, der er lænket til disse, ændres. Formålet med tabellen er at udregne de årlige omkostninger for hver omkostningskategori på baggrund af den information og de valg, der er foretaget i de øvrige modeller og inputark i konsolideringsmodellen. Det er denne tabel, som de endelige tjenesteomkostninger er baseret på. Arket indeholder desuden en fejlmeddelelsesfunktionalitet. Hvis brugeren har foretaget ændringer, der betyder at nogle af omkostningerne ikke allokeres (dette vil typisk ske ved fejlinput i Model Input arket) vil der fremkomme en fejlmeddelelse øverst i arket. 2.4.2 Calcs Services Tabelafsnit 1 giver principielt blot et overblik over, hvorledes de forskellige omkostningstyper (engangskapitalomkostninger, årlige omkostninger til udstyr, årlige omkostninger til udstyr og 9

driftsomkostninger) fordeler sig på de forskellige netelementer. Denne oversigt er imidlertid væsentlig, idet den anvendes i tabelafsnit 2 til at beregne omkostningerne pr. tjenester. Tabelafsnit 2 behandler de totale (årlige) omkostninger for access og core. Disse allokeres til tjenester, ved anvendelsen af en rutetabel, hvori der er angivet tjenestens forbrug af det pågældende netelement. Til dette formål anvendes som angivet ovenfor omkostningerne i tabel 1. Endvidere anvendes de rutefaktortabeller, der er gengivet i modelinputarket. Formålet er at allokere omkostninger ud til de forskellige tjenester, der anvender nettet, således at der senere kan beregnes omkostninger pr. enhed af den efterspurgte tjeneste. Tabelafsnit 3 opsummerer omkostningerne fra tabelafsnit 3. Endvidere beregnes omkostningen pr. enhed af volumen. De anvendte volumental er gengivet i modelinputarket. Endelig tillægges en markup for overheadomkostninger og driftskapitalomkostninger. Endvidere beregnes den gennemsnitlige omkostning pr. minut for fastnettelefonitjenester (inklusive opkaldsafgift). Tabelafsnit 4 indeholder nogle supplerende beregninger vedrørende koblet samtrafik. Arket indeholder desuden en fejlmeddelelsesfunktionalitet. Denne kontrollerer om de totale omkostninger, der allokeres til netelementer er lig med dem som fås ved at summere omkostningerne i Calcs Cost Category arket. 2.5 Outputark Dette ark giver brugeren et overblik over tjenesteomkostningerne. Ingen beregninger gennemføres i dette ark. Outputarket indeholder kun de relevante lænker til de beregnede omkostninger i beregningsarket. Tabelafsnit 1 viser omkostninger for fastnettelefonitjenester, tabelafsnit 2 omkostninger for accesstjenester og tabelafsnit 3 omkostninger for samhusningstjenester. Tabelafsnit 4 viser omkostningerne for de tjenester, der ikke er indeholdt i de tre hovedmodeller. 2.6 Andre ark Arket Info indeholder en figur, som illustrerer de væsentligst informationsstrømme mellem de fire modeller. Arket Colour Codes viser de anvendte farvekoder. Endelig findes et ark, som viser modelhistorikken. 10

Kapitel 3 Coremodellen 3.1 Introduktion Hovedkomponenterne i coremodellen er følgende: Dimensioneringsregler og teknisk input, Omkostninger for netudstyr, Omkostninger for sites, Omkostninger for infrastruktur og Omkostninger for accessnettet (omkostninger for den del af accessnettet, der er placeret på centralsites, herunder primært liniekort og MDF-udstyr). Efter at have beregnet de nødvendige ressourcer til at bygge nettet, anvender modellen resultaterne til at beregne etableringsomkostningerne og de årlige driftsomkostninger for et sådant net. Modellen fjerner endvidere omkostninger, der kan tilskrives andre fastnettjenester og beregner omkostningerne for visse elementer i accessnettet. Coremodellen beregner ikke