MADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER

Relaterede dokumenter
MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

Hvor meget energi har jeg brug for?

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

4 5 6 om dagen Tips Elevopgaver til Frugt og grønt... 14

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

MADKLASSEN 2. Dig og din mad FRUGT OG GRØNT

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Hvor meget energi har jeg brug for?

Kostpolitik i Dagmargården

God smag, der styrker din krop

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Regnbuens kostpolitik

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Ved 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig.

Kære forældre. Madpakker

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Elevbesvarelser klasse

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Sunde mad og spisevaner

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Diætiske retningslinjer

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

I henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: Forfatter: DL9YJS

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

Ernæringspolitik for ældre gladsaxe.dk

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU,

Forslag til dagens måltider

Kostpolitik. Tovværkets Børnegård

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer

Kostråd og udfordringer

Type 1-diabetes hos børn og unge

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

God mad til Bornholmske børn

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Artikel 1: Energi og sukker

Kostpolitik Børnehuset Petra

Sundhed i børnehøjde.

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

SUNDE VANER - GLADE BØRN

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Kost & Ernæring. K3 + talent

VÆRD AT VIDE OM TÆNDER

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Kostdagbog til 1 uge

Kost og motion - Sundhed

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Fødevarestyrelsen Sundhedsstyrelsen. Sund mad og fysisk aktivitet

Løbetræning for begyndere 1

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

Kost- og sukkerpolitik 2017

grunde til at din træning ikke slanker

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Transkript:

4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU

SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs. sukker i form af slik, kage, sodavand, sukker på morgenmaden osv. Hvad er sukker? Sukker kommer fra sukkerroer eller fra sukkerrør og er et naturligt produkt. Men selv om det er naturligt, er sukker ikke sundt. For det indeholder ingen af de vitaminer eller mineraler, som din krop har brug for. Sukker tager pladsen for den sunde mad. Jo mere sukker du får, jo mindre plads er der til den sunde mad med livsvigtige vitaminer og mineraler. Og det er problemet med sukker. Så længe du vokser, er det ekstra vigtigt at spise sundt, fordi din krop har brug for næringsstofferne til at opbygge blandt andet knogler og muskler med. Sukker er det, man kalder for tomme kalorier det er ren energi, som du skal sørge for ikke at få for meget af. Hvis du spiser for meget sukker, kommer du til at mangle plads til sund mad som fx kød eller grønsager, der indeholder de næringsstoffer, din krop skal bruge. Sukker i mange former Sukker er ikke bare det hvide drys, man kan drysse på havregryn om morgenen. Der er sukker i mange af vores madvarer. Det skjulte sukker Det skjulte sukker er det, der kan være tilsat de madvarer, vi spiser. Der kan fx være skjult sukker i mange morgenmadsprodukter og i frugtyoghurt. Det skjulte sukker er således sukker, der ikke fra naturens side er i maden, men er blevet tilsat varen for at give den en sødere smag. Der er også skjult eller tilsat sukker i sodavand, slik, is og kager. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 4 SUKKER 2

SUKKER Flydende sukker Sukker, som er tilsat drikkevarer, er opløst, og derfor kalder man det flydende sukker. Sodavand, saftevand og frugtjuice indeholder flydende sukker. Det meste saftevand indeholder ligeså meget sukker som sodavand, hvis man blander det, som der står på emballagen. Juice i stedet for sodavand Juice er sundere end sukkersødet sodavand eller saftevand. For selv om juice har et naturligt indhold af (frugt)sukker, som svarer til det i sodavand, så indeholder juice, i modsætning til sodavand, vitaminer og mineraler fra frugtsaften. Et glas juice tæller derfor med i regnskabet som et af de seks stykker frugt og grønt om dagen, som anbefales til alle over 10 år. Hvad med honning? Honning er stort set også rent sukker, som bierne har udvundet af blomsternes nektar. Honning indeholder små mængder af vitaminer og mineraler, men det er så lidt, at det er uden betydning for sundheden. Honning skal derfor også regnes med til de tomme kalorier. Søde grønsager Der findes også sukker i grønsager og i frugter. Gulerødder, vindruer og æbler for eksempel, smager sødt og har et naturligt sukkerindhold. Men ud over sukker indeholder de også vitaminer, mineraler og kostfibre, som du har brug for. Derfor er det sundt at spise grønsager og frugter, selv om de indeholder sukker. Så sundt, at du helst skal spise mange. Slik og sodavand Børn i skolealderen spiser i gennemsnit 64 gram tilsat sukker om dagen. Men det er kun et gennemsnit 1 ud af 10 børn spiser mere end 100 gram sukker om dagen og drenge spiser generelt lidt mere end piger. Der er tilsat sukker i fx slik, kager, is, sodavand og sukkersøde morgenmadsprodukter. De sidste år er udviklingen gået mod, at vi drikker mindre af de sukkersødede produkter og flere lightprodukter. Lightprodukterne skader dog tænderne, så det er ikke sundt at drikke løs af dem. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 4 SUKKER 3

