NYT FRA ND REVISION NR. 4 2003 Læs inde i bladet: Sidste nyt fra www.nd-revision.dk Afskaffes kapitalforklaringen? Af direktør, registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge, ND REVISION Fakturakrav fra årsskiftet Stort set uændrede regler ved salg til private Side 2 Side 3 Erhvervslejemål Mange forhold at tage stilling til 2004 Årsskiftet er altid noget særligt. Vi forlader en god, gammel bekendt og skal møde en ukendt. Hvordan vil det gå? "Det er svært at spå især om fremtiden". Dette udsagn er tillagt Storm P., og det er meget anvendt, når fremtiden skal beskrives. Man fristes til at spørge, hvad andet end fremtiden kan man spå om? For den erfarne virksomhedsleder er der langt fra tale om spådomme, når udsigterne for 2004 vurderes. Mange virksomheder gør brug af budgetter. Budgetter bygger både på den hidtidige udvikling og på forventninger til fremtiden. Den hidtidige udvikling er velkendt og veldokumenteret, mens forventningerne i høj grad er op til den enkeltes subjektive vurdering. "Opsvinget venter lige om hjørnet" Gennem snart lang tid har vi hørt, at "opsvinget venter lige om hjørnet". Det sagde man i slutningen af 2002, men opsvinget udeblev i første halvdel af 2003. Det sagde man også i første halvdel af 2003, uden at vi endnu har set tydelige tegn på det. www.nd-revision.dk - her findes blandt andet aktuelle satser og andre nyheder. Nu gælder det så 2004. Kommer opsvinget, eller skal vi fortsat vente på det? Det er et spørgsmål, som kun tiden kan give svaret på. Når der udarbejdes budgetter, skal de bygge på flest mulige kendsgerninger og færrest mulige drømmerier. "Det er svært at spå - især om fremtiden" Gør brug af ND Revision Her er ND Revision en god hjælper. Gennem vort daglige arbejde har vi et indgående kendskab til udviklingen i danske virksomheder. Gør derfor brug af ND Revision i det nye år. En tæt og hyppig kontakt vil være med til at sikre en korrekt rådgivning på de mange områder, der er vigtige for den fortsatte udvikling. Vi glæder os til samarbejdet i 2004. Store restskatter inden årets udgang Spar restskattetillægget på 7 pct. Husk pensionen Spaltning af selskaber Anpartsselskaber kan nu også spaltes Nyttige satser 2003 Side 4 Side 5 Medarbejderaktier kan også anvendes i mindre selskaber Regeringen foreslår beløbsgrænsen for gratisaktier sat op Fradrag for julegaver til medarbejderne Julefrokosten kan også trækkes fra Tjek kontonummeret Danmarks økonomi dags dato Side 7 Side 8 Side 6
Sidste nyt fra www.nd-revision.dk Forældres køb af ejerlejlighed Økonomisk attraktiv mulighed for studiehjælp Danmarks bidrag til EU's finansiering Danmark betaler 14,1 milliarder kroner i år Forskudsregistreringen for 2004 Indtægter reguleres, mens fradrag holdes uændret Leasede biler kan indgå i virksomhedsordningen Principiel sag afgjort i Landsskatteretten Større fradrag ved skatteberegningen i 2004 Beløbsgrænserne stiger med 3,2 pct. Acontoskat skal betales senest den 20. november Anmodning om nedsættelse senest den 15. oktober Det grønne skattetryk er faldende Det skyldes dog især faldende bilsalg Hobby eller erhverv? Fradragsmulighederne afhænger af svaret Så er det snart slut med midler fra investeringsfond Indestående skal bruges i år eller efterbeskattes! Skat på pensionsopsparing 15 pct. af tilvæksten opkræves i pensionsskat Generationsskiftet skal forberedes Mange overvejelser før salg af virksomhed Ny firmabil inden årsskiftet Fuld afskrivning i år Forskudsregistreringen for 2004 er ude Kontroller det angivne kontonummer Ovennævnte emner har været behandlet på vores hjemmeside siden forrige udgave af Nyt fra ND REVISION. Vi bringer hver uge en artikel om et aktuelt emne. Afskaffes kapitalforklaringen? Kapitalforklaringen er den mest værdifulde side i en erhvervsdrivendes regnskab Af direktør, registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge ND REVISION Skatteministeren har fremsat forslag om at afskaffe kapitalforklaringen. Forslaget er fremsat med det gode formål at forenkle administrationen for den erhvervsdrivende. Forslaget ophæver selvstændigt erhvervsdrivendes og hovedaktionærers pligt til at fremsende en kapitalforklaring sammen med selvangivelsen. Skattemyndighederne