omkostninger for tjenester. Derimod lænkes outputtet fra coremodellen til konsolideringsmodellen, hvor disse beregninger udføres. Konsolideringsmodellen kan åbnes for at få resultaterne (se afsnit vedrørende konsolideringsmodellen ovenfor). Det bør bemærkes, at de to modeller skal gemmes i det samme bibliotek. Såfremt det er tilfældet, og filnavnene er uændrede, vil de enkelte lænker i Excel fra konsolideringsmodellen til coremodellen fungere. Opfyldes kriterierne omkring samme bibliotek og samme filnavne ikke, skal lænker ændres og/eller filnavnene ændres. 3.2 Modellens struktur For at øge overskueligheden indeholder coremodellen en illustration af alle primære informationsstrømme. Denne er gengivet i figuren nedenfor. FIGUR 2.1: COREMODELLEN - NAVIGATIONSKORT Input sheets Calculations Outputs Options Hybrid Technical Input Calcs - switching Route Table Input Building and Land Product Data Cost Input Calcs - Tx Route Table Network design rules Output to Consolidation Brugeren kan klikke på enhver boks i kortet for at komme direkte til det relevante regneark. Ethvert efterfølgende ark indeholder en Kortknap, som brugeren kan klikke på for at komme tilbage til navigationskortet. For at opnå en forståelse af modellen anbefales det at gennemgå hvert enkelt regneark, begyndende med input, videre til beregninger og derefter output. 11

3.3 Inputark Der er adskillige input i coremodellen, herunder: Options. Dette ark indeholder adskillige valgmuligheder, som muliggør, at brugeren kan vurdere effekten af at anvende forskellige forudsætninger. Cost Input. Indeholder data for enhedsomkostninger, pristrends, aktivlevetider, mark-ups for driftsomkostninger, plads som er optaget af udstyr samt dette udstyrs strømforbrug. Route Table Input. Indeholder data vedrørende rutefaktorer for forskellige valgmuligheder for rutefaktorer. Route Tabel. Indeholder data for den valgte valgmulighed for rutefaktorer og udleder trafikken gennem hvert element. Product Data. Indeholder data for hver tjeneste vedrørende opkaldsminutter pr. år, antal opkald foretaget pr. år, erlang i travl time, vækstrater, ringetid inden B-svar (holding time), opkald uden opnået B-svar. Endvidere udføres beregninger på antallet af opkald i travl time og travl time erlang mark-up. Hybrid Technical Input. Indeholder data for efterspørgsel og teknisk input for centraler, transmission og nettet til ikke-fastnettelefoni. Building and Land. Indeholder input og beregninger for omkostninger for jord og bygninger. Network design rules. Indeholder designregler for transmissionsnettet. Hvert af disse regneark diskuteres nedenfor. 3.3.1 Building and Land Indeholder input vedrørende forudsætninger og parametre for grunde og bygninger og beregner endvidere de årlige enhedsomkostninger for grunde og bygninger. Tabelafsnit 1 indeholder fælles parametre (Cost of Capital) samt basisår for offentlig vurdering. Tabel 2.1 indeholder inputværdier fra analyser af siteinformation og offentlige vurderinger af sites for henholdsvis grunde og bygninger (inklusive teknikhuse). Inputinformationen stammer fra en opdateret version af det datasæt, der oprindelig var tilknyttet bottom-up modellen. Disse data er blevet opdateret med den offentlige vurdering for 2002 og indeholder yderligere information vedrørende størrelsen af grunde og bygninger. De reviderede tal fra TDC viser, at omkostningen pr. m 2 er betydeligt højere for teknikhuse end for andre centralbygninger. Da samhusning sker i centralbygninger og ikke i teknikhuse, har det derfor været nødvendigt at udregne en særskilt m 2 pris for samhusning, som ekskluderer