Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark



Relaterede dokumenter
Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

2. Uddannelse i Danmark

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan for Region Syddanmark

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Regional udvikling i beskæftigelsen

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Borgerpanelet i Region Syddanmark

Notat vedr. Den kollektive busdrift i Region Syddanmark - Nøgletal for Sydtrafik og Fynbus

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning

Høring - praksisplan for fysioterapi

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Pendling mellem danske kommuner

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Grupper med risiko for at tilgå pemanente ydelser. Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning

Notat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Assens Kommune

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Notat: Elevers tilmelding til ungdomsuddannelse Assens Kommune

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

TAL TEMA SYDDANMARK I. Haderslev, Kolding og Vejen. Globalisering BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Årsstatistik 2010 Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

TAL SYDDANMARK I. Møbler Beklædning BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: /

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015

Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år

Sundhedsprofilens resultater

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Status for ministermål

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar oktober 2009

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

TAL TEMA.02 SYDDANMARK I GLOBALISERING. Kerteminde Odense BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Kommunal medfinansiering

Tema 1: Resultater, side 1

Middelfart KOMMUNE 2009

Økonomisk analyse: Aktivitet, medfinansiering og produktivitet på psykiatriområdet

KOLDING KOMMUNE Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

MONITORERING UDVIKLING FYN Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Organisering og sikring af lægedækningen

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Odense KOMMUNE Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Praksisplan for almen praksis

Ledigheden opdelt på kommuner i Syddanmark

Prisstigninger på huse over hele landet

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

LANGELAND KOMMUNE 2009

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark. Odense, den 8. marts 2007

ESBJERG/FANØ JOBCENTER

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT ÅRIGE I Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

Uddannelsesparate Unge

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Ledigheden i Syddanmark bliver ved med at falde Danmarks Statistik introducerer ny opgørelsesmetode

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

Transkript:

Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort sammenligning af - uddannelsesniveauet i med de øvrige regioner og hele landet (kapitel 1) - uddannelsesniveauet i de enkelte kommuner (kapitel 2) Det er valgt i notatet at afgrænse til de 2-64 årige personer, fordi disse er de mest relevante set i en arbejdsmarkedssammenhæng. Der ses endvidere på flg. grupper, der afspejler tilknytningen til arbejdsmarkedet: I arbejdsstyrken - beskæftigede - arbejdsløse Udenfor arbejdsstyrken - under uddannelse - udenfor arbejdsmarkedet i øvrigt Der ses ikke på evt. køns- og aldersforskelle. Det er hensigten i en udbygget version af notatet at se mere detaljeret på situationen dels i de enkelte kommuner i regionen og dels udviklingen over tid. 1. Sammenligning af regionerne 1.1. De 2-64 årige Det generelle billede er, at der i er relativt mange med en erhvervsuddannelse (%) eller ingen uddannelse ud over grundskolen (29%), og der er relativt få med kun en gymnasial uddannelse (7%) og en lang videregående uddannelse, LVU (4%), jvf. fig. 1. ligger derfor relativt lavt med hensyn til uddannelsesniveau, idet kun synes at ligge lavere. 1.2. Arbejdsstyrken (2-64 årige) Set i et arbejdsmarkedsperspektiv er det især de personer, som indgår i arbejdsstyrken, dvs. de beskæftigede og de arbejdsløse, der er interessante. Vi finder her for det første det samme mønster som i hele gruppen af 2-64 årige, dvs. generelt lavere uddannelsesniveau i end de øvrige regioner - bortset fra, jvf. fig. 2. 1

For det andet ser vi, at uddannelsesniveauet er markant højere i arbejdsstyrken end i hele gruppen af 2-64 årige. I har 72% af arbejdsstyrken en erhvervsuddannelse mod 64% i hele gruppen af 2-64 årige. Fig. 1. Uddannelsesniveauet, 26, i regionerne. Alle 2-64 årige 5 2 Fig. 2. Uddannelsesniveauet, 26, i regionerne. 2-64 årige i arbejdsstyrken 5 2 2

