Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Kvindesygdomme og Fødsler, Børn Modul 12

Transkript

1 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Børn. Klinisk undervisning i Modul 11 og 12 er tilrettelagt som pakkeforløb. Fordelingen til planlægges i starten af Modul 11. Modul 11 i følgende afsnit og klinikker i følgende afsnit og klinikker Afsnit for Mor og Barn Hotellet, familieafsnit Klinik for gravide Afsnit for Mor og Barn Afsnit for Mor og Barn Efterfødselsklinikken Afsnit for Mor og Barn Børneafdeling (Neonatal afsnit A30) Børneafdeling (Neonatal afsnit A30) Afsnit for Mor og Barn Anæstesiologisk Afdeling (Y-Observationsafsnit) Afsnit for kvindesygdomme Hospice Søholm Afsnit for kvindesygdomme Afsnit for kvindesygdomme Klinik for gravide Afsnit for kvindesygdomme Afsnit for Mor og Barn 6 pladser i Kvindesygdomme og Fødsler 8 pladser i Kvindesygdomme og Fødsler Modul 11 og 12 vil være tilrettelagt forholdsvis identisk. Jævnfør modulbeskrivelsen har Modul 11 fokus på at udføre og formidle sygepleje i komplekse patientsituationer, og har fokus på at lede og udvikle sygepleje samt den selvstændige professionsudøvelse. Kontaktadresse Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Laila Holm Kvindesygdomme og Fødsler, Skejby Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.: lailholm@rm.dk Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Uddannelsesstederne i Kvindesygdomme og fødsler, børn er fordelt på følgende afsnit og klinikker: Klinik for gravide Afsnit for Mor og Barn Efterfødselsklinikken Familieafsnit på Hotellet Uddannelsesstederne varetager observation, pleje og behandling af gravide kvinder, barselspatienter samt af nyfødte børn. Kvindesygdomme og Fødsler hører organisatorisk under Mave-Barn-Centret, Aarhus Universitetshospital. Klinik for gravide har fokus på svangrepatienter med sygdomme eller komplikationer i graviditeten. Disse kan være hos den gravide kvinde eller hendes foster. Klinikken har landsdelsfunktion for gravide kvinder med diabetes type 1 og 2, gestationel diabetes samt rhesusimmunisering. De gravide kvinders konsultation i Side 1 af 12

2 klinikken er af ca minutter varighed. Klinikken består af et sygeplejeprogram og lægestuer. Klinikken har patienter alle hverdage fra kl Afsnit for Mor og Barn er normeret til 24 indlagte patienter, og har en- og to-sengsstuer, hvor der er plads til, at faderen/pårørende kan overnatte på stuen sammen med mor og barn. Patienterne er karakteriseret ved, at der er opstået komplikationer hos mor eller barn i forbindelse med fødslen eller umiddelbart derefter. Afsnittet har patienter hele døgnet og alle ugens dage. Familieafsnittet på Hotellet er normeret til 10 familier med normale eller let komplicerede forløb, samt familier, der er fulgt som "sårbare gravide" gennem deres graviditet på grund af psykiske problemer, sociale proeblemer eller misbrugsproblemer. Hotellet har patienter hele døgnet og alle ugens dage. Afsnittet er bemandet med sygeplejerske ansat under Afsnit for Mor og Barn. Efterfødselsklinikken har 6 sengepladser. Klinikken varetager opfølgende kontakter hos familier, der er henvist efter indlæggelse i afsnit for Mor og Barn, egen læge, sundhedsplejerske eller kontakt fra familien selv. Klinikken er bemandet med sygeplejersker og jordemødre. Klinikken varetager desuden den obligatoriske efterfødselspakke med PKU (Føllings sygdom/phenylketonuri), hørescreening og samtale med de nybagte forældre. Klinikken har åben alle ugens dage fra kl Klinikken er bemandet med sygeplejersker ansat på Afsnit for Mor og Barn. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Til afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler, knytter sig følgende afsnit: Klinik for Gravide, Afsnit for Mor og Barn, Familieafsnittet på Hotellet, Efterfødselsklinik, Afsnit for kvindesygdomme med tilhørende klinikker, Fødegang, Afsnit for gravide og Klinik for Ultralydsskanning af gravide. Afsnit og klinikker samarbejder internt med blandt andet med jordemødre, læger, klinisk diætist, hospitalspræst, Børneafdelingen, Fysioterapien, Billeddiagnostisk Afdeling og Klinisk Biokemisk Afdeling. Der er et tæt samarbejde med eksterne institutioner som fx Vuggestedet, Bethesda, Psykiatrisk hospital og socialforvaltningen. Der samarbejdes med primær sundhedstjeneste herunder sundhedsplejersker og patienternes praktiserende læge. Plejegruppen samarbejder med en række andre faggrupper og tværgående afsnit om at identificere problemstillinger og yde målrettet pleje og behandling til patienterne. Dette for at skabe sammenhæng i patientforløbene og medinddrage patienten. Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Jordemoderens hovedansvar er svangreomsorg herunder CTG-kurve (cardiotocografi) for at følge barnets tilstand og fødsel. Fødegangen varetager ud over fødsler også omsorg for de indlagte svangepatienter. Familieambulatoriet følger "sårbare gravide" og planlægger i tæt samarbejde med familien forløbet op til fødslen, selve fødslen og hvilke tiltag, der skal sikre det nyfødte barn den bedste start i livet. Børneafdelingen varetager pleje og behandling af nyfødte syge børn, som har brug for intensiv behandling og elektronisk overvågning. Fysioterapien medvirker i patientens mobilisering og genoptræning. Side 2 af 12

3 Klinisk diætist varetager ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov. Klinisk Biokemisk Afdeling tager blodprøver og analyserer disse. Billeddiagnostisk Afdeling udfører røntgenundersøgelse, CT-scanning, ultralydsscanning, MR-scanning m.v. I samarbejde med primær sundhedstjeneste og familien planlægges udskrivelse med henblik på en god oplevelse af fødselsforløbet og støtte til familien i den første tid i hjemmet. Socialforvaltning varetager hjælp/støtte/tilsyn i forbindelse med familier, der har specielle behov i forhold til familiedannelse. Dette iværksættes som en sikring af, at det nyfødte barn/børn får tilgodeset de basale behov for omsorg. Der samarbejdes med servicefunktioner som Vaskeri, Sterilcentral, Serviceassistenter og Teknisk afdeling. Patient/borger kategorier Patienterne er yngre kvinder og nyfødte børn. Klinik for gravide Patienterne kan være i et aftalt kontol- eller behandlingsforløb. Patienterne kan indlægges eller fortsætte i de normale graviditetskontroller hos egen læge og sundhedsplejerske. Patient kategorier kan være kvinder med: diabetes, præeklampsi, hyperemesis, tidligere komplicerede fødsler samt medicinske eller kirurgiske sygdomme, der kan påvirke graviditeten eller fosteret. Afsnit for Mor og Barn samt familieafsnit på Hotellet Patienter, som har født. Førstegangsfødende uden komplikationer, patienter som har født ved sectio samt patienter med komplikationer som store blødninger, bristninger og febrilia under fødslen. Familier til vurdering af mor/barn forhold eller forældreevne. "Sårbare familier" med psykiske, sociale problemer eller nuværende/tidligere misbrugsproblematikker. Observation af børn, hvor der er en kendt risiko for infektionssygdomme. Syge børn fx præmature med behov for sondeernæring, fototerapi og/eller antibiotisk behandling. Patienter hvor barnet er født og indlagt på Neonatalafdelingen. Efterfødselsklinikken Patienterne kan være indlagte kortvarigt i klinikken. Det kan være tilkald til familieafsnittet på Hotellet og fra Børneafdelingens forældreværelser. Patienten kan være booket fra afsnittet til vægtkontrol af barnet, sårkontrol eller ved opkald fra familien i hjemmet, hvor sygeplejersken vælger at tage mor og barn til en konsultation for at vurdere fx smerter, febrilia, blødning og ammeproblemer. Side 3 af 12