teknikhusene. Tabel 2.2 indeholder samme information som tabel 2.1 med den forskel, at teknikhusene er ekskluderet. Tabelafsnit 3 indeholder annualiseringsforudsætninger (levetid, scrapværdi og pristrend) for henholdsvis grunde og bygninger. Tabelafsnit 4 og 5 indeholder beregninger af årlige omkostninger for grundareal pr. m 2 pr. geo-type og beregning af de årlige omkostninger for bygninger inklusive grundareal pr. m 2 pr. geo-type og pr. centraltype. Beregningerne foretages inklusive og eksklusive teknikhuse. De årlige omkostninger til grundareal, som beregnes i tabel 4.1, indgår i beregningen af lokaleomkostninger i det overordnede net, mens beregningerne i tabel 4.2 (som ekskluderer teknikhuse) benyttes ved beregning af omkostninger til udendørs og indendørs samhusning. I tabelafsnit 5 beregnes bygningsomkostninger eksklusive omkostninger til grunde først (kolonne I: Annualiseret værdi). Herefter tillægges en andel af den årlige omkostning til grunde. Denne andel er 12

beregnet som grundareal pr. bygningsareal (kolonne J: Annualiseret værdi af grunde * ratio grunde/bygning). Den resulterende årlige omkostning til bygninger inklusive grunde findes i kolonne K). Informationen i tabel 4.2 og 5.2 er lænket til samhusningsmodellen. Tabelafsnit 6 indeholder antagelser og beregninger vedrørende pladsbehov for centraler, idet der skelnes mellem forskellige typer og størrelser af centraler. 3.3.1.1 Tabelafsnit 6: Pladskrav Dette tabelafsnit estimerer pladskravet til forskellige typer af centraler inddelt efter størrelseskategori. Beregningerne er baseret på information fra TDC og viser i detaljer pladskrav for hver del af centralen. To ting skal bemærkes indledningsvist: Der er inkluderet et tillæg på 30% for at tillade vækst over en længere periode og for at tage højde for en ændring af teknologi. TDCs pladskrav er fortolket forsigtigt. F.eks. inkluderer den modellerede plads et tillæg for gangplads på begge sider af en lokalcentral såvel som mellem enheder. For abonnenttrin bemærkes det, at både liniekort og porte er placeret inden for enheden. Dette påvirker allokeringen af plads mellem access og core, som beskrevet nedenfor. For lokalcentraler er der identificeret forskellige krav for processorer, porte (hver enhed huser op til 96 porte), signalering, gruppevælger, andet og gangplads. Den nødvendige plads for andet og gangplads dækker over processorer, porte, signalering og gruppevælger. Fremgangsmåden for transitcentraler (tabel 6.3) svarer til metoden, der anvendes til lokalcentraler. Den nødvendige plads pr. type af central er summeret i tabel 6.4. 3.3.2 Options Dette ark specificerer et antal valgmuligheder, som brugeren kan vælge imellem. Disse valgmuligheder er inddelt i: Forskellige valgmuligheder for rutefaktorer. En mulighed for at ændre på effektivitsjusteringen af driftomkostningerne. En mulighed for at ændre omkostningsfordelingen mellem opkald og varighed for processorer. En mulighed for softwareomkostninger, hvor omkostningerne enten kan gøres afhængige, delvist afhængige eller uafhængige af centralstørrelsen. Et antal muligheder for anvendelsen af transmissionsudstyr, en mulighed for at modellere enten et ringnet eller et maskenet på det højeste niveau, en mulighed for at ændre antallet af forbindelser mellem øerne. En mulighed for at variere fordelingen af samtrafikporte på lokal og transitcentraler. Der kan vælges mellem TDC s faktiske fordeling eller en modelleret fordeling. En mulighed for at vælge om samtrafik overheadomkostninger skal tillægges som en procent mark-up eller på pr. minut basis. Foroven til højre ved hver valgmulighed findes et nummer i en grøn ramme. Dette nummer angiver, hvilken valgmulighed, der anvendes. For at ændre valgmuligheden skal brugeren ændre dette nummer. For rutefaktorer er der anvendt option 4, hvor rutefaktorer estimeres for et optimeret net. Ændres nummeret til 1, betyder det, at modellen anvender rutefaktorer for det eksisterende net. 13

