Kollektiv Trafikplan for Mariagerfjord Kommune

Kollektiv Trafikplan for Mariagerfjord Kommune 2014 1 1

2

En plan for den kollektive trafik Gode forbindelser til arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, skoler, kultur mv. er grundlæggende elementer til at skabe gode og attraktive rammer for borgerne i Mariagerfjord Kommune. Mariagerfjord Kommunes geografiske placering mellem 2 regioner, en kommune delt af Danmarks længste fjord og det faktum at Mariagerfjord ligger på en 20. plads over kommuner i Danmark med den laveste befolkningstæthed giver nogle udfordringer for et optimalt kollektivt trafiknet. Derfor har, Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune, i november 2012 vedtaget at udarbejde en kollektiv trafikplan for Mariagerfjord Kommune. Med en trafikplan opstår der muligheder for at tænke nyt og tænke alternativt. Eventuelt mere fleksible kørselsordninger hvor der samtidigt kan sikres tilpasning til en mere fleksibel hverdag eller en mere fokuseret indsats til de primære grupper af brugere der dagligt er afhængige af gode kollektive forbindelser. Mulighederne er mange, men samtidigt skal den kollektive trafikplan sikre at kommunens økonomiske råderum overholdes og udnyttes bedst muligt. Med Trafikplanen er intensionen at skabe et nyt fundament for kommunens kollektive trafik. Vi skal sikre at grundproduktet er i orden. Indholdsfortegnelse Fokus på mobilitet Et nyt fundament for kollektiv trafik Trafikplanens opbygning Organisering af trafikplan arbejdet Problemstillinger for den kollektive trafik Strategi Kollektiv trafik i 3 lag En forandring over tid Resultatet Økonomi Økonomi for 2. halvår 2014 Økonomisk udgangspunkt (gl. budget 2015) Økonomisk resultat (nyt budget 2015) 7 INDSATSER FOR KOLLEKTIV TRAFIK Indsats 1: Stamnet Indsats 2: Lokalnet Indsats 3: Hobro Bybus Indsats 4: Flexnet (fokus på Flextur) Indsats 5: Flextrafik Indsats 6: TurBus + Indsats 7: Sommerbusser 04 05 06 07 08 10 11 14 16 17 18 19 21 22 32 42 50 54 58 Vi skal i fællesskab løfte opgaven! 3

Fokus på mobilitet Kollektiv Trafikplan for Mariagerfjord Kommune støtter op om kommunens politik om mobilitet og infrastruktur fra 2011 som vil: Styrke sammenhænge i kommunen og skabe gode forbindelser internt og eksternt i kommunen. Fremme den bedst mulige offentlige transport inden for kommunens økonomiske råderum. Øge andelen af turer, der foretages med offentlig transport, til fods og på cykel. Disse overskrifter er retningsgivende for indholdet og prioriteringerne i trafikplanen. For at imødekomme den ønskede politik har Mariagerfjord Kommune listet en række ønsker til den kollektive trafik; Flere forbindelser Hadsund Arden, Hobro Hadsund, MariagerHobro Øget brug af Flextur som en del af den kollektive trafik Udvidelse af Hobro Bybus til at betjene nærområder udenfor Hobro by (primært Valsgård og Rosendal). Under planarbejdet er der i en politisk indstilling til projektet, yderligt listet ønske om at følgende fokusområder indgår i Trafikplanen; Sikring af Hobro og Hadsund som ungdomsuddannelsesbyer Køretiden bør sættes ned i forhold til betjeningen af ungdomsuddannelserne Den lukkede skolekørsel bør åbnes og indgå i koordinering og optimering af betjeningen Der bør arbejdes med internet i busserne godkendt af Økonomiudvalget og Byrådet ligeledes i dec. 2013 Udfordringer i den nuværende kollektive trafik Forud planarbejdet er der også listet en række udfordringer som trafikplanen også skal omfatte: Nylige skolelukninger med efterfølgende bus tilpasninger Implementering af en ny skolereform som også kan få indvirkning på befordringe Løbende nedskæringer som har resulteret i et broget og usammenhængende net En fortsat økonomisk udfordringn Formålet med trafikplanen Kollektiv trafikplan for Mariagerfjord Kommune udarbejdes for at analysere og eventuelt imødekomme kommunens målsætninger for den kollektive trafik, og samtidigt præsentere mulige løsninger for de listede udfordringer. Formålet med trafikplanen er derfor;... Gennem en grundig forudlæggende analyse, at fastsætte et strategisk serviceniveau for den kollektive trafik i Mariagerfjord Kommune. Dette for at sikre bedst mulig planlægning, udførelse og drift af kommunens kollektive trafik, indenfor kommunens økonomiske råderum, og samtidigt sikre en bedre styring af den kommunale befordring. Målet er, at en omlægning af det kollektive trafiknet og herved udgangspunktet for trafikplanen, sættes i drift fra NTs køreplanskifte sommer 2014. Indstillingen er givet på baggrund at en politisk orientering om projektets 1. fase samt en orientering om de problemstillinger der er blevet rejst i projektets indledende arbejde. Indstillingen er givet af Udvalget for Teknik og Miljø i dec. 2013, og er senere 4

Et nyt fundament for kollektiv trafik Mariagerfjord Kommune opstod efter Kommunalreformen i 2007, ved en sammenlægning af 4 individuelle kommuner og 2 distrikter fra 2 øvrige kommuner. Kommuner og distrikter som alle trådte ind i Mariagerfjord samarbejdet med forskellige tilbud om kollektiv trafik og ligeså krav til service på området. Kommunen har 42.555 indbyggere i kommunen (pr. 2012), fordelt på 793 km2. Dette giver en befolkningstæthed på 54 indbyggere pr km2. Kommunens største by er Hobro med 11.710 indbyggere. Andre hovedbyer er Hadsund, Mariager og Arden. Ca 50% af befolkningen i Mariagerfjord Kommune bor i de fire hovedbyer byer. 17,1 % bor i lokalbyer, 4,9 % bor i landsbyer og 27,1 % bor i landområderne Primære målgrupper for kollektiv trafik: Pendlere: Der er 26.370 personer i beskæftigelse i Mariagerfjord Kommune. Heraf bor og arbejder 13.848 personer i kommunen og 6.366 personer er daglige indpendlere og 6.362 personer er daglige udpendlere (2012). Uddannelsessøgende: I Mariagerfjord Kommune er der en række uddannelsestilbud for kommunens unge, alle med lokation i Hobro og Hadsund: Mariagerfjord Gymnasium Tech College Mariagerfjord Hadsund Produktionsskole Hobro Produktionshøjskole Tradium Hobro Folkeskoleelever: Mariagerfjord Kommune vedtog i 2010 en ny skolestruktur, implementeret i 2011, som betød at kommunens folkeskoler blev reduceret fra i alt 17 til 9 skoler + 1 specialskole. Hertil kommer et 10. klassecenter med base i Hobro og Hadsund samt en række friskoler, privatskoler og efterskoler. Der er frit skolevalg i Mariagerfjord Kommune. Efter 6. klasse bliver eleverne fra de mindre folkeskoler samlet på kommunens overbygningsskoler. Ud af kommunens 9 folkeskoler er 7 overbygningsskoler. Ny folkeskolereform 2014 I 2013 blev der på landsplan taget beslutning om indførelse af en ny skolereform, hvor resultatet heraf er indførelse af heldagsskoler i landets folkeskoler. Dette betyder en længere skoledag for eleverne, og derfor opstår også et behov for bustilpasninger til folkeskolerne. Skolereformen skal implementeres efter sommerferien 2014, og er derfor også en problemstilling der skal tilgodeses via trafikplanen. Vi skal se fremad Kommunesammenlægningen, en ny skolestruktur og efterfølgende en ny skolereform har allerede og vil fortsat kræve tilpasninger af den kollektive trafik. Der er siden 2007, gennemført adskillige tilpasninger og omlægninger for at imødekomme nye strukturer og nye befordringsbehov. Illu. 5.1: Optegnelse af indbyggertal for de største byer i Mariagerfjord Kommune HOBRO (11.710 indb.) Samtidigt har det ofte været nødvendigt at finde besparelser på trafikken. Mariagerfjord Kommune har i en årrække haft en væsentlig økonomisk udfordring på den kollektive trafik. Omlægningerne, tilpasningerne og spareøvelser har samlet set resulteret i et usammenhængende og broget billede af Mariagerfjord Kommunes tilbud om kollektiv trafik til borgerne. Derfor er det nu vigtigt at se fremad, og med trafikplanen få lagt et solidt fundament for kommunens kollektive trafik og samtidigt bruge kommunenes økonomiske råderum bedst muligt. Vebbestrup (374 indb.) Sønder Onsild (478 indb.) ARDEN (2.444 indb.) Valsgård (1.066 indb.) Rostrup (273 indb.) Oue (322 indb.) Astrup (538 indb.) MARIAGER (2.589 indb.) Assens (indb. 1.537 indb.) HADSUND (4.994 indb.) Veddum (372 indb.) Skelund (418 indb.) Indbyggertal for 2013 Kilde: Wikipedia Øster Hurup (750 indb.) Als (938 indb.) 5

Trafikplanens opbygning Kollektiv trafikplan for Mariagerfjord Kommune, har det formål at beskrive fremtidig vision, målsætninger og strategi for kommunens kollektive trafik og give et oplæg til en forandring af den kollektive trafik over tid. Trafikplanen består overordnet af 3 faser: Fase 1: Baggrundsrapport. Rapporten inderholder kommunens valg af serviceniveau for kørslen samt en række beslutninger om planlægnings og betjeningsprincipper som danner grundlag for de eventuelle omlægninger som ligges op til i trafikplanen. Fase 2: Koordineringsprojektet. Projektet er en gennemgående analyse af kommunens nuværende kollektive trafiktilbud, og efterfølgende et oplæg til udformning og implementering af et nyt grundlæggende kollektivt trafiknet (regional, lokal, og bybus systemet) for hele Mariagerfjord Kommune (på baggrund af Fase 1). Projektet har kørselsstart sommer 2014. Koordineringsprojektet er samtidigt første indsats i den samlede trafikplan. Fase 3: En trafikplan som er retningslinjer for fremtiden (på baggrund af Fase 1 +2) og oplæg til forskellige indsatser om evt. supplerende kollektiv trafik. Formålet med trafikplanen er, at foreskrive retningslinjer for hvordan kommunens kollektive trafik planlægges og prioriteres i fremtiden, herunder: Fastlægge et niveau for hvordan kommunens lovpligtige befordring planlægges og udnyttes bedst muligt (SKAL kørsel) Udstikke retningslinjer, i form af bedste udnyttelse og økonomiske estimater, for hvordan eventuel supplerende trafik anvendes (KAN kørsel) Dette for at det samlede økonomiske råderum til kollektiv trafik udnyttes bedst muligt til fordel for kunderne/brugerne af den kollektive trafik i kommunen. Fase 1: Fase 2: Fase 3: Baggrundsrapport Grundlag for koordineringsprojektet Koordineringsprojekt Analyse / beslutningsgrund for en omlægning af det kollektive trafiknet Trafikplan for Mariagerfjor Kommune Retningslinjer for fremtiden Udarbejdet fra januar juni 2013 Udarbejdes fra juni 2013 januar 2014 ud fra opstillede principper i baggrundsrapporten Udarbejdes fra juni 2013 januar 2014 på baggrund af resultaterne i koordineringsprojektet Godkendes af styregruppen juni 2013 Godkendes politisk april 2014 Godkendes politisk april 2014 Orientering om indhold for Byråd okt. 2013 6

Organisering af trafikplan arbejdet Kollektiv trafikplan for Mariagerfjord Kommune udarbejdes i et samarbejde mellem Mariagerfjord Kommune som ejer/bestiller af opgaven og NT som konsulent. Styregruppe for trafikplanen er: Fra Mariagerfjord Kommune Jørgen Basballe, Direktør for Teknik og Erhverv Peter Møller Rasmussen, Skolechef Lars Højmark, Teknik og Byg Chef Peer Heitmann, Handicapchef Carsten Kaalbye, Sundheds og ældrechef Arne Haxholm, Ingeniør, Park og Trafik Lone Rosenberg Sørensen, AC medarbejder Fra NT Signe Korac, Chef for Trafik og Rådgivning Gitte Christensen, Projektleder, Trafik og Rådgivning Camilla Rasmussen, Planlægger, Trafik og Rådgivning Fra januar 2014 deltager også: Mogens Jespersen, Borgmester, Mariagerfjord Kommune Jørgen Hammer Sørensen, Formand for UTM, Mariagerfjord Kommune Svend Madsen, Formand for BFU, Mariagerfjord Kommune Arbejdsgrupper: Der er nedsat to arbejdsgrupper, som skal supplere med detaljeret viden om behov og løsningsmuligheder for de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner. Arbejdsgrupperne har følgende repræsentation: Skoleleder og/eller skolesekretær fra kommunens folkeskoler og 10. kl. center Skoleleder/rektor fra kommunens ungdomsuddannelser Repræsentanter for Mariagerfjord Kommune (styregruppen) Repræsentanter for NT (styregruppen) Inddragelse, interessenter og høringsproces Der er indtil flere relevante interessenter og høringsparter i forbindelse med trafikplanarbejdet. Mariagerfjord Kommune har valg at inddrage bredt med ungdomsuddannelserne, folkeskolerne og handicap, senior, ungdoms og landistriktrådene som primære inddragelses og høringsparter. Nedenstående tidsplan viser den planlagte inddragelses og høringsproces samt den politiske proces frem mod endelig godkendelse af den kollektive trafikplan. 2012 2013 2014 nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Beslutning om projekt X Udarbejdelse af Trafikplan Udarbejdelse af Baggrundsrapport Udarbejdelse af koordineringsprojekt Arbejdsgruppemøder Folkeskolerne X X Uddannelsesinstitutionerne X X X Inddragelse af entreprenører Høringsmøder Handicaprådet Seniorrådet Ungdomsrådet Landdistriktrådet Politisk proces X X X X Orientering om Baggrundsrapport X Status på projekt / indstilling til nye udvalg og byråd Behandling i Udvalget for Teknik og Miljø X X X X Behandling i Børn og Familie udvalget X X X Behandling i Økonomiudvalget X X Behandling af trafikplan i byrådet X X Intro til kollektiv trafik for nyt byråd X 7

