Tilsynserklæring for Køng Idrætsfriskole 2015-16 Som tilsynsførende på Køng Friskole er det vores opgave at føre tilsyn med Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk. At skolens samlede undervisningstilbud, ud fra en helhedsvurdering, står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. At vurdere, om skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. At undervisningssproget er dansk. (Bekendtgørelse om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler) Udgangspunktet for vurderingen er standpunktet for eleverne som helhed, samt undervisningen generelt, og ikke den enkelte elevs standpunkt. Den 3/11 2015 havde vi et møde om tilsynet med konstitueret skoleleder Elise Stenmann Hansen, hvor vi aftalte temaer og besøg. I skoleåret 2015-16 har vi fulgt klassetrinene 0 3 kl. i grundfagene. Derudover har vi undersøgt de naturvidenskabelige fag. Det blev aftalt at gøre det i faget Friluftsliv, som bygger på fagplanen for Natur & Teknologi, samt biologo og geografi. Tilsynsbesøgene er foretaget den 19/11 2015, samt den 6/1, 7/3 og 29/3 2016. Vi har desuden undersøgt skolens hjemmeside for skolens plan for evaluering, fagplaner og undervisningsmiljøundersøgelsen. Der er pt. ikke en ny undervisningsmiljøundersøgelse på hjemmesiden, men der arbejdes på, at den kommer i 2016. Skolens plan for evaluering er på hjemmesiden. I skoleåret 2015-16 har bestyrelsen og medarbejderne fokus på skolens værdier og vision. Der er nedsat et værdiudvalg, der gennemfører en proces med alle involverede. Der er kommet nye fagplaner i bl.a. Natur&Teknologi, Biologi, Geografi og Fysik, hvor der nu er et fælles fokus på undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Det er endnu ikke blevet indarbejdet i friskolens fagplaner, men der arbejdes på at implementere de nye fagplaner. Dette vil desuden kunne styrke overleveringen af fag og klasser.
Fagligt tilsyn Friluftsliv i 0.-2 kl. Indskolingsklasserne arbejder med et storyline-forløb om Koglefolket, hvor både dansk og friluftsliv inddrages. Dagens forløb og formål beskrives ved dagens begyndelse. Der er fokus på samarbejde, bl.a. bliver børnene bedt om at repetere de aftaler og regler de har for samarbejdet. Det gør børnene. Faget Friluftsliv bygger på fagplanen for Natur & Teknologi, som er en nyudvikling af Natur &Teknik, hvor der er forsøgt at ensarte opbygningen med de andre naturvidenskabelige fag. Kompetenceområderne hedder undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Eleverne skal lave en model af en hule med naturmaterialer. Først skal de planlægge og tegne en model, derefter skal de bygge den. De fleste grupper kommer hurtigt i gang, en enkelt gruppe er forholdsvis langsom, men de hjælpes på vej efter et stykke tid, og kommer også i gang. I kompetenceområdet modellering skal eleverne kunne lave og anvende skitser, de skal kunne skelne mellem virkelighed og model. De tegnede modeller er grundige og fantasifulde, nogle tegnes i oversigtsform, andre i 2D-form. Der er en kasse med mange forskellige naturmaterialer, som er tilgængelig for alle eleverne. Mos, grene, kogler mm. udvælges med stor grundighed, og undersøgelsen kommer næsten af sig selv. Nogle elever prøver også at undersøge, hvor stærk en gren er, da tagkonstruktionen skal bygges, andre prøver at trække koglens frø ud, hele tiden opmuntret af lærerne. Derefter går de i gang med at bygge hulerne i modelform med naturmaterialer. Der bliver talt meget om de forskellige dele, og når der spørges til f.eks. koglerne, kan de let gøre rede for, hvilke kogler der kommer fra lærketræer (runde og bløde), hvilke der kommer fra fyrretræer (trekantede og hårde), samt gran (aflange). De kan også gøre rede for, hvilke kogler, der er blevet spist af egern, mus og spætter. Herved gør eleverne brug af perspektivering, hvor de inddrager deres viden om natur og teknologi i det nære. Der er en meget rolig stemning under arbejdet, der er ikke nogen der driller hinanden. Der tales om og arbejdes med byggeriet, og børnene er gode til selv at løse de problemer der opstår undervejs. Lærerne spørger ind til byggeriet og kommer med forslag og løsningsforslag. Eleverne er gode til at beskrive deres arbejde, hulens enkelte dele, deres funktion og deler også deres naturfaglige viden med hinanden. De lever op tii færdighedsmålet kommunikation, hvor de kan fortælle om egne resultater, erfaringer både mundtligt og skriftligt, og anvende enkelte fagord og begreber.