4 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I ønsker vi at sætte fokus på de overgange i barselsforløbet, som kan have afgørende indflydelse på kvaliteten af behandlingen og plejen. Her tænkes specielt på samarbejde og kommunikation med Fødegang, Børneafdeling og primærsektor. Dette har betydning, for at familien kan opleve fødslen som et sammenhængende forløb. Det er visionen, at patienten/familien opfatter indlæggelsen som en del af den samlede indsats i svangre- og barselsomsorgen, samt at de får hjælp til at skabe deres individuelle fødselshistorie. Alle patienter vil i fødselsforløbet (som strækker sig fra indlæggelsen til udskrivelsen) opleve at flytte flere gange, hvorfor sygeplejen er præget af samarbejde mellem de forskellige klinikker, afsnit og sektorer. Der arbejdes meget bevidst med at sikre sammenhæng i patientforløbene og holde fokus på patientsikkerhed. Sygeplejen er i høj grad præget af samarbejde med patienten herunder afstemning af forventninger. Sygeplejersken skal udvise respekt for patientens til- og fravalg samt interessere sig for hendes opfattelse af sundhed/sygdom. Typiske kliniske sygeplejeopgaver i Klinik for gravide Observation og pleje af patienter med hyperemesis. Der optages anamnese omkring ind- og udgift af væske, og der er opmærksomhed på ernæringsproblematikker. Der kan iværksættes i.v.-væskeinfusion. Der gives rådgivning og vejledning om kost og kvalme. Der tages stilling til medicingivning og akupunktur. I patientgruppen er der mange af anden etnisk herkomst, hvilket fordrer, at der medtænkes sociale og kulturelle forhold i plejen og i vejledningen. Undervisning og oplæring i blodsukkermåling hos patienter med nyopdaget gestationel diabetes. Der gives information og vejledning om gestationel diabetes og gennemføres samtale om livsstil. Patientens læringsbehov, forudsætninger og parathed for at modtage undervisning vurderes. Observation af patienter med præeklampsi. Der foretages blodtryksmåling, urinundersøgelse samt vurdering af patientens symptomer som fx smerter og respirationsbesvær. Svar på blodprøver vurderes og eventuel regulering af medicinsk behandling iværksættes. Observation samt CTG-kurve hos patienter, der mærker mindre liv hos foster. Der foregår hjemmemonitorering. Der arbejdes tæt sammen med ultralydsafsnittet, Afsnit for gravide samt Afsnit for Mor og Barn Typiske kliniske sygeplejeopgaver i Afsnit for Mor og Barn samt Hotellet Kvinder med diabetes til igangsættelse af fødsel samt forløbet postpartum herunder fokus på ammeetablering. Information og vejledning til familierne i deres nye rolle som forældre herunder også psykiske og socialt belastede familier. Observation og pleje af barselspatienter ukomplicerede eller komplicerede. Komplikationer kan være i forhold til blødning, vandladning, amning, smerter, infektion og/eller eksisterende medicinsk sygdom hos kvinden. Observation og pleje af patienten efter sectio fx mobilisering, ernæring, udskillelse, kateter, smerter og eventuelle infektionsproblemer. Observation og pleje af patienten med fødselskomplikationer fx læsion der inddrager mellemkød og endetarmsmuskel (ruptur af musculus sphincter ani), andre bristninger, syninger og store blødninger. Side 4 af 12

5 Information og vejledning til patienten om hygiejne i forhold til blødning og syninger. Vejledning af forældre om omsorg til det nyfødte barn herunder ernæring, amning og udskillelser samt hygiejne til barnet, som er modtagelig for infektioner. Observation, pleje og behandling af det nyfødte barn. Vejledning til forældre med anden etnisk baggrund end dansk under hensyntagen til forskelle både i sprog, kultur og sygdomsopfattelse. Pleje af familier med traumatisk fødselsforløb. Pleje af familier med sociale og/eller psykiske problemer herunder vurdering af forældreevne ud fra centrale forældrefunktioner. Medicinering af mor og/eller barn eksempelvis postoperativ smertebehandling. Observation, pleje og behandling af det neonatale barn i forhold til præmaturitet, væksthæmning, infektion og hypoglucæmi. Organisatorisk arbejdes der med at sikre sammenhæng i patientforløbene. Hvor kommer patienten fra, hvor skal patienten videre hen i forløbet og hvordan holder vi fokus på patientsikkerhed. Overdragelse af familier til videre opfølgning i primærsektoren med henblik på at sikre barnets tarv herunder kontakt til sundhedsplejerske og eventuelt socialforvaltningen. Typiske kliniske sygeplejeopgaver i Efterfødselsklinikken Observere mor og nyfødt barn ved ammeproblemer. Tilse og vurdere sår (bristninger, cicatrice eller bryster). Vandladningsproblemer herunder eventuel katerisere eller tage kontakt til Urogynæklogi. Måle og veje det nyfødte barn. Vurdere barnets trivselstegn og afvigelser fra det normale (adfærd, sanser, aktivitet, indtag, udskillelse). Vurdere gulsot og foretage transcutan måling samt udregne behandlingsgrænser. Opstarte fototerapi på det ikteriske barn i samarbejde med læge. Vurdere infektionstegn hos mor og nyfødt barn. Give i.v.