kan dog anmode den erhvervsdrivende om at fremsende en kapitalforklaring, hvis der skønnes behov herfor. Forslaget har skabt en del debat. Skatterevisorerne og Foreningen Registrerede Revisorer FRR har anbefalet skatteministeren at bevare kapitalforklaringen i et høringsforslag. Stort set alle andre brancheforeninger anbefaler en forenkling og støtter dermed forslaget. Hvad bruger skattemyndighederne kapitalforklaringen til? Skattemyndighedernes interesse for kapitalforklaringen samler sig om privatforbruget. Er det på samme niveau som tidligere år? Svarer privatforbruget til en gennemsnitsfamilies privatforbrug? Ved en sådan sammenligning kan skattemyndighederne vurdere, om den erhvervsdrivende har unddraget indtægter for beskatning. Men skattemyndighedernes kontrol og analyser er ikke hovedformålet med kapitalforklaringen. Opsparing eller overforbrug Kapitalforklaringen er nemlig det eneste sted, den erhvervsdrivende kan finde resultatet af årets anstrengelser. Her kan man læse, om man har brugt flere penge, end der var råd til, om man har haft en opsparing, en konsolidering, eller man har levet for lånte midler. Det er samlet set den vigtigste side i den erhvervsdrivendes regnskaber. Årsregnskabsloven regulerer alene virksomhedens regnskab. Derimod kan man ikke af virksomhedens regnskab læse, om der har været privatøkonomisk opsparing i året, eller om det har været nødvendigt at finansiere forbruget ved privat låntagning. Det vil være i strid med god revisorrådgivning ikke at holde øje med dette. En erhvervsdrivende vil med rette kunne bebrejde revisor ikke at gøre opmærksom på manglende opsparing. Det modsatte vil føre til konkurs, hvis der ikke foretages justeringer for at rette op på et lånefinansieret overforbrug. Jeg er sikker på, at den erhvervsdrivendes rådgiver i banken eller sparekassen ikke er indstillet på at forhøje kassekreditten uden at kende opsparingen eller overforbruget. Den erhvervsdrivende vil under forhandlingerne om en ny kredit være dårligt forberedt, hvis den erhvervsdrivende ikke kan svare på, om der var opsparing eller ej i seneste regnskabsår. Drøft din kapitalforklaring med din revisor Mit råd er derfor uanset om skatteministerens forslag vedtages eller ej at du skal få udarbejdet en kapitalforklaring for året og drøfte den med din revisor. Som afslutning på drøftelsen kan I, hvis forslaget vedtages, sammen tage stilling til, om skattemyndighederne umiddelbart skal have kapitalforklaringen, eller om den blot skal indsendes, hvis der bliver anmodet om det. NYT FRA ND REVISION SIDE 2
Som følge af et EU-direktiv har Danmark ændret fakturareglerne, så de følger de fælles europæiske regler. Danske virksomheder skal fra årsskiftet følge de nye regler, som dog kun på få punkter indebærer ændringer. Ændringer i forhold til gældende regler I forhold til de hidtil gældende regler er det nyt, at leveringsdatoen skal anføres, hvis den fraviger fakturadatoen. Kun hvis faktura udstedes for varer og ydelser leveret i løbet af en måned, og faktura udstedes umiddelbart efter månedens udgang, kan oplysning om leveringsdato udelades. Der skal heller ikke påføres leveringsdato, hvis faktura udstedes før levering, som ved acontofakturering, forudbetaling af abonnementer mv. Det er ligeledes en udvidelse, at sælger skal specificere eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, når de ikke er indregnet i enhedsprisen. Efter de nye regler vil det heller ikke længere være tilstrækkeligt at anføre inkl. moms. Den danske momssats på 25 pct. skal fremgå af fakturaen. Leverancer uden moms Såfremt en faktura også omfatter momsfritagne leverancer, skal det af fakturaen fremgå, hvilke leverancer der er pålagt moms, og disse leverancer skal opføres for sig med særskilt sammentælling. Byttehandel Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser, er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal også indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte. Leasede biler Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den til lejeren afgive de oplysninger, der er nødvendige ved beregningen af det månedlige fradragsbeløb. Fakturakrav fra årsskiftet Stort set uændrede regler ved salg til private En faktura skal indeholde følgende oplysninger: 1. Fakturadato. 