Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft end svar, idet spørgsmål åbner stier til nye alternativer og områder for udforskning, mens svar har en tendens til at lukke af for alternativer og forvandle forespørgsler til konklusioner 1. Peavy opstiller 7 principper, som udgør grundlaget for den konstruktivistiske vejleders ramme for forståelse 2 En konstruktivistisk vejleder: 1. går ud fra, at der er mange virkeligheder snarere end én sand, objektiv virkelighed. 2. forstår, at mennesket lever i en social verden, der konstrueres gennem interaktion, kommunikation og indbyrdes forholden sig til hinanden. 1 Peavy Vance, Konstruktivistisk vejledning s. 20 2 Ibid. s. 32-37 1
3. antager, at sproget er nøgleredskabet til opbygning af mening, meningskonstruktion og at sproget derfor bruges til at konstruere en historie om den virkelighed personen oplever. Historierne kan have forskellige omdrejningspunkter 3 : Historier om underkuelse. Hvordan den enkelte føler sig styret af enten omstændighederne, mennesker eller begge dele. Problemcentrerede historier. Historien handler om en bekymring eller en vanskelighed, som personen oplever at stå i. Historier om et fremtids-jeg. Et udtryk for håb, stræben, drømme og muligheder. Historier om offeret. Hvor personen ser sig selv stå overfor overvældende og uovervindelige hindringer, urimeligheder eller restriktioner. Alternative historier Der kan handle om f.eks. planlægning, mod, ansvar, samarbejde, udvikling af færdigheder og evner. 4. antager, at den enkelte er forankret i og handler ud fra sin egen meningskonstruktion. Hvad et menneske mener sammenholdt med hvad og hvordan det gør / handler, bør altid være det primære fokus for vejledningen / samtalen. 5. antager, at den enkelte forstår sig selv ud fra mange forskellige meningsgivende konstruktioner eller identiteter, som alle har et centrum et jeg. Jeg et er organiseret i 4 indbyrdes forbundne under-jeg er : Kompetence-jeg et ( arbejdsliv og indlæring ) Det relationelle jeg ( intimsfære og relationer ) Det fysiske jeg ( krop og helbred ) Det åndelige jeg ( personlig livsfilosofi, tro, verdensanskuelse ) 3 Ibid. s. 80 2
Peavy kalder også disse 4 jeg er for leve-rum ud fra hvilke, vi erkender og fortolker verden, os selv og vores forhold til andre. De er indbyrdes forbundet med hinanden og med en central kerne, der er det handlende, vælgende og medvirkende jeg. 4 6. antager, at mennesker altid opfatter og handler kontekstbetinget altså forbundet til en bestemt sammenhæng og i et bestemt miljø. 7. forstår, at vejledning er en kultur-centreret aktivitet. Kulturer er modeller for, hvordan vi lever og som sådan, møder vi hinanden. (selvfølgeligheder, indforståetheder, værdier, normer, etiske opfattelser ). Samtalen i praksis. Velkommen til risikosamfundet. Velkommen til de mangfoldige valgmuligheders samfund. Velkommen til gør-det-selv samfundet, hvor det enkelte menneske i højere og højere grad er henvist til sig selv og selv er ansvarlig for skabelsen af sit eget jeg og dets udfoldelse og tilpasning. 5 Samtalens omdrejningspunkt er, at støtte den enkelte elevs evne til at navigere i uddannelsen at blive en bedre og stærkere iværksætter af eget uddannelsesprojekt og mulighed for at realisere drømmen om fremtiden. Samtaleformen søger at fremme elevens motivation og aktive deltagelse i uddannelsen. Kontaktlærerens udgangspunkt for mødet med eleven er de beskrevne rammer for forståelse inden for et konstruktivistiske læringssyn. 4 Ibid. s. 57 5 Ibid. s. 41 3