Problemstillinger for den kollektive trafik I det følgende gives et overblik de problemstillinger der skal søges imødekommet med en ny kollektiv trafikplan for Mariagerfjord Kommune. Problemstillingerne er samlet løbende under inddragelses og høringsprocessen for trafikplanen samt fra de politiske kommentarer og indstillinger. Problemstillingerne understøttes efterfølgenden af analyser som vil munde ud i konkrete løsninger til den kollektive trafik. Problemstillingerne er; A: Mariagerfjord er en yderkommune Dette karakteriseres ved lav befolkningstæthed og stor geografisk spredning af kommunens indbyggere. Dette gør kollektiv trafik til alle en svær opgave, både i forhold til planlægning og økonomi, og stiller store krav om fleksibilitet og behovstilpasning. B: Uddannelsessøgende søger uddannelse i nabokommunerne Lange køre og ventetider på den kollektive trafik har stor betydning for hvor unge vælger uddannelsessted. Der er i dag nogle områder i Mariagerfjord Kommune hvor der er kortere transporttid til uddannelse i nabokommunen end til kommunens egne uddannelsestilbud. C: Skolereform 2014 Regeringen besluttede i 2013 at der til skolestart 2014 skal implementeres heldagsskoler i de danske folkeskoler. Dette giver en ny og længere skoledag på kommunens folkeskoler og stiller derfor også nye krav til den kollektive trafik om tilpasning til heldagsskolen. Yderligt kan det her overvejes om der er der brug for nye løsninger skolernes svømme og udflugtskørsel til der kan bidrage til skoledages fleksibilitet. D: Differentieret service i kommunen Et uhomogent serviceniveau. Mariagerfjord er en sammenlægning af 4 kommuner og yderligt to distrikter (kommunalreformen 2007). De sammenlagte kommuner trådte alle ind i det nye fælleskab med forskellige krav og service på den kollektive trafik, hvilket kun er udlignet efter behov. Der er endnu ikke foretage en ensretning der samler kommunen og giver et homogenisert tilbud til borgerne i kommunen. Lukket kørsel bidrager til uens service. I den nordlige del af Mariagerfjord Kommun er der tradition for at befordre folkeskolerne med lukkede kommunale ruter (ruter som kun må benyttes af folkeskoleelever). Samme tradition findes ikke i den sydlige del af kommunen hvor den kollektive trafik er åben for alle. Dette bidrager til en uens service samlet set i kommunen. Et uhomohgent rutenet. I 2010 indførte Mariagerfjord Kommune en ny skolestruktur som medførte en række skolelukninger i kommunen. Dette resulterede også i at buskørslen skulle tilpasses den nye skolesituation. Dertil kommer at kommunen i nogle år har haft en økonomisk udfordring med stigende udgifter på området, som er søgt imødekommet med forskellige nedskæringer og omlægninger af buskørsle. Samlet har dette resulteret i et broget kollektiv trafiknet belastet af mange tilpasninger (se illu. på s. 9). E: Hobro Bybus og ny busterminal i midtbyen Der er indtil flere ønsker omkring bybussen i Hobro. Der er fra politisk side rejst ønske om at få bybussen udviden til også at omfatte områderne Valsgaard og Rosendal. Samtidigt er der mange andre busser der anløber Hobro, og dette kan argumentere for nedskæringer på bybussen. En hel anden mulighed er at erstatte eller supplere bybussen med en anden og mere flexibel løsning som en flexlinje eller øget brug af flextur. I foråret 2015 indvies en ny busterminal i Hobro midtby. Anløbet for busserne til terminalen vil blive nytænkt i forhold til den nuværende terminal, og vil derfor også kræve bustilpasninger. F: Flextrafik Mariagerfjord Kommune gennemførte i 2012 et projekt omkring specialkørslen i kommune, som dannede overblik over omfanget af kommunens nuværende kørsel og resulterede i at en del 8

af kørslen blev lagt under NTs specialkørsel. Der er derfor nu et grundlag for at kigge på en øget koordinering af flextrafikkørslen som udføres via NT og eventuelt ensrette service og visitationskriterier. En sådan gennemgang og effektivisering af Flextrafik området indgår ikke i trafikplan arbejdet, men er et tilkøbsprojekt som skal igangsættes politisk. G: Manglende fokuseret kollektiv trafik 118 54 918x Flextur. Flextur er et tilbud om dør til dør kørsel som kan benyttes af alle borgere i kommunen. Flextur er en kørselsordning som er opstået for at have et alternativt tilbud til borgere i tyndt befolkede områder, frem for at have store busser på vejene med et lille kundegrundlag. Men ordningen er ikke kendt af alle borgere og for at blive et reelt tilbud til alle kræver det øget oplysning om ordningen. Bus til uddannelse. Der er i dag 3 primære busruter i kommunen som benyttes af uddannelsessøgende og binder de 4 hovedbyer i kommunen sammen (58, 118 og 234). Busforbindelserne er dog relativt lange og og der er varieret hyppighed på afgangene. Kan disse ruter gøres mere attraktive og evt. målrettes de uddannelsessøgende yderligt, evt. via målrettet markedsføring og internt i busserne. Tursime og sommerkørsel. I sommerperioden har Mariagerfjord kommune en del turisme specifikt i den østlige del af kommunen. Kan man udnytte de lokale ruter der allerede er i kontrakt til at implementere kollektiv trafik tilpasset turismen. Evt. ved en forbindelse mellem Øster Hurup og Hobro eller Trekantsruten. 68 462 57 113 462 462 57/68/113 HOBRO 765 462 s 750/64 ARDEN 64/230 118 118 460 s 460 460 58 53 440 234 440/115 461 118 461 234 461 461 115 FLEX 440 440 461 461/ 234/235 463 463 115 58 463 918x HADSUND MARIAGER 464 54 464 464 234 55/58 918x 237 58 55 FLEX FLEX FLEX FLEX 464 58 FLEX tur/5 Kr. handicap læge* skole aktivitet linjer * Flex Læge består KUN af genoptræningskørsel Illu. 9.1: Det kollektive trafiknet i Mariagerfjord Kommune 2013/14 9

Strategi kollektiv trafik i 3 lag Den kollektive trafik skal planlægges ud fra brugernes behov. Den individuelle mobilitet er stigende, og det stiller krav til et samlet trafik system. Det er vigtigt at have et transporttilbud til alle uanset behov. Et stærkt bus og tognet vil bidrage til mobilitet, vækst, udvikling og mulighed for menneskelig udfoldelse. Mariagerfjord er hvad der i dag defineres som en yderkommune, en kommune med lav befolkningstæthed. Dette stiller nogle anderledes krav til den kollektive trafik og giver nogle andre udfordringer end det ses i kommuner med en større befolkningstæthed. Derfor er det vigtigt at fokusere på at tilpasse det kollektive trafiktilbud efter borgernes behov og identificere de korridorer og områder i kommunen som har et tilstrækkeligt kundegrundlag til store busafgange og hyppige forbindelser. Dette vil opleves som en forbedring for nogle og en forringelse for andre, men samlet set vil de give en bedre udnyttelse af kommunens økonomiske råderum samt et mere homogent tilbud. Trafikplanens strategi er derfor at lavet et solidt fundament for den kollektive trafik ved hjælp at et overordnet net som skaber gode interne og eksterne forbindelser og supplere dette net med mere flekxible og behovsspecifikke underliggende net. Trafikplanen vil søge at implementere en kollektiv trafik tilpasset dette. Strategien er derfor at få opbygget et fundament i den kollektive trafik indeholdende de store regionale forbindelser med mange bindinger (tog, x bus, regional bus) og herefter tilpasse med en mere flexibel kollektiv trafik (lokale busser og Flextrafik) og evt. indføre alternative tilbud om kørsel. Resultat vil herved blive kollektiv trafik tilpasset en yderkommune En homogen service Der er i kommunens nuværende trafiksystem en række huller i den åbne kollektive trafik (det vil sige den trafik der køres gennem NT og som er tilbud der kan benyttes af alle borgere). Hullerne er opstået ved at Mariagerfjord kommune i den nordlige del af kommunen befordrer kørselsberettigede elever via lukkede skoleruter, som kun er tilgængelig for visiterede elever og ikke er tilgængelig for andre brugergrupper som pendlere og uddannelsessøgende. Dette vil blive udlignet ved at planlægge et nyt og sammenhængende net som dækker hele kommunen ens og med et mere enslydende serviceniveau. For at denne strategi skal kunne udføres og den ønskede homogenisering kan opnås, er det afgørende at den nuværende lukkede kørsel åbnes op for alle borgere. 10

Kollektiv trafik i 3 lag For at imødekomme brugernes forskellige behov bygges trafiknettet i Mariagerfjord Kommune op i 3 lag (se illu. 11.1): Et stamnet. Stamnettet skal binde kommunen sammen, og herved skabe de bedste mulige vilkår for pendlere og uddannelsessøgende. Stamnettet planlægges i kooridorer med stort brugerpotentiale og skaber kobling mellem interne og eksterne hovedbyer. Ruterne der behandles i lokalnettet er: 440 460 461 462 463 464 Lukkede skoleruter Stamnet Ruterne der behandles i stamnettet er: 918 x 54 55 57 58 68 113 Et flexnet. Flexnettet skal sikre tilbud om kollektiv trafik til de borgere som ikke kan eller ikke har mulighed for at benytte den ordinære kollektive trafik. Flexnettet dækker hele Mariagerfjord Kommune og indeholder forskellige fleksible ordninger til definerede brugergrupper. Kørselsordningerne der behandles i flexnettet er: 237 115 765 Flextur Øvrig Flextrafik Hobro Bybus 118 234 53 64 230 235 Lokalnet Flexnet Et lokaltnet. Lokalnettet skal sikre befordring internt i Mariagerfjord Kommune. Nettet tilrettelægges primært efter kommunens folkeskoleelever, men også søge at nå så bredt som muligt til øvrige potentielle brugere som pendlere og uddannelsessøgende. Sidstnævnte ved at sikre sammenhæng / koordinering med stamnettet. Nettet åbnes til et tilbud til alle borger. Lokalnettet planlægges primært ud fra folkeskoledistrikter og har kobling med stam/nettet. Illu. 11.1: Kollektiv trafik i 3 lag med det øverstliggende stamnet som binder hovedbyerne sammen, det mellemliggende lokalnet som dækker de enkelte skoledistrikter og det underliggende fladedækkende flexnet. 11

En forandring over tid Den kollektive trafikplan for Mariagerfjord Kommune er en forandring af trafikken samt implementering af forskellige tiltag over tid. Trafikplanen skal imødekomme de rejste problemstillinger omkring kommunens kollektive trafik. Første del at trafikplanen forventes implementeret til kørselsstart sommer 2014, og fortsættes derefter løbende. Når den fuldstændige trafikplan er implementeret kan elementerne i Trafikplanen sammen med planlægnings og betjeningsprincipperne i trafikplanens baggrundsrapport bruges som retningsgiver for yderlige tiltag på den kollektive trafik i fremtiden. Den kollektive trafikplan for Mariagerfjord Kommune omhandler følgende indsatser for den kollektive trafik, hvor indsats 14 gennemføres via koordineringsprojektet, og indsats 57 kan gennemføres efterfølgende og efter behov: 5. Flextrafik. Eventuel gennemførelse af koordinerings og visiteringsprojekt på flextrafik kørslen (tilkøb til trafikplanen) 6. Turbus. Opstart og implementering af Tourbus til svømmekørsel og udflugtskørsel for folkeskolerne som udnytter ledig kapacitet på lokalruterne. 7. Sommerbusser. Opstart og implementering af sommerbusser som kan udnytte ledig kapicitet på lokalruterne i sommerperioderne. Tidsplanen på illu. 13.1 viser anbefalingen til den tidsmæssige implementering af elementerne i trafikplanen. 1. Stamnet. Udformning og implementering af nyt stamnet for kommunens regionale, fælleskommunale og store lokale ruter med fokus på at skabe bedre og hurtigere forbindelser for pendlere og uddannelsessøgende. Stamnettet understøttes eventuelt med markedsføring af campus busser med internet i de primære forbindelser. 2. Lokalnet. Udformning og implementering af nyt lokalnet for kommunens mindre lokale ruter samt åbning af kommunens lukkede busruter. Nettet tilpasses folkeskolernes kørselsberettigede elever men med åben adgang for alle og eventuelle afgange for uddannelsessøgende tilpasset forbindelse med stamnettet. Samtidigt tilpasses lokalruterne skolernes nye og forlængede skoledag. 3. Bybussen i Hobro. Opstart og implementering af evt. nyt bybussystem i forbindelse med i brugtagelse af ny busterminal i Hobro. 4. Flexnet, fokus på Flextur med øget markedsføring og afstemning af rette flexturs takst. 12

Ansøgningsfrist pulje for Kollektiv trafik i yderområderne Ansøgningsfrist pulje for Kollektiv trafik i yderområderne Ansøgningsfrist pulje for Kollektiv trafik i yderområderne KOORDINERINGSPROJEKT Indsats 1: Stamnet Indsats 2: Lokalnet Indsats 3: Bybussen i Hobro Forandring af trafikken ØVRIGE INDSATSER Indsats 4: Flexnet: fokus på Flextur Indsats 5: Flextrafik Forandring af trafikken (tilkøb) Mulige tiltag via puljemidler Indsats 6: Turbus Sikring i fremtiden Indsats 7: Sommerbusser 2013 2014 2015 2016 2017 2018+ Flextrafik i udbud i Mariagerfjord Kommune Illu. 13.1: viser implementeringen af trafikplanens indsatser over tid. Størstedelen af trafikplanen implementeres via koordineringsprojektet (indsats 14) til kørselsstart sommer 2014. Resten implementeres løbende efter kommunal og politisk prioritering. 13

Resultatet Det samlede resultat ved gennemførelse af indsatserne i trafikplanen, er et nyt, optimeret og brugertilpasset tilbud om kollektiv trafik, med et enslydende serviceniveau samlet set i kommunen, og mulighed for brug af kollektiv trafik også for borgere bosat i kommunens yderkanter. Gennemførelsen af koordineringsprojektet (indsats 14) skaber et solidt fundament for Mariagerfjord kommunes kollektive trafik via et nyt og super optimeret bus og flextrafik net. De efterfølgende indsatser (57) vil derefter udbygge og optimere nettet yderligt ved at arbejde med udnyttelse af ledig kapacitet i bustrafikken og optimering og effektivisering af flextrafikken. På de følgende sider gennemgåes de enkelte indsatser samt de bagved liggende analyser. Tanken er, at indsats 57 kan vurderes ud fra værdi og økonomi og herefter vedtages eller fravælges i en politisk prioritering. 14

462 56 918x 54 118 457 462 ARDEN 118 442 442 442 439 s 439 53 418 440 439 115 442 439 118 115 440 440 440 418 418 918x 54 918x 464 464 458 5855 115 HADSUND 58 234 55/458 237 457 55 457 458 113 68 57 462 57/68/113 HOBRO 765 s 118 440 234 463 234/235 918x MARIAGER 463 464 464 Stamnet Lokalnet 461 463 64/230 460 750/64 460 460 234 461 461 461 FLEX tur/3,5 Kr FLEX handicap FLEX læge* FLEX skole FLEX aktivitet FLEX linjer * Flex Læge består KUN af genoptræningskørsel Illu. 15.1: Det nye kollektive trafik net i Mariagerfjord Kommune med virkning fra køreplanskiftet sommer 2014. 15

Økonomi Ved projektets start i 2012 havde Mariagerfjord Kommune fået varslet store økonomiske stigninger i tilskuddet til kollektiv trafik. Dette grundet, at Region Nordjylland ville trække dele af sin finansiering til flere regionale ruter i kommunen og i stedet investere denne økonomi i x busser. Dette betød, hvis Mariagerfjord Kommune ønskede at opretholde disse regionale ruter, at kommunen ville overtage finansieringen af ruterne. Derfor indlagde kommunen i 2012 en stor stigning i tilskuddet til kollektiv trafik i de fremtidige budgetter. Den udmeldte strategi fra Region Nordjylland er dog ikke blevet en realitet, og kommunen overtager derfor ikke den varslede finansiering af de regionale ruter. Dette er blevet reguleret i NTs budgetter og kommunens udgifter stiger ikke så volsomt som varslet i 2012 (se tabel 17.1). Dette har ændret trafikplanens fokus om økonomiske besparelser, og i januar 2014 besluttede Mariagerfjord Kommune at det fremtidige tilskud til kollektiv trafik der stiles efter i projektet, skal svare til det forventede budget udmeldt fra NT (dog ikke gældende for 2014, hvor kommunen har fastlagt rammen til at være eget budgettal) se tabel 17.1. For det samlede forventede budget 2015 og dermed det økonomiske udgangspunkt for koordineringsprojektet (indsats 14) se tabel 17.2. Den opstillede økonomi omfatter indsats 14 i Trafikplanen. Hvis kommunen vælger at implementere indsats 57 skal eventuelle udgifter og/eller besparelser for driften af disse indsatser udregnes i en seperat økonomi for det pågældende år indsatsen udarbejdes og implementers. Yderlige investeringer i kollektiv trafik I marts 2014 blev der fra Udvalget fra Teknik og Miljø lavet en indstilling der anbefaler at der investeres yderligt ca. 2 mio kr i den kollektive trafik for at imødekomme ønsker fra kommunens uddannelsesinstitutioner om bedre og hurtigere forbindelser til uddannelse internt i kommunen. Investeringen skal øremærkes udvidelser på stamnettet og en taksnedsættelse på Flextur til takst 3,5. De 2 mio. kr. indarbejdes i det samlede økonomiske budgetramme for projektet se tabel 17.3 Der vil i projektets økonomiske udregninger derfor blive taget udgangspunkt i NTs forventede budgetter og som sammeligningsår bruges 2015 (første år med helårsvirkning for omlægningen) hvor det forventede tilskud for Mariagerfjord Kommune til kollektiv trafik (bustrafik og Flextur) er: 12.440.000 Kr. Det skal her bemærkes at der er en regulering indlagt i budget 2015 på ca. 1 mio. kr. Denne regulering forekommer ikke i 2016 og 2017. Yderligt indarbejdes kommunes økonomi for den nuværende lukkede kørsel (fra kommunens budget 2014). Økonomien for den lukkede kørsel indeholder udelukkende skolebuskørsel og er i 2014 budgetteret til: 4.186.629 Kr. Det antages i økonomiudregningerne at buget 2014 svarer til det budgetterede i 2015. 16

