Flemming Madsen Poulsen Dommedag

Flemming Madsen Poulsen Dommedag Religioner, profetier og bevægelser

Flemming Madsen Poulsen Dommedag Religioner, profetier og bevægelser

Dommedag Religioner, profetier og bevægelser Flemming Madsen Poulsen Grafisk tilrettelæggelse: Irene Schwarz Poulsen Forlagsredaktion: Jens-Emil Nielsen ISBN 978-87-90184-78-0 1. udgave, 1. oplag, 2012 Bogforlaget HER&NU Stockflethsvej 36 2000 Frederiksberg Tlf. og fax 38 10 54 84 forlaget@bogherognu.dk www.bogherognu.dk Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Billedfortegnelse Henningsen, Ole: 55ned Kongelige Bibliotek, Det: 70ø, 70ned Madsen, Peter: 45 Forsiden af Valhalla 1 Minnaar, Pauli: 4, 60ø, 60m NASA: 23, 25 Politiken: 72, 79 Poulsen, Flemming Madsen: 7, 14, 16ø, 16m, 17ø, 17m, 20, 21ned, 22th, 22tv, 28th, 28tv, 30ø, 30m, 31, 34ø, 34n, 39ø, 39th, 39m, 39ned, 40ø, 40ned, 44, 47, 49m, 49ned, 66, 72ned Poulsen, Irene Schwarz: 27 Scanpix: 54ø Tegninger/figurer v. Irene Schwarz Poulsen: 9, 10, 18, 75 Bibelen, autoriseret oversættelse 1993: 32, 37, 69 Koranen, oversat af Ellen Wulff: 42, 43, 44 Vølvens Spådom, oversat af Thøger Larsen: 46

Indhold Dommedag nu eller aldrig?...... 5 Dommedag nu?...6 Hvad er dommedag?............. 7 Forudsigelser om dommedag...14 Dommedag i religioner.......... 27 Dommedagsbevægelser......... 49 Afværgefænomener............. 63 Den gode historie............. 67 Ledere og menige medlemmer...74 Ordforklaringer...80 Supplerende litteratur...84 Stikordsregister................. 86 3

4

Dommedag nu eller aldrig? Enden er nær! Det har man hørt mange gange i forskellige sammenhænge og til forskellige tider. Og folk har reageret på udsagnet på forskellige måder. Nogle er gået i panik og ikke vidst, hvad de skulle gøre; andre har blankt afvist det som det rene vås; atter andre har reageret med konkret handling. Nogle dommedagsbevægelser er gået så vidt som til at opfordre tilhængerne til at begå kollektivt selvmord. Har dommedagsprofeterne så ret i deres profetier? Er vi virkelig på vej mod de sidste tider, og er forskellige begivenheder rundt omkring i verden tro- værdige tegn på det? Der er kun én måde at afgøre det på, og det er at vente og se, hvad der sker. Hidtil har der været mange profetier, men indtil nu har de alle slået fejl. I denne bog ser vi på selve begrebet dommedag eller Jordens/verdens undergang. Vi viser en række eksempler på, hvordan dommedag eller Jordens undergang har været varslet til forskellige tider og i forskellige kulturer. Vi ser også på, om der er forklaringer på, hvorfor der her og der dukker profeter op og varsler om dommedag, og om man kan sige noget om, hvorfor disse profeter får tilhængere. 5