-antibiotika til mor eller nyfødt barn. Udregne sondeernæring til det nyfødt barn og vurdere behov ved reduktion i sondeernæring. Vurdere barnets evne til at holde varmen og eventuel understøtte dette. Samarbejde med pædiater, obstetriker, sundhedsplejerske, egen læge og afsnit for Mor og Barn. At medinddrage familien, skabe sammenhæng i forløbet og holde fokus på patientsikkerhed. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Patienterne i er generelt raske personer, der indlægges for at gennemføre en graviditet, fødsel og barselperiode. Det er generelt patienter med stor egenomsorgskapacitet. Det er en gruppe, der har klare forventninger til opholdet og som har søgt viden om den forestående fødsel. Samarbejdet med patienten har høj prioritet, og samarbejdet er præget af medinddragelse af patienten. Det er et vigtigt mål at afklare patientens forventninger og hjælpe patienten med at tage beslutninger på det rette grundlag. Patientperspektiv I forhold til udførelsen af alle sygeplejeopgaver er det vigtigt at inddrage viden fra patientens livshistorie samt tage hensyn til patientens levevilkår og sociale netværk. Side 5 af 12

6 I forbindelse med udførelse af sygepleje til patienter med kompleks, akut og kronisk sygdom er det vigtigt at medtænke og reflektere over patientens oplevelse af vilkår og handlinger. I sygeplejen lægges der vægt på de forebyggende og sundhedsfremmende aspekter. Der er i sygepleje fokus på alle de fire virksomhedsfelter. At udføre sygepleje Dataindsamling er baseret på og knyttet til patientens helhedssituation. Patientens problemstilling klarlægges med udgangspunkt i patientologien. Observation og handling til den akutte patient sker i samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere. Plejeforløbene skal kontinuerlig evalueres og dokumenteres. Den professionelle rolle og etik er vigtig i de komplicerede forløb, hvor det psykiske og sociale spiller en stor rolle i forhold til den samlede indsats. I sygepleje knyttet til den præ- og postoperative patient er der fokus på de fysiologiske behov som mobilisering, smertebehandling, hygiejne, udskillelse og ernæring. Der arbejdes med håndtering af i.v. væske og medicingivning herunder smertebehandling. En del af sygeplejen er at udføre lægeordinationer til den cirkulatorisk påvirkede patient. Det er vigtigt at forholde sig til og handle efter faglige instrukser og rammeordinationer. Ved det præmature barn samarbejdes der tæt med forældrene, som vejledes i det umodne barns behov og signaler. Sygeplejen er anerkendende og baseret på at styrke forældrenes kompetencer og mestringsevne. Hos patienter med misbrug eller sociale problemer samarbejdes med de sociale myndigheder for at sikre barnets tarv. Ved alle overflytninger sikres det, at der er opdaterede sygeplejefortegnelser og at modtagende afsnit er informerede At formidle sygepleje Patienten skal modtage information og vejledning ud fra dennes forudsætninger samt med inddragelse af patientens netværk. Det er vigtigt med opmærksomhed på det relationelle og kommunikative aspekt i patientkontakten. De sociale myndigheder skal underrettes, hvor familiens ressourcer ikke er tilstrækkelige til at tilgodese barnets behov. I disse tilfælde medinddrages familien i videst mulige omfang. I sygeplejen er der fokus på at formidle viden til patienter i krise fx ved præterm fødsel eller til den gravide patient, hvor barnet er truet. Der samarbejdes med andre personalegrupper med udgangspunkt i det forebyggende og sundhedsfremmende aspekt i forhold til patient og familie. Der er fokus på specielle problemstillinger ved samarbejde med familier med anden etnisk baggrund end dansk, herunder at vurdere behov for brug af professionel tolk. At organisere og lede sygepleje Der er fokus på og ansvar for at organisere et patientforløb fra starttidspunktet, hvor patienten møder sundhedsvæsenet. Som del af dette skal der gives besked til involverede afdelinger og samarbejdspartnere. Ved en operation skal patienten forberedes i forhold til undersøgelser, hygiejne, medicinering og fasteregler. Patienten skal følges til operationsafdelingen. Der arbejdes ud fra viden om "Sikker Kirurgi". Side 6 af 12

