Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder



Relaterede dokumenter
Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

haft en traumatisk barndom og ungdom.

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Find ind til din indre kerne

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Kapitel 1: Begyndelsen

PeakStates k l i n i k k e n

NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Psykodynamisk efteruddannelse

personlighedsforstyrrelser

Mindful Self-Compassion

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

Et nyt perspektiv. Rasmus Theede, 36 år, IT-chef hos Mærsk. Bor sammen med sin kæreste og hendes børn

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Stressmetoden A.K.T.I.V

personlighedsforstyrrelser

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Når væren bliver terapiens fundament

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

Produktion: Underskoven

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Indhold. Forord Hvad er eksistentiel psykologi? Lykke og lidelse Kærlighed og aleneværen 70

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

udvikling af menneskelige ressourcer

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

ULTIMATIV VÆRDIFACILITERING

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Bedre Balance testen:

TERAPI AF. J.H. CARLOS

Version 4.0 af den ID integrale psykoterapeutuddannelse - en faglig opgradering af din ID psykoterapeut-uddannelse.

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Find ind til din indre kerne

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

TUBAs faglige profil. Paradigmet om det ændrede liv

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

Kærlighed og selvbeskyttelse

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

Skrevet af. Hanne Pedersen

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Angst og angstbehandling

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

Den Indre mand og kvinde

Hvad mon. m ø r k e t. gemmer

Filosofisk terapi i København

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

Sex er ofte et barometer på parforholdet

Den professionelle børnesamtale

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

SAMMENBRAGTE FAMILIER

De tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished

Alkoholdialog og motivation

Det her får du ud af at deltage på uddannelsen: MejlhedeHalskov.dk

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Om metoden Kuren mod Stress

DET flerdimensionelle menneske og bevidsthedens vej

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Nr. 3 September årgang

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

Emotionel intelligensanalyse

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april Copyright Tina Hein

Det uløste læringsbehov

Uenigheder i personalegrupper

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Kend dig selv. Abraham Maslow ( ), amerikansk psykolog

Temadag om svær spiseforstyrrelse

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Følelser og mentaliserende samspil

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

VÆR PROFESSIONEL. VI VIL TJENE VORES LØN UDEN AT SÆLGE SJÆLEN Charlotte Mandrup

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Tips til kvinden der jagter drømmemanden.

Transkript:

side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter af vores menneskelige identitet som muligt. For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder inklusiv eller samlende, og dynamisk betyder i vores sammenhæng kraftfuld og bevægelig. Betegnelsen ID refererer både til, at vi har fokus på menneskers selvfølelse og personlige potentiale, og samtidigt er det en forkortelse for til "Integrativ Dynamisk". Identitet Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter af vores menneskelige identitet som muligt. Denne indstilling placerer os i den såkaldte humanistiske terapi-tradition. ID er også baseret på den erfaring, at vores livskvalitet forøges betragteligt, i takt med, at vi genfinder og styrker kontakten til den dybere identitet eller værenskerne, som ligger bag vores umiddelbare selvforståelse og ydre personlighed. I løbet af vores opvækst er vores umiddelbare medfødte "væren" blevet trængt i baggrunden af og erstattet med mere eller mindre begrænsende selvbilleder og sociale roller. Vores erfaring er, at en vedvarende og mere dybtgående effekt af psykoterapi først opnås, når vi lærer at bryde identifikationen med personlighedens modsætningsfyldte og evigt skiftende forestillinger om sig selv og i højere grad begynder at identificere os med vores essentielle "værens-kerne". Her har ID-Psykoterapi hentet inspiration fra den såkaldt "transpersonlige psykologi". Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder inklusiv eller samlende, og dynamisk betyder i vores sammenhæng kraftfuld og bevægelig. Det er vores erfaring indenfor ID-Psykoterapi, at vi kan være meget mere effektive i vores arbejde med at hjælpe mennesker med at løse deres problemer og udvikle deres menneskelige potentiale, hvis vi arbejder ud fra en syntese af flere forskellige teorier og metoder, i stedet for at lade os begrænse af en enkelt psykologisk retnings mere snævre forståelsesramme og metodevalg. Derfor uddanner vi vore psykoterapeuter til at være nuancerede og fleksible i deres forståelse af menneskelige problemer og udviklingsmuligheder, så de kan hjælpe flest muligt på den bedst mulige måde.