Budgetramme for projektet Tabel 16.1 Bustrafik (1.000 Kr.) Mariagerfjord Kommunes Budget NTs forventede budget 2014 12.853.000 11.687.000 2015 15.666.000 12.440.000 2016 18.110.000 13.338.000 2017 18.015.000 13.250.000 Tabel 16.2 Mariagerfjord Kommunes samlede udgifter til kollektiv trafik* Bustrafik (inkl. Flextur) 12.853.000 12.440.000 13.338.000 13.250.000 Lukket kørsel 4.186.629 4.186.629 4.186.629 4.186.629 I alt 17.039.629 16.626.629 17.524.629 17.436.629 * eksl. øvrig flextrafik og svømmekørsel Tabel 16.3 Mariagerfjord Kommunes samlede udgifter til kollektiv trafik* Bustrafik (inkl. Flextur) 12.853.000 12.440.000 13.338.000 13.250.000 Ekstra investering 0.000.000 2.000.000 2.000.000 2.000.000 Lukket kørsel 4.186.629 4.186.629 4.186.629 4.186.629 I alt 17.039.629 18.626.629 19.524.629 19.436.629 * eksl. øvrig flextrafik og svømmekørsel Tabel 17.13 viser den økonomiske ramme som er opstillet for projektet, hvor Mariagerfjord Kommune har ønsket at NTs forventede budgetter overholdes for det nye rutenet (tabel 17.1). Markeringen i tabel 17.3 fremhæver budget 2015, som der tages udgangspunkt i, i de økonomiske estimater for projektet. Bemærk at beløbet stiger fra 2015 til 2016. Dette er grundet en regulering (en tilbagebetaling) som ikke forekommer i 2016 og frem. Derfor stiger det forventede budget i 2016, og denne stigning skal også forventes i 2016 budgettet for det nye rutenet. 17

18 Økonomisk resultat for 2014 Her har projektet halvårsvirkning 2014 (gl.) FINANSIERING RUTE OMKOSTN. (kr) Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal Havbakkeskolen Kommunal Hadsund Skole Kommunal Rosendalskolen Kommunal Bymarkskolen Kommunal Valsgård Skole Kommunal Arden Skole Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT SUM RUTEKØRSEL Kommunal Kommunal Kommunal Kommunal Kommunal (Til implementering) SUM OPERATØROMK. Indtægter Buskørsel og Flextur Indtægter Flextur SUM INDTÆGTER Administrationsomkostninger Drift af busterminaler BusIT Stoppestedsudstyr Billetteringsudstyr Regulering SUM ØVRIGE UDGIFTER Flextursfolder Busbanner i 1 år (8 busser) Installation af internet i 8 busser Drift af internet for 8 busser (årlig udgift) Udarbejdelse af ansøgning til Trafikstyrelsen SUM TILKØB SAMLET ØKONOMI Bybus 1 Bybus 2 Bybus 3 55 56 58 58E 458 D58 68 VG 465 (R68) 113 115 234 D234 440 460 461 462 463 464 765 1460 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 418 439 442 457 DUB Diverse Bonus Flextur Teletaxi Buffer KTP/ TURE 1.667 1.695 373 775 61 8.913 1958,4 1.824 310 420 3.904 424 779 516 638 701 759 609 374 53 26.752 3.650 75 3.752 900.540 997.073 232.566 541.842 38.070 6.248.577 1.344.333 1.247.873 213.321 337.181 2.981.084 364.225 431.623 343.727 456.863 476.144 533.560 446.905 269.023 38.133 1.600.965 533.655 380.292 343.710 940.278 387.729 22.629.296 155.626 391.066 305.000 5.000 23.485.988 11.364.559 12.231.522 24.046.081 8.743.000 155.000 8.898.000 4.449.000 4.493.500 8.942.500 1.213.000 606.500 661.784 1.268.284 436.000 218.000 218.000 436.000 213.000 106.500 106.500 213.000 27.000 13.500 13.500 27.000 1.208.000 604.000 817.500 1.421.500 1.817.000 908.500 908.500 1.817.000 1.280.000 640.000 908.784 1.548.784 15.867.988 2014 1. halvår (gl.) 2014 2. halvår (ny) 24.900 185.200 96.000 48.000 30.000 384.100 2014 TOTAL (gl. + ny) KTP/ TURE OMKOSTN. (kr) KTP/ TURE OMKOSTN. (kr) KTP/ TURE OMKOSTN. (kr) 845 447.483 831 454.406 1676 901.889 841 464.859 729 415.119 1570 879.978 166 111.443 325 174.496 491 285.939 338 231.984 58 39.897 396 271.881 1 18.418 50 26.167 51 44.585 4364 2.997.212 2476 1.553.394 6840 4.550.606 158 2144 98.257 1.311.622 158 2144 98.257 1.311.622 979 672.167 979 672.167 1958 1.344.334 826 562.341 860 579.328 1686 1.141.669 493 856.773 493 856.773 124 82.666 219 149.283 343 231.949 223 172.708 389 268.946 612 441.654 1938 1.441.389 2168 1.571.770 4106 3.013.159 212 182.113 212 182.113 424 364.226 422 221.919 334 177.761 756 399.680 201 127.217 328 209.775 529 336.992 349 235.822 296 206.491 645 442.313 359 232.872 339 222.257 698 455.129 416 273.337 316 217.599 732 490.936 333 226.752 323 221.871 656 448.623 187 9 134.512 5.686 36 25.825 187 45 134.512 31.511 800.483 800.483 266.828 266.828 190.146 190.146 171.855 171.855 470.139 470.139 193.865 193.865 360 475.300 360 475.300 278 299.209 278 299.209 369 403.876 369 403.876 390 556.901 390 556.901 13.129 10.936.213 15.454 11.370.601 28.583 22.306.814 77.813 77.813 155.626 195.533 195.533 391.066 152.500 237.575 390.075 2.500 2.500 450.000 7.555.559 24.900 185.200 96.000 48.000 30.000 384.100 9.030.905 17.036.465

Økonomisk ressultat, budget 2015) Første år med helårsvirkning Budget 2015 (gl.) FINANSIERING RUTE KTP/ TURE OMKOSTN. (kr) Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal Havbakkeskolen Kommunal Hadsund Skole Kommunal Rosendalskolen Kommunal Bymarkskolen Kommunal Valsgård Skole Kommunal Arden Skole Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT Kommunal NT SUM RUTEKØRSEL Kommunal Kommunal Kommunal Kommunal Kommunal SUM OPERATØROMK. Indtægter Buskørsel og Flextur Indtægter Flextur SUM INDTÆGTER Administrationsomkostninger Drift af busterminaler BusIT Stoppestedsudstyr Billetteringsudstyr Regulering SUM ØVRIGE UDGIFTER Flextursfolder Busbanner i 1 år (8 busser) Installation af internet i 8 busser Drift af internet for 8 busser (årlig udgift) Udarbejdelse af ansøgning til Trafikstyrelsen SUM TILKØB SAMLET ØKONOMI Bybus 1 Bybus 2 Bybus 3 55 56 58 58E 458 D58 68 VG 465 (R68) 113 115 234 D234 440 460 461 462 463 464 765 1460 Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket Lukket 418 439 442 457 DUB Diverse Bonus Flextur Teletaxi Buffer 1.667 1.695 373 775 61 8.913 1.958 1.824 310 420 3.904 424 779 516 638 701 759 609 374 53 900.540 997.073 232.566 541.842 38.070 6.248.577 1.344.333 1.247.873 213.321 337.181 2.981.084 364.225 431.623 343.727 456.863 476.144 533.560 446.905 269.023 38.133 1.600.965 533.655 380.292 343.710 940.278 387.729 KTP/ TURE OMKOSTN. (kr) 1.667 900.540 1.695 997.073 373 232.566 104 71.607 100 52.334 4.838 3.048.892 347 216.666 4.160 2.559.868 1.958 1.344.333 1.687 1.142.016 1.029 1.813.046 346 234.828 830 568.706 4.179 3.062.312 424 364.225 734 386.138 720 461.975 650 445.939 744 481.527 694 470.352 710 479.741 36 25.825 22.629.296 31.059 155.626 391.066 305.000 5.000 23.485.988 761 1.001.237 610 657.622 810 887.640 856 1.223.991 23.130.999 155.626 391.066 475.150 24.852.841 8.987.000* 8.987.000* 1.213.000 1.323.567 436.000 436.000 213.000 213.000 27.000 27.000 1.208.000 1.635.000 985.000 985.000 2.112.000 2.649.567 16.610.988 Budget 2015 (ny.) 48.000 48.000 18.563.408 *Videreført fra 2014 19

20

7 INDSATSER for den kollektive trafik 21

INDSATS 1: STAMNET Udformning og implementering af et nyt stamnet for kommunens regionale, fælleskommunale og store lokale ruter med fokus på at skabe bedre og hurtigere forbindelser for pendlere og uddannelsessøgende. Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplanarbejdet er der identificeret følgende problemstillinger som denne indsats skal søge at imødekomme: Uddannelsessøgende søger uddannelse i nabokommunerne (B). Lange køre og ventetider på den kollektive trafik har stor betydning for hvor unge vælger uddannelsessted. Der er i dag nogle områder i Mariagerfjord Kommune hvor der er kortere transporttid til uddannelse i nabokommunen end til kommunens egne uddannelsestilbud. Manglende fokuseret kollektiv trafik / Bus til uddannelse (G). Der er i dag 3 primære busruter i kommunen som benyttes af uddannelsessøgende og binder de 4 hovedbyer i kommunen sammen (58, 118 og 234). Busforbindelserne er dog relativt lange og og der er varieret hyppighed på afgangene. Kan disse ruter gøres mere attraktive og evt. målrettes de uddannelsessøgende yderligt, evt. via målrettet markedsføring og internt i busserne. (gengivet fra s. 89) 22

56 Resultat for indsatsen: Bedre forbindelser for uddannelsessøgende Et økonomisk estimat på markedsføring til underbygning af stamnettet Et økonomisk estimat på installation af internet i kommunens 4 primære interne ruter til uddannelse Konkurrencedygtige rejsetider til uddannelse internt i kommunen Ensretning og optimering af ruter Koordinerede og ensrettede ringetider for uddannelsesinstitutionerne hvor muligt Sammenkobling med de underliggende net Stadig gode eksterne forbindelser til hovedbyerne i nabokommunerne Reducering af køretiderne mellem de 4 hovedbyer hvor muligt 68 Illu.23.1 viser det nye stamnet i Mariagerfjord Kommune med kørselsstart juli/august 2014 57 113 57/68/113 HOBRO 765 s 750/64 ARDEN 118 118 64/230 s 53 118 918x 118 54 918x 58 918x 54 918x 55/458 458 5855 234 115 234 115 234/235 115 HADSUND MARIAGER 234 237 55 458 Stamnet Stamnettet indeholder følgende ruter: 918 x 54 55 57 58 458 68 113 115 118 234 53 64 230 235 237 765 23

Analyser for stamnettet Der er i trafikplanarbejdet blevet foretaget følgende analyser til grundlag for beslutningerne i stamnettet: 1. Fastsættelse af betjenings og planlægningsprincipper (fra Baggrundsrapporten for trafikplanen) 2. Bystrukturer og byroller 3. Pendlerstrømme 4. Campusbusser: et 4. lag eller udbygning af stamnettet 5. Markedsføring til understøttelse af stamnettet 6. Optegnelse af rejsetider til uddannelsesinst (nu og i fremtiden) sikring af nedsatte rejsetider I trafikplanens baggrundsrapport blev betjenings og planlægningsprincipperne for stamnettet fastsat. Disse er gengivet i pkt. 1. De resterende analyser (26) er foretaget løbende i trafikplanarbejdet og danner alle baggrund for de valg der er truffet i udførelsen (ruter og køreplaner) af det endelige stamnet. På de følgende sider beskrives de overvejelser der ligger til grund for udformningen af stamnettet. 24

1: Betjenings og planlægningsprincipper for stamnettet Følgende betjeningsprincipper er opstillet for stamnettet: (Fra trafikplanens baggrundsrapport afsluttet juni 2013) Tog og x bus Stamnettet tilstræbes tilpasset ankomst og afgangstider for tog i Hobro og Arden og x bus i Hadsund i størst mulig omfang for at sikre gode forbindelser til hovedbyerne i Region Nord og Midtjylland. Øvrige eksterne forbindelser Stamnettet skal indeholde forbindelser til de omkringliggende kommuners egnshovedbyer eller nærmeste by med uddannelsestilbud. Interne forbindelser Stamnettet skal indeholde forbindelser mellem Hobro, Arden, Hadsund og Mariager. Koblingspunkter Det er i stamnettet tilladt at etablere skift mellem bus/tog og bus/bus for at opnå størst mulig udnyttelse og koordinering. Antal afgange og frekvens Stamnettet skal som minimum betjene uddannelsesinstitutionernes mødetidspunkter samt de 4 hovedbyer i nettet til normale arbejdstidspunkter. Stamnettet betjener folke, fri og privatskoler på stoppestedsniveau (*1). Køre og ventetider Køretiden mellem skole og hjem (nærmeste stoppested, mødested eller vinkestrækning) må ikke overstige 1 time for folkeskoleelever og samme tilstræbes for 10. klassecentre og uddannelsesinstitutioner. Der må til mødetid om morgenen max opleves 20 minutters ventetid inden indringning for folkeskoleelever og max 30 minutter på uddannelsesinstitutioner. Der tilstræbes at der som max opleves ventetid på 1 time efter endt skoletid på både folkeskoler og uddannelsesinstitutioner. Kommentarer til betjenings og planlægningsprincipperne: (*1): Med dette menes, at bussen ikke vender ind på skolen, men stopper ved nærmeste stoppested 25

2: Bystrukturer og byroller I Kommuneplan 200921 har Mariagerfjord Kommune defineret en kommunal bystruktur med tilhørende definition af byroller (se illu. 26.1). Bystrukturen er udviklet ud fra det perspektiv at den største del af udviklingen i Mariagerfjord Kommune vil ske i de større byer. Der var 42.555 indbyggere i Mariagerfjord kommune pr. 2012, hvor ca. 50 % af befolkningen bor i de fire største byer Hobro, Hadsund, Arden og Mariager. 17,1 % bor i lokalbyer, 4,9 % bor i landsbyer og 27,1 % bor i landområderne. Det er derfor vigtigt at udnytte byernes kraft til at skabe udvikling i hele kommunen. Byerne er samtidig en vigtig del af kommunens identitet og byerne indeholder de serviceudbud, som oplandet er afhængig af. Så bystrukturen og byernes roller skal altså tilgodese både den enkelte by, men også den samlede kommune. Arden og Mariager: Områdebyer. Mindre, selvstændige byer med handel, skole, erhverv, arbejdspladser og egentlig bosætning. Byerne har stor betydning for det opland, de betjener. Det er velfungerende lokalsamfund med betingelser for en almindelig dagligdag, og oplandet muliggør udvalgsvarehandel og offentlig service. Lokale byzonebyer. Byer med et ønske om at skabe udvikling for at fastholde eksisterende serviceniveau og om at sikre vedligeholdelse af byernes kvaliteter. Byerne er helt afhængige af arbejdspladser og servicetilbud i andre byer. Til Stamnettet Det er essentielt at trafikplanen understøtter kommunens valg af hovedbyer, og der etableres /udbygges i stamnettet direkte forbindelse mellem kommunens 4 største byer Hobro, Arden, Hadsund og Mariager. Dette for at binde byerne sammen, understøtte hovedbyernes udvikling og samtidigt give bedste mulige forhold for uddannelsessøgende og pendlere. Forbindelserne koordineres med mødetider i kommunens uddannelsesinstitutioner og i størst mulig omfang med kommunens eksterne forbindelser. Hobro, Hadsund, Arden og Mariager vil fungere som koblingspunkter i stamnettet. Byernes roller Egnshovedby Hobro: Egnshovedby. Byen har en har stor betydning for hele Nordjylland, og repræsenterer den brede erhvervsudvikling, uddannelsesmiljøerne og den specialiserede offentlige service. Byen har også, som eneste by i kommunen, et sygehus. Udvikling af egnshovedbyen er væsentlig for sikring af decentral regional udvikling med styrke i de enkelte kommuner. Byen skal sikre udviklingen i hele landsdelen med stærke og brede tilbud, og skal opfylde behovet for mangfoldighed, byliv, erhvervsdynamik, udvalgsvarehandel, og interessante ungdomsmiljøer. Egnsby Områdeby Lokal byzoneby Arden 2.444 indb. Hadsund 4.994 indb. Hadsund: Egnsby. Egnsbyen har afgørende betydning for kommunen. Byen udgør en væsentlig regional og kommunal bykapital på grund af størrelse, særlig karakterer og historie eller infrastrukturmæssig beliggenheder. Byen bør opretholdes som knudepunkt i udviklingen i det regionale bymønster, og specialiseres i erhvervsudvikling, handel, kultur og undervisning. Hobro 11.710 indb. Mariager 2.589 indb. Illu. 26.1: Bystrukturen som opstillet i Kommuneplan 200921 for Mariagerfjord Kommune 26