7 Koordineringsopgaverne er præget af den viden, der er om det accelererede patientforløb. Sigtet med den koordinerende indsats er, at barselspatienter oplever forløbet som sammenhængende gennem kontakter/overgange fra Klinik for gravide, Fødeafsnit, Neonatalafdeling, til Afsnit for Mor og Barn, familieafsnittet på Hotellet, til Efterfødselsklinik og videre til det primære sundhedssystem med sundhedsplejersken og egen læge som vejledende personer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de mange overgange kræver god planlægning og prioritering. Det gælder ikke mindst for familier, der er psykisk påvirket af en kompliceret graviditet, fødsel og angst over at have et nyfødt barn. Relevant netværk skal informeres og aktiveres før "sårbare familier" sendes hjem. At lede sygeplejen indebærer såvel at lede patientforløbet så der er helhed i dette og at skabe sammenhæng for familien. At lede sygepleje handler også om at lede og organisere sin egen dag, så der er et passende flow (selvledelse) og således, at samarbejdspartnere får informationer, der gør det muligt for dem at planlægge og organisere deres dag. At udvikle sygepleje Der er fokus på at anvende og forholde sig til ny viden og eventuelle ændringer af instrukser. Det er nødvendigt at være opdateret i forhold til nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen samt at argumentere for disse og deltage i implementering. Ny viden skal søges og den studerende skal være parat til at diskutere denne i forhold til praksis. Det kan eksempelvis være i forhold til hjemmemonitorering af gravide eller accelererede operations-/patientforløb. Det er et krav at kende nye behandlingstiltag omkring de neonatale børn eksempelvis nedkøling af det asfyktiske barn, tilpasset pleje til det præmature barn og NIDCAP. Kvalitetssikre gennem audit og justere efter auditresultater. Der er mulighed for at deltage i udviklingsarbejde og gøre rede for eventuelle barrierer. Dette kan eksempelvis ske ved udarbejdelse af planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje. Der er projekter i gang fx optimering af sårheling til svært overvægtige kvinder, der føder ved sectio. Typiske patientforløb/borgerforløb Typisk patientforløb i Klinik for gravide: Kvalme og opkastninger under graviditeten - hyperemesis gravidarum Den gravide henvises af egen læge grundet vægttab, dehydrering, kvalme og opkastning op til mange gange dagligt samt svimmelhed. Patienten er i starten af sin graviditet, hvor kvalme og opkastningerne er så voldsomme, at de er truende for kvinden og fosteret. Patienten modtages af en sygeplejerske, og dataindsamling påbegyndes. Hvor meget kaster patienten op og hvornår på døgnet? Værdier som vægt, urinstix, blodtryk, blodprøver, urinens udseende sammenholdes med patientens data. I samtalen konkretiseres det, hvorledes patienten er i stand til at mestre sin situation. Hvilke tidligere erfaringer og ressourcer har patienten i sit netværk og hjemmesituation. Patientens partner kan være en god støtte, og sammen kan de få flere detaljer frem om, hvordan de klarer hverdagen Hvad er patientens egne forventninger og hvordan kan de indgå i vurderingen af den videre behandling. Der kan være angst og skyld forbundet med lidelsen. Planen for afhjælpning af problemstillingen afhænger af, om patienten har let, moderat eller svær hyperemesis. Ved svær hyperemesis er intervention nødvendig. Sygeplejen omhandler i.v.-væske behandling, ernæring, forebyggelse af obstipation og kvalmestillende behandling. Der aftales kontrol hos sygeplejersken 3 gange ugentligt til opfølgning. Hvis patienten fortsat har vægtab, tilbydes samtale med klinisk diætist bl.a. omkring sondeernæring og indlæggelse. Side 7 af 12

