Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit Y1 er et Mor-Barn Afsnit, der varetager observation, pleje og behandling af svangre- og barselspatienter samt af nyfødte børn. Y1 er normeret til 20 indlagte patienter, og afsnittet har udelukkende enestuer, hvor der er plads til, at faderen/pårørende kan overnatte på stuen sammen med mor og barn. Adresse: Aarhus Universitetshospital Skejby Mor-Barn afsnit Y1 Brendstrupgårdsvej 100 8200 Århus N Hjemmeside www.auh.dk Afsnit Y1 er en del af Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Y. Du finder afsnittet ved indgang 11, stueetagen, loftskilt 20. Samarbejdsrelationer Til afdeling Y knytter sig flere afsnit. Det drejer sig om Mor-Barn Afsnit Y1 og Y2, Y3, Svangreambulatorium, Gynækologisk Afsnit Y5 og Y6 med gynækologiske ambulatorier, Fødeafdeling, Operationsafsnit, Ultralydsafsnit, Fertilitetsklinik. Afsnittet samarbejder med bl.a. Patienthotel, Fysioterapien, Billeddiagnostisk Afdeling, Klinisk Biokemisk Afdeling, diætist og hospitalspræst. Der er et tæt samarbejde med Børneafdelingen samt eksterne institutioner som f.eks. Vuggestedet, Betesda, Psykiatrisk hospital og socialforvaltningen. Der samarbejdes med primær sundhedstjeneste herunder sundhedsplejerske, patientens egen praktiserende læge samt. Patient/borger kategorier Patienterne er yngre kvinder og nyfødte børn. Afsnit Y1 er et Mor-Barn Afsnit, hvor patienterne modtages til planlagt indlæggelse f.eks. kejsersnit. Patienterne kan også blive indlagt akut fra Svangreambulatoriet, Fødeafdeling, Sundhedsplejen eller fra praktiserende læge. I afsnit Y1 er de hyppigste patientkategorier: Patienter med problemer tidligt i graviditeten (præ-partum) som eksempelvis: blødning, smerter og hyperemesis gravidarum afkortet cervix samt kontraktioner svangerskabsforgiftning (præeklampsi og eklampsi) Patienter i kategorien sårbare gravide Patienter med komplicerede fødselsforløb som eksempelvis: relateret til sectio caesarea Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8

ruptur i perineum, som er sutureret. Rupturen kan helt eller delvist medinddrage musculus sphincter ani blødning post partum vandladningsproblemer post partum flerfoldsfødsler (oftest tvillinger) Mødre til nyfødte syge børn, hvor barnet er indlagt på Børneafdelingen Mødre til nyfødte børn, hvor barnet har problemstillinger, der kræver indlæggelse eksempelvis: asfyksi under fødslen læbe-ganespalte gulsot og behov for lysbehandling forløsning ved hård cup og eller væksthæmmede ved fødslen Patienter, der har en kendt immunisering i graviditeten og som blodtypemæssigt reagerer mod sit eget foster Centrale kliniske problemstillinger I afsnit Y1 ønsker vi at sætte fokus på de overgange i barselsforløbet, som kan have afgørende indflydelse på kvaliteten af behandlingen og plejen. Her tænkes specielt på samarbejde og kommunikation med Svangreambulatoriet, Fødeafsnit, Børneafdelingen og primærsektoren. Dette har betydning, for at familien kan opleve fødslen som et sammenhængende forløb. Det er vores vision, at patienten/familien opfatter afsnittets indsats som en naturlig del af den samlede indsats i svangre-/barselsomsorgen. Y1 har patienter i både korte og lange indlæggelsesforløb, og der vil være mulighed for at observere og indsamle data i forhold til de normale funktioner, samt hvilke tiltag der iværksættes for at udvikle, bevare og styrke disse funktioner. Indsatserne skal ses i forhold til, at det generelt er raske kvinder, der er blevet gravide og som gennemfører en graviditet og fødsel. Observationer og pleje er også rettet mod det nyfødte barn for at understøtte barnets normale funktioner og sætte ind, hvor der er afvigelser fra det normale. Opholdet i Y1 vil være præget af følgende sygeplejefaglige problemstillinger: Observation og pleje af svangerpatienter med komplikationer i graviditeten f.eks. ernæringsproblemer eller truende for tidlig fødsel Information og vejledning til familierne i deres nye rolle som forældre, herunder speciel indsats i forhold til psykiske og socialt belastede familier Observation og pleje af den komplicerede