Dommedag nu? Amerikaneren Harold Camping har flere gange forudset Jordens undergang. Den 21. maj 2011 og senere den 21. oktober 2011 har været sikre bud på, hvornår det ville ske. Han mener selv, at der har været fejl i beregningerne. De sagde det i radioen I begyndelsen af 2011 kunne lyttere til den californiske radiokanal Family Radio høre, at dommedag ville indtræffe her på Jorden den 21. maj 2011. Bag radiokanalen stod en yderliggående fundamentalistisk kristen bevægelse. Her havde man lavet grundige studier i Bibelen og andre steder, hvorefter man var nået frem til den helt konkrete dato. Lederen var den dengang 90-årige amerikanske selvbestaltede profet Harold Camping, som allerede tilbage i 1990 erne med stor sikkerhed havde forudsagt Jordens undergang. Men ingenting skete dengang. Camping måtte gå til bekendelse og indrømme, at han havde begået en regnefejl. Så han gik i gang med endnu mere nøjagtige beregninger og fandt denne gang frem til, at Jorden ville gå under lørdag den 21. maj 2011. En del amerikanere blev grebet af denne forudsigelse, og nogle forlod deres familier, solgte deres bolig eller sagde deres job op og brugte herefter alle deres kræfter og penge på at udbrede budskabet, og at folk skulle omvende sig til Kristus, så de var klar til Jordens undergang. Der var et håb om frelse for de rettroende. Det blev lørdag den 21. maj 2011. Men ingenting skete, og igen måtte Harold Camping til at kigge sine beregninger efter i sømmene. Det samme gentog sig i dagene op til den 21. oktober 2011. 6

Hvad er dommedag? Dommedag er et sammensat begreb, og det rummer i det mindste to elementer: For det første en konkret og fysisk udslettelse af den verden, som vi kender, f.eks. i form af verdensomfattende katastrofer. For det andet er der tale om at skulle stå til regnskab på en eller anden måde. Det ligger i selve ordet dommedag. Dommedag varsles f.eks. af ekstreme naturfænomener eller -katastrofer. I religiøs sammenhæng er seere eller profeter ofte dem, der varsler en kommende dommedag, og alle vil dø undtagen en lille gruppe særligt udvalgte. Varslinger af Jordens undergang med efterfølgende dom kan findes i mange religiøse tekster, men der er næsten al- I mange af vore kirker findes kalkmalerier, som viser dommedagsscener med en dømmende Kristusfigur i midten, siddende på en regnbue i færd med at skille de gode fra de onde, de frelste fra de fordømte. Her ses et motiv fra Elmelunde kirke på Møn. Kalkmaleriet er fra ca. 1480. 7

tid også nævnt en mulighed for frelse for en lille udvalgt skare. Generelt er der i stort set alle beretninger om dommedag eller Jordens undergang tale om, at viden herom gives gennem f.eks. en eller flere åbenbaringer, ofte formidlet af mennesker med særlige evner, de såkaldte profeter, seere eller orakler. Som regel indgår der også et element af katastrofe, som rammer de ugudelige som en straf for deres syndige liv eller frafald fra gud/guderne, samt et element af frelse for en lille gruppe trofaste. Herved tillægges begrebet retfærdighed et guddommeligt aspekt. Når man taler om dommedag i religionerne, bruges udtrykket eskatologi. Det er et græsk ord, der betyder læren om de sidste ting eller tider (se mere side 30). I daglig tale bruges udtrykket dommedag mest om verdens eller Jordens undergang, som oftest i forbindelse med verdensomspændende katastrofer, sådan som det fremstilles i katastrofefilm. Her lægges der ikke nødvendigvis noget religiøst i udtrykket. Men hvis man ser på de konkrete forsamlinger af mennesker, anført af en karismatisk leder, så betyder dommedag helt bogstaveligt, at vi alle skal dømmes, levende som døde. For nogle er der frelse og lyksalighed, og for andre er der fortabelse og forskellig slags straf. Men hvorfra stammer i det hele taget tanken om Jordens undergang eller dommedag? Måske er det en tanke, som mennesker altid har haft lige fra urtidens mennesker, som har iagttaget naturens forskellige fænomener. 8 Hvis man søger på Dommedag på Google, får man ca. 595.000 oplag, og selv om mange opslagsord går igen, er der nok at tage fat på. Hvis man også klikker på Billeder, får man ca. 75.400 billeder. Der er også mange gengangere og billeder, som falder lidt udenfor. Men mange af billederne illustrerer godt, hvad dommedag kan være.