3: Pendlingsstrømme I forbindelse med udarbejdelsen af Trafikplan for Nordjylland 201316 (som er den fælles trafikplan for Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner), har NT kortlagt det nordjyske pendlingsmønster. Kortlægningen er baseret på oplysninger om, hvor folk bor og hhv. arbejder og uddanner sig. Denne information er indhentet fra Danmarks Statistik. Analysen indeholder ikke fritidsrejser og rejser til skole (0.9. klasse). Illu. 27.1 viser udsnittet fra Mariagerfjord Kommune. Det kan aflæses, hvor mange potentielle rejser mellem bopæl og arbejds eller uddannelsessted, der foretages mellem de forskellige områder. For overskuelighedens skyld vises kun de pendlingsstrømme, hvor der er mere en 100 potentielle rejsende dagligt. Analysen giver et overblik over, hvor der er mange potentielle der rejser. Dernæst er det muligt at detailanalysere de enkelte strækninger og kortlægge, om der er grundlag for en øget kollektiv betjening. Løgstør Aars Farsø Aalestrup Nørager Aalborg Storvorde Støvring Skørping Arden Hadsund 3.000 2.000 1.000 500 250 100 5.000 3.000 2.000 1.000 500 250 Pendlingsstrømmene er beregnet ud fra de tidligere kommunegrænser og rejserne omfatter arbejds og uddannelsespendling mellem de pågældende zoner. Alle rejser frem og tilbage mellem zonerne er medtaget. De interne pendlinger (i samme by) er ikke medtaget, hvilket betyder, at de største pendlingsstrømme, som findes i byerne, ikke er vist i figuren. (Kilde: NT s rejsestrømsanalyse er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks statistik og Transportvaneundersøgelsen) Skive Viborg Hobro Mariager Randers København Til Stamnettet Pendlingstrømsanalysen viser at der et potentielt kundegrundlag på strækningen mellem Hadsund og Arden, en strækning som i 2013/14 køreplanerne ikke har en særlig god dækning af bustrafik. Derfor underbygges denne strækning i stamnettet. Silkeborg Illu. 27.1: Pendlerstrømsanalyse for Mariagerfjord Kommune Analysen viser også at ikke er så stort et kundepotentiale på strækningen mellem Hadsund og Øster Hurup. Dog er der i den østlige del at kommunen et behov for busdækning pga. uddannelsessøgende, derfor videreføres denne forbindelse også i stamnettet, til trods for det relativt lave kundegrundlag. Skanderborg Hammel Århus 27

4: Campusbusser et 4. lag eller udbygning af stamnettet Mariagerfjord Kommune har løbende gennem tafikplanarbejdet haft et tæt samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner omkring tiltagene i stamnettet. Uddannelsesinstitutionerne har meget tidligt i processen rejst en problemstilling om at mange uddannelsessøgende søger uddannelse i nabokommunerne, da rejsetiderne til uddannelse i nogle dele af Mariagerfjord kommune er kortere end til uddannelsesinstitutionerne i nabokommunerne end til uddannelsesområderne i Hobro og Hadsund (se tabel 28.1 for tabel over antal uddannelsessøgende der tager ud af kommunen for uddannelse tal fra 2014). Uddannelsesinstitutionerne introducerede i processen et nyt koncept: Campus busser. Oplægget var indledende at etablere direkte forbindelser til uddannelse mellem kommunens 4 hovedbyer, altså etablering af et 4. lag på trafiknettet med uddannelsesekspres busser (se illu. 28.2). Til stamnettet Det er under trafikplanarbejdet på politisk niveau vist stor forståelse for uddannelsesinstitutionernes problemstilling. Et opstillet eksempel på campusbus løsningen (se illu. 29.1) har vist at indlæggelse af et 4. trafiklag er både en dyr løsning og en løsning der har forholdsvis lille værdi, også for de uddannelsessøgende. Den politiske beslutning blev derfor (beslutning foretaget af byrådet i marts 2014) at invistere i stamnettet i stedet, med udvidelse af den økonomiske ramme for trafikplanens resultatmed op til 2 mio. kr. (inkl. en nedsættelse af flexturstaksten se indsats 4) I denne investering skal prioriteres udvidelse af forbindelsen mellem Hadsund og Arden (rute 115), forstærkede forbindelser mellem Hobro og Hadsund (rute 58) og en eftermiddagsforbindelse mod Onsild st. by (rute 64). Eksterne gymnasielle ansøgere 2014 STX Rander ST.skole 10 Viborg Kat 1 Paderup 1 Støvring 9 Aalborghus 8 Hasseris 3 Aalborg kat 1 Espergærde STX 1 Bornholm Campus 1 Færøerne 1 Århus 2 Horsens 1 Grenå 2 HHX Aalborg Hand 12 Trad. Randers 6 HTX Aalbor Tech Gym 13 Esaars 3 HF Århus Akademi 1 Ålborghus 1 Aalborg kat 1 I ALT 78 Tabel 28.1.: Antal uddannelsessøgende som tager ud af Mariagerfjord Kommune for uddannelse Illu. 28.2.: Eksempel på hvordan campusbusser vil kunne indlægges som et 4. lag i trafiknettet. 28

5: Understøttelse af stamnet via markedsføring og internet Rejsetider på rute 118, forskelle i de forskellige senarier: I dag: Arden Støvring Gym. Rute: 53 Afstand: 16 km Køretid: 40 min Gangtid: lidt Ventetid: 10 min Tid i alt: 50 min Arden Hobro Gym. Rute: 118 Afstand: 23 km Køretid: 45 min Gangtid: afs. v/ udd. Ventetid: 20 min Tid i alt: 65 min Det nye stamnettet: Arden Støvring Gym. Rute: 53 Afstand: 16 km Køretid: 40 min Gangtid: lidt Ventetid: 10 min Tid i alt: 50 min Arden Hobro Gym. Rute: 118 Afstand: 23 km Køretid: 44 min Gangtid: afs. v/ udd. Ventetid: 8 min Tid i alt: 52 min Illu. 29.1.: Eksempel på campusbus løsning Campusbus (det 4. lag): Arden Støvring Gym. Rute: 53 Afstand: 16 km Køretid: 40 min Gangtid: lidt Ventetid: 10 min Tid i alt: 50 min Arden Hobro Gym. Rute: 118 Afstand: 21,6 km Køretid: 35 min (uden stop) Gangtid: afs. v/ udd. Ventetid: 8 min Tid i alt: 43 min Passagerestimat på morgentur: På rute 118 er der i dag 19 påstigere på Arden station og i alt ca. 53 passager på morgentur. Heraf står 1015 passagerer af på Hobro Busterminal. Der er tilsvarende ca. 13 passagerer på morgenturen på rute 53 Arden Støvring. Det antages at være potentielle passagerer til uddannelse i Hobro. Antal passagerer (eksisterende + potentielle) 30 Campusbus 118 Arden Hobro Køretid 35 min. Køreplan eksempel: Arden Kirketoften 07:10 07:45 KirketoftenArden 14:20 14:55 KirketoftenArden 15:20 15:55 Økonomisk estimat på campusbus Arden Hobro: Morgentur, dub.bus Pris, Dubl. Bus 1 time pr. 200 skoledage Eftermidag (2 afgange) Pris, Dubl. Bus 2½ time pr. 200 skoledage Pris i alt 960,5 kr/dag 192.100 kr/år 1613,25 kr/dag 322.650 kr/år 514.750 kr/år Antal passagerer 30 Pris pr. passager 17.158 kr/år Efter beslutningen om at udbygge stamnettet frem for at inddrage et 4. lag i trafiksystemet, har uddannelsesinstitutionerne foreslået at introducere campbus konceptet (hurtig forbindelse til uddannelse) i stamnettet vha. markedsføring. Forslaget lyder på at lave en markedesføring på de 4 primære ruter internt i kommunen (rute 58, 115, 118 og rute 234). Der kører i alt 8 faste busser på de 4 ruter (hertil kommer 3 suppleringsbusser med få afgange) I beregningen nedenfor tages udgangspunkt i de 8 busser. Dette kan gøres ved at montere busbannere på siden af busserne med en angivelse af at her kører en campusbus hvor brugerne kan komme hurtigt frem til uddannelse. Samtidigt kan der installeres og reklameres for internet i de primære busser. Pris for busbannere Pladsen for busbannerne kan købes på 1/2 eller helårs basis og monteres på bussens venstre side. Pris pr. bus (1/2 år) ex. moms Bannerplads Trykning og montage I alt: Pris for alle 8 busser Pris pr. bus (hel år) ex. moms Bannerplads Trykning og montage I alt: Pris for alle 8 busser 14.000 Kr. 1.150 Kr. 15.150 Kr. 121.200 Kr. 22.000 Kr. 1.150 Kr. 23.150 Kr. 185.200 Kr. Installation af internet i busserne Prisen er et estimat, der skal indhentes endeligt tilbud fra leverandøren for den endelige pris Pris for installation, modem og antenne ex. moms Installation pr. bus Installation for alle 8 busser 12.000 Kr. 96.000 Kr. Pris for drift pr. år ex. moms Drift pr. bus Drift for alle 8 busser 6.000 Kr./år 48.000 Kr./år 29

234 6: Køretider til uddannelse nu og i fremtiden I trafikplanens baggrundsrapport er der opstillet et betjeningsprincip for stamnetet der siger at der for 10. klasseselever og uddannelsessøgende tilstræbes også en køretid på maximum 1 time mellem stoppested, mødeplads eller vinkestrækning til skole/uddannelse/hjem, med det i mente at der her kan være forhold der forlænger køretiden i begrænset omfang. Herudover kan der opleves ventetid på skolerne eller uddannelsesinstitutioner før/efter ankomst/afgang for busserne og inden/efter ringetiderne. lokalnettet som tilbriger til stamnettet nu får nye muligheder med kollektiv trafik. Enkelte byer betjenes ikke længere af stamnettet: For at nedsætte køretiderne på stamnettet er der i enkelte områder byer der ikke længere betjenes af stamnettet med i stedet betjenes af lokalnettet som tilbringer til stamnettet, altså med et skift mellem de to net. På illu. 30.1 ses i hvilke områder dette bliver gældende. Frekvens på stamnettet Antal afgange og frekvens for kørslen på stamnettet prioriteres ud fra behov. Derfor bestemmes antallet af afgange og frekvensen på de enkelte ruter i stamnettet som første prioritet ud fra mødetiderne på uddannelsesinstitutionerne samt ud fra normale arbejdstidspunkter. Er der yderligt økonomisk råderum til flere afgange ligges disse i korridorer med det største brugerpotentiale. Kortet på modstående sider viser en opgørelse over rejsetiderne til uddannelse for køreplanåret 2013/14 og for fremtiden med implementeringen af det nye kollektive trafiknet. Bemærk at kortet er opgjort ud fra den samlede rejsetid mellem startstoppested og uddannelse, dvs. den samlede tid fra brugeren stiger på bussen til indringning på det respektive uddannelsessted. Rejsetiderne er opgjort ud fra morgenkørslerne. Tiden hvor brugeren selv skal fragte sig fra hjem til bus er ikke medregnet, da dette vil kræve hjemadresser til samtlige uddannelsessøgende. 53 Tisted: Der køres udenom Tisted på enkelte afgange 118 Veddum og Skelund: Betjenes fremover af rute 458 58 Længere rejsetider for nogle Nogle uddannelsessøgende vil have længere rejsetider end angivet på kortet. Det er de brugere som ikke er bosat i en af hovedbyerne eller langs stamnettets ruter. Her vil brugeren skulle transporteres enten via egenkørsel, cykel eller lokalnettet og så foretage et skift til en stamnet bus. Denne transporttid er igen individuel fra bruger til bruger, og er derfor heller ikke opgjort. Øster Doense: Der køres fremover udenom Øster Doense på eftermiddagsafgangene 118 58 ARDEN 118 58 918x 54 55/58 918x 237 58 55 HADSUND Dette forhold er stort set ens både med det nuværende net og med det nye net, dog er der to forhold der ændre situationen for nogle ved det kommende kollektive trafik net: 68 57 113 57/68/113 765 118 64/230 HOBRO 234 234/235 Mariager Bedre muligheder med kobling mellem net: Den nordlige del af Mariagerfjord Kommune er i dag betjent med et stort antal lukkede skoleruter, dvs. ruter der kun er tilgængelige for folkeskoleelever som er visiteret til buskørsel. Som en del af indsats 2 i trafikplanen åbnes disse ruter op så alle fremover har adgang til disse busser. Dette vil medvirke at uddannelsessøgende der tidligere ikke har kunnet bruge 64 234 Broløse, Svenstrup og Fjeldsted: Betjenes fremover af lokalnettet på de uddannelsesrelevante afgange Dania: Fremover selvtransport til stamnet på nogle afgange Illu. 30.1: Kortet viser i hvilke byer / områder stamnettet ikke længere eller i mindre grad vil betjene 30

KØRE/AFSTANDSTIDER TIL UNGDOMSUDDANNELSER 2013/14 MARIAGERFJORD KOMMUNE I DAG I DAG Arden Støvring Gym. Rute: 53 Afstand: 16 km Køretid: 40 min Gangtid: lidt Til indringn.: 10 min Tid i alt: 50 min Arden Hobro Gym. Rute: 118 Afstand: 23 km Køretid: 45 min Gangtid: afs. v/ udd. Til indringn.: 20 min Tid i alt: 65 min Arden Hobro Gym. Rute: 118 Afstand: 23 km Køretid: 42 min Gangtid: afs. v/ udd. Til indringn.: 10 min Tid i alt: 52 min STAMNET 68 Hvilsom 462 57 Hørby 113 462 462 57/68/113 Vebbestrup Døstrup 765 462 Øster Hurup Hobro ungdomsudd. Rute: 58 Afstand: 43 km Køretid: 1 t 20 min min Gangtid: afs. v/udd Til indringn.: 10 min Tid i alt: 1 t 30 min I DAG Øster Doense 118 118 58 HOBRO 53 440 Valsgård ARDEN 440/115 Rostrup 234 118 461 115 Oue 440 440 234/235 463 118 Astrup 115 Mariager Øster Hurup Hobro ungdomsudd. Rute: 458 / 58 Afstand: 43 km Køretid: 1 t 10 min Gangtid: afs. v/udd Til indringn.: 10 min Tid i alt: 1 t 20 min STAMNET 58 463 918x 464 54 464 Assens 464 234 Veddum 55/58 918x Skelund 237 Norup 58 55 Visborg HADSUND 464 58 Øster Hurup Als Hadsund Aalborghus gym. Rute: 918 x Afstand: 40 km Køretid: 42 min. Gangtid: 5 min / 500 m Til indringn.: 25 min. Tid i alt: 72 min Hadsund Randers gym/tradium Rute: 918 x Afstand: 30 km Køretid: 30 min Gangtid: 20 min / 2 km Til indringn.: 30 min Tid i alt: 73 min Rute: 237 Afstand: 31 km Køretid: 46 min Gangtid: lidt Til indringn.: 32 min Tid i alt: 78 min Hadsund Hobro ungdomsudd. Rute: 58 Afstand: 33 km Køretid: 45 min Gangtid: afs. v/udd Til indringn.: 10 min Tid i alt: 55 min 461/ 461 463 Illu. 31.1: Køretider til uddannelse før og efter implementering af koordineringsprojektet Hvornum 64 Handest 64/230 460 460 460 234 461 461 V. Tørslev 461 Hadsund Hobro ungdomsudd. Rute: 58 Afstand: 33 km Køretid: 47 min Gangtid: afs. v/udd Til indringn.: 10 min Tid i alt: 57 min Mariager Randers gym/tradium Mariager Hobro ungdomsudd. Mariager Hadsund ungdomsudd. Mariager Hobro ungdomsudd. Mariager Hadsund ungdomsudd. STAMNET Rute: 235 / 918 x Afstand: 21,5 km Køretid: 25 min Gangtid: 10 min / 1 km Til indringn.: 32 min Tid i alt: 57 min. I DAG Rute: 234 Afstand: 13 km Køretid: 22 min Gangtid: afs. v/ uud. Til indringn.: 10 min Tid i alt: 32 min Rute: 234 Afstand: 15 km Køretid: 29 min. Gangtid: 10 min / 1 km Til indringn.: 10 min. Tid i alt: 49 min. Rute: 234 Afstand: 13 km Køretid: 23 min Gangtid: afs. v/ uud. Til indringn.: 9 min Tid i alt: 31 min STAMNET Rute: 234 Afstand: 15 km Køretid: 29 min Gangtid: 10 min / 1 km Til indringn.: 10 min Tid i alt: 49 min Afstand: antal km kørt i bus Køretid: tid i bus Gangtid: tid fra busstop til destination Tid til indringning: Ventetid på dest. fra ankomst til indringning Tid i alt: Samlet transporttid (køretid + gangtid + ventetid) 31