Generelt: Der er en positiv kontakt mellem de to lærere og børnene, der er meget fokus på samarbejdet, som bliver italesat, der er en tydelig sammenhæng i storylineforløbet mellem bogen Koglefolket og bygningen af hulen. Lærerne er tydelige autoriteter, der er et tydeligt formål med undervisningen og oplægget er velplanlagt, godt struktureret og lever op til de nye fælles mål. Friluftsliv i 3.kl Læreren har en plan for undervisningen, som er skrevet op på tavlen, efterhånden som timen skrider frem bliver punkterne krydset af. Eleverne har mapper, hvor de har deres papirer. I begyndelsen af timen bliver der talt om strøm, hvad det er og hvor vi bruger det, og eleverne har nemt ved at svare. Det er et af emnerne i fagplanen, der hedder Teknologi og ressourcer. Der er mange om buddet, læreren bruger nogle gode sproglige billeder til at understrege hvad el er, f.eks. at det kan sammenlignes med vand i en haveslange. Der bliver perspektiveret og eleverne bliver opfordret til at italesætte deres viden. Læreren inddrager det hele tiden i noget fagligt stof og forklarer elevernes tale med fagudtryk. Der sker en kommunikation, hvor f.eks. klimaforandringer og deres konsekvenser bliver inddraget i samtalen om vores store energi-forbrug. Eleverne har stor viden om emnet og kan gøre rede for processen fra ressource til produkt. Mundtligt beskriver de modeller for strøm-produktionen. Der er nogle fælles aftaler om ro, samarbejde og orden i penalhus, som der refereres til. Læreren får eleverne til at repetere aftalerne højt, og henviser til en plakat, hvor nogle af aftalerne er skrevet. Eleverne får en tekst, som bliver læst op. Hver gang der nævnes noget der bruger el/strøm, skal de sætte en streg nedenunder. En elmåler demonstreres for klassen. Læreren har forskellige strøm-apparater med, der undersøges for strømforbrug. Et forældrebrev om forsøget udleveres og halvdelen af børnene får udleveret en strømmåler. Deres undersøgelser derhjemme skal bruges til at undersøge strømforbruget og eleverne skal prøve at lave forudsigelser af, hvad der sluger mest strøm. Det er også et af målene for faget, at gennemføre undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Der sker en livlig kommunikation, hvor eleverne hele tiden opfordres og understøttes i at finde forklaringer og anvende. Når eleverne har indsamlet data, skal de lave modeller over husstandenes el-forsyninger. Der er en klar plan for undervisningen med udgangspunkt i fagets kompetenceområder og mål. Læreren inddrager eleverne, bruger deres viden om emnet til at sætte det i et fagligt perspektiv, og sørger med sit faglige overblik for, at eleverne hele tiden bliver holdt på sporet.
