Budget 2014: Mødrekollegium

Budget 2014: Mødrekollegium Forstærket indsat for enlige forsørgere - Fakta og baggrund April 2014, Velfærd og Sundhed

2

INDHOLD 1. Baggrund 2. Servicestyrelsens initiativer 3. Foreløbige erfaringer 4. Horsens Kommunes tilbud 5. Fakta a. Målgrupper i. Antal og karakteristisk ii. Risici 6. Tendens 7. Udviklingsspor 3

1.Baggrund Fra Budgetforligt 2014 Kollegium for unge mødre Et af Horsens Kommunes højt prioriterede områder er, at alle unge skal i uddannelse og beskæftigelse. Horsens Kommune ønsker, at styrke fremtidsudsigterne for unge sårbare - gravide og mødre og deres børn. Fakta på landsplan viser, at kun 22 % af mødre, der blev mødre som teenager, fuldfører en erhvervsuddannelse og sandsynligheden for selvforsørgelse er 48 %. På landsplan er flere tiltag igangsat for at understøtte håndtering af moderrollen og samtidig støtte de unge mødre til uddannelse, beskæftigelse og dannelse af netværk for at modvirke social isolation. Horsens Kommune igangsætter i 2014 et udredningsarbejde for at kortlægge muligheden og behovet for tiltag til unge mødre i Horsens i form af dagkollegium, døgnkollegium og/eller tilsvarende. Mulighed for partnerskab med frivillige organisationer (mødrehjælp eller andre) undersøges. De foreløbige erfaringer fra samarbejdet mellem mødrehjælp og kommuner i form af Dagkollegier i Odense, Døgnkollegiet i Valby (Alexandra kollegiet) samt Familiehusene/dagkollegierne i Esbjerg og Høje Taastrup inddrages for at finde bedst praksis. Ligeledes undersøges mulighederne for at etablere et fritidshus, hvor barnet kan komme efter skole og er til sengetid. Forslag til styrkelse af indsats fremlægges i august 2014 med henblik på budgetdrøftelser for 2015. 4

2.Servicestyrelsens initiativer: Unge og sårbare mødre - øget støtte De unge og sårbare mødres uddannelse, beskæftigelsesmuligheder, forældrekompetencer og sociale netværk skal styrkes. Som led i Barnets Reform har Socialstyrelsen igangsat et initiativ, der skal hjælpe unge og sårbare mødre. Det skal ske i form af et uddannelsesløft til den enkelte og en øget tilknytning til arbejdsmarkedet - og derigennem en bedre økonomi. Initiativet skal også styrke mødrenes forældrekompetencer og medvirke til at opbygge ressourcestærke netværk for den enkelte. Samtidig skal indsatsen bidrage til, at kommunerne forholder sig strategisk til målgruppen. Initiativet gennemføres ved, at syv kommuner udvikler og afprøver relevante, velbeskrevne metoder og indsatser. Senere iværksættes en bred formidling af erfaringerne, så andre kommuner kan hente inspiration. Dette via en implementeringsguide udarbejdet af Socialstyrelsen og, for nogle af indsatsområderne, effektmålinger fra Rockwoolfondens Forskningsenhed. Projektperioden kører i årene 2011 til 2015. Initiativet består af følgende tre indsatsområder: 1. Etablering af to kollegier til unge, sårbare gravide/mødre i henholdsvis Aarhus og Aalborg. På kollegierne iværksættes en helhedsorienteret indsats, som udover at have fokus på at støtte de gravide/mødrene i forhold til uddannelse og beskæftigelse også fokuserer på de forhold, der er en betingelse for succes i uddannelse og job. Dette kan fx være praktisk støtte, forældrerolle, barnets trivsel, netværk, økonomi, børnepasning og relationen til barnets far og det øvrige netværk. 2. Helhedsorienterede metode udviklingsprojekter for unge, sårbare gravide/mødre i kommunerne Vesthimmerland, Fredericia og Lolland. 3. Afprøvning af familiehuse (Familiens Hus) for unge sårbare gravide/mødre i Høje- Taastrup og Esbjerg Kommune. Familiens Hus samler kommunale og frivillige indsatser og tilbud overfor målgruppen indenfor sundhedsområdet, socialområdet, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet. Familiens Hus organiseres og drives som et partnerskab mellem projektkommunerne og Mødrehjælpen. Målgruppe Den primære målgruppe for initiativet er unge sårbare gravide/mødre. Den sekundære målgruppe er de unge mødres børn og fædrene og den unge mors nærmeste familie og netværk. Med sårbare unge mødre, mener der unge mødre, der er uden uddannelse, beskæftigelse og på kontanthjælp, unge mødre der har et svagt netværk og mangler familiemæssig opbakning, unge mødre, der har en børnesag på deres barn/børn samt unge mødre, der har været anbragt uden for hjemmet som børn, eller på anden vis har haft en svær opvækst. 5