INDSATS 2: LOKALNET Udformning og implementering af nyt lokalnet for kommunens mindre lokale ruter samt åbning af kommunens lukkede skolebusruter, tilpasset de kørselsberettigede folkeskoleelver og skolernes nye og forlængede skoledag (Folkeskolereformen 2014) Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplanarbejdet er der identificeret følgende problemstillinger som denne indsats skal søge at imødekomme: Skolereform 2014 (C) Regeringen besluttede i 2013 at der til skolestart 2014 skal implementeres heldagsskoler i de danske folkeskoler. Dette giver en ny og længere skoledag på kommunens folkeskoler og stiller derfor også nye krav til den kollektive trafik om tilpasning til heldagsskolen. Yderligt kan det her overvejes om der er der brug for nye løsninger skolernes svømme og udflugtskørsel til der kan bidrage til skoledages fleksibilitet. Differentieret service i kommunen (D) Et uhomogent serviceniveau Lukket kørsel bidrager til uens service Et uhomohgent rutenet (gengivet fra s. 89) 32

462 Resultat for indsatsen: Bustrafikken er klar til en ny og forlænget skoledag ved kommunens folkeskoler Nye, ensrettede og koordinerede ringetider for folkeskolerne Åbne forbindelser til brug for alle! ARDEN s 418 418 457 457 Ensretning og optimering af ruter 442 440 418 457 Sammenkobling med stamnettet Sammentænkning med flexnettet (identifikation af mulighederne for udnyttelse af synergien mellem skolebusser og flexskole ordningen) 462 442 439 442 439 439 442 439 440 440 440 HADSUND 464 464 462 HOBRO s 440 463 MARIAGER 463 464 464 Lokalnet 461 463 460 460 461 461 460 461 Lokalnettet indeholder følgende ruter: Illu.33.1 viser det nye lokalnet i Mariagerfjord Kommune med kørselsstart juli/august 2014 418 439 440 442 457 460 461 462 463 464 33

Analyser for lokalnettet Der er i trafikplanarbejdet blevet foretaget følgende analyser til grundlag for beslutningerne i lokalnettet: 1. Fastsættelse af betjenings og planlægningsprincipper (fra Baggrundsrapporten for trafikplanen) 2. Analyse af værdien ved en ny graduering af de trafikfarlige skoleveje 3. Afklaring af bindinger for overholdelse af skoledistrikter og overbygningsforbindelser 4. Analyse af fordele og ulemper ved opåbning af det lukkede skolebus system 5. Aftaler om nye og koordinerede ringetider med folkeskolerne 6. Tilpasning af ruter ift. kørselsberettigede elever for skoleåret 2014/15, herunder brug af Flextrafikken ved elever som ikke kan nås af rutesystemet 7. Oversigt over køretider for folkeskoleeleverne I trafikplanens baggrundsrapport blev betjenings og planlægningsprincipperne for lokalnettet fastsat. Disse er gengivet i pkt. 1. De resterende analyser (27) er foretaget løbende i trafikplanarbejdet og danner alle baggrund for de valg der er truffet i udførelsen (ruter og køreplaner) af det endelige lokalnet. På de følgende sider beskrives de overvejelser der ligger til grund for udformningen af lokalnettet. For de endelige køreplaner for lokalnettet se bilag 1. 34

1: Betjenings og planlægningsprincipper for lokalnettet Lokalnettet planlægges i koordineringsprojektet ud fra følgende bindende betjeningsprincipper: Grundlag for planlægningen af lokalnettet (*1) Lokalnettet planlægges primært ud fra kørselsberettigede elever. Dette for at opfylde Mariagerfjord Kommunes lovmæssige forpligtigelser om befordring til kørselsberettigede elever. En elev er kørselsberettiget og tilbydes kørsel på skoledage, hvis eleven går på distriktsskolen og hvis afstanden mellem hjem og skole er mere end: 03 klasse : 2,5 km 46 klasse : 6,0 km 79 klasse : 7,0 km 10 klasse : 10 km Der tilbydes kørsel fra barnets folkeregisteradresse og til skole, i såfald eleven er tilknyttet distriktsskolen. Der tilbydes kørsel på skoledage. Rutenettet tilpasses som udgangspunkte efter kørselsberettigede elever, og der laves yderligt en analyse af de økonomiske konsekvenser ved at tilbyde kørsel til/fra friskoler, privatskoler og efterskoler. Trafikfarlige veje Elever bosiddende på en trafikfarlig vej eller som skal krydse en trafikfarlig vej på vejen mellem skole og hjem, tilbydes kørsel hvis de går på distriktsskolen. Det anbefales at Mariagerfjord forud gennemførelsen af koordineringsprojektet, udarbejder en ny opdateret vurdering af kommunens trafikfarlige veje, og samtidigt overvejer en ny model for vurdering af vejene. Planlægning af den enkelte rute Ruterme tilstræbes som udgangspunkt planlagt ud fra at de kørselsberettigede elever må gå/cykle følgende afstande (halvdelen af afstandskravene) mellem hjem og stoppested, mødeplads og vinkestrækning (Der kan dog foretages en individuel vurdering for den enkelte elev): 03 klasse : 1,25 km 46 klasse : 3,0 km 79 klasse : 3,5 km 10 klasse : 5 km Der udarbejdes en analyse af fordele og ulemper ved at indføre opsamlingssteder på lokalnettet, hvor elever og andre brugere skal samles på en konkret mødeplads for på og afstigning. Åben eller lukket kørsel Der laves en analyse af fordele og ulemper ved åben og lukket kørsel, og der gives et estimat på den økonomiske konsekvens ved at åben kummunens nuværende lukkede kørsel op. Svømmekørsel, udflugtskørsel og kørsel til den kommunale ungdomsskole indarbejdes også som en del af analysen (*2). Frekvens på Lokalnettet Der er som minimum 1 morgenafgang og 1 eftermiddagsafgange for skoler med 06. klassetrin og der er som minimum 1 morgenafgang og 2 eftermiddagsafgange for skoler med 09. klassetrin.. Skolerne og andre institutioner skal tilpasse mødetider til bustiderne, hvis der herved kan opnåes en større koordinering af ruterne i lokalnettet. Der laves en analyse af mulighederne for at benytte en mere fleksibel betjeningsform på lokalnettet eksempelvis telebusser, flexlinjer, fast rutekørsel eller Flextrafik (*3). Lokalnettet sammentænkes med stamnettet. Køre og ventetider Køretiden mellem skole og hjem (nærmeste stoppested, mødested eller vinkestrækning) må ikke overstige 1 time for folkeskoleelever. Der må til mødetid om morgenen max opleves 20 minutters ventetid inden indringning for folkeskoleelever. Der tilstræbes at som max opleves ventetid på 1 time efter endt skoletid på folkeskoler. Kommentarer til betjenings og planlægningsprincipperne: Mariagerfjord Kommune har i 2012 udarbejdet nogle retningslinjer for serviceniveauet for kommunens skolekørsel. Disse retningslinjer er politisk godkendt i 2012, og de listede betjeningsprincipper tager udgangspunkt i/bygger videre på dette oplæg. (*1): Mariagerfjord Kommune er ifølge Folkeskolelovens 26 forpligtiget til at tilbyde befordring til elever som opfylder lovens kriterier til at opnå befordring og til elever som ikke må færdes på veje som kommunen har vurderet trafikfarlige. Lokalnettet planlægges ud fra at alle kørselsberettigede folkeskoleelever har kørsel til/fra skole. Vurderingen af om en elev er kørselsberettiget foretages af kommunen, og afgøres efter den afstand der er mellem skole og elevens registrerede folkeregisteradresse. De tilladte afstandskriterier er fastsat i Folkeskoleloven og varierer efter elevens klassetrin. (*2): Denne del behandles i indsats 6. (*3): Der er undervejs i analysearbejdet ikke fundet argumenter for at implementere andre betjeningsformer end der indtil nu er kendt i Mariagerfjord Kommune på lokalnettet. 35

Hovedvejen Randersvej Rougsøvej 2: Trafikfarlige skoleveje Der er i Mariagerfjord Kommune skoleveje som er erklæret trafikfarlige. Det er Mariagerfjord Kommune som foretager vurderingen af de trafikfarlige veje og det er igen kommunen der visiterer elever til befordring grundet trafikfarlige veje. Mariagerfjord Kommune foretog i 2009 en total vurdering af kommunens trafikfarlige veje. I forbindelse med trafikplan arbejdet har kommunen foretaget en opdatering af denne vurdering og samtidigt foretaget en ny vurdering af de udpegelseskriterier kommunen benytter til de trafikfarlige skoleveje. Analysen er foretaget af Rambøll i august 2013. Undersøgelse af ændrede udpegningskriterier Udgangspunkt for analysen er at det er bemærkelsesværdigt, at der anvendes samme kriterier (pointscore) for tildeling af befordring på grund af trafikfarlige skoleveje for elever i eksempelvis 0. og 6. klasse. Dette sker på trods af, at der er stor forskel på de trafikale færdigheder for elever i 0. og 6. klasse. Eleverne i de mindste klasser er således udfordrede i forhold til at holde kurs, ligesom uheldsanalyser viser, at de mindre børn i højere grad kan lade sig distrahere under færdsel langs vejene. Elever i 4. 6. klasse mestrer flere trafikale færdigheder og er i højere grad i stand til at fastholde kurs og opmærksomhed, hvorfor de trafikale risici for denne aldersgruppe mere entydigt knytter sig til krydsningen af vej alene. I krydsningssituationen er eleverne i 4. 6. klasse også bedre i stand til at vurdere afstande og hastigheder end elever i 0. 3. klasse. På baggrund af dette har Rambøll undersøgt om der er mulighed for at lave en større graduering i kriterierne, så disse følger klassetrinene for tildeling af befordring grundet afstand. Til lokalnettet Konklusionen på analysen blev, at der vil derfor være en begrænset økonomisk besparelse for kommunen ved at ændre kriterierne for tildeling af befordring. Da en ændring af kriterierne vil kunne opleves som en forringet service af borgerne i de berørte områder, ændres der ikke i kriterierne i forbindelse med udarbejdelsen af den kollektive trafikplan. Ajourføring af de trafikfarlige skoleveje Der blev i analysearbejdet besluttet af Mariagerfjord Kommune løbende skal lave en ajourføring af de trafikfarlige skoleveje, da vej og stinettet og trafikken løbende ændrer sig, kan ændringerne have betydning for udpegningen og klassificeringen af trafikfarlige skoleveje. Hvis der f.eks. etableres en ny sti kan en trafikfarlig skolevej udgås, mens en kraftig stigning i trafikken Aggersundvej Svoldrupvej Nordre Ringvej Trafikfarlige skoleveje Opdateret d 29.04.2014 Roldvej Aggersundvej Viborgvej Løgstørvej Skatskovvej Trafikfarlige skolevej 0.10. klasse Trafikfarlige skolevej 0.6. klasse!( Krydsningspunkt: trafikfarlig skolevej 0.6. klasse Boldrupvej Viborgvej Bredgade Roldvej Hvalpsundvej Hjedsbækvej Viborgvej Roldvej Motorvej E45 Skivevej Haverslevvej Nordre Ringvej Hostrupvej Hobro Viborg Landevej!( Brogade Aalborgvej Hobrovej Rebildvej Roldvej!( Valsgårdsvej!( Randersvej Arden Buderupholmvej!( Mariagervej Møldrupvej Stenstrupvej Jyllandsgade Ardenvej Ouevej Egelundsvej Hobrovej Skørpingvej Astrup Fjordgade Terndrupvej Ouegaardvej Amtsvejen Hadsundvej Mariager Randersvej Mariagervej kan medføre, at en vej, der tidligere ikke var udpeget som trafikfarlig, nu skal udpeges. Ændringer i trafikmængder og hastighed registreres normalt via trafiktællinger, mens ændringer i vej og stinettets udformning indføres i modellen for de trafikfarlige skoleveje. For at sikre, at de trafikfarlige skoleveje bliver holdt ajour, laves der en årlig gennemgang af disse. For at Skolefagenheden kan anvende ændringer i de trafikfarlige skoleveje til deres planlægning af befordring til et kommende skoleår, skal de senest have et opdateret kort i marts måned. Kortet leveres af Rambøll. Aalborgvej Omfartsvejen Hobrovej Tvoruphøjevej Astrupvej Hadsundvej Hadsundvej Møllevej Astrupvej Terndrupvej Assens Vester Korupvej Vestergade Wiffertsholmvej Hadsund Hadsundvej Mariagervej Alsvej Smidievej Randersvej Landevejen Hadsundvej Tinghøjvej!( Vesterbro Hurupvej Østerbro Udbyhøjvej Alsvej Kronborgvej Solbjergvej Kystvej!( Dokkedalsvej Hadsundvej Kystvejen Als Øster Hurupvej Færgevej Illu. 36.1: Kort over trafikfarlige skoleveje i Mariagerfjord Kommune (2014) 36

3: Bindinger for lokalnettet Det er i kommunen besluttet af folkeskoleelever der søger skole i distriktsskolen og opfylder de øvrige visiteringskrav, tilbydes kørsel. Det nye lokalnet i Mariagerfjord Kommune planlægges primært ud fra kørselsberettigede elever og ud fra skoledistrikter. For skoler uden overbygningstrin er der også udpeget overbygningsskoler. Vælger eleven den tilknyttede overbygningsskole, defineres dette også som distriktsskole. 10. klasse centeret i Mariagerfjord Kommune har 2 afdelinger i Hobro og Hadsund hvor der for alle elever er frit skolevalg mellem afdelingerne, dette bevirker at hele kommunen er distrikt for begge afdelinger. Arden Skole Børnehaven og Friskolen i Astrup Astrup Specialskole Havbakkeskolen (0.3. kl.) Havbakkeskolen (4.9. kl.) På illu. 37.1. ses de bindinger der er i planlægningen af lokalnettet på baggrund af skolestrukturens opbygning. Det er her 10. klassecenteret der er den største udfording da begge centre skal knyttes sammen med alle øvrige skoledistrikter. Til lokalnettet Lokalnettet planlægges ud fra at kørselsberettigede elever bosat inden for distriktsgrænsen til den respektive skole skal tilbydes kørsel med bus eller via NTs Flexskole ordning. Der skal ikke tilbydes kørsel til elever bosat udenfor distriktsgrænserne. Hvilsom Friskole Bymarkskolen Rosendalskolen Hobro Friskole Søndre Skole Solhverv Privatskole Valsgård Skole Mariagerfjord 10. kl. Center Rostrup Privatskole Mariager Skole Assens Skole Hadsund Skole Mariagerfjord 10. kl. Center Vindblæs Friskole 0.3. kl. 0.6. kl. 0.9. kl. 4.9. kl. Onsild Idrætsskole 7.9. kl. 10. kl. Specialskole Fri og privatskoler Illu.37.1 viser bindingerne for planlægningen pba. skolestrukturens opbygning. Forbindelse til overbygningsskole Forbindelse til 10. kl. 37

4: Lukkede skoleruter et åbent eller lukket system? Der er som kommune mulighed for at udbyde og administrere skolekørsel udenom trafikselskabet via egne udbud og med egen administration, såkaldte lukkede skoleruter. Dette har Mariagerfjord Kommune frem mod 2014, valgt at gøre for en del af skolekørslen i kommunen, primært i den nordlige del af kommunen. Valget om lukket kørsel ligger før kommunesammenlægningerne i 2007 og er et bevis på det uhomogene serviceniveau på lokalnettet der er medteget herfra. Fordele og ulemper ved lukket kørsel Fordelene ved lukket skolekørsel er denne mulighed er at flexibiliteten i planlægningen af egne ruter er højere end ved åbne ruter som planlægges og administreres af trafikselskabet. Til lokalnettet Det er på politisk niveau anbefalet at de lukkede skoleruter åbnes op og kontrakterne ligges over i NTs administration. Dette medvirker at lokalnettet fremover kan benyttes af alle borgere, og at der primært i den nordlige del af kommunen vil blive skabt et bedre tilbud om bustrafik til borgerne. På illu. 38.1 ses en optegnelse af de lukkede ruter som fremover er med til at tegne det åbne lokalrute net i Mariagerfjord Kommune. Ruterne er markeret med en rød streg. Ulempen ved lukkede skoleruter er at disse ruter ikke er tilgængelige for andre borgere end kørselsberettigede elever. Dette medfører en uens service i kommunen samt giver en udfordring i forhold til den overordnede vision om at have kollektiv trafiknet til alle og om at få flere borgere til at benytte den kollektive trafik. Der kan i områder med lukket kørsel også forekomme en del dobbeltkørsel (NT ruter og lukkede ruter) da der ofte i de samme områder også er brugerbehov der skal imødekommes som ligger ud over skolekørslen. Lukket skolekørsel i Mariagerfjord Kommune Kommunens kommunale lukkede skolekørsel er nyeligt udbudt for en 4 årig periode, som trådte i kraft fra sommer 2013 og løber frem til sommer 2017. Udbuddets omfang er: Arden Skole Valsgaard Skole Havbakkeskolen Havbakkeskolen, Skelund Hadsund Skole Rosendalskolen Bymarksskolen i alt 50 elever 129 elever 154 elever 134 elever 70 elever 51 elever 32 elever 620 elever 462 462 HOBRO 462 462 ARDEN 460 460 460 440 461 461 461 461 440 440 461 461/ 463 HADSUND MARIAGER 463 463 464 464 464 464 Illu.38.1: her ses en optegnelse af de lukkede ruter som fra køreplanskiftet 2014 er med til at tegne det åbne lokalrute net i Mariagerfjord Kommune. Ruterne er markeret med en rød streg. 38 Kommunen havde i 2012 udgifter på omkring 4,2 mio. kr på den lukkede skolekørsel.