Samtalen skal overordnet beskæftige sig med emner, der har at gøre med valg, ansvar, værdier og opfattelser, informationer og selverkendelse 6. Hvordan kan vi identificere om eleven har eller ikke har problemer med at navigere? og hvordan kan vi støtte og fremme elevens aktive deltagelse i eget uddannelsesprojekt?. Peavy omtaler deltagerne i samtalen som vejleder og vejledningssøgende. Hvor der, i det følgende, står elev og kontaktlærer er det en omskrivning fra vores side 7. Udforskning og beskrivelse af leve-rum 8 : Peavy opstiller 6 værktøjer, der hver især eller i samspil med hinanden kan hjælpe vejlederen / kontaktlæreren til at forstå elevens leve-rum ( konstellation af jeg er ): 1. Dialogbaseret samtale. 2. Spørgsmål, der bringer livserfaring for dagen. 3. Metaforer. 4. Kortlægning af leve-rum. 5. Eksplicitering af skelsættende livsoplevelser. 6. Det kontrafaktiske eksperiment. 1. Dialogbaseret samtale : Formålet er at opnå en fælles forståelse af elevens budskab / problem. Redskabet er aktiv lytning, hvor afprøvninger af forståelsen sikres gennem reformuleringer og opsummeringer for hele tiden at have elevens udgangspunkt. Dialogbaseret samtale er empatisk. Det vil sige at kontaktlæreren lytter til og observerer såvel de eksplicitte som de implicitte budskaber. For at kunne deltage helt og fuldt i samtalen, må man være forberedt på, at lade sig ændre af det hørte deri ligger opnåelsen af den fælles forståelse og den gensidige respekt. Bare det at blive lyttet til kan sætte gang i selvrefleksion og forandring hos den fortællende. 6 Ibid. s. 82 7 Fastholdelsesgruppen 8 Peavy, Vance, Konstruktivistisk vejledning s. 63 78. 4
2. Spørgsmål, der bringer livserfaring for dagen : Ud over brugen af åbne spørgsmål ( Hvad, hvordan, hvornår ) anvender Peavy også det, han kalder for konstruktivistisk spørgeteknik. En teknik, der anvender dekonstruktionsspørgsmål og som forsøger at afdække et menneskes antagelser eller overbevisninger. Spørgsmålene giver mulighed for at se tingene fra en anden vinkel ved at hjælpe den pågældende til at se sagen fra en anden vinkel. Du overvejer at gå ud af din refleksionsgruppe for at være sammen med Mette i den gruppe, hun er i. Spørgsmål, der etablerer en kontekst : Hvem andre end dig selv vil din beslutning om at flytte gruppe have indflydelse på? Spørgsmål, der skaber et tidsperspektiv : Hvor længe har du haft planer om at flytte gruppe? Spørgsmål, der søger at etablere leve-rums relationer : Hvordan kan dine overvejelser om at flytte gruppe tænkes, at påvirke din gruppes måde at forholde sig til dig på? Spørgsmål, der direkte anmoder om beskrivelser : Hvordan vil du beskrive din nuværende gruppes betydning for din refleksionsproces? Spørgsmål, der afsøger mulige fremtider : Hvad er dine forventninger til den nye gruppe, hvis de vil lukke op for dig? Spørgsmål, der sætter fokus på personens styrkesider : Du siger, at det er svært for dig at komme i kontakt med personerne i din gruppe. Hvad gjorde du for at komme i kontakt med Mette den gang, I startede på skolen? Spørgsmål, der hjælper en person til at sætte sig i en andens rolle : Du har fortalt, at du ikke kan lide Sonja i din refleksionsgruppe. At det altid ender med, at I kommer op at skændes, og at du bliver rasende og går din vej. Hvis du nu ser tingene fra Sonjas side, hvad tror du så, der skulle forandres i jeres forhold for, at hun skulle få en mere venlig indstilling over for dig? 5
Spørgsmål, der hjælper personen til at se en mangfoldighed af virkeligheder : Jeg kan forstå på dig, at du synes, det er vigtig for din refleksion, at være i en god gruppe. Kan du give mig nogle eksempler på, hvordan man kan få en god gruppe? Spørgsmål, der hjælper folk til at skabe mening : Det er betydningsfuldt for dig, at få afsluttet dit forhold til gruppen på en god måde, Hvad kunne være godt for både dig og de andre? Spørgsmål, der bidrager til at få folk til at re-definere sig selv : Hvad kan du se dig selv gøre, som kunne få det her problem til at forsvinde? 3. Metaforer Metaforer kan ofte bruges til at sætte ord på noget, vi mangler ord for og som via metaforen kan få liv. Metaforer er kraftfulde og kan fange essensen af begivenheden, oplevelsen eller problemet. A: Du siger, at du vil føle dig elendig tilpas, når du skal fremlægge for hele klassen. Kan du finde en måde at beskrive, hvordan du vil opleve det at skulle fremlægge? B: Ja, jeg vil føle mig som en lille mus, der sidder i fælden. A: Hvordan har du det i din praktik? Hvad vil du sammenligne den med? B: Ja, det er vel ligesom en tur i rutschebanen. 4. Kortlægning af leve-rum Kortlægning i form af en tegning, en mind-map eller lign. er en visuel metode, hvor ved eleven kan synliggøre idéer og følelser. Fordelene omfatter bl.a.: 1. Det er en metode til at gøre jeg et synligt. 2. Den giver kontaktlæreren og eleven anledning til at arbejde sammen om en opgave inden for kontaktlærersamtalens rammer, der giver mening for begge. 3. Den er aktiverende for begge parter. 6