2. Fortløbende nummer. 3. Sælgerens registreringsnummer. 4. Sælgerens navn og adresse. 4. Køberens navn og adresse. 5. Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. 6. Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, hvis en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. 7. Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. 8. Gældende momssats. 9. Det momsbeløb, der skal betales. Det kan fx ske ved at angive fradragsbeløbet på fakturaen. Handel med udlandet Ved salg af varer og tjenesteydelser til andre EU-lande skal købers momsregistreringsnummer som hidtil fremgå af fakturaen. Hvis der er tale om varehandel i EU, som faktureres uden moms, skal det af fakturaen fremgå, at salget er momsfritaget, og der kan henvises til den bestemmelse, der fritager handlen. Omvendt betalingspligt (reverse charge) betyder, at pligten til at beregne og afregne moms flyttes til køber. Det er relevant ved handel med tjenesteydelser på tværs af landegrænser. Hvor omvendt betalingspligt foreligger, skal det fremgå af fakturaen. Registrering ved repræsentant Udenlandske virksomheder, der er registreret her i landet ved en herboende repræsentant, skal anføre repræsentantens navn, adresse og dennes registreringsnummer på fakturaen. Forenklede fakturaer, når salgsbeløbet er under 750 kr. Når salgsbeløbet er på mindre end 750 kr., kan udstedelse af faktura undlades til registrerede købere, hvis der i stedet udstedes en forenklet faktura med følgende oplysninger: 1. Sælgerens navn og registreringsnummer. 2. Fortløbende nummer. 3. Fakturadato. 4. Leverancens art. 5. Afgiftsbeløbets størrelse. Afgiftsbeløbets størrelse kan dog angives ved at anføre, at afgiften udgør 20 pct. af det samlede beløb. Kassebon ved salg til private forbrugere Virksomheder, hvis afsætning sker udelukkende eller overvejende til private forbrugere, skal udstede en forenklet faktura eller en kassebon med samme oplysninger. En registreret køber kan dog altid anmode om en almindelig faktura. Benyttes kassebon, er der ikke krav om fortløbende nummer. Endvidere kan virksomheder, der anvender kassebon, vælge mellem at anføre virksomhedens navn eller dens registreringsnummer. Når det ikke er teknisk muligt at udstede kassebon Hvor det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon som nævnt ovenfor, kan der til private forbrugere i stedet udstedes en kassebon med følgende oplysninger: 1. Den registrerede virksomheds navn eller registreringsnummer. 2. Salgsbeløbets størrelse. Altid forenklet faktura, når salgsbeløbet overstiger 1000 kr. Det gælder dog kun, hvis salgsbeløbet er mindre end 1000 kr. Når salgsbeløbet er over 1000 kr., og det ikke er teknisk muligt at udstede en kassebon, skal der ved salg til private forbrugere altid udstedes en forenklet faktura. Altid faktura, når beløbet overstiger 5000 kr. Ved salg af ydelser til private forbrugere skal der udstedes en almindelig faktura, når fakturabeløbet er 5000 kr. eller derover. SIDE 3 NYT FRA ND REVISION
Erhvervslejemål Der er mange forhold at tage stilling til, når en aftale om leje af et lokale eller en ejendom til erhvervsformål skal indgås. Der gælder særlige regler, som det er vigtigt for både lejer og udlejer at være opmærksomme på. Generelt bør man søge professionel hjælp. Nedenstående oversigt er derfor kun en huskeliste, der kan være til nytte ved de indledende forhandlinger. Ikke krav om skriftlig lejekontrakt Efter den gældende erhvervslejelov er der ikke krav om en skriftlig lejeaftale. Men det skal stærkt anbefales at udforme en sådan til brug, hvis der skulle opstå uenighed om det aftalte. En lejekontrakt skal ikke stemples, og den skal kun tinglyses, hvis der er aftalt rettigheder for lejeren, der ikke følger af loven. Mange forhold at tage stilling til Huslejen og andre udgifter skal oplyses Huslejen bør fremgå af lejekontrakten. Derudover skal udlejeren oplyse, hvilke typer udgifter der skal betales ud over lejen, og udlejeren skal anslå størrelsen af den enkelte udgift. Hvis det ikke er oplyst i lejekontrakten, kan udlejeren ikke kræve beløbene betalt, med mindre det kan påvises, at lejeren ikke er blevet dårligere