5: Nye og koordinerede ringetider For at opnå en optimal planlægning og koordinering af buskapaciteten på lokalnettet er det essentielt at der arbejdes med at optimere mødetiderne på skolerne i Mariagerfjord Kommune. Derfor er der i tæt samarbejde med kommunens folkeskoler blevet konstrueret nye ankomst og afgangstier for busserne der servicerer folkeskolerne, og de er, for så vidt muligt, tilpasset skolerne ønsker til ringetider. Der er efter kommunens ønske ikke blevet tilpasset bustider efter fri og privatskoler i kommunen. Skolereform 2014 Under trafikplanarbejdet blev der af regeringen vedtaget en ny folkeskolereform hvor der bla. skal implementeres heldagsskoler i alle landets folkeskoler. Dette betyder at der skal sammensættes en ny og længere skoledag for alle skoler, hvilket også nødvendiggør en nytænkning af befordringen til og fra skole. Udfordringerne i forbindelse med implementeringen af den nye skolereform er medtaget som en problemstilling i trafikplanarbejdet, og løses i det nye trafiknet. Til lokalnettet Lokalnettet skal imødekomme skolernes ønsker til indretningen af en ny og længere skoledag i forbindelse med implementeringen af skolereform 2014. Arden Skole Hadsund Skole Havbakkeskolen, Skelund Havbakkeskolen, Als Assens Skole Mariager Skole Valsgård Skole Skolernes ønskede ringetider 8:00 14:00 15:00 8:00 14:00 15:30 8:00 8:00 8:00 8:00 8:00 8:00 7:50 13:50 15:00 8:00 14:00 15:20/15:35 8:00 Ringetider 2014/15 ved ny skolereform 7:55 13:55 14:55 8:00 14:00 15:30 8:15 14:15 7:45 13:55 15:00 7:50 13:50 15:00 8:00 14:00 15:30 8:15 Skolerne og andre institutioner skal tilpasse mødetider til bustiderne, hvis der herved kan opnås en større koordinering af ruterne i lokalnettet. Bymarksskolen 14:00 15:00 8:05 14:15 15:15 7:50 Søndre Skole 14:05 15:05 7:45 13:50 14:50 7:50 Illu.39.1 Oversigt over skolernes ønskede ringetider og det endelige resultat for ringetider Rosendalskolen 13:20 15:00 8:00 12:00 (fredag) 14:30 15:15 13:25 15:15 8:00 11:40 (fredag) 14:35 15:35 39

6: Tilpasning af ruter ift. kørselsberettigede elever for skoleåret 2014/15 Den enkelte rute i lokalnettet tilrettelægges efter folkeskolerne med tilhørende skoledistrikter og de kørselsberettigede elever. Mariagerfjord har indsamlet data på alle kommunens kørselsberettigede elever (skoleåret 2013/14) og fremskrevet disse, så data passer til skoleåret 2014/15. I data er der også indlagt oplysninger om potentielle nye kørselsberettigede elever (nye 0. kl. elever) og om alle elever der transporteres via andre befordringstilbud til og fra skole. Dette datasæt er blevet indlagt på et kort sammen med de trafikfarlige skoleveje (se illu. 40.1) og dette overblik giver et komplet planlægningsværktøj til at optimere lokalnettet efter. Havbakke Samtidigt giver dette værktøj mulighed for aktivt i planlægningen af det nye lokalnet at kigge på mulighederne for både at tilrettelægge nettet så det kan bruges af nuværende Flexskole elever (specialelever), og herved spare udgifter til specialbefordring, men også mulighederne for at benytte Flexskole i områder hvor bussen ikke kan nå ud, og herved spare transporttid på busruterne. Til lokalnettet Lokalnettet planlægges og optimeres efter de kørselsberettigede elever, og der kigges herunder på mulighederne for at afskaffe/inddrage Flexskole hvor det giver mening ift. den bedste mulige løsning,!! Arden Valsgård Hadsund!! Assens Rosendal! Bymark Mariager! Illu. 40.1 viser planlægningsværktøjet for lokalnettet hvor eksisterende og potentielle kørselsberettigede elever er plottet ind. På kortet er også indtegnet de trafikfarlige skoleveje som også har stor betydning for planlægningen af lokalnettet. 40

7: Køretider for folkeskoleelverne For de kørselsberettigede elever der benytter lokalnettet, er det gældende at køretiden mellem stoppested, mødeplads eller vinkestrækning til skole/hjem ikke må overstige 1 time pr. vej. For 10. klasseselever og uddannelsessøgende tilstræbes også en køretid på maximum 1 time mellem stoppested, mødeplads eller vinkestrækning til skole/uddannelse/hjem, men her kan være forhold der forlænger køretiden i begrænset omfang. Der er i en politisk indstilling til trafikplanarbejdet taget en beslutning om at den samlede køretid for eleverne på lokalnettet gennemsnitligt ikke må overstige køretiderne fra skoleåret 2013/14. Tabel 41.1 viser en tabel over køretiderne (2013/14) opgjort ud fra hvormange elever der har en køretid der overstiger 45 minutter pr. vej. Frekvens på lokalnettet: Der tilbydes 1 morgen og 2 hjemkørselstidspunkter til den enkelte skole. På skoler med overbygning kan det være nødvendigt med 3 hjemkørsler grundet den nye skolereform. Yderlige afgange på den enkelte rute vurderes ud fra koblingsmuligheder til stamnettet, potentiale til pendlere og andre brugere og økonomi. Til lokalnettet Køretiderne i det nye lokalnet (2014/15) må ikke overstige køretiderne for skoleåret 2013/14. Det vil sige at der må ikke være flere elever i det nye net der har en køretid på +45 minutter end det er tilfældet i 2013/14. Illu. 41.1 viser også køretiderne som bliver aktuelle i det nye lokalnet og her ses at antallet af elever der tilbringer mere end 45 minutter i bussen er reduceret væsentligt. Køretider, folkeskolerne (skoleåret 2013/14) Skole Assens skole Mariager skole Arden skole Valsgård skole Hadsund skole Havbakkeskolen Rosendalskolen Bymarkskolen Søndre skole MFK 10 klassecenter + elevens transporttid til/fra bussen Antal elever som kører 45 min og derover 16 (morgen) 2 (eftermiddag) 35 (morgen) 6 (eftermiddag) 10 (morgen) 10 (eftermiddag) 34 (morgen) 33 (eftermiddag) 10 elever Få elever kan have 45 50 min. Ikke opgjort 13 (4045 min.) 3 elever (47 min.) Ikke opgjort (hele kommunen er distrikt, og eleverne kan være skiftevis i afdelingerne i Hadsund og Hobro, derfor vanskeligt at opgøre) Køretiderne er opgjort ved forespørgsel på skolerne i Mariagerfjord Kommune, og de opgjorte antal viser hvormange elever der kører 45 min og derover. Opgørelsen viser ca. tal og er udarbejdet i feb. 2014. Køretider, folkeskolerne (skoleåret 2014/15) Skole Assens skole Mariager skole Arden skole Valsgård skole Hadsund skole Havbakkeskolen Rosendalskolen Bymarkskolen Søndre skole MFK 10 klassecenter + elevens transporttid til/fra bussen Antal elever som kører 45 min og derover 1(morgen) 5 max (eftermiddag) 10 max (morgen) 5 (eftermiddag) Ingen (morgen) 20 max (eftermiddag) Ingen (morgen) Ingen (eftermiddag) Ingen (morgen) Ingen (eftermiddag) Ingen (morgen) Ingen (eftermiddag) 1 (morgen) 12 (eftermiddag) + 7 (kun fredag) 10 max (morgen) 5 max (eftermiddag) Ingen (morgen) Ingen (eftermiddag) Ikke opgjort (hele kommunen er distrikt, og eleverne kan være skiftevis i afdelingerne i Hadsund og Hobro, derfor vanskeligt at opgøre) Køretiderne er opgjort ved gennemgang af de enkelte køreplaner og optælling af de kørselsberettigede elever der er bosat i de områder hvor køretiden på ruten overstiger 45 minutter. Tabel 41.1 Oversigt over køretider for folkeskoleelever før og efter implementering af koordineringsprojektet 41

INDSATS 3: HOBRO BYBUS Opstart og implementering af nyt og optimeret bybussystem og ibrugtagelse af ny busterminal i Hobro Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplanarbejdet er der identificeret følgende problemstillinger som denne indsats skal søge at imødekomme: Hobro Bybus og ny busterminal i midtbyen (E): Der er indtil flere ønsker omkring bybussen i Hobro. Der er fra politisk side rejst ønske om at få bybussen udviden til også at omfatte områderne Valsgaard og Rosendal. Samtidigt er der mange andre busser der anløber Hobro, og dette kan argumentere for nedskæringer på bybussen. En hel anden mulighed er at erstatte eller supplere bybussen med en anden og mere flexibel løsning som en flexlinje eller øget brug af flextur. I foråret 2015 indvies en ny busterminal i Hobro midtby. Anløbet for busserne til terminalen vil blive nytænkt i forhold til den nuværende terminal, og vil derfor også kræve bustilpasninger. (gengivet fra s. 89) Resultat for indsatsen Et nyt rutenet optimeret efter bybussens hotspots Optimeret til skole og uddannelseskørsel Bybussens tomme/svagt benyttede afgange erstattes af Flextur (indsats 4) Fortsat lørdagskørsel Teletaxa Hobro (søn og helligdage) nedlægges og erstattes med Flextur 42

Tobberupvej 2/3 DSB Mod Arden Bybuskort Hobro Rosendal Hallen PPlads Rosendal Skolen Døstrupvej 3 Nordre Ringvej 2/3 2 Ny Hadsundvej 2 Hadsundvej Havrevænget Mod Valsgård Løgstørvej Hostrupvej Hegedalsvej Fasanvej Station 3 3 Banegaardsvej 2 Vibevej Wilhelm Jensens Vej Jernbanegade Ølsvej Hobro Busterminal 2/3 2/3 Havnegade 1 DSB Mod Randers Skivevej Hobro 1 2 3 Korsgade 2/3* Sønder Allé Stoldal Brogade Sygehus Himmerland Hobro Stolbjergvej Randersvej 1 Randersvej Bymarkskolen Mariagerfjord Gymnasium Søndre Ringvej Hobro Idrætscenter Mariagervej Amerikavej Handelsgymnasiet Mariager Fjord 1 Kirketoften * Stoppested Kørselsretning Rute 2/3 kører kun weekend Smedevej Illu.43.1 viser det nye bybusnet i Mariagerfjord Kommune med kørselsstart juli/august 2014 43

Analyser for Hobro Bybus 1. Betjen ings og planlægningsprincipper for bybussen 2. Bindinger for bybussen 3. Passagertællinger 4. Hotspots hvem bruger bybussen? 5. Fordeling af kørsel, hverdage, lørdag og søn og helligdage 1: Betjenings og planlægningsprincipper for bybussen Betjening i byerne (Hovedbyerne) Hobro har som den eneste by i Mariagerfjor Kommune et fungerende bybussystem. Hobro har med sin pladsering og status i kommunen mange busser der dagligt anløber byen og ligeledes i Arden, Hadsund og Mariager vil byerne som koordineringspunkter i stamnettet være godt betjent af buskørsel. Der foretages en analyse af kørslen i de fire hovedbyer i kommunen. Kan kørslen fra stam og lokalnettet dække kørselsbehovet i byerne, eventuelt suppleret med kørselsordninger fra Flexnettet. 44

45

2: Bindinger for bybussen Skole Mod Valsgård Inden der kan kigges på et eventuelt nyt rutenet for bybussen er det vigtigt at kortlægge hvilke bindinger bybussen har. Rute 2 Bybussen løser i dag en del skole og uddannelseskørsel, og illu. 46.1 viser hvor de kørselsberettigede elever er bosat i Hobro by og hvilke skoler de er tilknyttet. De gule markeringer er de øvrige primære punkter som bybussen betjener i dag, og fortsat skal betjene. Rute 3 Kørselsberettigede elever Kørselsberettigede elever Til bybusnettet: Nettet planlægges ud fra byens primære betjeningspunkter og kørselsberettigede elever. Hobro Banegård Hobro Busterminal Skivevej Skole Plejehjem Gymnasium Idrætscenter Sygehus Handelsskole Julemærkehjem Skole Rute 1 Kørselsberettigede elever Illu. 46.1.: Bindinger for bybussen 46