side 2/9 Forskellige psykologiske og psykoterapeutiske retninger og skoler har igennem mere end hundrede år hver især fremhævet deres egen teori og metode som den bedste, og ofte har de kritiseret, nedgjort eller endda bekriget hinanden. I dag går det op for flere og flere professionelle indenfor praktisk psykologi og psykoterapi, at tilsyneladende forskellige eller endda ofte modstridende psykologiske teorier i virkeligheden supplerer hinanden og hver især bidrager med vigtige og uundværlige brikker til forståelsen af os som mennesker. Hertil kommer, at de forskellige terapi- skolers metoder, trods forskellige terminologier og kliniske "stilarter", meget ofte benytter sig af de samme grundlæggende virkemidler og forandringsprincipper. Det er eksempelvis, hvad man indenfor den psykoterapeutiske forskning kalder for "de non-specifikke faktorer". Noget af det helt unikke ved ID er, at vi i stedet for blot at tage nogle enkelte teknikker fra forskellige terapisystemer eller blande flere mere eller mindre tilfældige retninger sammen, har skabt en overordnet, dynamisk forståelsesramme, som sætter os i stand til kreativt at arbejde med de fælles grundlæggende forandringsprincipper og processer, der ligger bag mange ellers tilsyneladende forskellige terapiformer og udviklingssystemer. ID-Udviklingsspiralen Indenfor ID-Psykoterapi illustrerer vi psykoterapeutisk arbejde gennem en model, som vi kalder for ID-udviklingsspiralen. Tanken er, at vi i et psykoterapiforløb eller en dybere selvudviklingsproces naturligt bevæger os gennem forskellige lag eller dimensioner af psyken, som hver især er blevet beskrevet af forskellige psykologiske og terapeutiske traditioner igennem mere end 100 år. Når vi kalder vores terapeutiske model for "udviklingsspiralen", er det fordi, at mennesker i et terapiforløb ofte bevæger sig igennem forskellige lag af psyken i løbet af en terapeutisk udviklingsproces. Hvis du kender til de forskellige psykologiske og psykoterapeutiske retninger, som er opstået igennem de sidste ca. 100 år, vil du bemærke, at hvert niveau af ID-udviklingsspiralen på en måde også er en beskrivelse af det aspekt af psyken, som har haft de forskellige psykologiske skolers hovedfokus eller primære interesse. I stedet for at betragte de psykologiske retninger som modsætninger betragter vi dem i ID- Psykoterapi som vigtige bidragsydere til at beskrive, hvad vi opfatter som forskellige lag af psyken. Eksempel: Forestil dig, at Lone er i terapi og beklager sin nød over et typisk parforholdsproblem. Lad mig give et eksempel på, hvordan niveauerne kan afspejle dybere og dybere årsagslag:

side 3/9 Det adfærdspsykologiske niveau Vore mere eller mindre hensigtsmæssige adfærdsmønstre. Hun er led og ked af sine tilbøjeligheder til at kritisere sin kæreste Peter, hver gang han ikke er helt nærværende, hvad der bare får ham til at trække sig og lukke sig overfor hende. Men det er, som om Lone ikke kan styre sine følelser. Hun reagerer helt refleksmæssigt, hvis Peter ignorerer hende. Så her beskæftiger vi os med Lones adfærd, altså det adfærds-psykologiske niveau. En løsning kunne nu være at hjælpe Lone med at bryde med sin destruktive vane og hjælpe hende med at finde en mere konstruktiv måde at reagere på. Det ville vi i ID-Psykoterapi i nogle tilfælde hjælpe vore klienter med. Det kognitive niveau De filtre vi oplever verden igennem Men vi kunne også vælge at gå et niveau dybere og forsøge at løse problemet der. Vi kunne f.eks. spørge os selv, hvorfor Lone reagerer på den måde over for sin kæreste. Et svar kunne være, at det gør hun, fordi hun oplever kæresten på en bestemt måde. Lone tolker ubevidst eller bevidst sin kærestes adfærd som en afvisning og som et tegn på, at hun ikke er særlig vigtig for ham. Vores forklaring er her, at Lones adfærd har noget at gøre med hendes måde at tænke, føle og i det hele taget at opfatte situationen på. Det er hvad vi kalder for det kognitive niveau. En løsning kunne være at hjælpe Lone med at ændre den måde, som hun opfatter kæresten og situationen på. Lone kunne lære at forstå situationen på en anden måde, og så vil hun reagere anderledes. Det ville i nogen tilfælde være den måde, en ID-Psykoterapeut ville gribe situationen an på. Det systemiske niveau De roller og relationsmønstre vi indgår i, som udgør den gode eller dårlige kemi imellem mennesker. Igen kan det i nogle tilfælde være relevant at gå et niveau dybere ind i problemet. Vi kunne vælge at spørge os selv, hvorfor Lone opfatter situationen på den måde. Et svar kunne her være, at det er fordi, at den rolle som Lone ubevidst tager i forhold til sin kæreste, udløser en afvisning hos kæresten, som så igen forstærker Lones følelse af at blive afvist. Dette er hvad vi kunne kalde for det systemiske niveau. De roller og den relation, som de to har i forhold til hinanden gør, at de nødvendigvis vil opfatte hinanden på en bestemt måde. igennem enhver rolle, som vi bevidst eller ubevidst spiller, har vi en ganske bestemt opfattelse af og indstilling til virkeligheden. Løsningen

side 4/9 kunne her være at bevidstgøre Lone og Peter om deres roller og uheldige relationsmønster og få lavet om på den måde, deres samspil fungerer på. I så tilfælde ville vi vælge at arbejde terapeutisk på en systemisk måde. Det psyko-dynamiske niveau Den opvækst som har formet såvel vores personlighed og vore måder at relatere på, som de filtre vi ser og hører verden igennem og vore konkrete adfærdsmønstre. I nogle tilfælde ville det imidlertid ikke give et tilfredsstillende udbytte, og vi ville så vælge at dykke dybere ind i vanskelighederne. F.eks. kunne vi spørge, hvorfor Lone indgår i den form for psykisk fællesøkonomi med Peter. Et svar kunne være, at det gør hun på grund af sin barndom og opvækst. Det der foregår i forholdet til Peter, og den opfattelse hun har af, at han afviser hende, er i virkeligheden en afspilning af et gammelt relationsmønster, som Lone i sin barndom havde i forhold til sin mor eller far. Det er hvad vi kalder det psyko-dynamiske niveau. Løsningen kunne her være at bearbejde Lones barndom og opvækst terapeutisk. Ved at arbejde med hendes forhold til sine forældre og traumer, svigt, uopfyldte behov i barndommen etc., kunne Lone frigøre sig fra fortiden og dermed holde op med at genudspille afvisningsproblematikkerne fra barndommen i sit parforhold. Dette psyko-dynamiske arbejde vil ofte indgå som en væsentlig del af ID-Psykoterapi. Specielt fra andet år af den 4-årige ID-Psykoterapeutiske uddannelse træner vi derfor vore kursister i at arbejde intensivt med dette niveau. Det eksistentielle niveau De alment menneskelige grundvilkår som vi alle må konfrontere os med Mange mennesker opsøger imidlertid en psykoterapeut, fordi de har eksistentielle problemer. Eller også dukker de eksistentielle problemstillinger op under det psykodynamiske arbejde med barndommen og opvæksten. I Lones tilfælde kunne vi eksempelvis spørge, hvorfor Lone som barn er blevet så præget af hendes forældres afvisning. Et svar kunne være, at det gjorde hun, fordi hun som lille på den måde blev konfronteret med tilværelsens alment menneskelige grundvilkår, dvs. med dødsangst, isolation, meningsløshed eller lignende. Det er, hvad vi kalder for det eksistentielle niveau. Løsningen kunne her være, at Lone får arbejdet med at erkende og acceptere sin grundlæggende alenehed og får set den dødsangst i øjnene, som allerede i hendes tidlige barndom gjorde afvisningen fra hendes mor så skræmmende og traumatisk. ID-Psykoterapeut-uddannelsen er specielt fra tredje år lagt an på at træne deltagerne i at arbejde terapeutisk med dette niveau. Imidlertid vil vi i ID-Psykoterapi i de fleste tilfælde også indtage det næste niveaus indfaldsvinkel på problemet. Vi ville sædvanligvis også tage i betragtning, hvorfor vi allerede som børn bliver konfronteret med disse skræmmende eksistentielle grundvilkår.