stillet ved den manglende oplysning. Ændring til markedsleje Lejeloven indeholder bestemmelse om, at udlejer og lejer kan forlange lejen forhøjet eller nedsat hvert fjerde år, så lejen kommer til at svare til markedslejen. Det er gældende i alle erhvervslejemål, med mindre det direkte er anført ikke at gælde. I så fald kan der aftales andre reguleringsformer, dog altid med tre måneders varsel. Ændring af lejevilkår Det skal i hvert enkelt tilfælde aftales, om udlejer skal have ret til at kræve lejevilkårene ændret hvert ottende år. En sådan aftale skal være skriftlig. Ændringerne kan vedrøre lejen, men også alle andre forhold, herunder at udlejeren kan opsige lejemålet, hvis parterne ikke kan blive enige om de vilkår, der skal gælde i fremtiden. Lejeren har som hovedregel ret til at få erstattet det tab, der lides som følge af opsigelsen, men lejere kan give afkald på denne ret. Erstatningen kan også aftales på forhånd, herunder at der ikke skal gives erstatning. Bestemmelsen om ændring af lejevilkårene kan ikke anvendes i erhvervsbeskyttede lejeforhold, dvs. lejeforhold, hvor lejeren driver en erhvervsvirksomhed, hvor beliggenheden er af væsentlig værdi for virksomheden. Det gælder typisk for butikker og restauranter. Hvem skal vedligeholde? Efter lejeloven påhviler vedligeholdelsen af ejendommen og de lejede lokaler udlejeren. Men det kan aftales, at lejeren helt eller delvist overtager vedligeholdelsespligten. Må lejeren foretage ombygning af det lejede? Lejeren skal som hovedregel have udlejerens tilladelse til at ændre de lejede lokaler. Hvis udlejeren giver tilladelse, så er udgangspunktet, at lejeren ikke skal fjerne ændringen igen ved fraflytning, med mindre andet er aftalt. Lejeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede. Det gælder dog ikke, hvis udlejeren kan påvise, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig. Udlejeren skal orienteres i rimelig tid, inden installationerne gennemføres. Er der afståelsesret? Hvis ikke andet er aftalt, har lejeren afståelsesret, og lejeren kan derfor lade en anden lejer inden Store restskatter inden årets udgang Spar restskattetillægget på 7 pct. Inden årets udgang kan det være svært at forudse, om den betalte skat i løbet af 2003 svarer til indtægterne i 2003. Men i de fleste virksomheder har man et ganske godt overblik over situationen, bl.a. gennem de udarbejdede periodebalancer. Hvis der er udsigt til en stor restskat, dvs. hvis den betalte kildeskat klart er mindre end svarende til indtjeningen, kan der være mange penge at spare ved at foretage en frivillig indbetaling af skat inden årets udgang. Inden årsskiftet intet rentetillæg Sker indbetalingen inden årets udgang, skal der ikke betales restskattetillæg. Restskat på op til 40.000 kr. kan uden tillægget betales til og med den 1. juli 2004, mens der skal betales tillæg for restskatter på mere end 40.000 kr., som er betalt efter indkomstårets udløb. Det er derfor optimalt at foretage en frivillig indbetaling i 2003, så der højst resterer 40.000 kr. i restskat. Til og med den 15. marts 2004-2 pct. Skulle restskatten efter årsskiftet vise sig at være på mere end 40.000 kr., vil den 15. marts 2004 være en fordelagtig dato. Til og med denne dato kan der indbetales ubegrænset restskat mod et fradrag i det indbetalte beløb på 2 pct. Indbetales der således 100.000 kr., bliver kun de 98.000 kr. godskrevet som indbetalt restskat. Indbetales den samme restskat inden årets udgang, bliver alle 100.000 kr. godskrevet som indbetalt restskat. Efter den 1. juli 2004-7 pct. Til og med den 1. juli 2004 kan der uden rentetillæg betales op til 40.000 kr. i restskat vedrørende 2003. Restskat ud over 40.000 kr. bliver tillagt et rentetillæg på 7 pct., der opkræves sammen med restskatten - ud over 15.600 kr. - i tre rater i september, oktober og november 2004. Restskat på 15.600 kr. og derunder indgår i skattebetalingen i 2005, ligeledes med et tillæg på 7 pct. Der er ikke fradrag for rentetillægget på 7 pct. NYT FRA ND REVISION SIDE 4