Projektkommunerne har frihed til at definere målgruppen med afsæt i sammensætningen af gruppen af sårbare unge mødre i den pågældende kommune. Samtidig har projektkommunerne mulighed for at definere en bredere målgruppe som led i en forstærket indsats overfor gruppen af sårbare unge mødre. Baggrund Selvom mange unge mødre klarer sig godt, udgør unge mødre i Danmark en sårbar gruppe, som står overfor mange udfordringer. De sårbare unge mødre er karakteriseret ved, at de står overfor komplekse og forbundne problemer af social, følelsesmæssig, ressourcemæssig, netværks- og familiemæssig karakter. Gruppen af sårbare unge mødre er blandt andet kendetegnet ved en række socioøkonomiske og sociale forhold som at: de ofte er på langvarig offentlig forsørgelse de sjældent får en uddannelse deres tilknytning til arbejdsmarkedet er meget ustabil de mangler netværk og familiemæssig opbakning de i højere grad end deres jævnaldrende har været anbragt udenfor hjemmet som børn de kun sjældent lever sammen med fædrene til deres børn de ofte er udsat for vold fra partner/ekspartner deres børn har flere helbreds- og udviklingsmæssige problemer end børnenes jævnaldrende deres børn er overrepræsenterede i gruppen af børn, der anbringes uden for hjemmet i løbet af barndommen deres børn ofte selv bliver unge forældre Formål Formålet med projektet er at nedbringe andelen af sårbare unge mødre ved at øge deres personlige, sociale og faglige ressourcer og give dem bedre muligheder for, at de selv og deres børn kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, trivsel og sundhed som andre mødre og børn. Det er målet at bryde social arv og støtte de unge forsørgere i at få en uddannelse. Indsatsen skal samtidig bidrage til, at kommunerne forholder sig strategisk til gruppen af sårbare unge mødre. Resultater, vidensopsamling og effektmåling Det forventes, at de sårbare unge mødre, der modtager en målrettet indsats: påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse får stabil tilknytning til arbejdsmarkedet bliver selvforsørgende udvikler og fastholder stabile sociale netværk udvikler og fastholder gode forældrekompetencer opnår stabile boligforhold oplever øget trivsel 6

Ved at forbedre de sårbare unge mødres situation forventes det, at de unge mødres børn: opnår en alderssvarende udvikling opnår god sundhed og trivsel Socialstyrelsen bistår dels kollegieprojekterne i Aarhus og Aalborg dels metodeudviklingsprojekterne i kommunerne Fredericia, Vesthimmerland og Lolland med at indsamle viden om virksomme indsatser over for unge sårbare mødre til brug for formidling af "god praksis" til andre kommuner. Rockwoolfondens Forskningsenhed gennemfører en effektmåling af projekt Familiens Hus. Effektmålingen bidrager med viden om, hvilken betydning en indsats tilrettelagt efter principperne i Familiens Hus har. Effektmålingen har særligt fokus på at isolere effekten af at gennemføre en helhedsorienteret indsats og effekten af organiseringen i et partnerskab mellem en kommune og en frivillig organisation. Metodeudviklingsprojekterne i Fredericia og Vesthimmerland indgår også i en effektmåling som ligeledes gennemføres af Rockwoolsfondens Forskningsenhed. De syv projekter Projekterne afprøves i perioden 2010-15 Kollegier: Ryhave Kollegiet i Aarhus Kommune Skovpark Kollegiet i Aalborg Kommune Metodeudviklingsprojekter: Unge mødre bryder grænser i Fredericia Kommune Forældrehuset i Vesthimmerlands Kommune Ung mor - i uddannelse eller job i Lolland Kommune Familiehuse Familiens Hus i Esbjerg Kommune Familiens Hus i Høje-Taastrup Kommune 7