Pladerand Områder med stor risiko for jordskælv Jordens overflade er ikke én stor sammenhængende kugleflade. Uanset om der er land eller vand, så er overfladen delt op i store plader, hvis kanter støder op mod hinanden. Pladerne bevæger sig uendelig langsomt, men efterhånden opbygges spændinger ved disse brudflader, og der kan opstå det, vi kalder jordskælv. Google-søgning Hvis du begynder helt på bar bund og ikke ved noget om dommedag, kan du gøre som mange andre: taste dommedag i søgefeltet på Google. Her får du ca. 595.000 hits. Der er flere, som viser hen til samme sted, men hvis du bare skal tjekke 10%, kommer du på arbejde det giver 59.500 opslag! Jordens undergang giver 45.000 hits; Verdens undergang giver 254.000 hits. Her kommer man på et næsten umuligt arbejde, for man skal også kunne sortere skidt fra kanel, hvis man skal have nogenlunde sikker viden. Naturkatastrofer Vulkanudbrud, jordskælv, tsunamier kan virke helt overvældende på de mennesker, som oplever det tæt på. I dag kan naturvidenskabsfolk fortælle, hvordan jorden består af store plader de såkaldte kontinentalplader, som ganske langsomt forskyder sig i forhold til hinanden og derved engang imellem fremkalder jordskælv. Det sker hyppigst i de områder, hvor pladernes kanter mødes (se kortet side 9). Man kan også få gode forklaringer på, hvorfor vulkaner går i udbrud, og hvad der sker i forbindelse med disse udbrud. Hvis 9

Nordamerikanske plade Eurasiske plade Stillehavs plade Afrikanske plade Nazka plade Sydamerikanske plade Indisk-australske plade Pladerand Vulkan Antarktiske plade På dette kort ses, i hvilke retninger de store kontinentalplader bevæger sig. De fleste vulkaner findes langs de store brudzoner. Vulkanerne er en slags sikkerhedsventil, som tillader overtryk at slippe ud. Det sker nogle gange i form af vanddamp og varm aske, men andre gange sker det med stor voldsomhed, hvor glohed flydende materiale slynges op i luften og flyder ned af vulkanens sider og anretter store skader. I nærheden af Bonn i Tyskland ligger søen Laacher, og under den findes også en af de meget store vulkaner. Den havvulkanudbrud eller jordskælv sker under oceanerne, kan der dannes bølger, der spredes som ringe i vand, og som vokser i højde, når de nærmer sig land. Det er de såkaldte tsunamier. Det gør naturligvis ikke jordskælv, vulkanudbrud og tsunamier mindre skræmmende, at vi ved noget om dem. Men vi har mulighed for at handle fornuftigt, hvis disse ting sker. Kæmpevulkaner Under den store naturpark Yellowstone i USA findes en af verdens helt store vulkaner. Og den er stadig aktiv. Faktisk har der været målt en vis aktivitet i og omkring området. Noget som kan tyde på, at vulkanen er ved at bygge et udbrud op. Problemet er bare, at ingen ved, hvornår der vil komme et udbrud, eller om der i det hele taget kommer ét. Men hvis der kommer et udbrud, vil det blive af et helt uoverskueligt omfang. Jorden vil godt nok ikke gå under, men der vil være katastrofale følger for miljøet, ikke bare i USA men for store dele af den nordlige halvkugle. Og det kan vare i flere år efter et udbrud. 10

Efterhånden som animationsteknikkerne er blevet mere og mere udviklet, har man kunnet lave meget overbevisende katastrofefilm. Flere af den slags film har været økonomiske succes er. Mange mennesker har siddet i biografernes mørke og dukket sig, når storbyer blev smadret på det store lærred. Andre steder i verden kan gamle vulkaner begynde at røre på sig. I foråret 2012 er der observeret stigende landhævning og stadig flere jordrystelser i nærheden af en gammel vulkan i Ande et udbrud for ca. 12.000 år siden. Og det er den tid, der typisk går mellem udbrud fra sådan en vulkan. Eksperter mener, at et udbrud er sandsynligt inden for en overskuelig tid. Der er observeret kuldioxidbobler, som kommer op fra bunden af søen, og det er tegn på en afgasning af magmakammeret. Et udbrud fra den tyske vulkan vil blive af samme størrelse som, da Pinatubo på Filippinerne gik i udbrud i 1991. Den globale temperatur blev sænket med 0,5 grader på grund af de enorme mængder af aske, som vulkanen udspyede. 11