for samme branche fortsætte lejemålet på uforandrede lejevilkår. Udlejeren kan dog modsætte sig, at lejeren afstår lejemålet til en anden lejer, hvis denne har dårlig økonomi eller ikke har kendskab til den branche, som drives i de lejede lokaler. Opsigelse af lejemålet fra lejer Lejeren kan opsige lejemålet uden særlig grund. Er der aftalt uopsigelig fra lejerens side, kan lejeren dog ikke opsige den i uopsigelighedsperioden. Er lejekontrakten tidsbestemt, kan lejeren kun opsige, hvis det er aftalt med udlejeren, at opsigelse kan ske i lejeperioden. Normalt opsigelsesvarsel er 3 måneder, hvis ikke andet er aftalt, og der siges op til den første i en måned. I de tilfælde, hvor lejemålet opsiges, fordi udlejeren selv vil benytte det udlejede, er opsigelsesvarslet 1 år. Opsigelse af lejemålet fra udlejer Erhvervslejeloven nævner direkte opsigelsesgrundene: 1. Når udlejeren selv vil benytte det lejede. En opsigelse af denne grund skal være rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold. 2. Når nedrivning eller ombygning af ejendommen medfører, at det lejede må fraflyttes. Udlejeren skal samtidig med opsigelsen tilbyde lejeren at leje lokaler af samme art som de opsagte, hvis der efter genopførelsen eller ombygningen sker udleje af lokaler. 3. Når god skik og orden er tilsidesat fra lejerens side. Det er uden betydning, om det er lejeren selv eller dennes personale, der overtræder reglerne. 4. Når vægtige grunde i øvrigt gør det magtpåliggende for udlejeren at blive løst fra lejeforholdet. 5. Når der ikke opnås enighed om ændring af lejevilkår, som beskrevet ovenfor. Særligt om erhvervsbeskyttede lejemål En erhvervsbeskyttet lejer kan kun opsiges, når opsigelsen er rimelig ud fra en vurdering af begge parters forhold, eller hvis lejer har tilsidesat regler om god skik og orden. En erhvervsbeskyttet lejer kan ikke opsiges med den begrundelse, at udlejeren selv vil benytte det lejede til at drive erhverv i samme branche som lejerens. Søg professionel rådgivning Ovenstående er en kort gennemgang af enkelte af de vigtigste regler i forbindelse med erhvervslejemål. For at sikre det bedst mulige resultat for både lejer og udlejer skal ND Revision opfordre til, at begge parter søger professionel bistand, når lejemålet indgås. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at aftalen som regel har meget lang rækkevidde og stor betydning for begge parter. Husk pensionen Der er indført mange forskellige former for arbejdsmarkedspension. Men for mange selvstændigt erhvervsdrivende vil disse ordninger ikke være tilstrækkelige til at sikre en økonomisk tilfredsstillende pensionisttilværelse. Selv om skattereglerne i dag ikke er så fordelagtige som før Pinsepakkens ændringer af fradrag for indbetaling på kapitalpension, vil det alligevel fortsat være fordelagtigt at foretage pensionsopsparing. Der kan især vælges mellem ratepension og kapitalpension. For ratepension gælder, at der efter særlige regler er fuldt fradrag for indbetalingerne, mens indskud på kapitalpension ikke kan fratrækkes i beregningen af topskat. Det betyder, at der som hovedregel skal tænkes på ratepension, hvis man betaler topskat og kapitalpension, hvis der ikke betales topskat. Ved pensionsindbetaling gælder, at skatteydere altid kan fratrække op til 38.900 kr. i 2003. Ved ratepension kan endnu større beløb fratrækkes, hvis der er tale om løbende indbetalinger i 10 år eller mere. Årsskiftet er sidste frist for indbetaling af fradragsberettigede præmier vedrørende 2003. Pengeinstitutterne holder lukket den 31. december, mens posthusene holder åbent som på en lørdag. Spaltning af selskaber Anpartsselskaber kan nu også spaltes I bestræbelserne på at forenkle skattelovgivningen er det nu blevet gjort muligt at spalte anpartsselskaber. Hidtil har det kun været muligt at spalte aktieselskaber, og det har medført, at et anpartsselskab med ønske om spaltning først er blevet omdannet til aktieselskab, derefter spaltet - og så måske igen omdannet til anpartsselskaber! Muligheden for spaltning af anpartsselskaber vil især kunne lette generationsskifter, hvor det nu bliver muligt at udskille en eventuel likvid formue fra selve driften. Hermed bliver overtagelse af driftsselskabet mindre kapitalkrævende. SIDE 5 NYT FRA ND REVISION