RF estimeret for optimeret net 4 Brugeroptioner RF estimeret fra eksisterende net 1 Option 1 med modificeret opkald og signallering RF 2 TDCs RF for det eksisterende net 3 RF estimeret for optimeret net 4 Option 4 med modificeret opkald og signallering RF 5 3.3.2.1 Tabelafsnit 1 - Rutefaktorer Afsnittet vedrørende rutefaktorer skal læses i sammenhæng med afsnit 6.6.1 i rapporten. Den første tabel viser de fem valgmuligheder for rutefaktorer. Valgmulighed 1 Rutefaktorer for det eksisterende net, beregnet i den separate rutefaktormodel. Med denne valgmulighed er rutefaktorer for opkald og signalering de samme som for trafik. Valgmulighed 2 Dette er en variant af valgmulighed 1 og er forskellig for behandlingen af signalering og omkostninger til processorer ved opkaldsopsætning. Først og fremmest vil signalerings- og trafikveje for opkald måske være forskellige. F.eks. vil trafikvejen for opkald måske involvere to lokalcentraler, hvorimod signaleringen vil ske fra en lokalcentral til en transitcentral og tilbage til en lokal central. Dette kræver endvidere et ekstra processorniveau på transitcentralen. For det andet vil nogle opkald, såsom opkald til Duet, involvere ekstra signalering og brug af processorer. Valgmulighed 3 TDCs rutefaktorer anvendes. Disse modificeres for at afspejle det forhold, at et opkald fra en lokalcentral til en ikke-overordnet transitcentral måske ikke passerer gennem den overordnede central. I dette tilfælde viser TDCs rutning ikke anvendelse af transmissionstrin mellem transitcentraler, hvor der i realiteten kræves såvel lokal til transit som transit-til-transit transmissionstrin. Valgmulighed 4 Rutefaktorer for det optimerede net beregnet i rutefaktormodellen. Ved denne valgmulighed er rutefaktoren for opkaldsopsætning og signalering den samme som for trafik. Valgmulighed 5 Modstykket til valgmulighed 2 i det optimerede netværk. Rutefaktorerne for hver type af opkald for hver af disse valgmuligheder er vist i Route Table Input, hvorimod den valgte valgmulighed er vist i Route Table. IT- og Telestyrelsen anerkender, at signalerings- og trafikveje typisk vil være forskellige, og at nogle opkald vil anvende signalering meget mere intensivt end andre. Det bemærkes dog, at omkostningerne til signalering udgør en meget lille andel af transmissionsomkostningerne (i TDCs top-down model udgør signaleringsomkostninger eksempelvis kun ca. 0,1% af transmissionsomkostningerne for forbindelserne mellem lokalcentraler og transitcentraler for fastnettelefoni). Af samme årsag beregner hybridmodellen ikke eksplicit omkostningerne til signalering i transmissionsnettet. Det er dog nødvendigt at tage hensyn til signalering ved modellering af processorer i centralerne. Der er derfor foretaget en justering til de opkaldsrelaterede rutefaktorer for lokale og nationale opkald på den ene side og opkald til Duet på den anden side. For lokale og nationale opkald er signaleringsrutefaktoren beregnet i rutefaktormodellen. Forskellen mellem denne rutefaktor og rutefaktoren for minutter er multipliceret med 0,15. Det afspejler det forhold, at kravet til processorbehandling for signaleringselementet vurderes at være ca. 15% af hvad det er for et normalt opkald. For Duet er den forskel mellem signalerings- og trafikrutefaktoren, som TDC har beregnet, multipliceret med 0,15. Endvidere er valgmulighed 2 og 5 baseret på TDCs metode. Det forudsætter imidlertid, at mængden af processorbehandling anvendt i relation til etableringen af signalleringsvejene er den samme som for 14