side 5/9 Det humanistiske niveau At udfolde det potentiale som vi kommer til verden med at aktualisere vore værdier og den personlige mening med vore liv. Et svar kunne her være, at det skal vi, fordi den smerte som dødsangsten, den eksistentielle ensomhed, den tilsyneladende meningsløshed i tilværelsen, dilemmaet mellem tryghed og frihed osv. skaber hos os, enten tvinger os til eller skaber grundlaget for, at vi udvikler vort egentlige menneskelige potentiale. De eksistentielle grundvilkår får os til at søge efter meningen med vore liv, er med til at afklare vore værdier, gør os i bedste fald mere medfølende og etiske, og kan i sidste instans føre til aktualiseringen af vort autentiske Selv. Dette er, hvad vi kunne kalde for det humanistiske niveau. Løsningen ville her være at hjælpe Lone med at bevidstgøre og integrere de medfødte potentialer, som vil sætte hende i stand til at konfrontere aleneheden, få rummet og accepteret sine opvækstvilkår og skabe nye og mere ressourcefyldte måder at leve sit liv på. Denne indfaldsvinkel er et gennemgående træk ved ID-Psykoterapi og derfor også ved undervisningen på alle årgange af den 4-årige ID-Psykoterapeut-uddannelse. Det transpersonlige niveau Vores inderste essentielle kerne Hvis vi ønsker at trænge helt ind til kernen af udviklingsarbejdet, kunne vi vælge at lade det psykoterapeutiske arbejde bevæge sig ud over personlighedens grænser, sådan som ordet personlighed sædvanligvis forstås. Vi kunne spørge, hvad denne ovennævnte udfoldelse af det personlige potentiale på det dybeste plan er et udtryk for. Svaret kunne her være, at vi alle bevidst eller ubevidst længes efter den sjæl eller essentielle væren, som udgør vores inderste kerne, og som er bevidsthedsmæssigt forbundet med alle andre levende væsener. Hvad nogen ville kalde det guddommelige. Her er vi inde på det transpersonlige niveau, som især østens mystik har beskrevet i årtusinder, men som også de senere årtier har været genstand for stigende interesse i psykologiske kredse i vesten. Løsningen på dette niveau er at opdage, at personligheden med alle sine reaktionsmønstre, sådan som vi normalt forstår den, er en illusion. Under alle de selvbilleder og den selvforståelse, som vores personlighed grundlæggende består af, og som primært er resultatet af vores sociale tilpasning under opvæksten, gemmer sig en dybere og mere oprindelig identitet. Personligheden er i virkeligheden en erstatning for vores dybeste oprindelige natur. Det transpersonlige arbejde består i gradvist at bryde identifikationen med de begrænsende selvbilleder som personligheden består af og realisere vort essentielle højere selv. Hermed oplever vi ikke længere os selv adskilt