Udenfor denne satspuljebevilling: Alexandrakollegiet, Valby Alexandrakollegiet er et kollegium for unge mødre og deres børn. Kollegiet ligger i et roligt kvarter, med grønne områder og tæt på indkøbsmuligheder og offentlige transportmidler. Kvinderne er under 25 år på indflytningstidspunktet. Målgruppen er unge gravide eller enlige mødre med 1 eller max 2 børn. Den unge skal være i uddannelse eller være studieaktiv. Der er 11 kollegielejligheder. Der er således plads til 11 mødre og 13 børn. Kollegiet har til formål at støtte, rådgive og vejlede unge, enlige og vanskeligt stillede forældre, således at de kan gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Der gives socialrådgivning, vejledning i børneopdragelse, og der tilbydes hjælp til konfliktløsning samt familierådslagning og mægling. Der ydes desuden lektiehjælp, økonomisk rådgivning, krisehjælp m.m. De unge tilbydes også pasning af syge og institutionsløse børn. Det vægtes højt, at støtte den unge i at opnå sunde og bæredygtige relationer, både til barnets far og til øvrige netværk. Det pædagogiske sigte er at styrke mødrene, så de føler sig klar til at mestre deres liv med deres børn ved at give dem mulighed for at få afklaret egen baggrund og udvikle flere kompetencer. Målet er, at de på sigt kan forsørge sig selv, og føle større sikkerhed i forældre/familie skabet så deres samlede livssituation derved bliver forbedret. Lejlighederne er fordelt på tre etager. Fællesskabet på etagerne afhænger meget af kollegianernes individuelle behov og det kollektive rum, de skaber sammen. Børnerummet er udstyret med legetøj, og udendørs er der legeområder med legeplads til børnene. Der findes endvidere køkkenfaciliteter, som bl.a. anvendes til fælles arrangementer. Dagene er fuldt besat med barn, skole/praktikplads, lektier og praktiske gøremål som madlavning, vask og rengøring. En uforpligtende snak på gangen eller en kop kaffe hos naboen er der også tid til. Henvisning og visitationskompetence ligger hos Alexandrakollegiet. Mødrehjælpen, KFBU, socialforvaltninger og andre kan henvise. Unge mødre kan også selv henvende sig. En visiteret plads koster 36.087 kr. pr. måned. Alexandrakollegiet er en selvejende institution - oprettet af Mødrehjælpen og drives i et samarbejde mellem Mødrehjælpen og KFBU(Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge). Der betales husleje, p.t. godt 5.000 kr. /pr md. For 53 m3 3. Foreløbige erfaringer Servicestyrelsen (Sissel Garval) oplyser følgende: Satspuljemidlerne har ikke rummet mulighed for, at der blev afsat midler til ekstern evaluering af mødrekollegierne undervejs i projekterne i form af fx midtvejsevalueringer eller erfaringsopsamlinger (se p. 6 for evaluering af effekt og resultatmål på de øvrige projekter) Servicestyrelsen har derfor intet overblik over, hvilke resultater, der er skabt på de enkelte projekter pr. januar 2014 8