3: Passagertællinger Tabel 47.1 viser antal gennemsnitlige påstigere pr. dag og pr. år for bybussen (hverdage). Tabel 47.2 viser den gennemsnitlige antal påstigere og afstigere på en hverdag fordelt på stoppesteder for hver af de 3 bybus linjer. De blå felter i tabellen markerer stop, hvor der er flere end fem på eller afstigere. Hvide felter markerer derfor de stoppesteder som er svagt eller slet ikke benyttet. Lørdagskørsel Tabel 47.1 viser også det gennemsnitlige passagerantal på lørdage, både pr. dag og på årsbasis. Der er i alt 9 afgange (køreplan 2013/14) fordelt på to linjer om lørdagen, det giver i gennemsnit ca. 19 passagerer pr. afgang. Passagertal Hobro Bybus Påstigere (gennemsnit 2013) Hverdage: Pr. dag: Pr. år: (249 dg.) Linje 1 Linje 2 213 285 53.037 70.965 Linje 3 129 32.121 I alt 156.123 Lørdage: Pr. dag: Pr. år: (54 dg.) Linje 1 Linje 2 61 108 3.294 5.832 Linje 3 0 0 I alt 9.126 Tabel 47.1.: Viser det gennemsnitlige antal passagerer på bybussen pr. dag og pr. år, både for hverdage og for lørdage. Linje 1 Linje 2 Navn Påstigere Afstigere Navn Påstigere Afstigere Busterminalen 134 0 Busterminalen 61 0 Markedsgade 4 0 Adelgade 15 0 Stoldal 11 4 Vibevej 1 3 Stolbjergvej 3 9 Vilh. Jensens Vej 0 3 Sdr. Ringvej 0 2 Horsøparken 29 30 Thruøvej 0 2 Kløvermarksvej 0 0 Smedevej Syd 2 0 Hvedemarken 0 0 Hohøje 7 7 Fjordparken 3 0 Håndværkerparken 1 0 Havrevænget 6 2 Sallingvej 0 8 Valsgård Skole 9 7 Ledsagervej 3 13 Valsgård 27 8 Amerikavej 1 1 Majsmarken 8 1 Mariagerfjord Gymnasium 8 52 Hostrupvænget 15 16 Hobro Idrætscenter 1 5 Vinkelvej 7 2 Solgavehjemmet 3 11 Chorsvej 14 0 Østerskoven 9 8 Friheden 12 0 Handelsskolen 15 32 Busterminalen 28 73 Raunkelvej 3 1 Fortunapark 0 0 Mariagervej 0 0 Nyvej 2 0 Kirkedals Alle 0 0 Hodalsvej 0 0 Ledsagervej 3 0 Banegården 44 53 Sallingvej 0 0 Fortunapark 0 1 Sjællandsvej 1 1 Busterminalen 4 87 Tåsingevej 0 0 Thurøvejh 0 0 Sdr. Ringvej 1 0 Markedsgade 0 2 Sønder Alle 0 0 Vestergade 0 1 Korsgade 0 0 Havnegade 3 4 Busterminalen 0 84 Hobro Station 0 6 Tabel 47.2: Viser det gennemsnitlige antal påstigere og afstigere på en hverdag fordelt på stoppesteder. Linje 3 Navn Rosendal Hallens Pplads Hostrupvænget Banegården Rosendalvæn. Produk. Skolen Rosendal Hallens Pplads Produk. Skolen Rosendalvæn. Blå Kors Blåbærvej Skivevej Banegården Nyvej Busterminalen Vibevej Horsøparken Hostrupvænget Påstigere Afstigere 12 0 8 11 11 0 0 0 0 7 46 4 48 8 1 0 0 0 0 4 0 1 3 6 0 12 0 56 0 10 0 3 0 4 Til bybusnettet: Nettet planlægges ud fra fortsat at betjene byens bedst benyttede stoppesteder. Bybussen er i dag godt benyttet om lørdagen, og der vil derfor fortsat være tilbud om kørsel på lørdage. 47

Korsgade Havrevænget Valsgård 4: Hotspots Hvem bruger bybussen? Skole Nordre Ringvej Aalborgvej Ny Hadsundvej Mod Valsgård Valsgård Skole Som det ses af passagertabellen på foregående side (tabel 47.2) er der et klart mønster for brugen af bybussen. Illu. 48. 1 viser på et kort de stoppesteder på bybussen der samlet set har 10 eller flere brugere pr. dag. Disse stoppesteder defineres som bybussens hotspots. Udpegningen af disse hotspots viser at bybussen primært benyttet til skole og uddannelseskørsel. De udpegede hotspots er: Busterminalen Banegården Stoldal Stolbjergvej Hohøje Ledsagervej Mariagerfjord Gymnasium Solgavehjemmet Østerskoven Handelsskolen Adelgade Horsøparken Valsgård Skole Valsgård Chorsvej Friheden Hostrupvænget Rosendal Hallens Pplads Produk. Skolen Nyvej Vibevej Løgstørvej Døstrupvej Rute 3 Ølsvej Hobro Banegård Skivevej Banegaardsvej Rute 2 Hostrupvej Jernbanegade Aalborgvej Hobro Busterminal Havnegade Skole Stoldal Hadsundvej Vinkelvej Hegedalsvej Sønder Allé Brogade Stolbjergvej Rute 1 Kløvermarksvej Hegedalsvej Fasanvej Vibevej Randersvej Smedevej Hvedemarken Wilhelm Jensens Vej Randersvej Skole Hadsundvej Tåsingvej Gymnasium Søndre Ringvej Idrætscenter Mariagervej Sjællandsgade Langelandsvej Amerikavej Plejehjem Sygehus Handelsskole Kirketoften Amerikavej Julemærkehjem Mariagervej Til bybusnettet De udpegede hotspots skal betjenes af det nye bybusnet, et hotspot kan dog fravælges hvis det skaber store udfald på et optimeret net. De øvrige stoppesteder betjenes kun hvis det giver mening ift. den kommende køreplan Illu. 48.1.: Bybussens hotspots Nr. Onsildvej 48

5: Fordeling af kørsel over dagen Morgen Formiddag r Kørslen på bybusnettet fordeles ud fra behov/brug. Der kører i dag i alt 3 busser på nettet om morgenen og 2 busser den resterende del af dagen og 1 bus om lørdagen. Til bybusnettet: Det tilstræbes at det nye bybusnet tilpasses spidsbelasningstidspunkterne for brugen i dag og at de resterende afgange reduceres hvor muligt, evt. tilpasses nettet til at kun betjenes af 1 bus udenfor myldretiderne. Udenfor myldertid henvises til flextur som supplement til bybussen. På søn og helligdage henvises også til flextur. Middag SKOLE OG UDD. KØRSEL EKSPRESBUS MELLEM HOTSPOTS I HOBRO BY FLEXTUR FLEXTUR al passagerer Anta 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Linje 1 Antal passagerer pr. tur (gennemsnit man. fre.) 2013 Tidspunkt Eftermiddag Aften/ Weekend SKOLE OG UDD. KØRSEL LØRDAGS KØRSEL FLEXTUR tal passagerer Ant 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Linje 2 Antal passagerer pr. tur (gennemsnit man. fre.) 2013 Linje 1 Bus 1 Illu. 49.1: Oplæg til fordeling af kørsel på bybussen Linje 2 Bus 2 Linje 3 Bus 3 Illu. 49.2: Brugen af bybussen fordelt over dagen (2013 tal) al passagerer Anta 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Tidspunkt Linje 3 Antal passagerer pr. tur (gennemsnit man. fre.) 2013 Tidspunkt 49

INDSATS 4: FOKUS PÅ FLEXTUR Tilpasning af takstniveauet for flextur og øget fokus på kørselsordningen via markedsføringskampagne. Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplanarbejdet er der identificeret følgende problemstillinger som indsatsen skal søge at imødekomme. Mariagerfjord er en yderkommune (A). Dette karakteriseres ved lav befolkningstæthed og stor geografisk spredning af kommunens indbyggere. Dette gør kollektiv trafik til alle en svær opgave, både i forhold til planlægning og økonomi, og stiller store krav om fleksibilitet og behovstilpasning. Manglende fokuseret kollektiv trafik / Flextur (G). Flextur er et tilbud om dør til dør kørsel som kan benyttes af alle borgere i kommunen. Flextur er en kørselsordning som er opstået for at have et alternativt tilbud til borgere i tyndt befolkede områder, frem for at have store busser på vejene med et lille kundegrundlag. Men ordningen er ikke kendt af alle borgere og for at blive et reelt tilbud til alle kræver det øget oplysning om ordningen. (gengivet fra s. 89) Resultat for indsatsen: Justeret takst fra takst 5 kr til takst 3,5 kr. Gennemførelse af en markedsføringskampagne på flexturen i forbindelse med implementering af nyt busnet i Mariagerfjord Kommune ved køreplanskifte sommer 2014 Øget tilgængelighed og mobilitet for alle borgere i kommunen gennem en fleksibel kørselsordning med et lavt brugertilskud 50

Gennemførelse af markedsføringskampagne Der gennemføres en markedsføringskampagne for Flextur i forbindelse med køreplanskifte 2014 hvor den nye flexturstakst sættes i drift og samtidigt med kørselsstart for det nye rutenet i kommunen. Både NT, som produkt og driftsansvarlig, og Mariagerfjord Kommune som bestiller og betaler af kørslen, vil bidrage til kampagnen. Prisestimat for Flexturs folderen: Trykning: Pakning og omdeling: I alt (Priserne er ex. moms) 8.000 Kr. 16.900 Kr. 24.900 Kr. Markedsføringskampagnen vil indeholde: En 4sidet folder omdeles med lokalaviserne i Hadsund og Mariager, og understøttes evt. af en artikel/annonce i aviserne (de 2 aviser omdeles tilsammen til 17.000 husstande i kommunen). Her kan det også overvejes at give information om kommunens nye køreplaner og optimerede rutenet Flexturen synliggøres på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside Der trykkes evt. ekstra foldere til uddeling på borgerservice, biblioteker og lign. FLEXTUR TIL 3,5 KR/KM Udarbejdelse af folder hvem gør hvad: Indhold (NT / MFK) Grafisk opsætning (NT) Formidling til trykkerri (NT) Betaling af tryk og husstandsomdeling (MFK) Mariagerfjord Kommune Gældende fra xx. xx 2014 www.nordjyllandstrafikselskab.dk Illu. 51.1.: eksempel på forside til en flextursfolder 51

Hvad er Flextur NT Flextur er et fleksibelt alternativ til bussen som kan benyttes af alle. Eneste krav er, at startadressen ligger i Region Nordjylland, og at rejsen foretages mellem klokken 06.00 23.00. Flextur kører ikke efter en fast køreplan, men tilrettelægges fra time til time, og kunden skal selv bestille sin rejse via NTs call center. Koordinering af kørslen Ved Flextur koordineres den bestilte kørsel, også med anden Flextrafik, for at mindske bruget af materiel i kørselsordningen. NTs system til håndtering af kørslen sørger for at der altid bliver kørt den kortest mulige vej i forhold til de kunder, der har bestilt kørsel. I praksis betyder det, at der kan være flere kunder på samme tid i bilen, og at rejsen derfor også typisk vil være lidt længere end hvis foretaget i egen bil, når der er flere kunder på samme tur. Når kunden bestiller kørsel, finder NTs system det tidspunkt, der ligger tættest på kundens ønske. For optimal koordinering med anden kørsel kan kundens afhentnings og afsætningstidspunkt forskydes med op til 15 minutter før og 45 minutter efter ønsket. Kunden får det præcise tidspunkt oplyst ved bestilling, der tages dog forbehold for afvigelser på op til 15 minutter i forhold til det oplyste tidspunkt. Taks på Flextur Alle kommunen i Region Nordjylland tilbyder Flextur, der er dog en variation i taksten i de enkelte kommuner og det er den enkelte kommune selv der bestemmer taksten/prisen på Flextur for kommunens borgere (se tabel 52.1 for takstinformationer) Der er i alt 4 takstniveauer at vælge imellem for kommunerne, alt efter hvilken service kommunen ønsker for borgerne. Uanset hvilken takst en kommune vælger, gælder denne takst kun for rejser internt i den enkelte kommune. Hvis turen går ind i nabokommunen, bliver hele turen afregnet til 12 kr. pr. kilometer. Rejser over grænsen til Region Midtjylland koster 14 kr. pr. kilometer og minimumsbetalingen for en rejse er 60 kroner. Bestilling Bestilling af en Flextur skal ske senest 2 timer før ønsket afhentning via NTs Call Center som har åben alle dage kl. 7.0020.00. I tidsrummet 20.00 23.00 er telefonen åben for henvendelser, der vedrører forsinkelser og aflysninger. Man kan IKKE bestille Flextur efter klokken 20.00. En Flextur kan bestilles tidligst 14 dage før ønsket rejsedag og senest 2 timer før ønsket rejsetidspunkt. Har kunden et fast transportbehov, kan der laves en fast aftale. Takst 12 Takst 8 Takst 5 Takst 3,5 Over regionsgrænsen Kr/km Min. kr Medrejsende 12,00 60,00 1,75 5,00 30,00 1,75 3,50 30,00 1,75 1,75 30,00 1,75 1,75 30,00 1,75 Tabel 52.1: Tabel over takstniveauerne på Flextur Flextur i Mariagerfjord Kommune Implementeret i Region Nordjylland og hermed Mariagerfjord Kommune i 2009, som erstatning for de områdedækkende teletaxaer. Her fik alle kommuner som udgangspunkt den højeste flexturstakst med mindre andet bestemt i kommunen. Mariagerfjord Kommune havde højeste takst frem til 2012, hvor taksten blev ændret til takst 12 til takst 5 som er kommunens nuværende takst. I 2013 blev der foretaget 3.650 flexture i Mariagerfjord kommune. For udvikling i antal ture se illu. 52.2. Mariagerfjord Kommune har i budget 2014 en forventet udgift til Flextur på 150.000 kr (netto) ved en fastholdelse på takst 5. 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 jan11 mar11 maj11 Antal ture Flextur udvikling i antal ture jan. 2012 okt. 2013 jul11 sep11 nov11 jan12 mar12 maj12 jul12 sep12 Illu. 52.2: Udviklingen i antal flexture i Mariagerfjord Kommune nov12 52

Fastsættelse af Flexturstakst Kommunen ønsker et bedre tilbud til borgerne. Kommunen er en kommune med en relativt lav befolkningstæthed udenfor byzonerne, og faste og hyppige busafgange udenfor de gængse rejsetidspunkter er derfor en dyr og ikke miljørigtig løsning. I høringsfaserne i trafikplanarbejdet er der ofte også af borgerne efterlyst en nedsat takst på flextur både fra borger i landdistrikterne, unge der mangler transport til aktiviteter udenfor skoletid og ældre der søger et alternativ til bussen. For at imødekkomme disse borgergrupper og samlet set give et flexibelt og billigere tilbud til borgerne i Mariagerfjord Kommune, nedsættes taksten på Flextur fra takst 5 til takst 3,5. Omkostninger ved nedsættelse af Flexturs taksten I tabel 53.1 ses et estimat på omkostningerne for Mariagerfjord Kommune ved en takstnedsættelse på flexturen. Estimatet er lavet ud fra erfaringer fra andre kommuner på takstnedsættelser holdt op imod befolkningstal. I estimatet er der ikke taget højde for hvis der kommer en stigende popularitet i ordningen der fører til øget brug. Derfor er der lavet en sammeligning med 2 andre nordjyske kommuner som ligner Mariagerfjord Kommune på størrelse og indbyggertal og har nedsat deres flexturstakst til laveste takst. Sammenligningskommunerne er: 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Rebild Rebild Kommune: Gik fra takst 10 Kr. (nuv. 12) til takst 3,5 Kr. ved køreplanskifte 2010 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Illu. 53.3: Udviklingen i turantal pr. måned i Rebild Kommune Takst 5 Nettoomkostninger Antal ture Antal rejsende 2013 2014 5 Kr 3,5 Kr 140.000 310.000 Kr 3.700 5.600 4.350 6.500 I tabel 53.1 ses et estimat på omkostningerne for Mariagerfjord Kommune ved en takstnedsættelse på flexturen Jammerbugt Kommune: Gik fra takst 9 Kr. (nuv. 12) til lav takst 4,5 Kr. (nuv. 3,5) i 2008 og til takst 3,5 Kr. fra køreplanskifte 2010. Ud fra sammenligningen med Rebild og Jammerbugt Kommune kan det antages at turantallet vil stagnere et sted mellem 700 og 750 ture pr. måned. Ud fra dette kan det estimeres at nettoomkostningerne til Flextur ved takst 3,5 Kr. maksimalt vil komme op på ca. 475.000 Kr. 1400 1200 1000 800 600 Jammerbugt 400 200 Takst 3,5 Kr. 3,5 Kr. 3,5 Kr. 3,5 Kr. 3,5 Kr. 3,5 Kr. Nettoomk. 310.000 364.650 419.900 475.150 530.400 585.650 Antal ture 5.600 6.600 7.600 8.600 9.600 10.600 Antal ture pr. måned 467 550 633 717 800 883 Gns. Pris pr. tur 55,25 55,25 55,25 55,25 55,25 55,25 I tabel 53.2 ses et estimat på udvikling i omkostningerne til Flextur ud fra antagelsen om at udviklingen i antal ture stagnerer på ca. 700 ture om måneden. 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Illu. 53.4: Udviklingen i turantal pr. måned i Jammerbugt Kommune 53

INDSATS 5: FLEXTRAFIK Opfølgning på Mariagerfjord Kommunes allerede igangsatte arbejde omkring specialbefordringsområdet, og identifiaktion af mulige værktøjer til at opnå en øget effektivisering på området. Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplanarbejdet er der identificeret følgende problemstillinger som indsatsen skal søge at imødekomme. Flextrafik (F): Mariagerfjord Kommune gennemførte i 2012 et projekt omkring specialkørslen i kommune, som dannede overblik over omfanget af kommunens nuværende kørsel og resulterede i at en del af kørslen blev lagt under NTs specialkørsel. Der er derfor nu et grundlag for at kigge på en øget koordinering af flextrafikkørslen som udføres via NT og eventuelt ensrette service og visitationskriterier. En sådan gennemgang og effektivisering af Flextrafik området indgår ikke i trafikplan arbejdet, men er et tilkøbsprojekt som skal igangsættes politisk. (gengivet fra s. 89) Resultat for indsatsen: Oplistning af tiltag som kan koordinere og effektivisere specialkørslen i Mariagerfjord Kommune. Tiltag som kan prioriteres og igangsættes efter behov, og som fuldfører det arbejde kommunen allerede har igangsat på området. En eventuel beslutning om gennemførelse af koordinerings og visiteringsprojekt for Flextrafikken (tilkøb) Eventuel indlæggelse af lægekørslen i NT Flextrafik Igangsættelse af tiltag 54