rutningen af opkaldet. IT- og Telestyrelsen stiller sig tvivlende over for denne forudsætning med mindre TDC kan fremlægge dokumentation, som understøtter denne tilgang. IT- og Telestyrelsen har derfor valgt at anvende valgmulighed 4 ved beregningerne. Den næste tabel viser konsekvensen af den valgte mulighed for koncentratorer. Der er fem forskellige størrelser af abonnenttrin, hvilket afspejler det forhold, at omkostningen pr. abonnenttrin afhænger af antallet af kunder, som er forbundet til abonnenttrinnet. Inddelingen beregnes i rutefaktormodellen (resultaterne vises i toppen af opsummeringsarket i denne model). Det kan bemærkes, at den valgte mulighed vil være for det eksisterende net under valgmulighed 1-3 ovenfor og for det optimerede netværk for valgmulighed 4 og 5. Den følgende tabel viser en femstrenget inddeling for lokalcentraler. Ud over information om antallet af linier pr. type for hver størrelseskategori viser tabellen antallet af linier til abonnenttrin, lokalcentraler, transitcentraler og andre centraler. Denne information er nødvendig, idet antallet af porte beregnes separat for hver forbindelse til andre centraler. Beregningerne gennemføres i Calcs Switching. Igen viser tabellen data, der er udledt fra rutefaktormodellen for det eksisterende net og det optimerede net. Den valgte mulighed vil være det eksisterende net under rutefaktormulighed 1-3 og det optimerede net under rutefaktormulighed 4-5. De følgende bokse viser henholdsvis: Det totale antal af lokal-til-lokal linier, som er anvendt i Calcs Tx til at beregne kapaciteten af den gennemsnitlige lokal-til-lokal forbindelse. Sammensætningen af lokalporte og transitporte på lokalcentraler og transitcentraler. Dette anvendes til at beregne den påkrævede trafikkapacitet pr. type af port i centralerne og derefter dimensionere lokal-til-transit og transit-til-transit transmissionskapacitet for fastnettelefoni. De følgende bokse, under overskriften transitcentraler, viser fordelingen af linier til transitcentraler, i det eksisterende og det optimerede net. Det valgte net vil svare til det eksisterende net under valgmulighed 1-3 og det optimerede net under valgmulighed 4 og 5. Nedenfor er vist antallet af signaleringsforbindelser fra en transitcentral. Antallet af forbindelser er beregnet som følger: Det antages, at der er to forbindelser med hver lokalcentral forbundet til en overordnet transitcentral og en forbindelse med alle andre transitcentraler og med andre forbundne centraler, f.eks. internationale centraler. Denne information anvendes i Calcs Switching til at beregne omkostningerne til signaleringsforbindelser for transitcentraler. Tabellen "RSS-LE Ringe" viser antallet af ringe og noder for små, mellem og store ringe såvel som det totale niveau af trafik og trafik pr. node. Denne information er udledt i rutefaktormodellen og er anvendt i Calcs Tx til at beregne ringhastigheder og antallet af tributære kort. Den sidste tabel i dette tabelafsnit viser antallet af lokalcentraler, som er forbundet til hvert sæt af transitcentraler i det eksisterende og optimerede net. Denne information er igen udledt fra rutefaktormodellen (vist i denne models opsummeringsark) og anvendt i Calcs Tx til at dimensionere lokal til tandem ringe for hvert sæt af overordnede transitcentraler. 3.3.2.2 Tabelafsnit 2 - Efficiensjusteringer Der foretages en efficiensjustering af driftsomkostninger og overhead-kapitalomkostninger for at eliminere den estimerede inefficiens. Denne justering er i øjeblikket sat til 10%, dvs. det estimeres, at 10% af driftsomkostninger og overheadkapitalomkostninger er ineffektivt afholdt. Efficiensjusteringen er indarbejdet i konsolideringsmodellen. 15