Friluftsliv 5.-6.kl Der er noget uro i klassen ved timens begyndelse, men læreren tager tydelig styring og snart er der ro. Klassen arbejder med vand i temaet Stof og energi. Tidligere indlært stof repeteres og eleverne inddrages til at hjælpe. En elev tegner på en tavle, hvorledes undergrunden ser ud i Danmark, mens de andre elever kommer med input til de forskellige lag. Der foregår en modellering, læreren inddrager både de elever, der markerer og dem der ikke gør. De kommer med mange detaljer. Artiklen på storskærmen inddrages og der foregår en samtale om vand som ressource. Der kommer mange relevante synspunkter fra eleverne. Enkelte pjattede bemærkninger lukkes ned, uden at de får lov til at fylde for meget. Skolen har endnu ikke implementeret den nye fagplan i Natur&Teknologi, men arbejder med at gøre det i det kommende skoleår. I den nye fagplan arbejdes der med undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Eleverne brugte modellering til at aflæse grafer og modeller, der viste vandforbruget i København, og sammen med deres øvrige viden om emnet brugte de perspektivering til at udlede konsekvenserne for grundvandet, når der f.eks. blev brugt sprøjtegifte tæt på vandboringer eller perspektiverne ved mangel på vand andre steder i verden, samt den betydning det f.eks. kan få for den vestlige verden. Eleverne brugte kommunikation til at argumentere for og imod de forskellige perspektiver, og der blev også anvendt fagudtryk. Samlet kan tilsynet konkludere, at faget Friluftsliv lever op til Nye fælles mål, selv om fagplanen ikke formelt er indarbejdet i skolens undervisning. 0.-1.-2.kl Dansk Timen indledes med fælles start med en velkomst til tilsynet og dagens plan bliver meddelt. Der er læsning og skrivning af bogstaver. Der differentieres til de forskellige børnegrupper, alt er forberedt og lagt til rette af de to lærere. Mens børnene læser, går lærerne rundt og læser med de enkelte. Rummet er inspirerende med tegninger, billeder, bogstaver og plakater. Nogle elever bruger høreværn, de læser 2x2 og er gode til at lydere bogstaver for at finde ordene. Bagefter skal børnene øve sig i at skrive bogstaver, de skriver bogstaverne rigtigt og begynder de rigtige steder. Læreren læser op af en historie, og eleverne deltager derefter i en samtale, hvor de både refererer fra tidligere kapitler og kan forklare hovedpersonernes handlinger/motiver. Der er meget ro under oplæsningen.
Generel vurdering: Det er en gruppe med meget stor faglig spredning, som lærerne efter bedste evne forsøger at udfordre gennem differentieret undervisning og gennem stor variation af undervisningsaktiviteter. Der er i indskolingsdansk fokus på læsning, skrivning og håndskrivning, samt opmærksomhed på at referere og analysere på et tilpas begynderniveau. Eleverne har redskaber til at læse tekster på egen hånd og har i større og mindre grad lært at arbejde på egen hånd. Der foregår en fin klasserumsledelse. Dansk 5.-6.kl (Udeskoleaktiviet) Klassen arbejder med et projekt i samarbejde med et museum om nogle beskrivelser. Der er to lærere til stede, stemningen er god, der foregår en positiv samtale og kontakten mellem lærere og elever er præget af gensidig respekt. Eleverne arbejder selvstændigt eller i grupper, nogle skriver i hånden, Ipads, deres egen bærbare eller på skolens stationære pc. Eleverne har gode skrivevaner og gør brug af tekstbehandlingsprogrammets muligheder og hjælpemidler. Eleverne arbejder enten alene eller i smågrupper, hvor der foregår kommunikation omkring indhold og form. Dette opfylder også kompetencemålene i dansk, hvor IT både bruges til at skabe en formside i form af layout, men også til at arbejde med skriftsprogets indholdsform og udtryk, både mellem elever og lærere, men også imellem eleverne indbyrdes. I udviklingen af historierne er der mere fokus på historien end på korrektheden. Sætningerne er overskuelige, relativ korte, nøgterne, præget mere af handling end af beskrivelserne, hvilket lærerne er opmærksomme på og betegner som meget alderssvarende. Der arbejdes også med den sproglige korrekthed. Eleverne er bevidste om at teksten ikke kun er meningsskabende, men også meningsformidlende. Det opfylder også danskfagets krav til genrebevidsthed, at skrive en tekst ind i den rette kontekst.