barselspatient. Det kan være i forhold til blødning, vandladning, amning (ex brystopererede), smerter, infektion og eller eksisterende medicinsk sygdom hos mor Ammevejledningen ud fra Ammepolitikken og WHO 10 skridt mod vellykket amning Observation og pleje af patienten efter sectio. Det kan være i forhold til mobilisering ernæring, udskillelse, kateter, smerter og eventuelle infektionsproblemer. Observation og pleje af patienten med fødselskomplikationer. Det kan eksempelvis være læsion, der inddrager mellemkød og endetarmsmuskel (ruptur af musculus sphincter ani), andre bristninger, syninger og store blødninger Information og vejledning til patienten om hygiejne i forhold til blødning og syninger Vejledning af forældrene om omsorg til det nyfødte barn herunder ernæring, udskillelser og hygiejne Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8

omkring barnet, som er modtagelig for infektioner (anbefalinger fra sundhedsstyrelsen og miljøministeriet) Observation, pleje og behandling af det nyfødte barn Vejledning til forældre med anden etnisk baggrund end dansk under hensyntagen til forskelle både i sprog, kultur og sygdomsopfattelse (Udlændingepolitikken for Aarhus Universitetshospital) Pleje af familier med traumatisk fødselsforløb Medicinering af mor og/eller barn eksempelvis postoperativ smertebehandling Pleje af familier med sociale og/eller psykiske problemer, herunder vurdering af forældreevnen. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejegruppen samarbejder med en række andre faggrupper og tværgående afsnit om at identificere og yde målrettet pleje og behandling til afsnittets patienter. Lægegruppens hovedansvar er diagnostisering og sygdomsbehandling Jordemoderens hovedansvar er svangreomsorg, CTG-kurve (cardiotocografi) for at følge barnets tilstand og fødsel Børneafdelingen varetager pleje og behandling af nyfødte syge børn, som har brug for intensiv behandling og elektronisk overvågning Fysioterapien medvirker i patientens mobilisering og genoptræning Klinisk diætist varetager ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov Klinisk biokemisk afdeling tager blodprøver og analyserer disse Billeddiagnostisk afdeling udfører røntgenundersøgelser, CT-scanninger, ultralydsscanning, MRscanninger og lignende Serviceassistenter der eksempelvis varetager rengøring og madservering fra afsnittets patientkøkken Portørtjeneste varetager praktiske forhold herunder transport af patienter mellem afsnittene, afhenter journaler, mad og lignende I samarbejde med familien og primærsundhedstjeneste planlægges udskrivelse med henblik på en god oplevelse af fødselsforløbet og støtte i den første tid i hjemmet Socialforvaltning varetager hjælp/støtte/tilsyn i forbindelse med familier, der har specielle behov i forhold til familiedannelse. Dette iværksættes som en sikring af, at det nyfødte barn/børn får tilgodeset de basale behov Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Arbejdet med patientforløb giver dig mulighed for at arbejde med patienter i komplicerede plejeforløb med øje for patientologien. Du vil få mulighed for at arbejde med de fire virksomhedsfelter, samt for at reflektere over de etiske og moralske aspekter i sygeplejen. Sygeplejen ved patientforløb indeholder klinisk vurdering og beslutningstagning i samarbejde med patienten herunder hensyntagen til dennes ressourcer. Plejeforløbet giver mulighed for at øve argumentation, evaluering og dokumentation af den planlagte og udførte pleje. Sygeplejen omfatter organisering, prioritering og ledelse i forhold til den tildelte gruppe af patienter. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8