I arbejdsstyrken indgår både de beskæftigede og de arbejdsløse. Ser vi på hver af disse to grupper, finder vi igen samme billede, når vi sammenligner regionerne, jvf. fig. 3-4, dvs. relativt lavt uddannelsesniveau i. Dette forhold har derfor ikke noget at gøre med en evt. forskellig beskæftigelsesgrad i regionerne. Vi bemærker her, at blandt de beskæftigede er der relativt flere med alle former for en erhvervskompetencegivende uddannelse (73% i ) end blandt de arbejdsløse (56% i ). Den umiddelbare arbejdskraftreserve er der for væsentligt dårligere uddannet end de beskæftigede. Fig. 3. Uddannelsesniveauet, 26, i regionerne. 2-64 årige beskæftigede 5 2 Fig. 4. Uddannelsesniveauet, 26, i regionerne. 2-64 årige arbejdsløse 5 2 3

1.3. Udenfor arbejdsmarkedet (2-64 årige) At uddannelsesniveauet er højere i arbejdsstyrken end i hele gruppen af 2-64 årige skyldes naturligvis et særlig lavt uddannelsesniveau hos de 2-64 årige uden for arbejdsmarkedet. Ser vi bort fra de uddannelsessøgende, ligger fortsat lavt sammenlignet med de øvrige regioner - bortset fra, jvf. fig. 5. Og kun 42% har en erhvervskompetencegivende uddannelse i sammenlignet med de 56% blandt de arbejdsløse og 73% blandt de beskæftigede. Fig. 5. Uddannelsesniveauet, 26, i regionerne. 2-64 årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende 6 5 2 1.4. Konklusion Uanset om vi ser på beskæftigede, arbejdsløse eller personer udenfor arbejdsstyrken ligger relativt lavt uddannelsesmæssigt. Der er ingen grund til at forvente, at det kan skyldes en anderledes køns- og aldersmæssig sammensætningen, men det kan naturligvis let undersøges. Det kan imidlertid hænge sammen med en anden erhvervsstruktur, men tidligere undersøgelser på Fyn har vist, at dette ikke kan forklare forskellen. I det videre arbejde kan dette dog også undersøges for hele regionen. Uddannelsesniveauet er højest blandt de beskæftigede og lavest blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet, mens de ledige har det næsthøjeste uddannelsesniveau. 4

2. Sammenligning af kommunerne mht. arbejdsstyrken (2-64 årige) Det er her kun valgt at illustrere forskellene mht. andelen, der har en - videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse (studie- og erhvervskompetencegivende) - en erhvervskompetencegivende uddannelse (ovennævnte excl. studiekompetencegivende ungdomsuddannelse) - en videregående uddannelse 2.1. Ungdoms- eller videregående uddannelse Det er en national målsætning, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse i 215. Sammenligner vi det med andelen, der har mindst en ungdomsuddannelse i arbejdsstyrken i 26, ser vi, at der kun er 77% med en videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse, jvf. tabel 1. Til sammenligning er andelen for hele landet 79% Andelen varierer fra 78,3% på Fyn over Trekantområdet (77,3%) og Sønderjylland (76,3%) til Sydvestjylland (75,4%). Tabel 1. Uddannelsesniveauet i kommunerne i, 26. 2-64 årige i arbejdsstyrken Grundskole Gymn. Erhv. KVU MVU LVU I alt udd. udd. - - abs. Assens 25,2 3,8 46,8 5,8 14,6 3,7 184 Faaborg-Midtfyn 22,3 4,5 48, 5,9 15,4 3,8 223 Kerteminde 24,2 3,8 47,9 4,9 15,4 3,9 57 Langeland 29,8 3,2 49,3 3,6 11,9 2,2 5581 Middelfart 22,3 4,4 46,3 5,8 16,8 4,5 16146 Nordfyn 26, 3,9 49, 5,5 12,5 3,2 12891 Nyborg 24,5 4,5 46,4 6, 15, 3,6 13224 Odense 19,4 6,6 39,7 6,3 19,7 8,2 75559 Svendborg 18,6 5,7 43,9 5,7 21,8 4,3 24173 Ærø 21,2 4, 49,8 4,1 17,6 3,4 26 Billund 27,9 5,5 47,5 5,5 11, 2,6 11841 Esbjerg 22,6 5, 45, 5,6 18,1 3,9 49 Fanø 14,4 4,8 37,8 5,9 31,2 5,9 1422 Varde 25,6 4,5 48,4 5,3 13,3 2,8 22438 Vejen 27, 4,2 48,7 5,6 11,8 2,6 18366 Fredericia 25,2 5,3 45,1 5,6 15, 3,7 21673 Kolding 21,8 5,6 44,2 6,8 16,4 5,2 38967 Vejle 22,2 6, 41,9 6,5 18,1 5,2 46956 Haderslev 24,3 4,9 46,2 4,9 15,7 4, 24537 Sønderborg 21,4 4,9 45,6 6,6 16,8 4,8 32343 Tønder 26,3 4,4 49,3 5, 12,1 2,8 1789 Aabenraa 24,3 4,3 49,3 4,9 13,7 3,5 25839 Fyn 21,7 5,3 44,2 5,9 17,5 5,5 2368 Syd-vestjylland 24,5 4,8 46,6 5,5 15,3 3,3 77 Trekantområdet 22,7 5,7 43,4 6,4 16,9 4,9 7596 Sønderjylland 23,7 4,7 47,3 5,5 14,9 3,9 9988 22,9 5,1 45,1 5,8 16,4 4,6 5849 5