8 Typisk forløb i Afsnit for Mor og Barn Mor og barn er normalt indlagt et døgn i sengeafsnittet, men indlæggelsestiden ændres ved komplikationer. Sygeplejen er både præ- og postoperativ. Plejen er planlagt ud fra kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Der er samarbejde med obstetriske læger, anæstesi, operationsgang og opvågning. Det postoperative forløb kan være kompliceret af manglende kontraktion af uterus, hvilket vil medføre kraftig blødning. Plejen vil i dette tilfælde rette sig mod den cirkulatorisk påvirkede patient. Patienten kan have påvirket blærefunktion, hvilket fordrer observation af udskillelse. Ved mangelfuld blæretømning kateriseres patienten for at sikre blæretømning. Indgrebet vil medføre risiko for infektion, hvorfor plejen altid vil indebære observation af infektionstegn. Når tilstanden er stabiliseret vil planlægning af overflytning eller udskrivelse starte og denne skal organiseres. Typisk forløb på Familieafsnittet på Hotellet Støtte mor og barn i etablering af amning. Som nybagt mor har man gjort sig nogle overvejelser over amning. Måske er der etableret en ammejournal under graviditeten. Ud fra oplysninger fra patienten kan der iværksættes den støtte, vejledning og undervisning, der er nødvendig for at give en så god start på amningen som muligt. Der kan foretages observationer for at vurdere ressourcer i familien og iværksættes sundhedsfremmende tiltag. Der afholdes fælles undervisning for de nybagte forældre om barselforløbet efter udskrivelse. Denne undervisning kan forberedes og afholdes af den studerende. Typisk forløb i Efterfødselsklinikken En familie henvises af sundhedsplejerske, da barnet har tabt mere end 10 % af fødselsvægten. Opgaven vil være observation af barn, samtale med familien om det hidtidige ammeforløb samt at sikre at barnet får tilbudt og kan tage tilskud på kop eller flaske. Der arbejdes på at patienten kan øge sin produktion af mælk med efterstimulation og kan give barnet den udmalkede mælk, indtil barnet eventuelt igen kan brysternæres. Er barnet træt og virker slapt konfereres situationen med læge med henblik på yderligere tiltag fx blodprøver eller indlæggelse. Familiens situation vil blive fulgt op ved at aftale enten telefonkonsultation eller ny tid i klinikken. Vægtkontrol kan efter aftale ske i klinikken eller ved sundhedsplejerske. Undervejs gennemføres samtaler med familien, der ofte er bekymrede over at de ikke har kunnet ernære barnet tilstrækkeligt. Der er udarbejdet flowchart på barn med vægttab over 10 %. Ved afslutning af alle kontakter evalueres og dokumenteres samtaler og forløb. Sygeplejemetoder Kliniske metoder Sygeplejeprocessen herunder dataindsamling, analyse og evaluering. Patientologisk metode med optagelse af anamnese og kontaktkort. ISBAR. Måleprocedurer i afsnittet: TOKS målinger Væskeskema Side 8 af 12

9 Vækstkurve specielt til det præmature barn Flowcharts ved early feeding og blodsukkermåling Blodsukkerskema til patienter med diabetes Refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer. Fagligt forum. Model for praktisk færdighedsudøvelse ( Temaer i den individuelle kliniske studieplan, med tilbagemelding og eventuelt vejledning. Refleksionssamtaler/ugesamtaler med andre studerende. Seminar med andre studerende. Didaktiske metoder Anerkendende tilgang for at styrke forældrekompetencen. Patientologisk aspekt i forhold til relationelle og kommunikative tilgange. Anvendelse af forudsætningsanalyser. Skabe forudsigelighed. Forskning-og udviklingsmetoder Deltage i diskussioner om nye metoder. Indgå i indsamling og dokumentation ved igangværende projekter. Deltage i implementering af nye tiltag. Være opsøgende i forhold til igangværende projekter i afsnit/klinik. Litteratursøgning. Deltage i udvikling ved planlagt studieaktivitet (jf. modulbeskrivelse for ). Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal have kendskab til afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser ved pleje og behandling, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Du skal have kendskab til følgende fælles retningslinjer for : Kliniske retningslinjer vedrørende håndhygiejne og uniformshygiejne. EPJ. Afsnittets tjeklister. Afsnittets retningslinjer og instrukser. E-learning fx hygiejne, brand og hjerte-lunge-redning. Du skal holde dig orienteret om afsnittet og klinikkernes indsatsområder: Oprettelse af obstetrisk Efterfødselsklinik med funktioner i familieafsnittet, på Fødegangen og på andre afsnit. Opfølgning på patienter med gastric by pass operation og graviditet. Kvalitetssikring inden for amning. Livsstil og graviditet er et forskningsprojekt om graviditet og overvægt. Side 9 af 12

