Jack Mezirow Fakta Inspiration

Transkript

1 Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20 år har arbejdet med at udvikle og beskrive. Inspiration Dewey: Kritisk refleksion som bindeled mellem handling og læring Thomas Kuhn: Videnskabelige revolutioner (paragdime begrebet) Paulo Freire: Frigørende pædagogik. Jürgen Habermas: Instrumentel og kommunikativ læring:

2 Bagvedliggende læringssyn: Konstruktivisme Omgivelserne som den intervenerende part Definition af transformativ læring: Transformativ læring kan defineres som den proces, hvorved vi omdanner problematiske referencerammer, antagelser og forventinger, så de bliver mere omfattende, indsigtsfulde, fordumsfri, reflekterende og følelsesmæssigt åbne for forandringer (Mezirow, 2006, s. 115).

3 Meningsstrukturer og perspektiv omdannelser Meningsstrukturen er det net af tankemønstre, erfaringer, antagelser og forventninger, vi forstår vores oplevelser igennem (referenceramme). Meningsperspektiver er grundlæggende antagelser, som individet er i besiddelse af qua sin opvækst og socialisering (fortolkningsgrundlag og forsvarsmekanisme). Meningsperspektiver udtrykkes gennem: Meningsskemaer er den særlige viden, de specifikke forestillinger og Værdier, som artikuleres i en fortolkning (oversættelsesfunktion). Perspektivomdannelse er en proces der består af at blive kritisk bevidst om hvordan og hvorfor vores forudindtagelser har påvirket den måde hvorpå vi oplever, forstår og føler for vores omgivelser.

4 Teorien har to grundlæggende måder at lære på Instrumentel læring: Når vi engagerer os i praktisk problemløsning - hvordan noget gøres eller udføres - har vi at gøre med instrumentel læring. Udviklings logikken er her hypotetisk-deduktiv. Den instrumentelle læring sætter den, der lærer, i stand til at forklare og forudsige, hvad der sker i omverdenen. Den instrumentelle læring afsætter en viden, der fungerer som instrument i håndteringen af virkeligheden (UVM, 2002). Kommunikativ læring: Kommunikativ læring drejer sig om at forstå, hvad der menes, når man kommunikerer med andre i samtale, i bøger, digte, kunstværker eller dans. Den kommunikative læring sætter den, der lærer, i stand til at forstå og begrunde forholdene i omverdenen, med baggrund i normer og værdier. (UVM, 2002). "Kommunikativ læring fokuserer på at opnå sammenhængende forståelse i højere grad end på at opøve kontrol over årsag-virkningsforhold, for at forbedre praktiske handlinger, som i instrumentel læring". (Mezirow, i Illeris (red.) 2000, s. 73) De to former for læring optræder ofte samtidig både i forbindelse med læring og i forbindelse med anvendelsen af det lærte (UVM, 2002).

5 Kritisk refleksion Begrebet kritisk refleksion, bruges af Mezirow om "det at udfordre gyldigheden af forudsætningerne for tidligere læring". Indebærer en kritik af de ofte ubevidst tilegnede forudsætninger, vores overbevisninger er bygget på. Drejer sig ikke om handlingens hvordan, men om dens hvorfor årsagerne til konsekvenserne af det vi gør. Kan føre til transformativ læring En proces, en kritisk vurdering af indhold, proces og præmis(er) for vores bestræbelser på at fortolke og give mening til en oplevelse." (Mezirow, 1991).

6 Didaktiske konsekvenser af syn på læring og den lærende Målgruppe: Voksne Den transformative læringsteori fokuserer på voksnes læring og primært i forbindelse med efteruddannelse. Transformativ læring er for voksne en dimension af bedømmelsen af, hvad der er fornuftigt, som omfatter vurderingen og reformuleringen af meningsstrukturer (Mezirow, 2006, s.117) Organisering: At skabe et rum og tid til refleksion, sociale omgivelser med mulighed for dialog, passende modsætning til virksomhed i eksisterende praksisfællesskaber (Psyke & Logos 2005) Læreren: vejleder/ facilitator Formål: At udvikle en sammenhængende voksenpædagogik, hvor målet er, at personen gennem refleksion gør sig bevidst om de antagelser, der ligger til grund for egne handlinger, og at personen kan handle på baggrund af denne bevidsthed. At opnå en højere forståelse af sig selv og sin omverden. Kritisk refleksion drejer sig ikke om handlingens hvordan, men dens hvorfor - årsagerne til og konsekvenserne af det, vi gør.

7 Kvindebevægelsen - en transformativ forandringsproces gennem kritisk refleksion Kvindebevægelsen skabte en stemning der bakkede op om den personlige omvurdering, ved at gøre verden bekendt med de begrænsninger for den personlige udvikling, autonomi og selvbestemmelse, der var påtvunget af stereotypier om hvad det vil sige at være fx. en god kvinde eller husmor. Kritisk refleksion blev i kvindekampen et redskab til at forandre dybt forankrede, ubevidst tilegnede og vanemæssige meningsperspektiver. Frigørelse i form af individuel perspektivomdannelse, gennem kritisk refleksion.

8 FVU for medarbejdere på Skagerak Fiskefabrikken Skagerak havde 24 medarbejdere på kursus 1 dag om ugen 4 lektioner FVU-læsning og 3 lektioner FVU-matematik. Kurset blev afholdt i en periode med vigende tilgang af fisk. (fra case-beskrivelse på

9 Kursusleder: Jeg havde fra kursusstarten noget svært ved få kursisterne til at forstå, at kurset ikke var et regnekursus, hvor det hele var noget med regnestykker, som de kunne sidde og regne ligesom i gamle dage, som de sagde. Jeg bad kursisterne om selv at lave opgaver fra deres dagligdag, som de andre så skulle løse. Det holdt lidt hårdt og jeg tror mest de indvilgede i legen for min skyld. Kursisterne blev sendt ned i byen for at finde matematik-opgaver. Efter 2 timer i Hjørrings forretningsgader kom de tilbage helt høje. De havde fundet en stribe opgaver. De havde tegnet og skrevet ned: procenter, rabat, moms, køreplaner o.a. Da vi snakkede om det, synes de at de havde fået en anden forståelse af matematik hverdagsmatematik. Og nu kunne de tage fat på hverdagsmatematikken og bruge de kompetencer, som de havde erhvervet gennem deres liv såvel på arbejde som i privatlivet.

10 Produktionsleder: De har fået en tro på, at de kan lære mere. Det gavner både virksomheden og medarbejderne privat.