3.kl Engelsk Planen for dagen gennemgås, og en elev styrer protokollen. Læreren igangsætter en engelsk leg: Simon says, hvor eleverne skal røre ved den kropsdel, som læreren nævner på engelsk. Eleverne er meget positive, de kender legen og halvdelen har nemt ved ordene, men den anden halvdel gør det ved at imitere, hvilket er ok. Derefter skal de lave et vendespil. Eleverne går i gang med legen, der er en positiv stemning, når læreren kommer til en elev, der kan mere, bliver han udfordret med et længere spørgsmål. Derefter er der ti sætninger på tavlen, hvor eleverne skal sige om de er rigtige eller forkerte. Generel vurdering: Der er variation i engelsk begynderundervisningen i 3.kl, hvor det legende element er centralt, så eleverne bevarer lysten til at lære og eksperimentere med sproget. Der arbejdes med formelle elementer som grammatik med anvendelse af hjælpeudsagnsord to have/to be, der differentieres f.eks. ved at graduere sværhedsgraden i spørgsmål til den enkelte elev og de forskellige elementer inddrages så det fremstår sammenhængende. Eleverne er på engelskfagets første fase, hvor de forstår enkle faste fraser, kan deltage i sproglege og selv kan præsentere enkle sætninger, rim og remser, og gør brug af efterligninger. De benytter sprogstrategier, når de mangler et ord eller viser det med fakter og gestik, og har en basal viden af enkle grammatiske regler. Tilsynet kan konkludere, at engelskundervisningen lever op til de nye fælles mål Idræt: Tilsynet har overværet idræt, og ifølge nye fælles mål skal idræt blandt andet bidrage til: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse Det vil sige, at vi som tilsyn ikke bare har set på, hvad eleverne laver af bevægelse og idræt, men ligeledes vurderer, hvorledes skolens idræt bidrager til personlige og sociale kompetencer. I en konkret idrætstime så vi elever, som løb til forskellige stationer. Ved en station skulle eleverne lave en øvelse enten med anden elev, eller for sig selv. Stationerne indeholdte følgende bevægelsesformer: rotation, balance, løb, ophop på springbræt, kolbøtter og spilforståelse. Alle disse bevægelser er grundlæggende grovmotoriske øvelser, hvilket hænger godt sammen med fællesmål, som skildrer følgende: Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg. De personlige og sociale
kompetencer er ligeledes i spil i undervisningen, da man blandt andet organiserer undervisningen med en fælles samling inden idrætstimen og efter idrætstimen. Her bliver idrætstimen organiseret, formidlet, og der bliver reflekteret over de idrætslige begreber og lege, som idrætstimen indeholder. Vedrørende de sociale kompetencer står der blandt andet i fælles mål: Eleven kan samarbejde i par eller mindre grupper om idrætslege. Ved tilsynet så vi i høj grad, at den enkelte elev både lærer samarbejde, samt lærer at udvikle sig personligt. Ansvarlighed er en anden personlig kompetence, som man ser i idrætstimerne. Det ser man blandt andet i elevernes store engagement i idrætstimerne, samt ved deres parøvelser eller mindre gruppeøvelser. Vi så varieret øvelser, hvor eleverne havde muligheder for personlig udvikling. Det tyder på, at niveauet i den konkrete time, svarer til elevernes forskellige behov, da vi så elever, som var motiverede for øvelserne. Dermed er gode muligheder for, at idrætstimen styrker den enkelte elevs selvværd, selvtillid og selvfølelse, hvilket på sigt kan bidrage til elevens identitetsdannelse fremadrettet. Eleverne skal afprøve volleyball, samarbejdsøvelser, motorik, balanceøvelser. Planen for året viser en meget bred vifte af forskellige idrætsgrene og øvelser, hvilket giver eleverne en bred viden om forskellige typer idrætslige aktiviteter. Slutteligt vurderer tilsynet, at Køng idrætsfriskole i høj grad lever op til de nye fællesmål i henhold til idrætsfaget. Matematik: Vi overværede i år ligeledes matematik, som er en del af de naturfaglige fag. Jævnfør fællesmål skal matematikken bidrage til følgende: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Det vil sige, at eleverne skal kunne relatere deres matematiske færdigheder til hverdagens situationer. I en time så vi blandt andet at eleverne arbejdede med geometriske figurer, og her skulle eleverne mundtlig redegøre for, hvorledes man kunne definere firkanter, cirkler og trekanter. Eleverne var generelt gode til, at huske kendetegnene ved de forskellige figurer, hvilket vidnede om en bevidsthed om de matematiske træk. Efterfølgende skulle eleverne afprøve om de kunne huske de forskellige figurer, hvor de skulle farvegive forskellige figurer i et hæfte. Det virkede godt, da eleverne dermed både fik noget teori, og derefter skulle afprøve deres viden i praksis. Dermed var der afveksling i undervisningen. Denne observation hænger fint sammen med fælles mål, som skildrer følgende: Eleven kan kategorisere plane figurer efter geometriske egenskaber. Organisatorisk oplevede vi, at der var fin styring på klassen, når der var time. Man anvendte blandt andet mesterlærermetoden, hvor eleverne hjalp hinanden. Det kan både give læring, og sociale kompetencer for begge parter. Man havde ligeledes en fast makker i klassen, som engang imellem arbejdede sammen med. Det bidrager til, at alle har mulighed for at opleve et læringsfællesskab. Dermed undgår man, at elever bliver