Eksempler på patientforløb. Et typisk patientforløb kan være en svangrepatient med præeklampsi. Kvinden observeres for tegn på præeklampsi som er hovedpine, trykken for brystet, ødemer, øget vægt, lysfølsomhed, proteinuri og BT over 140/90 samt biokemisk påvirkning af lever og nyre. Barnets tilstand kontrolleres intrauterint med scanning og flowmåling samt daglig CTG. Kvinden aflastes med sengeleje og der foretages daglig kontrol af BT, urinprøver og vægtmåling samt biokemisk kontrol af lever og nyreparametre. Kvinden får antihypertensiv behandling og kontinuerlig holdes der øje med kvindens tilstand. I samarbejde med læge vurderes kvindens tilstand daglig med henblik på eventuel behov for forløsning. Kvinden støttes i at være indlagt herunder i interesse for den bekymring sygdommen medfører i forhold til det ufødte barn samt indlæggelsens betydning for eventuelle større søskende. Inddragelse af patientens ægtefælle i plejeforløbet er vigtig. Et andet typisk patientforløb kan være en patient, der har fået foretaget planlagt eller akut sectio. Ved komplikationer til sectio strækker opholdet sig ud over det normale ene døgn. Der er sygeplejen i forhold til såvel det præ- som det postoperative forløb. Det postoperative forløb kan være kompliceret af manglende kontraktion af uterus, hvilket vil medføre kraftig blødning. Plejen vil der rette sig mod den cirkulatorisk påvirkede patient. Da patienten har været bedøvet kan der være påvirket blærefunktion. Derfor observeres patientens udskillelse, og der foretages eventuelt katherisering for at sikre blæretømning. Indgrebet vil medføre risiko for infektion, hvorfor plejen altid vil indebære observation af infektionstegn. En tredje typisk patientforløb kan være en patient med infektion i efterforløbet, som genindlægges til spaltning af cikatricen på operationsafdelingen og efterfølgende i.v.-antibiotikabehandling. Sygeplejen vil indledningsvis være klargøring af patienten til operation. Postoperativt varetages den ordinerede antibioticabehandling. Der observeres for klinisk infektionstegn og der foretages kontrol af biokemiske værdier. Sygeplejen vil rette sig mod sårhelingsprocessen samt behandling af sårkomplikationer. Sygeplejen vil desuden være rettet mod at støtte patienten i at være genindlagt herunder at finde ressourcer i patientens netværk. Der vil også være fokus på rollen som nybagt mor og på familiedannelse. Sygeplejen vil foregå i samarbejde med den behandlende læge og patienten. Det ambulante efterforløb skal organiseres, og der skal ydes psykisk støtte til kvinden med det komplicerede barselforløb. Sygeplejefaglige opgaver Generelt er patienterne i øvrigt raske personer, der indlægges for at gennemføre en graviditet og fødsel. Det er personer med stor egenomsorgskapacitet. Det er en patientgruppe der har klare forventninger til opholdet og som har søgt viden om den forestående fødsel. Samarbejdet med patienten har høj prioritet. Det er et vigtigt mål at afklare patientens forventninger og hjælpe patienten med at tage beslutninger på det rette grundlag. Sygeplejen er med stor vægt på de forebyggende og sundhedsfremmende aspekter og har fokus på alle de fire virksomhedsfelter. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8

At udføre Dataindsamling baseret på og knyttet til patientens helhedssituation. Patientens problemstilling klarlægges med udgangspunkt i patientologien. Den professionelle rolle og etik er vigtig i de komplicerede forløb, hvor det psykiske og sociale spiller en stor rolle i forhold til den samlede problemstilling. Observation og handling til den akutte patient herunder samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere (læge, bioanalytiker med flere). Tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS) Pleje af den præ- og postoperative patient med fokus på de fysiologiske behov som mobilisering, smertebehandling, hygiejne, udskillelse og ernæring. Håndtering af intravenøs væske og medicingivning herunder smertebehandling Udførelse af ordinationer ved den cirkulatorisk påvirkede patient. Evaluering og dokumentation af plejeforløbet. Forholde sig til og handle efter guidelines og rammeordinationer, som findes i e-dok. Samarbejde med de sociale myndigheder for at sikre barnets tarv, hvis patienten har misbrug eller sociale problemer. At formidle Information og vejledning til patienten ud fra dennes forudsætninger eventuelt med inddragelse af pårørende. Opmærksomhed på betydningen af det relationelle og kommunikative i patientkontakten. Opmærksom på overordnede