Kørselsanalyse fra 2012 Mariagerfjord Kommune fik i 2012 foretaget en kørselsanalyse af den kommunale kørsel i kommunen, herunder procedurer for visitering (bevilling) til og håndtering af kørslen. Hensigten med rapporten var at få overblik over nuværende kørsel samt få listeet nogle anbefalinger til stramninger på området. Konklusionen fra rapporten var bl.a. at ligge alt specialkørsel, undtagen lægekørsel, under NT Flextrafik, samt at få udarbejdet service og visiteringsstandarder på området. Der er efterfølgende blevet lavet nye visiterings og servicestandarder for skolekørslen og specialskolekørslen i kommunen (som også danne grundlag for betjeningsprincipperne for lokalnettet). Til trods for de allerde igangsatte tiltag er der stadig mange muligheder for øget effektivisering af området. Besparelser på specialkørslen Der er i økonomiaftalen 2013 mellem KL og regeringen fastlagt, at landets kommuner i de kommende år (frem mod 2017) skal finde besparelser for ca. 430 mio. ved effektivisering af personbefordringen. Dette er også gældende i Mariagerfjord Kommune. Derfor står kommunen overfor en økonomisk udfordring i de kommende år som også gør det relevant at se nærmere på specialbefordringsområdet og de muligheder der for at effektivisere området. 3 værktøjer til effektivisering NT har i alt 3 værktøjer/temaer som kan hjælpe med at sætte fokus på de problemstillinger der findes på området og herved opnå økonomiske besparelser: 1. Inddragelse af lægekørsel i NT Flextrafik 2. Et visiteringsprojekt 3. Et koordineringsprojekt på flextrafikken Alle værktøjer kan igangsætte ved en politiske beslutning og anbefales tidsmæssigt at igangsættes efter trafikplanens implementeringsplan 1: Inddragelse af lægekørslen i NT Flextrafik I kørselsanalysen fra 2012 blev der kigget på Maraigerfjord Kommunes kørselsordninger i specialbefordringen isoleret set, og givet et estimat på de økonomiske fordele og ulemper ved at ligge den enkelte kørsel under NTs Flextrafik. Anbefalingen fra analysen var at alt specialbefordring, bortset fra lægekørslen, blev lagt til NT. Den resterende del beholdte kommunen i eget regi. Det kan dog være en fordel for kommunen at genoverveje denne situation og evt. ligge den sidste del over til NT også. De økonomiske fordele der er ved at administrere kørslen selv kan ofte opvejes ved at udnytte de potentialer der er ved at samle kørslen under samme administration som fælles udbud, kørselskoordinering og samkørsel mellem kørselsordningerne. Idéen bag flextrafik er, gennem kørselskoordinering, serviceoptimering, fælles udbud og stordrift at reducere omkostningerne på det behovsstyrede kørselsområde, samtidigt med at den enkelte kunde sikres et kørselstilbud, der er tilpasset kundens behov. Muligheden for koordination, og dermed reducerede omkostninger, vokser i takt med kørselsmængden. Jo mere kørsel under flextrafikken, jo højere kørselseffektivitet. Det anbefales af Maraigerfjord Kommune inddrager lægekørslen i NT Flextrafik ved næste udbud i 2016. 55

2: Visiteringsprojekt Et visiteringsprojekt kan sætte fokus på hvordan Mariagerfjord Kommune gennem en mere ensartet og fokuseret visitation til kørelsordningerne i specialbefordringen, kan opnå økonomiske besparelser og effektiviseringer på køreslsordningerne, uden at gå på kompromis med hverken lovgivning eller serviceforpligtigelser. Hvad er et visiteringsprojekt? Et visiteringsprojekt sætter primært fokus på kommunernes organisering og visitationsprocedurer til udvalgte kørselsordninger. Projektet udføres i samarbejde med trafikselskabet og en ekstern rådgiver og med stor inddragelse af kommunens medarbejdere (workshops). Udgangspunktet for projektet er den nuværende visitationspraksis i kommunen. Formålet med projektet er at udpege besparelses og effektiviseringspotentialer i visiteringen med efterfølgende udarbejdelse af nye kvalitetsstandarder og procedurebeskrivelser til visiteringen. Projektet kan omfatte følgende kørselsordninger: Flexskole: Kørsel af børn til specialskole og SFO og kørsel af handicappede børn til dag og klubtilbud Flexlæge: Kørsel til læge og speciallæge og kørsel til genoptræning Flexaktivitet: Kørsel til dagcenter og kørsel af handicappede voksne til dags og aktivitetscentre Flexhandicap: Individuel handicapkørsel Motivation for gennemførelse af projekt Følgende elementer kan gøre et visiteringsprojektet relevant for Mariagerfjord Kommune: Uklar organisering hvem har reelt budget og visitationsansvaret Uens visitationspraksis forskel fra visitator til visitator Manglende overblik over omkostningerne til kommunal kørsel Komplicerede arbejdsgange i forhold til visitering Borgere blev visiteret til ordninger, som borgere ikke har krav på Medarbejdere fastsætter kommunens serviceniveau uden væsentlig støtte i nedskrevne retningslinjer Proces Et visiteringsprojekt gennemføres i 5 overordnede faser: Deskresearch, med fokus på udgifter, aktiviteter og organisering for det udvalgte kørselsordninger Kortlægning via stor inddragelse af alle relevante medarbejdere (workshops) Kvalificering med andre kommuner Analyse af anbefalinger estimering af potentiale Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og procedurebeskrivelser Resultat af projektet Kvalitetsstandard og procedurebeskrivelse for de inddragede kørselsordninger Udpegning af udviklingspunkter og besparelsespotentialer Samtidig: Kommunale medarbejdere opnåede læring om områderne på tværs Bredt ejerskab til anbefalinger og nye procedurer Større overblik over budget og handlemuligheder Større ledelsesmæssig fokus Ensretning og viden om bedste praksis for visitation til ordningerne Estimerede potentialer i kommunerne. 56

3: Koordinering af Flextrafikken Temaet om koordinering sætter fokus på hvordan Mariagerfjord Kommune kan skabe den gode biludnyttelse i flextrafikken ved at effektivisere, optimere og koordinere planlægningen omkring flextrafikken Hvad er et koordineringsprojekt for flextrafikken? I et koordineringsprojekt for den faste kørsel i flextrafikken, udarbejdes der, med udgangspunkt i en grundlæggende analyse af den nuværende kørsel, nye servicestandarder for den udførte trafik, og der implementeres et nyt og optimeret trafikmønster for planlægningen. Projektet vil/kan give svar på hvilke opgaver kommunen ønsker at den faste kørsel skal løse, og hvilket serviceniveau kommunen ønsker for den leverede kørsel. Resultatet for projektet er en optimering af den faste kørsel i fht. service for kørslen, koordinering af mødetider og optimalt mønster for planlægningen. Dette giver et solidt udgangspunkt for at lave en bedre styring af den samlede kørsel, eks. ved at tilpasse den variable kørsel til de tomme timer på dagen, og sidenhen udnytte dette overblik/ optimering i udbuddet. Projektet kan omfatte følgende kørselsordninger: Ønsker om effektivisering og optimering Manglende servicestandarder for kørslen Ønske om at mårette den variable kørsel til de ledige timer i den faste kørsel og afklaring af potentialet ved dette Ønske om at den udbudte kørsel / de udbuddet pakker stemmer overens med det reelle behov for kørsel Proces: Projektet gennemføres i 5 overordnede faser: Fastlæggelse af serviceniveau for kørslen Overblik og analyse over den nuværende kørsel koordinering af aktivitetstider Optimering af kørslen ift. optimalt trafikmønster Implementering Resultat af projektet: Nye servicestandarder for kørslen Et optimalt trafikmønster for planlægningen Optimal udnyttelse af vogne i driften Effektivisering af kørslen i form af koordinerede ringetider Flexskole: Kørsel af børn til specialskole og SFO og kørsel af handicappede børn til dag og klubtilbud Flexlæge: Kørsel til læge og speciallæge og kørsel til genoptræning Flexaktivitet: Kørsel til dagcenter og kørsel af handicappede voksne til dags og aktivitetscentre Flexhandicap: Individuel handicapkørsel Motivation for gennemførelse af et koordineringsprojekt Hvilke elementer kan gøre projektet relevant for Mariagerfjord Kommune: Uens serviceniveau for kørslen samlet set i kommunen Tvivl om den optimale ruteplanlægning Ønsker om besparelser 57

6: Turbus + 7: Sommerbusser Udnyttelse af ledig kapacitet på lokalnettet til svømmekørsel, udflugts ture og ekstra kørsel i sommerperioderne, ved udarbejdelse af to nye kørselskoncepter tilpasset Maraigerfjord Kommunes behov for at imødekomme konkrete problemstillinger. Det anbefales at der i denne forbindelse udarbejdes en ansøgning til Trafikstyrelsens pulje til kollektiv trafik i yderområderne, om støtte til udarbejdelse af kørselskoncepterne og implementeres i driften. Problemstillinger for indsatsen: Gennem trafikplan arbejdet er der identificeret følgende problemstillinger som denne indsats skal søge at imødekomme: Skolereform 2014 (C): Regeringen besluttede i 2013 at der til skolestart 2014 skal implementeres heldagsskoler i de danske folkeskoler. Dette giver en ny og længere skoledag på kommunens folkeskoler og stiller derfor også nye krav til den kollektive trafik om tilpasning til heldagsskolen. Yderligt kan det her overvejes om der er der brug for nye løsninger skolernes svømme og udflugtskørsel til der kan bidrage til skoledages fleksibilitet. Manglende fokuseret kollektiv trafik (G) Tursime og sommerkørsel: I sommerperioden har Mariagerfjord kommune en del turisme specifikt i den østlige del af kommunen. Kan man udnytte de lokale ruter der allerede er i kontrakt til at implementere kollektiv trafik tilpasset turismen. Evt. ved en forbindelse mellem Øster Hurup og Hobro eller Trakantsruten. (gengivet fra s. 89) Resultat for indsatsen: Beslutning om udarbejdelse af to ansøgninger til Trafikstyrelsens pulje for kollektiv trafik i yderområderne. Udarbejdelsen af ansøgningerne er ikke en del af trafikplan arbejdet, men igangsættes efter politisk beslutning. Kommunen kan vælge selv at udarbejde ansøgningerne, eller NT kan bistå med udarbejdelsen af ansøgningerne for Kr. 15.000 (ex. moms) pr. ansøgning. Kørselsstart for projekterne anbefales i 2015. 58

Pulje til kollektiv trafik i yderområderne Som led i trafikaftalen Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af 12. juni 2012 er der etableret en pulje til at forbedre den kollektive trafik i yderområder, også kaldet Pulje til yderområder I puljen er der afsat 57 mio. kr. pr. år i perioden 20132017, og der er ansøgningsfrist 1 gang årligt den 1. februar til og med 2017. Puljen støtter projekter, der styrker den kollektive trafik i yderområderne, hvor passagergrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at opretholde samme rutenet og betjeningsomfang som i resten af landet. Puljen giver støtte til projekter med følgende formål: Udvikling af nye ruter, herunder driftsstøtte i op til 2 år, samt opstartsomkostninger. Investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre Ansøgningerne til puljen vurderes på baggrund af følgende tildelingskriterier: At projektet udmøntes i tyndt befolkede områder At projektet fremmer den kollektive trafik i yderområderne At projektet afprøver nye ideer og innovative tiltag i yderområderne At projektet styrker grønne løsninger At flest muligt får gavn af projektet At de relevante myndigheders engagement og bidrag til processen indgår som et vigtigt element i ansøgningen 2 nye kørselskoncepter Formålet med indsats 6 og 7 er at finde en måde til at udnytte ledig kapacitet på lokalnettet, både på specifikke tidspunkter på dagen og i sommerperioden. Fordelen ved at udnytte kapacitet som allerede er i drift, er at der opstår en forholdsvis billig måde at udvide driften på, da de faste busomkostninger allerede er betalt via kørslen på lokalnettet, og der her kun skal betales for de ekstra chaufførtimer. Ulempen er at kørslen skal ligge på de bestemte tidspunkter hvor den øvrige drift står stille og ikke kan udvides ud over dette uden at omkostningerne stiger betydeligt. Med det sagt, så giver det også muligheden for at nytænke og afprøve nye muligheder. Under trafikplan arbejdet er der blevet rejst nogle problemstillinger som kræver en meget behovsspecifik tilpasning og det er netop det indsats 6 og 7 skal søge at imødekomme med udviklingen af 2 nye kørselskoncepter: 1. En turbus; som kan bruges af kommunes folkeskoler til udflugtsture og til svømmekørsel 2. En sommerbus; som kan skabe øgede forbindelser primært fra Hobro ud til den østlige del af kommunen Udarbejdelsen af ansøgningerne er ikke en del af trafikplan arbejdet, men igangsættes efter politisk beslutning. Kommunen kan vælge selv at udarbejde ansøgningerne, eller NT kan bistå med udarbejdelsen af ansøgningerne for Kr. 15.000 (ex. moms) pr. ansøgning. Trafikstyrelsen har, som grundlag for tildelingskriterierne, udarbejdet en rangeringsliste over de tyndtbefolkede kommuner (efter befolkningstæthed), og her figurerer Mariagerfjord Kommune på en 20. plads over kommuner med den laveste befolkningstæthed, hvilket giver et godt udgangspunkt for en ansøgning til puljen. 59

1: Turbus Turbussen skal imødekomme et behov fra folkeskolerne, og evt. andre institutioner som ungdomsskolen, børnehaver og/eller lignende, om kørsel til bla. svømning og udflugtsmål. Konceptet giver mulighed for at udnytte de busser der i dag står stille, typisk fra kl. 913 på skoledage, og med den nye skolereform i nogle tilfælde endnu længere. Behovet for denne type kørsel er steget i de seneste år, hvor der typisk er skåret ned på lokalrute driften i kommunerne, og hvor institutionerne får mindre og mindre mulighed for at udnytte det eksisterende kollektive system til svømning og udflugter. Konceptet kan evt. udarbejdes så det spiller sammen med det eksisterende stam og lokalnet, så skolerne kan benytte den ene kørsel ud og en anden hjem. Arden Hadsund Havbakke Behovet for kørsel skal kortlægges i samarbejde med skolerne, og der skal udarbejdes et konkret koncept omkring bookning, køreplaner, betaling osv. I køreplanen kan der indlægges faste destinationer, eks. svømmehaller og lokale udflugtsmål, men med en fleksibel køreplan, så skolerne ikke er lagt fast på specifikke udflugtsmål. Her skal der selvfølgelig udregnes køretider så bussen ikke dobbeltbookes. Rosendal Valsgård Assens Svømmehaller Det anbefales at der laves en forsøgsordning med driften i 2 år, og at ordningen herefter evalueres. Mariager Udflugtsmål Folkeskole 0.6. kl. Udflugtsmål 0.9. kl. 10. kl. og uddannelsesinst. Bymark Illu. 60.1.: Kortet viser eksempler på destinationer for Turbussen i Mariagerfjord Kommune 60

2: Sommerbus Sommer bussen skal imødekomme et behov for flere forbindelser primært østvest i Mariagerfjord kommune i sommerperioden hvor den normale busdrift er nedsat pga. sommerferie ved skoler, uddannelsesinstitutioner og pendlere generelt. Konceptet giver mulighed for at udnytte de busser der i dag står stille, typisk i juli og august måned. Øster Hurup Behov afdækkes evt med den lokale turistforening, og her kan det evt. afdækkes om der er behov andre steder i kommunen, evt. ved Trekantsruten Hobro Mariager Handest Hobro. Det anbefales at der laves en forsøgsordning med driften i 2 år, og at ordningen herefter evalueres. Hadsund Hobro Mariager Handest Illu. 61.1.: Kortet viser eksempler på forbindelser der er relevante at underbygge med en ny sommerbus i Mariagerfjord Kommune 61

62