10 Patient overgange herunder patientinddragelse og patientsikkerhed. Projekt om sårheling hos overvægtige kvinder der føder ved sectio. Registrering og evaluering af forløb med neonatale børn indlagt på Hotellet med observation og vejledning af klinikkens sygeplejersker. Audit på antallet af genindlæggelser af det nyfødte barn. Omorganisering og sikring af kvalitet i en forandringsproces. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af roller Den kliniske vejleder sikrer daglig vejledning for den studerende i afsnittet og klinikkerne. Sammen med afdelingssygeplejersken og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har den kliniske vejleder ansvaret for, at rammerne for at nå uddannelsens læringsudbytte er til stede. Alle sygeplejersker i afsnittet er daglige vejledere for den studerende afhængigt af det sygeplejemæssige fokus. Den kliniske vejleder vil periodisk følges med den studerende. En del af vejledningen vil foregå via Praktikportalen og som gruppevejledning. Den studerende er sat på stuer på klinisk logistik. Der vil altid være en sygeplejerske sat på de samme stuer. Ved vagtens start aftales det, hvilke stuer den studerende er primær person på, og hvordan der skal samarbejdes om opgaverne. Organisering af studieforløb Den individuelle kliniske studieplan udformes i et samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Studieplanen er et fælles redskab i planlægningen og opfølgning af den studerendes studieforløb. Daglig vejledning er organiseret i form af før-vejledning om morgenen, hvor dagens opgaver planlægges, prioriteres og organiseres ud fra sygeplejeprocessen. Efter-vejledning foregår dels ved afslutning af enkeltopgaver og dels når dagens opgaver slutter. Efter-vejledning vil desuden kunne finde sted i form af temaevaluering i Praktikportalen knyttet til ugentlige evaluerings- og planlægningssamtaler. Den daglige vejleder vil igennem dagen vejlede den studerende i forhold til patientforløb. Følgeskab kan aftales eller opstå spontant ved behov. Den kliniske vejleder arbejder med individuelle og kollektive ugesamtaler. Ved afslutning af modulet medbringer den studerende en kopi af det elektroniske evalueringsskema og gennemgår dette sammen med den kliniske vejleder. Formen af fastlagt studieaktivitet er beskrevet i afdelingens e-dok. Studieforløbet i afsnittet tilrettelægges således, at den studerende kommer til at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af perioden tildeles den studerende et gradvist større ansvar for plejen med det sigte at nå modulets forventede læringsudbytte. Forløbet tilrettelægges således, at den studerende gennem deltagelse i og refleksion over sygepleje arbejder med at opnå praktiske og personlig kompetence i forhold til at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje. Det vil blive god mulighed for at øve organisering og ledelse af sygeplejen samt dellegering af opgaver til kollegaer. Dette kan eksempelvis ske ved, at den studerende har ansvaret for flere stuer med ad hoc vejleder som hjælper. De 30 timers tilstedeværelse er organiseret med en fordeling på alle ugens dage i dag- og aftenvagt. Den studerende har én studiedag om ugen. Den studerende har ikke indflydelse på planlægningen af studiedage, men ved specielle ønsker, spørges den klinisk vejleder. Side 10 af 12