Mellem kommunerne er variationen naturligvis noget større, jvf. fig. 6. Især i de vestjyske kommuner, excl. Esbjerg og Fanø er andelen lav. 2.2. Erhvervskompetencegivende uddannelse De gymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og ser vi derfor bort fra dem, har 72,% en erhvervskompetencegivende uddannelse - spændende fra 73,% på Fyn til 7,7% i Sønderjylland, jvf. tabel 1. På landsplan er andelen 72,3%. Mønsteret på kommunalt plan minder en del om mønsteret med de gymnasiale uddannelser, jvf. fig. 7. Forskellene opstår, fordi andelen, der udelukkede har en gymnasial uddannelse varierer fra 3,2% til 6,6%. 2.3. Videregående uddannelse Den nationale målsætning er, at 5% af en årgang skal have en videregående uddannelse. I arbejdsstyrken, som er mere veluddannet end den øvrige del af befolkningen, er andelen med en videregående uddannelse i 26 kun på 26,9%. På landsplan er andelen,5% Her er markant forskel mellem på den ene side Fyn (28,9%) og Trekantområdet (28,2%) og på den anden side Sønderjylland (24,3%) og Syd-vestjylland (24,1%). Der er dog store variationer inden for disse områder, jvf. fig. 8. Den største andel finder vi således på Fanø og de store bykommuner Odense, Svendborg og Kolding. Ser vi udelukkende på de lange videregående uddannelser, har blot 4,6% af arbejdsstyrken i Region Syddanmark en sådan. På landsplan gælder det 8,%, dvs. i retning af det dobbelte. Ser vi på de enkelte kommuner ligger kun Odense (8,2%) over landsgennemsnittet. Fanø Kommune har den næsthøjeste andel i, og den er kun på 5,9% dvs. bortset fra Odense Kommune ligger kommunerne i langt under landsgennemsnittet. 2.4. Konklusion Der er stor variation i uddannelsessammensætningen i de enkelte kommuner, hvilket til dels skyldes en forskellig erhvervsstruktur 1. Specielt vedr. de lange videregående uddannelser ligger alle kommunerne - bortset fra Odense - relativt lavt. I arbejdsstyrken er uddannelsesniveauet langt fra det ønskede for de kommende generationer. Der er derfor grund til at beskæftige sig med opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke. 1 Denne sammenhæng er tidligere påvist på Fyn og antages også at gælde for den øvrige del af regionen. 6

7

8

9