SUKKER Så meget sukker må du få Hvis du er mellem 11-15 år og spiser sundt og varieret og er fysisk aktiv minimum 60 minutter om dagen, er der plads til lidt søde sager og drikke. Sukkeret du spiser må ikke udgøre mere end 10 % af den samlede energi, som du får på en dag. Mens du er i skolealderen, svarer de 10 % til 45-55 gram sukker om dagen. Det er cirka det samme som tre og en halv spiseskeer med top. Se her et eksempel på hvad du må spise på en uge: 1/2 liter sodavand eller saft 75 gram blandet slik 35 gram chokolade 80 gram is 20 gram popcorn 50 gram kage Mange søde drikke kan føre til overvægt Et stort forbrug af sodavand, slik, kage, is mv. øger risikoen for uønsket vægtstigning. Det gælder især sukkersødede drikkevarer, fordi flydende kulhydrater ikke giver samme mæthed som faste kulhydrater fra fx rugbrød eller kartofler. Sukkersøde børn spiser mere usundt Børn og unge, der får mere end 10 % af deres energi fra sukker, spiser generelt mere usundt end dem, der får mindre sukker. De spiser mindre frugt og grønt, rugbrød, havregryn og fisk. De får derfor færre af de næringsstoffer, som kroppen har brug for til at vokse og udvikle sig optimalt. Sukker skader dine tænder Sukker kan give huller i tænderne. Bakterierne på dine tænder lever nemlig af sukker, som de omdanner til syre. Det er syren, der kan lave huller i tænderne. Hvis du spiser sukker ofte og dermed løbende fodrer bakterierne med sukker, har de meget gode vilkår for at vokse og producere syre. Jo oftere du spiser sukker, jo større risiko har du altså for at få huller i tænderne. Hvis du drikker fx juice eller sodavand, er det derfor ikke godt for tænderne, hvis du drikker små slurke over en hel dag, ligesom det ikke er godt for tænderne, hvis du spiser slik flere gange om dagen. Spis og drik derfor hellere det søde på én gang, i stedet for at fordele det over dagen. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 4 SUKKER 4

SUKKE Elevopgaver til SUKKER Hvor meget sukker 1. Undersøg hvad du spiser af slik og drikker af sodavand/ saftevand i løbet af en uge - hvor meget pr. gang? - hvornår på dagen/ugen? - hvor ofte? - synes du det er for meget? 2. Hvad koster denne uges slik og sodavand? 3. Snak med dine forældre og bedsteforældre om, hvor meget slik de fik om ugen, da de var unge. Har vi brug for sukker? 1. Læs teksten Så meget sukker må du få 2. Lav en plakat. Plakaten skal vise: - hvor meget sukker vi må få -h vor meget sukker der er i de forskellige sodavand og slikprodukter. Vi drikker sodavand 1. Lav en undersøgelse over hvor mange sodavand du og dine kammerater drikker i løbet af en uge - hvor mange flasker/liter? - hvornår på dagen? - hvornår på ugen? 2. Lav undersøgelse over hvor ofte og hvor meget vand du og dine klassekammerater drikker. 3. Sammenlign med det I drikker af sodavand. Kampagner morgenmad og mellemmåltider 1. Lav en kampagne for jeres klasse hvor I skal få jeres klassekammerater til at forstå vigtigheden af det sunde morgenmåltid. 2. Lav en kampagne for jeres klasse hvor I skal få jeres klassekammerater til at spise sunde mellemmåltider Gå i køkkenet/skolekøkkenet 1. Lav nogle gode mellemmåltider. Her er et par forslag: - E t stykke groft brød med ost eller frugtpålæg. - Et stykke frugt eller en gulerod. - En portion frugtsalat eller råkost. MADKLASSEN Dig og din mad Kapitel 4 SUKKER 5 R

OM MADKLASSEN Undervisningsmaterialet om MADKLASSEN er tiltænkt elever på 5. - 7. klassetrin til brug i madkundskab samt tværfagligt i fx dansk og natur/teknik eller biologi. Materialet er inddelt i 6 kapitler: Sund mad er godt for dig Frugt og grønt Krop og motion Sukker Læs på mærkerne Husk god køkkenhygiejne Der er opgaver til sidst i hvert kapitel. Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 DK-2600 Glostrup Tel +45 72 27 69 00 www.fødevarestyrelsen.dk www.altomkost.dk 2014 Fødevarestyrelsen 2. udgave Materialet er udviklet i samarbejde med skolelærere Foto: Line Falck Lars Bahl Jes Buusmann Torben Klint Colourbox Design: Søndergaard & Co.