desbjergene midt i Bolivia. Og der vil med mellemrum dukke andre eksempler op. Et udbrud kan blive voldsomt, men næppe få Jorden til at gå under. Katastrofefilm og -bøger Hvis naturkatastroferne bliver verdensomspændende, som det skildres i katastrofefilm som f.eks. instruktøren Roland Emmerich s film 2012, så hjælper nok så mange fornuftige forklaringer ingenting. Så kan vi alle blive ramt, og civilisationen vil kunne gå til grunde, og det kan kaldes verdens undergang. Ingen vil have glæde af at kunne konstatere dette; alle vil jo være omkommet. Men her er der ikke tale om andet end, at naturkræfterne går amok, eller at menneskelig indgriben i naturen får samme effekt, nemlig at alt liv går til grunde. Roland Emmerich har selv sagt, at han var inspireret af forestillinger om gigantiske tsunamier, som overskyllede Himalaya-bjergene. Og der bliver da heller ikke sparet på ka- tastrofe-effekterne i filmen, hvor f.eks. hele Los Angeles skylles i havet i forbindelse med store jordskælv. Det var hans mål at skabe en moderne version af historien om Noas ark (se side 31, 77). Der er efter sigende så meget realitet i al katastrofesnakken, at Emmerich hævder, at de amerikanske myndigheder i al hemmelighed har ladet fremstille særlige fartøjer, som i tilfælde af omfattende naturkatastrofer vil kunne bruges til at sikre overlevelse for samfundets ledere. Men det er noget, som holdes hemmeligt, mener han. Styr på tingene Mennesker, som levede for flere hundrede eller tusinde år siden kunne ikke som os vide noget om jordskælv, vulkaner og tsunamier. Ofte forestillede man sig, at de skyldtes guddommelige kræfter, som blev sluppet løs for at straffe menneskene. Man kunne så tænke over, hvordan man i fremtiden skulle undgå den guddom- 12

melige straf. Det kunne man f.eks. gøre ved at ofre til disse guder for at formilde dem. Man kunne gøre sig umage for at overholde forskellige bud eller forskrifter, hvis man i tidens løb havde erfaring for var virksomme. Hvis der skete andre naturkatastrofer eller fænomener som soleller måneformørkelse, måtte man være endnu mere påpasselige med at overholde de forskellige bud, eller man skulle ofre endnu mere og på den helt rigtige måde. Siden sin grundlæggelse i 1479 har Københavns Universitet udgivet en årlig almanak. Almanakken udgives hvert år i den form, som den stadig har. Titlen er Københavns Universitets Almanak Skriv- og Rejse- kalender. Ud over data om alle årets dage fi ndes der en masse andre oplysninger om f.eks. planeter, stjerner, sol- og måneformørkelser, fl agdage, tidevandstabeller og meget mere. På billedet ses to almanakker, én fra 1845 og én fra 2012. 13

Forudsigelser om dommedag Lidt sydvest for London kan man se det store anlæg Stonehenge. Det, man kan se i dag, er det ca. 4.000 år gamle anlæg. I årenes løb er de tonstunge sten blevet forstyrret, så der i dag kun er få af de store overliggere tilbage. Kalendere Hos mange af oldtidens kulturfolk søgte man at finde ud af, om man kunne forudsige voldsomme fænomener som f.eks. et jordskælv. En nærliggende metode var at studere Solen, Månen, planeterne og himlens stjerner. Inden for et menneskeliv kunne man nå frem til at forudse nogle ting, f.eks. forårs- og efterårsjævndøgn, midsommer og midvinter. Der skulle flere generationers granskning af himlen til, før man kunne forudse måne- og solformørkelser. Disse iagttagelser havde stor betydning for, hvordan man kunne dyrke jorden og få det bedste udbytte heraf. 14