ekskluderet, når man skal danne grupper i læringssituationer. Vi oplevede, at lærerne var meget opmærksomme på, at eleverne skulle lære matematik ud fra de forskellige læringsstile, og de benyttede sig af grundbøger og materialer, som dækker fagmålene. Tilsynet kan konkludere, at matematikundervisningen lever op til de nye fælles mål. Psykisk miljø Der er en behagelig stemning i klasserne. Der er en stor forskellighed af børn med forskellige lyster og behov, men de rummer hinanden. Der er en let stemning og vi blev modtaget venligt i alle klasser, og børnene ved hvem vi er og hvorfor vi er der. Lærerne virker positive, anerkendende og meget rummelige. På lærerværelset er samtalen om børnene positiv og udviklingsorienteret, eleverne kommer ofte og lærerne reagerer hurtigt på dem. I nogle af klasserne er der flere børn med udfordringer af forskellige årsager, men alle steder tages der hensyn til dem. Pt. er der ikke nogen undersøgelse af undervisningsmiljøet på skolens hjemmeside, men der arbejdes på en ny i foråret 2016. Fysisk miljø I indskolingsklassen er der billeder, tegninger og skemaer, som fastholder, hvad klassen har arbejdet med. Kantinen er et fællesrum, hvor de store sidder med de små, og der fremgår tydeligt, at man kender hinanden på tværs og der foregår en livlig snak ude ved bordene, der til tider kan være lidt høj. I skolens uderum er der stor mangfoldighed, hvor eleverne søger og får fysiske udfordringer. Der er mange muligheder for at finde mindre rum, hvor små grupper af elever er sammen om at lege eller snakke. Børnene er meget fortrolige med uderummet og søger det, når der er mulighed for det. På skolens hjemmeside står der, at skolen forsøger at være æstetisk motiverende gennem lyse og venlige lokaler, og det har vi set nogle eksempler på. IT IT skal inddrages i alle fag, men skolen har meget begrænsede IT-materialer og er afhængig af, at eleverne selv medbringer det. Der forefindes ikke noget intranet, men google-drev bruges til nogle funktioner. Tilsynet kunne ikke finde en samlet plan for brug af IT på skolen, men der arbejdes på at udarbejde en i det kommende år.
Dansk som undervisningssprog Der bliver talt dansk i undervisningen. Skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre Eleverne blev inddraget i evalueringen af timerne, de blev inddraget i planlægningen og udførslen af undervisningen. Der foregik en ligeværdig diskussion/samtale mellem eleverne indbyrdes og med læreren om relevante emner af både faglig og social karakter. Vi observerede en læringssituation, hvor eleverne lærte om frihed og folkestyre. Det var ved et stormøde i skolens gymnastiksal. Her var skolens elever samlet, hvor man skulle diskutere et emne vedrørende skolens hverdag. Første emne var køkkenet. Der var en regel om, at hvis en elev kom med en idé, så skulle eleven begrunde ideen. Eksempelvis drøftede man, hvorledes man demokratisk kunne være medbestemmende på ugens menu. Her foreslog en elev, at der kunne stå en kasse i kantinen hver ugen, som eleverne kunne lægge forslag i. Da ideen var blevet drøftet, og de enkelte elever havde argumenteret for ideen, så skulle ideen nu undersøges ved køkkenet. Generelt oplevede vi, at eleverne var engagerede i processen, og at deres mulighed for medbestemmelse sandsynligvis motiverede dem. Eleverne viste respekt for de regler, som der var fremsat af den ansvarlige lærer, og dermed bidrog læringsseancen til demokratisk dannelse og læring. Samlet vurdering: På baggrund af vores tilsyn kan vi konkludere at undervisningen i dansk, matematik og engelsk i høj grad står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskole. Vi har haft samtaler med den enkelte elev, den enkelte lærer og skolens ledelse om undervisningens indhold. Skoledagen lever op til nye fælles mål på mange måder, hvor følgende elementer blandt andet ind går: Bevægelse i undervisningen, udeskole, kost og motion. Skolens undervisning bliver udført i en tryg ramme, hvor der er respekt og anerkendelse for den enkelte elevs personlighed, og faglige niveau. Dette giver de bedste muligheder for, at det enkelte barn er godt rustet til job og uddannelse, samt til sit liv fremover. Tilsynsførende: Bent Hansen og Søren Skousen, Odense den 13.april 2016