Først ved projekternes afslutning i 2016, vil der blive opsamlet erfaringer med resultater og implementering fra de deltagende kommuner og blive spredt til interesserede kommuner via God Praksis på Socialstyrelsens hjemmeside. Det forventes, at kommunerne selv udarbejder resultatopgørelser Der er ikke på forhånd defineret sammenlignelige resultatkriterier (imellem fx de to mødrekollegier) eller metoder for effektmål på forhånd Der har ikke været krav om nogen form for nulpunktsanalyse ved projekternes start Skovpark Kollegiet, Aalborg (leder Ole Agger) oplyser følgende: Kollegiet har stadig sparsomme erfaringer: De unge kvinder er glade for at være der Deres børn er kommet i trivsel De fastholdes/begynder i uddannelse, én kvinde er udsluset og har afsluttet uddannelse - ingen resultatmål endnu, målet er 2/3 i uddannelse Kvinderne skaber netværk, passer hinandens børn ved behov Der er gradvis udfasning fra projekt til implementering med forventet forankring 2016-20 Alexandra Kollegiet (Helen Gregory, forstander), Valby oplyser følgende: Kollegiets erfaringer: Alexandrakollegiet i Valby har nu i ti år givet unge mødre tag over hovedet. 35 kvinder har i den periode boet på kollegiet. 12 er nu flyttet og er uddannet til alt fra politiassistent og kandidat i IT til pædagog. 17 er flyttet, men stadig i gang med deres uddannelse. Studiemødre, Randers (Mette Krag Jensen, familievejleder og projektleder) oplyser følgende: Dagtilbuds erfaringer. Dagtilbud til unge mødre under og graviditet, under barsel og efter barsel, studiegrupper, der mødes én gang om ugen. Formålet er fastholdelse/påbegyndelse af studie. Delmål: børns trivsel, mødres trivsel, etablering af netværk. Projektet ophører når puljemidlerne ophører. Kvinderne er glade for studiegrupperne, de visiteres via sundhedsplejerskerne, men mange piger henvender sig selv, fordi de hører fra deres veninder, at det er et godt tilbud om støtte i studietiden Kvinderne bliver fastholdt, der er ikke udgivet samlet overblik over resultater pr. februar 2014, men afsluttende rapport er under udarbejdelse. 9

Horsens Kommunes tilbud til unge sårbare mødre 1. UU Ungdommens uddannelsesvejledning, almen indsats i forhold til uddannelsesvejledning af unge, herunder mentorordning. Ordningen omfatter målgruppen 2. Sundhedsplejen tilbyder mødregrupper. Pr. maj 2014 er der fast tilknyttet en vejleder fra Ungeenheden til mødregrupperne med de udsatte mødre. 3. Familiehuset tilbyder intensivt psykoterapeutisk dagbehandlingstilbud til unge sårbare mødre 5.Fakta At blive forsørger i en ung alder kan have langvarige negative sociale og økonomiske konsekvenser for både forælder og barn. Analyser viser, at unge mødre har en lavere uddannelses- og beskæftigelsesgrad end kvinder, der bliver mødre efter de er fyldt 26 år. Eksempelvis er det kun ca. 40 % af de helt unge mødre, der har en kompetencegivende uddannelse med sig når de fylder 30 år. Til sammenligning er det over 80 % af de mødre, der får deres første barn efter de er fyldt 26 år, som har en kompetencegivende uddannelse når de fylder 30 år 1. Samme mønster gør sig gældende for beskæftigelsesgraden. Hvor kun 60 % af de unge mødre fik deres første barn, mens de var i alderen 16-21 år, og ikke lever sammen med barnets far, som er i beskæftigelse når de fylder 30 år er det ca. 85 % af kvinderne, som har fået deres første barn efter de er fyldt 26 år, som er i beskæftigelse når de fylder 30 år 2. Manglende uddannelse og beskæftigelse kan medføre social stigmatisering, som igen kan medføre en række negative konsekvenser, eksempelvis øget sygdom, mindre ressourcestærkt netværk, større kriminalitet, osv. Negative konsekvenser som kan sendes videre i social arv. 1 Rasmus Højbjerg Jacobsen, 2007: Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. CEBR, CBS 2 Rasmus Højbjerg Jacobsen, 2007: Beskrivende analyse og cost-benefit-analyse af en ekstra indsats over for unge mødre. CEBR, CBS 10