retningslinier. Underrette de sociale myndigheder, hvor familiens ressourcer ikke er tilstrækkelige til at tilgodese barnets behov. Samarbejde med andre personalegrupper med udgangspunkt i det forebyggende og sundhedsfremmende aspekt i forhold til patient og familie. At organisere og lede Organisere et operationsforløb fra patienten indlægges. Som del af dette give besked til involverede afdelinger og samarbejdspartnere, klargøre patienten med undersøgelser, forberedelse med hygiejne, medicinering, faste og følge patienten til operationsafsnittet. Sikre at relevante instanser er informeret før socialt belastede familier sendes hjem, og at dette er dokumenteret. At udvikle Anvende og forholde sig til ny viden og eventuelle ændringer af instrukser. Søge ny viden og være parat til at diskutere denne i forhold til praksis. Det kan eksempelvis være i forhold til accelererede patientforløb. Følge med og ændre i forhold til nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Det kan være ammevejledning, vitaminer til børn eller vaccinationer. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Du skal have kendskab til afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer ved pleje og behandling, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Du skal desuden have kendskab til følgende fælles retningslinjer for Aarhus Universitetshospital: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8

Kliniske retningslinjer vedrørende håndhygiejne og uniformshygiejne Klinisk retningslinje vedrørende ernæringsscreening Klinisk retningslinje vedrørende tryksårsscreening Fælles sygeplejejournal og plejeplaner Afsnittets tjeklister Afdelingens retningslinjer og instrukser, herunder e-dok Du skal holde dig orienteret om afsnit Y1 s indsatsområder: Kvalitetssikring indenfor amning Livsstil og graviditet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Du skal arbejde med nedenstående metoder under de kliniske studier. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen som problemløsningsmodel i forhold patienter Patientologisk metode med optagelse af anamnese og udfyldelse af kontaktkort Monitorering. Der gennemføres specifik audit på dokumentation Måleprocedurer i afsnittet: Observationsskemaer (TOKS) til børn og voksne Ernæringsscreening Væskeskema til børn og voksne Trykskadeforebyggelse Refleksionsmetoder: Fagligt forum Refleksionstimer Didaktiske metoder: Anerkendende tilgang for at styrke forældrekompetencen Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at du lærer ved at deltage i afsnittets opgaver og efter aftale følger afsnittets dagsrytme som fuldgyldigt medlem af personalet. Du vil have mulighed for at arbejde undersøgende og reflektere med patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling, som indholdsmæssigt er relevante i forhold til modulets tema, beskrevet læringsudbytte og bedømmelseskrav. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at du kommer til at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af undervisningsperioden tildeles du et gradvist større ansvar for plejen med det sigte på at nå det forventede læringsudbytte. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8

Den kliniske undervisning tilrettelæggelses således, at du gennem deltagelse i og refleksion over sygepleje arbejder med at opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, at formidle, at lede og at udvikle sygepleje til 1-3 patienter. Den kliniske undervisning tilrettelægges i samarbejde med dig i perioder af ca. 1 uges varighed, hvor det sygeplejefaglige fokus aftales. Planlægning af de sygeplejefaglige foci finder sted ved modulets start, men afhænger i øvrigt af afsnittets patientsammensætning på det pågældende tidspunkt. Din individuelle kliniske studieplan er et fælles redskab i planlægningen og opfølgning af dit studieforløb. Den kliniske undervisningsperiode planlægges med 30 timers fremmøde i afsnittet. Timerne planlægges, så du følges mest muligt med din vejleder/vejledere, og så du følger afsnittets dagsrytme med hensyntagen til, hvornår der er læringsmuligheder i forhold til dit fokusområde. Der er tid og rum til fordybelse og til at finde litteratur forud for studiedage, opgaver og lignende. Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv., med mindre det er begrundet i ferielukning af afsnittet. Læringsmiljø /Studiemiljø Afsnittet ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som studerende, hvor du får mulighed for at arbejde undersøgende, afprøvende. Der er respekt for, at du er midt i en læreproces. Gennem positive forventninger stilles krav til dig om at være motiveret, være engageret, have vilje til at samarbejde og tage medansvar for din læring. Vi forventer, at du aktivt anvender din e-portfolio og arbejder med deltagelsespligt og fastlagte studieaktiviteter. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder drøfter planlægningen af sygeplejen og deltager i plejen sammen med dig i et omfang, der svarer til dit vejledningsbehov. Den kliniske vejleder drøfter og giver dig tilbagemelding på dine sygeplejehandlinger, dine begrundelser herfor og dit samarbejde med patienten. Det sker løbende og ved de fastlagte ugesamtaler. Ugesamtalerne indeholder vejledning og evaluering af ugen der gik og fælles planlægning af den kommende uge. Den kliniske vejleder samarbejder med dig i forhold til udformning af din individuelle kliniske studieplan og de skriftlige patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Desuden støtter den kliniske vejleder ved forberedelsen af seminar og laver en opfølgning herpå. Underviser fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i seminar og den afsluttende interne kliniske prøve. Som afslutning af studieforløbet afholdes en fælles evalueringssamtale med evaluering af den kliniske undervisning på. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske, der er uddannet som klinisk vejleder til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Det vil sige, at den kliniske vejleder har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse. Den kliniske vejleder er en sygeplejerske med klinisk erfaring og med lyst og motivation for at varetage rollen som klinisk vejleder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8

De kliniske vejledere indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder i Y1 hedder Jane Rasmussen. Jane har været klinisk vejleder siden 2001, og har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i klinisk undervisning og formidling. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Pensumlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i e-portfolioen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det er en forudsætning for at kunne indstille dig til den kliniske prøve, at du har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående fastlagte studieaktivitet. Deltagelsespligt og fastlagt studieaktivitet på indebærer at du: Deltager i den kliniske undervisning, som er planlagt for dig. Mødetider vil fremgå af velkomstbrevet fra afsnittet, som du modtager inden start i klinisk undervisning Deltager i og er skriftligt forberedt ved planlægningssamtalen, som finder sted i løbet af den første uge Udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan, hvor du i samarbejde med den kliniske vejleder planlægger og dokumenterer studier af sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver og kliniske metoder Deltager i de aftalte ugesamtaler Arbejder inden for følgende metoder, som udarbejdes og efterfølgende drøftes med den kliniske vejleder: et patientforløb en patientfortælling et sygdomsforløb Deltager i fastlagt seminar sammen med den kliniske vejleder Erhverver indblik i pensum og dokumenterer den selvvalgte del af pensum Deltager i den afsluttende evalueringssamtale, og sender evalueringsskema til Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Bedømmelse Med henblik på at få godskrevet dine kliniske ECTS-point, skal du ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern klinisk prøve. I prøven vurderes din handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt din evne til at begrunde de valgte handlinger. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8