3.3.2.3 Tabelafsnit 3 - Omkostningsfordeling af omkostninger for processorer Modellen skelner mellem omkostninger, som er drevet af antallet af opkaldsforsøg og omkostninger, som er drevet af antallet af opkaldsminutter. Det antages, at 65% af omkostningerne til processorer er relateret til opkaldsforsøg og 35% til opkaldsminutter. Denne information er anvendt i tabelafsnit 10 af Calcs Switching modellen til at allokere omkostninger for processorer mellem opkaldsforsøg og længde. 3.3.2.4 Tabelafsnit 4 - Valgmuligheder for softwareomkostninger Softwareomkostninger kan betragtes som en fast omkostning pr. central eller som værende helt eller delvist afhængig af centralstørrelsen. Under den første antagelse vil det totale niveau af softwareomkostninger ændre sig ved en reduktion i antallet af lokalcentraler, som det sker fra det eksisterende net til det optimerede net. Under den anden antagelse vil det totale niveau for softwareomkostninger ikke ændres, når antallet af lokalcentraler reduceres. I praksis kan relationen mellem antallet af centraler og softwareomkostninger afhænge af leverandøren. IT- og Telestyrelsen har valgt at antage, at 75% af softwareomkostningerne er faste og 25% variable. Softwareomkostninger pr. type central er vist i tabelafsnit 2 af Cost Input. 3.3.2.5 Tabelafsnit 5 - Valgmuligheder for transmission Den første valgmulighed tillader brugeren at vælge mellem et ringbaseret og et maskebaseret net mellem transitcentralerne. Det ringbaserede net består af to ringe, i Jylland og på Sjælland, med forbindelse mellem disse ringe og også til Odense på Fyn. Det maskebaserede net består af punkt-tilpunkt forbindelser mellem de forskellige transitnoder med en vis grad af multiplexering. Omkostningerne ved begge disse net ses i tabelafsnit 4 af Calcs Tx. Den anden valgmulighed beregner omkostningerne for et ringbaseret primært net med henholdsvis fire og seks forbindelser mellem øerne. Beregningerne er igen vist i Calcs Tx tabelafsnit 4. Antagelsen om seks forbindelser mellem øerne foretrækkes. 3.3.2.6 Tabelafsnit 6 - Samtrafikporte Denne valgmulighed tillader brugeren at vælge mellem antallet af samtrafikporte, som faktisk kræves af samtrafikoperatører, og antallet, som bestemmes i modellen. Den første valgmulighed foretrækkes. Det kan noteres, at denne valgmulighed vil påvirke portanvendelsen som vist i rutetabellen og portberegningen som vist i Calcs Switching, tabel 3.1. 3.3.2.7 Tabelafsnit 7 - Samtrafikomkostninger Denne valgmulighed tillader brugeren at vælge mellem beregningen af samtrafikspecifikke omkostninger som et omkostningstillæg på andre samtrafikomkostninger (valgmulighed 1) og pr. minut (valgmulighed 2). Valgmulighed 1 giver en højere pris pr. minut for dyre samtrafiktjenester og en mindre omkostning for billige samtrafiktjenester sammenlignet med valgmulighed 2. Modellen kører i øjeblikket på basis af valgmulighed 1. 3.3.3 Route Table Input De rutetabeller, der er vist i dette ark, er centrale for beregningerne af omkostningerne i modellen. Der er i alt fem tabeller, der hver repræsenterer en forskellig valgmulighed for rutefaktorer. Disse rutefaktoroutput stammer fra en separat model, hvor trafikstrømmene i TDCs net blev analyseret, og bør derfor ikke ændres. 16