Antal I Horsens Kommune udgør gruppen af enlige, aktivitetsparate, kvindelige forsørgere (modtager uddannelseshjælp), mellem 18-29 år 75 borgere. Af de 75 borgere er der 6 som får støtte i hjemmet efter Lov om Social Service, 85. Uddannelseshjælp - enlige, kvindelige forsørgere Alder Antal 18 1 19 2 20 1 21 3 22 8 23 7 24 13 25 6 26 10 27 8 28 5 29 11 I alt 75 Nedenstående viser udviklingen i antallet af 18-29 årige på forskellige ydelsestyper i Horsens Kommune i perioden 2008-2013. 1200 Figur 1 - udviklingen i antallet af 18-29 årige på forskellige ydelsestyper i Horsens Kommune i perioden 2008-2013 1000 800 600 400 200 0 2008 2009 2010 År 2011 2012 2013 A-dagpenge Kontanthjælp / uddannelseshjælp Revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension Kilde: Jobindsats 11

Varigheden på kontanthjælp inden uddannelseshjælpen fordeler sig sådan: Varighed på off. forsørgelse Antal Andel i % 1-4 mdr. 16 21,3 5-9 mdr. 7 9,3 10-14 mdr. 9 12,0 15-19 mdr. 4 5,3 20-24 mdr. 9 12,0 25-29 mdr. 7 9,3 30-34 mdr. 5 6,7 35 mdr. eller derover 18 24,0 I alt 75 100,0 Udover denne gruppe er der en gruppe af unge, enlige mødre, som er på SU og i uddannelse, som falder fra uddannelsen i kortere eller længere perioder, som dukker op i forskellige kommunale rådgivninger som fx: UU, Sundhedsplejersker, SOSU-uddannelsesvejlederen. Det er ikke muligt at opgøre et præcist antal. 6.Tendens Familieafdelingen har et øget antal henvendelser fra jordemødre, sundhedsplejerske og sygehuse/familieambulatoriet vedrørende både enlige mødre og udsatte forældre, hvis børn mistrives., skønnet antal ca. 10-15, ofte er mødrene førstegangsfødende og mellem 25-35 år. De har besvær med at få dagligdagen til at hænge sammen, og kan ikke varetage pasningen af barnet alene. Der er tale om at børnene skal anbringes, såfremt de ikke får intensiv støtte og vejledning til mor /far og barn, for nogles vedkommende døgnet rundt. Der er behov for alternativer til anbringelse som fx: Plejefamilie, der kan have både mor og barn (børn) Akut opholdssted som en mellemform mellem døgnophold for forældre og børn Serviceloven 107 og Ellengården i Århus (Serviceloven 110) Intensiv støtte i hjemmet 7.Udviklingsspor De unge mødre er en udsat gruppe, der er i risiko for ikke at få uddannelse og senere forsørge deres egne børn. For at støtte gruppen hen mod uddannelse og selvforsørgelse, kan der peges på følgende udviklingsspor: Fysisk kollegium 1. Erfaringerne fra de nye mødrekollegier er spinkle 12

2. Der er ikke evidens for, at et mødrekollektiv/kollegium bidrager til bedre resultater i form af studiefastholdelse og gennemførelse end andre metoder som fx små grupper af Studiemødre, som i Randers Kommune 3. Servicestyrelsen kan ikke bidrage med erfaringer og viden på nuværende tidspunkt, forventer resultat i 2020 af den særlige indsats på området Konklusion: På baggrund af analysen kan etablering af et fysisk kollegium ikke anbefales. Forstærket indsats opbygget omkring den eksisterende indsats 1. Horsens Kommune driver allerede en række indsatser, der kan udvikles på: a. Ungeenheden b. Sundhedsplejen c. Familiehuset 2. Der er behov for at intensivere uddannelsesdelen i den eksisterende indsats 3. Der er behov for styrkelse af de unge mødres netværk 4. Indsatsen kan udbygges med frivillige indsatser, reservebedster, opbygning af sociale netværk. Der er etableret en indledende kontakt til Mødrehjælpen i Horsens med henblik på drøftelse og udvikling af et samarbejde om frivilligindsatser. Konklusion: En forstærket indsats kan bygges op om eksisterende indsatser med inspiration fra andre lignende indsatser. En forstærket indsats kan med fordel udvikles i samarbejde med eksterne parter, der i forvejen har kompetencer og erfaringer på området Den styrkede indsats kan finde sted indenfor eksisterende rammer som fx Familiehuset Den styrkede indsats skal forankres i Sundhedsplejen Der skal afsættes midler til projektledelse og udvikling 13