Medarbejderaktier kan også anvendes i mindre selskaber Regeringen foreslår beløbsgrænsen for gratisaktier sat op I den daglige debat nævnes medarbejderaktier ofte, men tilsyneladende mest i forbindelse med store selskaber. Det er også her, de store aktiemængder findes, men egentlig kan medarbejderaktier anvendes i alle selskaber. Der findes flere forskellige former for medarbejderaktier, og vi vil her kort redegøre for reglerne. På den ene side findes generelle medarbejderaktieordninger, og på den anden side findes forskellige former for mere individuel aktieaflønning. Såvel regler for udstedelse som beskatning er forskellige. ND Revision står til disposition for en yderligere uddybning af mulighederne. Gratisaktier som et tillæg til lønnen Gratisaktieordningen går ud på, at selskabet enten udsteder gratisaktier til medarbejderne eller udlodder gratisaktier fra selskabets beholdning af egne aktier. Det er en betingelse for at bruge reglerne, at adgangen til at erhverve aktier står åben for alle selskabets ansatte. Aktierne skal båndlægges i 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne udloddes eller tildeles. Medarbejderen beskattes ikke af tildelingen. Ved et senere salg af aktierne behandles fortjeneste og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Aktierne anses for anskaffet til handelsværdien på tildelingstidspunktet, selv om aktierne er modtaget uden betaling. Selskabet har fradragsret for værdien af de udloddede eller udstedte aktier. Siden 1999 har grænsen for årlig tildeling af gratisaktier været 8000 kr. Denne grænse har regeringen netop foreslået forhøjet til 20.000 kr. gældende fra årsskiftet. Det er en del af forslaget, at grænsen i fremtiden skal reguleres som de øvrige satser og beløbsgrænser, der årligt reguleres. Mulighed for aktiekøb som tillæg til lønnen Aktieaflønning kan betragtes som et tillæg til den normale løn. Værdien afhænger af, hvor meget værdien af selskabets aktier stiger. Der kan være tale om individuelle ordninger, hvor de berørte medarbejdere får ret til på et forud fastsat tidspunkt at erhverve aktier til en pris, der ligeledes er fastsat på forhånd. Hvis en række betingelser opfyldes, kan beskatningen af en eventuel gevinst udskydes til aktierne sælges. Ved den individuelle tildeling med skattefordel til medarbejderen har virksomheden ikke fradrag for værdien af de tildelte aktier, købe- eller tegningsretter. Aktieaflønning kan også indgå i generelle medarbejderordninger, hvor alle medarbejderne tilbydes aktier, købe- eller tegningsretter til en fordelagtig pris. En eventuel fortjeneste på aktierne kan udskydes til salgstidspunktet, hvis nærmere bestemte betingelser er opfyldt. Er betingelserne opfyldt, får selskabet fradrag for værdien af de tildelte aktier og købe- eller tegningsretter. Endelig kan et selskab altid vælge at tilbyde sine medarbejdere aktier eller købe- og tegningsretter til selskabets aktier uden begrænsninger. I så fald skal der betales skat på udnyttelsestidspunktet, det vil sige når aktierne erhverves. Beskatningen er som for anden løn, og der skal trækkes både AMog SP-bidrag. Selskabet får fradrag for købe- og tegningsretterne, når de udnyttes af den ansatte. Mange fordele ved aktieaflønning En virksomhed kan have mange formål med at indføre aktieaflønning. Næsten alle ordninger har til formål at øge medarbejderens interesse og motivation for at skabe værdier og vækst i virksomheden. De berørte medarbejdere får en større interesse i at øge virksomhedens værdi. For især nystartede virksomheder kan det også være en fordel, at det nystartede selskabs likviditet ikke bliver belastet ved tildeling af aktieløn. Belastningen kommer først, når aktierne eventuelt senere skal købes tilbage - og kun i tilfælde af, at selskabets værdi er steget. Hvad er aktierne værd? For både virksomhed og medarbejder det vigtigt at få fastlagt den rigtige aktiekurs på såvel aftale- som udnyttelsestidspunktet, så medarbejderen kan bestemme sig for, om et købstilbud skal anvendes. Det vil være tilrådeligt, at der allerede når aftalen indgås, træffes aftale om, hvorledes kursen skal beregnes. Ofte køber selskabet aktierne tilbage fra medarbejderen. Hvis man ikke har aftalt regler for, hvorledes købskursen skal beregnes, kan det give anledning til voldsom uenighed på dette tidspunkt. ND Revision