Tabellen nedenfor viser et segment af de rutefaktorer, der er estimeret på basis af TDCs eksisterende net. Det ses, at tabellen ud over at vise antallet af gange, et opkald gennemsnitligt anvender et netelement, også viser anvendelsen af porte og opdelingen mellem anvendelsen af access- og trunkporte, der hvor det er relevant. Option 1: Estimeret fra trafikmatrice leveret af TDC - eksisterende antal af centraler RSS/SSS LE TE Trafik Trafik Access Ports Trunk Ports Calls Traffic Ports Calls Lokale opkald 2,00 1,78 2,00 1,56 1,78 0,41 0,82 0,51 Nationale opkald 2,00 1,78 2,00 1,56 1,78 0,41 0,82 0,51 IN Basic @ Internet 2,00 1,00 2,00-1,00 - - - IN Basic andre 2,00 1,78 2,00 1,56 1,78 0,41 0,82 0,41 IN avanceret 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00 1,01 2,01 1,01 Duet til fastnet 2,00 1,78 2,00 1,56 1,78 0,41 0,82 1,26 Duet til mobil 1,00 1,78 1,00 2,56 1,78 1,41 2,82 1,81 Duet til VMS 1,00 2,78 1,00 4,56 2,78 1,41 2,82 2,71 International ind 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,50 1,00 0,50 International ud 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,20 0,40 0,20 International transit - - - - - - - - Nummeroplysning og nødopkald (operatørtjenester) 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 0,50 1,01 0,50 Lokal samtrafik 1,00 1,00 1,00-1,00 - - - Samtrafik eget område 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 - - - Samtrafik andre områder 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 2,00 1,00 Samtrafik transit indenfor området - - - - - - - - Samtrafik transit mellem områder - - - - - - - - Fastnet til mobil 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 2,00 1,00 Mobil til fastnet 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,05 2,10 1,05 Mobil til international - - - - - 1,00 2,00 1,00 Med indførelsen af dedikerede transitcentraler til samtrafik anvendes de normale transitcentraler ikke længere til samtrafik i modellen, om end de anvendes til dirigering mellem lokalcentraler og (samtrafik) transitcentraler i forbindelse med samtrafik mellem områder. Grundlaget for beregningen af rutefaktorerne er beskrevet i afsnit 6.6.1 i Hybridrapporten, mens afsnit 3.3.2.1 giver en oversigt over de væsentlige egenskaber ved hver af de fem valgmuligheder. Det skal også bemærkes, at: For lokalcentraler er porte opdelt i accessporte og trunkporte. Førstnævnte er porte mellem lokalcentralen og abonnenttrinnet og vil derfor være den samme som trafikken for RSS/HSS'en. Sidstnævnte er porte til trunk og andre centraler såsom internationale centraler. Det kan bemærkes, at tilføjelsen af access- og trunkporte vil fordoble trafikrutefaktoren i hvert tilfælde (anvendelse af hver lokalcentral involverer to porte) på nær for samtrafiktjenester (hvor det faktiske antal porte, som samtrafikkøberne efterspørger, er anvendt). Med undtagelse af valgmulighed 3 (TDC s Rutefaktorer) er det blevet antaget, at samtrafik inden for område og mellem områder involverer fysisk sammenkobling i transitcentralen. Dette spørgsmål er diskuteret yderligere i afsnit 6.6.2 i Rapporten. Arket viser rutefaktorerne for hver af de fem valgmuligheder og også i tabelafsnit 6 for den valgte valgmulighed. Endelig viser arket rutefaktoren for samtrafikporte. Denne information er anvendt i tabelafsnit 2 i Route Table til udledning af allokeringsprocenter. 3.3.4 Product Data Arket med produktdata indeholder data for hver tjeneste omkring opkaldsminutter pr. år, antallet af opkald foretaget pr. år, erlang i travl time, vækstrater, ringetid før B-svar og opkald uden B-svar. Endvidere er der foretaget beregninger for antallet af opkald i travl time og tillæg af erlang i travl time. Tjenestedata er meget vigtige for modellen, da trafikmængden driver omkostningerne. Trafikmængden (målt som antallet af opkald og antallet af opkaldsminutter) for hver type af tjeneste 17