side 6/9 fra nogen eller noget. I stedet oplever vi sammenhæng og harmoni med de omgivelser, vi lever i. Især på ID-uddannelsens fjerde år undersøger vi også den menneskelige psyke fra dette perspektiv. At arbejde udviklingsmæssigt på dette niveau kræver imidlertid overordentlig meget af terapeuten. Det kan ikke udelukkende læres som teknik, men fordrer en lang og dybtgående bearbejdning af de foregående niveauer og en intensiv mangeårig bevidsthedstræning. Så IDuddannelsen giver i bedste fald inspiration til denne proces. De syv principper i spiralen I mine bestræbelser på at definere hvad psykoterapi og psykisk udvikling i virkeligheden består af, er jeg nået frem til 7 principper, som ser ud til at gå igen i forskellige former for terapi, selv om de enkelte principper betones til tider meget forskelligt fra skole til skole. For mig ser det ud til at psykisk udvikling består af følgende principper eller ingredienser, som gensidigt påvirker hinanden: Det første princip: Bevidstgørelse - at blive mere opmærksom, at erkende og forstå På nær nogle få undtagelser handler alle psykoterapeutiske retninger om at hjælpe os med at blive mere opmærksomme over for, hvad vi tænker, føler og gør i vore liv. De forsøger at hjælpe os med at bevidstgøre ellers ubevidste lag af vores psyke, for at bibringe os forståelse for årsagerne til vore problemer. Psykoterapi handler altså for en stor dels vedkommende om at forøge opmærksomheden og forståelsen over for os selv. Det, at forståelse i sig selv har en helbredende virkning på vore psykiske problemer, er så indgroet en forestilling hos de fleste mennesker, at en meget stor del af klienter i terapi indleder terapien med at sige noget i retningen af: Jeg vil gerne finde ud af, hvorfor! Og når vi påbegynder en terapeutisk proces, er der vitterligt meget at blive mere opmærksom på og meget at blive bevidst om. Den psykologiske forskning har længe påvist, at det kun er en meget lille brøkdel af det, der foregår i psyken, som vi er bevidste om. Den 4-årige ID-psykoterapeut-uddannelse træner deltagerne i mange forskellige?metoder til at bevidstgøre de forskellige niveauer af den menneskelige eksistens. Det andet princip: Holdningsændring - at ændre indstilling til os selv, til andre og til livet Ofte når vi bliver mere bevidste om vore problemer og årsagerne til dem, opdager vi at der kan være sider af os selv, bestemte livsomstændigheder, reaktionsmønstre eller lignende, som er svære at acceptere. Eller vi mangler tiltroen til os selv, vore omgivelser, vores formåen eller livet i det hele taget. Masser af videnskabelig forskning har igennem de sidste årtier gang på gang

side 7/9 dokumenteret, hvor afgørende vores holdning til os selv, vort helbred, vores indlæringsevner osv., er for vort fysiske og psykiske velvære. Og ikke mindst for både helbredelse af sygdomme og for positive ændringer i såvel psykoterapi som i det daglige liv. Stort set alle psykoterapier handler derfor også om at hjælpe klienterne med at ændre indstilling til forskellige sider og niveauer af sig selv. ID-Psykoterapi har nogle meget konkrete bud på, hvordan vi kan hjælpe mennesker med konstruktivt at ændre deres indstilling til både sig selv og andre og ligeledes til såvel deres muligheder som barrierer. Det tredje princip: Ansvarliggørelse- at blive mere ansvarlig for sit eget liv Det er umiddelbart sjældent tilstrækkeligt at blive mere bevidste om os selv og vore liv og at ændre indstilling til det. Bevidstgørelsen og en accepterende holdning til os selv og den situation, vi befinder os i som udgangspunkt, er afgørende, men der skal også handling til. Alle terapiformer handler om at hjælpe klienterne med at tage mere ansvar for deres egne liv, og om selv at gøre noget for at løse deres problemer og udfordringer. En del af denne selvansvarlighed er for mig også at kunne overgive ansvaret for noget, som vi vitterligt ingen indflydelse har på, til dem (eller det?) der eventuelt har. ID-Psykoterapi giver nogle gode forslag til, hvordan vi kan hjælpe os selv og andre med i højere grad selv at tage ansvaret for vore liv. Og lade andre der godt selv kan, tage ansvaret for deres. Det fjerde princip: Kompetence-udvikling - at udvikle sin formåen og udnytte sine evner For i højere grad at kunne tage ansvaret for vore liv og for løsningen af vore udfordringer og problemer, skal vi selvfølgelig have den fornødne følelsesmæssige, mentale eller praktiske formåen til det. Vi kan ikke tage ansvaret for noget, som vi ikke besidder de fornødne evner og færdigheder til at klare. Terapi må derfor også handle om at hjælpe klienterne med at blive mere kompetente i forhold til at klare udfordringer både indefra og udefra. Nogle terapiformer fokuserer direkte på at udvikle klienternes mentale og følelsesmæssige formåen, mens det for andre psykologiske skoler mere er et biprodukt af bevidstgørelsen. ID-Psykoterapi betragter kompetenceudvikling som et meget væsentligt aspekt af personlig udvikling. Den 4-årige ID-uddannelse giver derfor lige fra starten kursisterne en lang række metoder til både direkte og indirekte at styrke vore klienters mentale, følelsesmæssige, spirituelle og praktiske kompetence.