Stonehenge og andre stencirkler I det sydlige England er Stonehenge et tydeligt eksempel på, at oldtidens mennesker havde styr på, hvornår årets markante tider fandt sted. Hele anlægget bestod af en række opretstående sten i en cirkel, suppleret af nogle særlige sten, som formentlig blev brugt i nogle sigtelinjer ved f.eks. jævndøgn og solhverv. Der er mange teorier om, hvad Stonehenge har været brugt til. Tilbage i 1965 udgav den amerikanske professor og astronom Gerald S. Hawkins resultaterne af mange års beregninger og undersøgelser af Stonehenge i bogen Stonehenge decoded på dansk Stonehenge opklaret. Hans pointe var, at Stonehenge var et gigantisk astronomisk observatorium, hvor man bl.a. kunne forudsige sol- og måneformørkelser. Da bogen Stonehenge opklaret udkom i England i 1965, vakte den stor opsigt. Der havde været mange forklaringer på, hvad Stonehenge egentlig var for noget, men nu havde Hawkins lagt store mængder målinger og data om stenene og deres placering, sigtelinjer osv. i en stor database, og for første gang kunne man nu få afprøvet nogle af teorierne, om Stonehenge virkelig var en slags kæmpestor evighedskalender. Hawkins interesserede sig ikke kun for de store sten i midtercirklen, men han så også på, om den store kreds af fordybninger, de såkaldte Aubrey-huller, kunne have nogen funktion. Han fandt det sandsynligt, at man ved at flytte en sten fra hul til hul i bestemt retning og med særlige intervaller også kunne forudse nogle astronomiske hændelser. 15

Stonehenge er ikke den eneste stencirkel. I det sydlige England findes andre og endnu større stencirkler, og før dem har man haft lignende anlæg, bygget af svært tømmer. Ikke langt fra Stonehenge finder man den meget større cirkel, Aveburystonecircle, som skærer sig igennem en mindre landsby. Henge I Avebury findes også en stor stencirkel. Man kan følge stenene hele vejen rundt, og uden for cirklen er der en bred grav, så anlægget har været kæmpestort. Her ses bogens forfatter ved en af Avebury-stenene. I Sydengland findes en del andre stencirkler, også nogle, som er meget større end Stonehenge, f.eks. Avebury Stone Circle, som er Europas største cirkel. Den består af 100 opretstående kæmpestore sten, enkelte vejer op til 40 tons. Og der har været cirkler af samme slags endnu tidligere, hvor man brugte træstolper i stedet for sten, de såkaldte wood-henge. Men vi ved ikke, hvor meget cirklerne kunne forudsige. Det er nok utænkeligt, Ordet henge kan betyde to ting. Det kan betyde hængsel, og det hentyder måske til, at de store overliggere er hængslet sammen med de lodrette sten med en stor tap. Ordet kan også betyde galge, og det hentyder måske til, at de fleste galger har været konstrueret med vandrette overliggere, som hvilede på nogle opretstående pæle. at man på den måde ville kunne forudsige et tidspunkt for Jordens undergang. Stonehenge er ret sikkert konstrueret, så man udfra bestemte sigtelinjer kan forudsige f.eks. jævndøgn og korteste og længste dag. Flere af de andre stencirkler har stenene placeret så uregelmæssigt, at der snarere har været tale om markering af et særligt område. Der er også store stencirkler andre steder, f.eks. i Irland i nærheden af byen Limerick. 16

I Irland kan man også finde store cirkelformede anlæg med en række opretstående sten. Her ses Great Stone Circle i Holy-Cros, Bruff ved Limmerick I Sydirland. Forfatteren ved en af stenene i Great Stone Circle. Det er sikkert, at denne stencirkel er flere tusinde år gammel, men man kan ikke sige med sikkerhed, hvilke funktioner den kan have haft. Maya-indianerne Hvis man fik samlet tilstrækkeligt mange data om himlens stjerner, planeterne og Solen og Månen, blev man i stand til at udarbejde det, vi i dag kalder en kalender. En kalender er en form for systematiseret forudsigelse af, hvordan den kommende tid bliver. Mayaindianerne arbejdede også på at lave fremskrivninger i form af en kalender. De byggede på en tidsenhed på 144.000 dage (ca. 394 år), en såkaldt baktun. Den 13. baktun regnet fra kalenderens begyndelse rammer faktisk fredag den 21. december 2012, den korteste dag i året. Men denne dag markerer også begyndelsen på den 14. baktun. Man kan også betragte mayaernes kalender ud fra 26.000 års perioder. Den femte og sidste af disse perioder vil slutte netop 17