indgår som input i modellen. Disse trafikmængder stammer fra TDC. Øvrige direkte input i dette ark omfatter vækstrater og antagelser om ringetid før B-svar og procentdelen af opkald uden B-svar. Vækstrater som vist i kolonne J-M kan indtastes for år 1, 2, 3 og 5 sammenlignet med udgangsåret (år 0). Disse vækstrater tillader, at netkapaciteten kan øges for derved på forsvarlig vis at tage højde for vækst i trafikken og uforudsigelige udsving i efterspørgslen. Modellen vægter de vækstrater, som nettet er dimensioneret til at imødekomme på kort sigt højere end dem, der skal imødekommes på lang sigt, medmindre den fremtidige vækst er betydelig. Det er muligt at variere vægtene, der indgår som input. De vækstrater, som vises i modellen, er fastsat af IT- og Telestyrelsen. Modellen tillader for to års vækst i trafikken. Vækstraterne vil skulle opdateres årligt. Værdierne for erlang i travl time har en afgørende betydning, da de bruges til dimensionering af nettet. Modellen anvender konverteringsfaktoren BHE = årlige minutter/42/5,5/10/60) til at konvertere antallet af årlige minutter til erlang i travl time. Den årlige trafikmængde deles først med 42 for at få trafikmængden pr. uge, idet der tages hensyn til at trafikken ikke er jævnt fordelt på alle (52) uger. Dernæst deles med 5,5 for at få trafikken pr. dag, idet der tages hensyn til at trafikken ikke er jævnt fordelt hen over ugens (7) dage. Faktoren 10 afspejler, at 10% af trafikken sker i travl time. Endelig anvendes faktoren på 60 til at konvertere antallet af minutter til timer. De anvendte parametre er estimeret på baggrund af oplysninger fra TDC. Kolonne N viser ringetiden i sekunder for opkald med B-svar. Denne værdi er taget direkte fra TDC. Den konverteres til en opløftningsfaktor i travl time i kolonne T ved at udregne den som en procentel af ringtiden og tillægge 1 for at skabe en opløftningsfaktor. Kolonne O viser procentdelen af opkald uden B-svar. Kolonne P viser ringetiden for opkald uden B- svar denne værdi er estimeret af IT- og Telestyrelsen. Disse oplysninger anvendes til at skabe en opløftningsfaktor for ringetiden for opkald uden B-svar i kolonne Q. I tabellen nedenfor er der vist et udsnit af produktdata: Opkaldsminutter / år #opkald gennemført / år travl time erlangs målte minutter gennemførte opkald målt i nettets travl time CMIN #OPKALD BHE 1 Product data Lokale opkald 4.752.167.535 1.416.113.522 34.287 Nationale opkald 3.168.111.690 944.075.681 22.858 IN Basic @ Internet 1.601.032.400 147.064.967 11.551 IN Basic andre 300.962.137 97.591.630 2.171 IN avanceret 77.348.712 32.536.623 558 Duet til fastnet 1.360.639.170 441.901.386 9.817 Duet til mobil 12.444.630 6.574.614 90 Duet til VMS 15.526.497 51.300.218 112 International ind 704.196.901 287.340.783 5.081 International ud 361.432.671 147.479.130 2.608 International transit 1.088.831.586 444.287.272 7.856 Nummeroplysning og nødopkald (operatørtjenester) 19.928.356 25.644.788 144 Lokal samtrafik 5.344.996.956 1.230.971.760 38.564 Samtrafik eget område 4.115.937.350 1.038.547.829 29.697 Samtrafik andre områder 214.882.459 60.226.552 1.550 Samtrafik transit indenfor området 107.647.229 45.119.500 777 Samtrafik transit mellem områder 18.366.993 4.629.766 133 Fastnet til mobil 1.286.551.891 679.697.360 9.282 Mobil til fastnet 738.412.809 370.277.020 5.328 Mobil til international 116.968.153 58.653.667 844 18