side 8/9 Det femte princip: Afbalancering - at genfinde den psykiske og energimæssige balance Vi kunne også anskue psykoterapi som en metode til at genfinde den psykiske balance. Når der er indre konflikt, stress, uopfyldte behov, angst, frygt eller fortrængninger af den ene eller anden slags, så vil der også være overspænding i psyken. Psykoterapi handler også om at afspænde krop og psyke. I nogle terapiretninger foregår det gennem såkaldt katarsis, dvs. afreagering og udageren af undertrykte følelser. I andre skoler foregår afspændingen gennem at tegne, male, skrive eller i det hele taget ved at sætte ord på det, som trykker. Derudover kan manglende søvn, fejlernæring, hyperaktivitet eller andre former for udmattende omstændigheder resultere i for lavt et energiniveau. Her må klienten først have opbygget noget energi, før han eller hun kan have udbytte af terapien. ID-Psykoterapi har samlet nogle af psykologiens bedste metoder til at arbejde med at balancere den psykiske energi. Det sjette princip: Integration- at blive mere hel Hele ID-uddannelsen giver fra start til slut en lang række indfaldsvinkler til, hvordan vi kan arbejde med at blive mere hele og få krop, sind og ånd til at hænge bedre sammen. Selv om vi er vældigt bevidste om os selv og vore tanker og følelser, og selv om vi i høj grad har fundet psykisk balance og har udviklet en høj grad af kompetence i forhold til at kunne tage ansvaret for vore liv osv., kan der stadig være indre konflikter i psyken eller forskellige sider af os, som endnu ikke hænger sammen. Måske er der fortsat konflikt imellem hvad hovedet og følelserne siger, eller kærligheden og seksualiteten lever hver sit liv. Psykoterapi kan også betragtes som en integrationsproces, hvor vi løser indre konflikter mellem bevidst og ubevidst, mellem tanker og følelser, mellem maskulint og feminint, det spirituelle og det jordnære osv. Det syvende princip: Dis-identifikation - at bryde identifikationen med de gamle roller, opfattelser, adfærdsmønstre etc. og finde ind til sjælen. Som jeg var inde på indledningsvis så er hovedformålet med ID-Psykoterapi ikke alene at hjælpe mennesker med at bevidstgøre og udvikle så mange sider af sig selv som muligt. Det er også at bryde med de begrænsende roller, selvbilleder, overbevisninger og adfærdsmønstre, som ligger til grund for vore indre og ydre konflikter. Og at genfinde vort autentiske essentielle Selv. På dette område er ID-Psykoterapi på linie med de humanistiske og transpersonlige skoler inden for psykologi og terapi.

side 9/9 På ID-uddannelsen har vi forskellige indfaldsvinkler til, hvordan vi kan hjælpe os selv og vore klienter med at udvikle sig fra at være identificeret med personlighedens evigt skiftende roller og masker til at integrere vores essentielle væren i vort liv. Note: For en dybere diskussion af den videnskabelige baggrund for integrativ psykoterapi se: Psykoterapiens hovedtraditioner, af Esben Hougaard m.fl. Dansk Psykologisk forlag 1998 Psykoterapi, Teori og forskning, af Esben Hougaard, Dansk psykologisk Forlag, 2004