4. Den frembringer et håndgribeligt produkt fra kontaktlærersamtalen. 5. Kortlægning gør det muligt for både kontaktlæreren og for eleven at afklare og eksplicitere betydningen af leve-rum. (Livserfaring og oplevelser og består af vores idéer, fordomme, formodninger, tro, værdier, vaner og tillærte færdigheder, som vi bruger til at styre kursen gennem vores sociale tilværelse.) Interaktionsmønstre i elevens leve-rum Centrale træk ved elevens leve-rum eller problemfelt Forhindringer, styrkesider og behov Jeg ets stemmer 6. Tegning af et kort sætter både kontaktlæreren og eleven i stand til at forstå hele sammenhængen omkring det aktuelle problem og de dynamiske træk ved leverummet. 5. Eksplicitering af skelsættende livsoplevelser : At eksplicitere betyder at gøre meningen tydeligere eller at fremhæve betydningen. Peavy præsenterer et redskab, som han kalder proceduren for eksplicitering af skelsættende livsoplevelser. Den går i sin enkelhed ud på, at eleven tegner en tidslinie, der inddeles i timer / dage / måneder / år alt efter længden af det forløb, der ønskes bragt bringes i fokus et skoleforløb, et gruppearbejde, et projektforløb, en praktikperiode. Nu Fokus kan være en skoleperiode. Hvad har været mest spændende? der indtegnes nogle højdepunkter Hvor har det været problematisk? det markeres på linien. Hvad husker du bedst? markeres. Eleven kan nu vælge, hvilken periode, der har haft størst betydning og som derefter skal være fokus for en yderligere bearbejdning. Når perioden er valgt, bedes eleven om at finde de højdepunkter / problemer, der har været i perioden og disse skelsættende begivenheder plottes ind på tidsaksen. Den dialogbaserede samtale bruges nu til at finde ud af, hvordan erfaringerne kan overføres til nye situationer. Hvad vil eleven gøre i fremtiden for at få flere af de gode 7
oplevelser, og hvad vil hun gøre for, at de dårlige oplevelser ikke kommer til at fylde så meget?. Samtalens formål er, at hjælpe eleven til finde styrkesider, evner, færdigheder og at tilføre nye perspektiver og selverkendelse Peavy kalder det, at få øje på den andens råmateriale. 6. Det kontrafaktiske eksperiment. Selvom den konstruktivistiske grundtænkning er, at vi selv skaber vores egen sociale tilværelse og os selv, er vi dog alligevel i et spændingsfelt mellem at holde os indenfor rammen og det at prøve nyt. Rammen er både bestemt af ydre forhold (skikke, sociale spilleregler, magtforhold, samfundsnormer), men også meget ofte fortolket af os selv. Det kan betyde, at vi fastlåses i bestemte forestillinger eller reaktionsmønstre. Kontrafaktisk betyder, som ordet siger, at gå imod fakta. At bruge et kontrafaktum er at fremsætte en antagelse mod den oplevede virkelighed med henblik på at nå frem til et anderledes eller nyt perspektiv. Det kan lirke os fri af de fastholdende forhold vi har til fakta et forhold, der afgør, hvad vi kan eller bør gøre. Peavy benytter en tryllestavs-metafor og med den i hånden, kan alt ske. Ex. Lad os forestille os, at jeg giver dig en tryllestav nu. Med den har du magt til at ændre tingene. Du kan ikke lave om på fysiske forhold din alder osv., men du kan ændre psykiske forhold, og du kan lave om på livssituationer. Så tænk over at du kan fremtrylle det liv, du gerne vil have. Hvad ville du så lave om?. Hvem ville ellers være der, og hvor ville du placere dig selv?. Hvad ville du lave?. Hvordan ville du se det problem, du står overfor nu? Andre eksempler på kontrafaktiske eksperimenter : Forestil dig, at du var havnet på en øde ø. Hvilke evner og holdninger har du, som ville hjælpe dig med at overleve?. Prøv at sætte dig i Sonja s sted og se problemer med hendes øjne. Idéen med det kontrafaktiske eksperiment er, at slippe fri af de lænker, vi selv har skabt. Det åbner op for nye muligheder / nye vinkler og kan bevidstgøre indbildte og reelle begrænsninger. 8