hjælper gerne med at få opstillet en model for kursfastsættelsen. Hvornår skal skatten betales? Beskatningen afhænger af, hvilken model man anvender, og reglerne er både komplicerede og meget omfattende. I foråret blev der vedtaget nye beskatningsregler for medarbejderaktier, som har gjort ordningerne mere attraktive. Hvis såvel de individuelle som de generelle ordninger overholder en række betingelser, sker beskatningen først, når medarbejderen sælger aktierne, og beskatningen sker efter reglerne om aktieavancebeskatning. Det vil sige, at i det omfang salget er skattepligtigt, vil der blive tale om beskatning som kapitalindkomst eller aktieindkomst afhængigt af, hvor længe den ansatte har ejet aktierne. Betingelser, der skal opfyldes Hvis der er tale om en generel medarbejderordning, skal den omfatte alle medarbejdere, hvis man ønsker at anvende de særlige skatteregler. Det er dog muligt at foretage en begrænsning, så medarbejderne fx skal have været ansat i en nærmere fastsat periode for at være omfattet. I en generel ordning kan der kun til bydes købe- og tegningsretter svarende til op til 10 pct. af en medarbejders årsløn. Medarbejderne må tidligst sælge aktierne 5 år efter, at de har erhvervet dem. Ønsker selskabet at tilbyde udvalgte medarbejdere aktieaflønning på individuel basis, er der yderligere betingelser, der skal opfyldes. I et indkomstår kan den ansatte modtage aktier, købe- og tegningsretter, men værdien af de modtagne aktier mv. må ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn. Alternativt kan en ansat vælge at modtage købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til, samt aktier med en værdi, der ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn. Tildelingen skal ske individuelt på grundlag af en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiverselskabet. Aftalen skal være attesteret af selskabets revisor eller advokat, og det skal bl.a. fremgå, at ovennævnte betingelser er opfyldt. NYT FRA ND REVISION SIDE 6
Fradrag for julegaver til medarbejderne Julefrokosten kan også trækkes fra Danmarks økonomi dags dato! Indeks antal beløb Periode Samme periode året før PRISUDVIKLING Forbrugerprisindeks 107,1 okt. 03 + 1,4% Nettoprisindeks 107,6 okt. 03 + 1,8% Prisindeks, importerede varer 98,2 okt. 03 1,6% Indenlandsk vareforsyning prisindeks 102,5 okt. 03 0,0% LØNUDVIKLING Private sektor 132,3 2. kvt. 03 + 3,7% Offentlige sektor - Stat 134,7 3. kvt. 03 + 3,0% - Kommune 133,2 3. kvt. 03 + 4,9% En virksomhed, der vil give sine medarbejdere en julegave, har fradrag for udgifterne til gaverne uanset gavens størrelse. Der kan ikke trækkes moms af gavernes værdi. Modsat gælder det ikke, at medarbejderne altid skal beskattes af gavernes værdi. I mange år har der været en grænse på 500 kr., så der ikke skal trækkes skat af gaver op til 500 kr. Hvis gavens værdi er på mere end 500 kr., er det ikke kun differencen, der skal beskattes. Det er i så fald hele gavens værdi. Gaverne er kun skattefrie, såfremt de består af naturalier. Værdien af kontante gaver og gavekort skal altid beskattes. Fradrag for julefrokosten Julefrokosten vil der også være fradrag for uanset om den foregår i virksomhedens lokaler eller på restaurant. Der vil ligeledes være fradrag for udgifterne til eventuelle ledsageres deltagelse. Så enkelt er det ikke med momsfradraget. Der er ikke momsfradrag, hvis spisningen foregår i virksomheden, mens der er fradrag for en fjerdedel af momsudgiften, hvis julefrokosten finder sted på restaurant. Tjek kontonummeret Den forskudsopgørelse, der er udsendt vedrørende 2004, indeholder som noget nyt et kontonummer, som myndighederne vil anvende i tilfælde af, at der skal udbetales overskydende skat. AKTIVITET Detailomsætningsindeks, værdi 113,4 aug. 03 + 2,9% Reg. indeks for boligbyggeri 172,8 1. juli 03 + 2,5% Påbegyndt boligbyggeri 3123 juni 03 26,3% Prisindeks enfamilieshuse 172,8 2. kvt. 03 + 2,7% Industriens omsætning 115,1 sep. 03 + 3,0% Industriens ordreindgang 112,2 sep. 03 + 1,3% BESKÆFTIGELSEN Fuldtids lønmodtagere (i tusinde) 2158 3. kvt. 03 1,3% Ledigheden (i tusinde) 176,9 sep. 03 + 19,0% På børnepasningsorlov 3541 sep. 03 73,7% På barselsdagpenge 53.463 3. kvt. 03 + 41,1% UDENRIGSØKONOMI