11 Læringsmiljø Afsnittet ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til den studerende. Der gives mulighed for, at den studerende kan arbejde undersøgende og afprøvende. Der er respekt for, at den studerende er midt i en læreproces. Gennem positive forventninger stilles der krav til den studerende om, at være motiveret, engageret, have vilje til samarbejde og tage medansvar for sin læring. Det indebærer, at den studerende lærer ved at deltage i afsnittets opgaver, og efter aftale følger afsnittets arbejdstider som et medlem af personalet. Forventninger til den studerende Afdeling for Kvidesygdomme og Fødsler forventer: At du er til stede i gennemsnit er 30 timer om ugen i afsnittet. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet under forudsætning af, at der er lærings- og vejledningsmuligheder. At du anvender og ajourfører din aktivitet i din individuelle kliniske studieplan. At du anvender og ajourfører Praktikportalen, og er bevidst om, hvordan du vil inddrage den kliniske vejleder i denne proces. At du kan modtage vejledning via Praktikportalen. At du er forberedt, deltager aktivt og dokumenterer samtaler mellem dig og dine vejledere. At du bevæger dig mod større grad af selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver i løbet af den kliniske undervisning, hvilket du synliggør i ugeevaluering/temabeskrivelser. At du er forberedt og deltager aktivt i egen og medstuderendes planlagte studieaktiviteter. At du er opsøgende i forhold til afsnittets læringsmuligheder, herunder den daglige koordinering og ledelse af sygeplejeforløbene. Ved studiebesøg i relaterede afsnit kan gøre rede for læringsudbyttet og kan se det fra et patientperspektiv. At du forholder dig og eventuelt deltager i igangværende projekter. At du aktivt søger ny viden og er parat til at diskutere denne Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er tilknyttet to kliniske vejledere til Kvindesygdomme og Fødsler, børn. Det er Jytte Thomsen og Jane Rasmussen. De har begge stor sygeplejemæssig viden og erfaring i svangre- og barselspatienter. Begge har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i klinisk undervisning og formidling. Jane kan kontaktes på mail: janerasm@rm.dk og Jytte kan kontaktes på mail: jyttthom@rm.dk Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Kan findes i e-doc. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende løbende dokumenterer i Praktikportalen. Det selvvalgte litteratur skal indeholde fag-, udvikling- og forskningslitteratur. Det selvvalgte pensum skal være ført i Praktikportalen senest en uge før afholdelse af intern klinisk prøve. Side 11 af 12

12 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at blive indstillet til den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at du som studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Du deltager i den kliniske undervisning, der er planlagt for dig. I samarbejde med din kliniske vejleder udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne. I den individuelle kliniske studieplan dokumenteres studier af sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver og kliniske metoder. Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Er forberedt og deltager aktivt i afdelingens/afsnittets undervisning. Gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på sygepleje og selvstændig professionsudøvelse i form af seminardeltagelse. Gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i klinisk sygepleje. Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i Praktikportalen. Det selvvalgte pensum skal findes, anvendes og formidles løbende i hele perioden. Anvender og ajourfører de relevante elementer i Praktikportalen, herunder være forberedt skriftligt til planlægningssamtalen, som finder sted i løbet af den første uge samt dokumenterer ugesamtaler. Ved afslutning af perioden medbringer en kopi af evalueringsskema og gennemgår det med den kliniske vejleder. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Intern klinisk prøve afholdes i henhold til gældende kriterier. Udarbejdet den af: Klinisk vejleder Jane Rasmussen, Afsnit for Mor og Barn, AUH Klinisk vejleder Jytte Thomsen, Afsnit for Mor og Barn, AUH Uddannelses-og udviklingsansvarlig sygeplejerske Laila Holm, Kvindesygdomme og Fødsler, AUH Godkendt af november Side 12 af 12