Import i mia. kr. 32,8 sep. 03 3,0% Eksport i mia. kr. 39,0 sep. 03 0,9% Valutabeholdning i mia. kr. 228,5 okt. 03 + 16,8% Effektiv kronekurs 101,62 21.11.03 + 3,2% Nyt fra ND REVISION Nr. 4 - December 2003 Kontonummeret er valgt blandt de kontonumre, skattemyndighederne har fået indberettet som tilhørende den enkelte skatteyder. Der kan derfor være tale om et kontonummer, der sjældent er i brug. Kontroller derfor, om det er et relevant kontonummer, der er anført. I modsat fald kan kontonummeret rettes i lighed med forskudsopgørelsens øvrige oplysninger, dvs. ved personlig henvendelse, ved indsendelse af den rettede forskudsopgørelse eller ved TastSelv via telefon eller Internet. Redaktion: Registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge (ansv.) og Jens Erik Kornbech Udgiver: ND REVISION registreret revisionsaktieselskab ISSN: 1396-7460 Layout og produktion: nielsenog.com, 5000 Odense C Tryk: one2one, Odense Oplag: 9.000 eksemplarer Bladet kan frit citeres med kildeangivelse. SIDE 7 NYT FRA ND REVISION
ND REVISION er et landsdækkende samarbejde mellem 18 mellemstore, fremtidsorienterede revisorvirksomheder NYTTIGE SATSER 2003-2004 Nationalbankens diskonto fra 06.06.03 2% Mindsterenten 2. halvår 2003 3% Virksomhedsskatteloven Kapitalafkastsats (2003) 5% Skattesats (2003-overskud, der ikke hæves) 30% Selskabsskat 2003 - acontoordningen 30% 2003 2004 Skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse: Kørselsgodtgørelse indtil 20.000 km kr. 2,90 kr. 2,98 Kørselsgodtgørelse over 20.000 km kr. 1,60 kr. 1,62 Cykel, knallert og EU-knallert kr. 0,40 kr. 0,40 Sygedagpenge max. pr. uge kr. 3.113 kr. 3.205 Arbejdsløshedsdagpenge 90% pr. dag dog max. kr. 623 kr. 641 REJSER UDEN OG MED OVERNATNING Udgifter godtgøres efter regning Rejse med overnatning: Logi pr. døgn - efter regning eller kr. 166,00 kr. 171,00 Fortæring pr. døgn med overnatning kr. 387,00 kr. 399,00 Tilsluttende rejsedag pr. påbegyndt time kr. 16,13 kr. 16,63 Reduktion for fri morgenmad 15% 15% Reduktion for fri frokost 30% 30% Reduktion for fri aftensmad 30% 30% 25% til småfornødenheder kr. 96,75 kr. 99,75 VIGTIGE BELØBSGRÆNSER 2003-2004 2003 2004 Indregningsgrænse restskat kr. 15.600 kr. 16.100 Medarbejdende ægtefælle kr. 182.300 kr. 188.200 Kapitalpension efter bruttoskat kr. 38.900 kr. 40.100 Personfradrag kr. 35.600 kr. 36.800 Aktieindkomst - 28%-grænse kr. 41.100 kr. 42.400 Grænse - småaktiver/ straksafskrivning kr. 10.500 kr. 10.800 PRIVAT KØRSEL I FIRMABIL Værdien sættes til en procentdel af bilens værdi. For biler anskaffet mindre end 3 år fra 1. indregistrering anvendes nyvognsværdien. Fra 4. indregistreringsår efter 1. indregistrering anvendes 75% af nyvognsværdien. For biler anskaffet mere end 3 år efter 1. indregistrering anvendes anskaffelsessummen. Værdien ansættes til 25% af op til 300.000 kr., derefter 20% af resten. Dog altid mindst 160.000 kr. AALBORG Telefon: 98 12 84 44 e-mail: aalborg@nd-revision.dk ESBJERG Telefon: 75 15 17 33 e-mail: esbjerg@nd-revision.dk FREDERIKSHAVN Telefon: 98 42 58 11 e-mail: frederikshavn@nd-revision.dk FREDERIKSSUND Telefon: 47 31 70 00 e-mail: frederikssund@nd-revision.dk HJØRRING Telefon: 98 92 81 11 e-mail: hjoerring@nd-revision.dk KOLDING - EGTVED Telefon: 75 55 32 11 e-mail: kolding@nd-revision.dk KORSØR Telefon: 58 37 34 24 e-mail: korsoer@nd-revision.dk KØBENHAVN Telefon: 70 26 06 30 e-mail: kbh@nd-revision.dk ODDER Telefon: 86 54 15 44 e-mail: odder@nd-revision.dk ODENSE Telefon: 66 13 07 30 e-mail: odense@nd-revision.dk SILKEBORG Telefon: 86 82 99 22 e-mail: silkeborg@nd-revision.dk SKIVE Telefon: 97 51 39 00 e-mail: skive@nd-revision.dk SLAGELSE Telefon: 58 58 18 00 e-mail: slagelse@nd-revision.dk Afd.: Dianalund Telefon: 58 58 18 00 e-mail: dianalund@nd-revision.dk Afd.: Sorø Telefon: 58 58 18 00 e-mail: soroe@nd-revision.dk SVENDBORG Telefon: 62 21 43 90 e-mail: svendborg@nd-revision.dk SØNDERBORG Telefon: 74 42 84 98 e-mail: soenderborg@nd-revision.dk VIBORG Telefon: 86 60 20 55 e-mail: viborg@nd-revision.dk VOJENS Telefon: 74 54 11 70 e-mail: vojens@nd-revision.dk ÅRHUS Telefon: 87 33 12 00 e-mail: aarhus@nd-revision.dk www.nd-revision.dk ND REVISION - registrerede revisorer FRR