APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE



Relaterede dokumenter
Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

En lille vejledning til lærere og elever i at bruge matematikprogrammet WordMat (begynderniveau)

FlexMatematik B. Introduktion

Brug af Word til matematik

Introduktion til matematikprogrammet Derive 5 Side 1

Kom hurtigt i gang Maplesoft, 2014

Mathcad Survival Guide

Integralregning med TI-Interactive! Stamfunktioner Integraler Arealer Jan Leffers (2005)

DENNE LILLE MANUAL TIL GEOGEBRA DÆKKER NOGENLUNDE DE EMNER, DER VEDRØRER FOLKESKOLEN TIL OG MED 10. KLASSE.

Introduktion til TI-Nspire 1. Dokumentformat

1. Opbygning af et regneark

Et CAS program til Word.

Nspire 4.2 kom godt i gang

Lineær Programmering i GeoGebra Side 1 af 8

Grundlæggende færdigheder

Formler & algebra - Fase 2 Omskriv & beregn med variable

How to do in rows and columns 8

Excel-1: kom godt i gang!!

Funktioner. 1. del Karsten Juul

Introduktion til TI-Interactive!

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel by bernitt-matematik.dk

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

Graph brugermanual til matematik C

MatematiKan Et matematisk skriveværktøj for hele skoleforløbet

matematik Demo excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel by bernitt-matematik.dk

Vejledning til WordMat på Mac

Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc

Kom godt i gang. Sluttrin

Indhold. Kontrol af resultater, skrivemåder osv.

Fra Blåt Medlem til Excel.

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Kom godt i gang. Mellemtrin

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

Kommuniker: Gennem Valg

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010

Vejledning i at tegne boksplot i Excel 2007

χ 2 -test i GeoGebra Jens Sveistrup, Gammel Hellerup Gymnasium

Oprids over grundforløbet i matematik

Excel light. Grundlæggende talbehandling med Excel til matematik

Matematik i Word. En manual til elever og andet godtfolk. Indhold med hurtig-links. Kom godt i gang med Word Matematik. At regne i Word Matematik

Microsoft Word thoremil.dk

Lektion 3 Sammensætning af regnearterne

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

Funktioner og ligninger

Kompendium til Geogebra

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3

Hint: Man kan alternativt benytte genvejstasterne ctrl+6/cmd+6 for at sprede applikationerne og ctrl+4/cmd+4 for at samle applikationer.

Skrifttype og størrelse

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

Formler og diagrammer i OpenOffice Calc

Fra Blåt Medlem til Open Office regneark.

Excel-2: Videre med formler

Færdigheds- og vidensområder

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Åbn Paint, som er et lille tegne- og billedbehandlingsprogram der findes under Programmer i mappen Tilbehør. Åbn også Word.

Genvejstaster til Windows

Grundlæggende Matematik

Microsoft Word 2010 Huskesedler

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Start-mat. for stx og hf Karsten Juul

Se Billeder i Picasa.

Introduktion til EXCEL med øvelser

Kom godt i gang. Begyndertrin

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen.

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

Geometrimodulet generelt

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Microsoft Word fremgangsmåde til Blomsterhuset Side 1 af 11

Opret en nyhed LEJERBO.DK OPRET EN NYHED 1. LOG PÅ MIT LEJERBO OG LOG PÅ SOM REDAKTØR. Gå ind på din hjemmeside, fx

Styresystemet er den del af softwaren, der sammenkæder hardware og brugerprogrammer, således at de kan arbejde sammen.

Excel regneark. I dette kapitel skal I arbejde med noget af det, Excel regneark kan bruges til. INTRO EXCEL REGNEARK

Regneark. Open Office Calc generelt

Brugervejledning til Dyreregistrering

Guide til Condes. Indhold:

OPGAVER 1. Approksimerende polynomier. Håndregning

Formler og diagrammer i Excel 2007

LEJERBO.DK INDSÆT BILLEDER, GALLERI OG VIDEO

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... Indledning. KAPITEL ET... Kom videre med Excel. KAPITEL TO Referencer og navne

Sådan opretter du en elektronisk aflevering

Start Excel Du skal starte med at åbne Excel. I Excel åbner du herefter en tom projektmappe.

Kvik hjælp Revideret

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Statistik og sandsynlighed

Vejledning til Excel 2010

Edb-tekstbehandling, præsentation mm

Rapporter. Family Tree Maker Rapporter

Gadwin PrintScreen Version 3,5

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss

Vi anbefaler, at du lader boksen med træffetider blive liggende på din afdelingsforside. Hvad der ellers skal være af indhold er op til jer.

Easy Guide i GallupPC

Undersøgelse af funktioner i GeoGebra

Computerundervisning

IT/Regneark Microsoft Excel Grundforløb

Kontoskemaet i DSM kan benyttes til at lave forskellige regnskabs- eller nøgletalsrapporter, mulighederne er mange.

Transkript:

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer Algebra Systems. De mest kendte systemer af denne slags er:, Mathcad, Maple og Mathematica. På hhx er det tilladt at bruge sådanne systemer ved eksamen.

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE Skærmbilledet er et matematikprogram, som er velegnet til løsning af en række forskellige matematikopgaver. Programmets styrker ligger specielt inden for graftegning og symbolsk regning (regning med bogstaver). Startbilledet i 6.1 ses på nedenstående figur. Øverst ses titellinien, der viser navnet på den fil, der arbejdes med. Derefter kommer en menulinie, hvor samtlige kommandoer i kan findes. Under menulinien findes værktøjslinien, hvor genvejstaster til de mest brugte kommandoer som åbn, gem og udskriv findes. Så kommer det store hvide område, som kaldes algebravinduet. Her kommer resultaterne af alle indtastninger. Det er dog ikke muligt at skrive eller rette direkte i området som ved Word. Neden under algebravinduet er der en statuslinie, indtastningslinien samt det græske alfabet og en samling matematiske symboler. 288 APPENDIX

Indtastning af udtryk og funktioner Der findes mange forskellige måder til at indtaste udtryk og funktioner i. Den letteste måde er ved at anvende den viste indtastningslinie nederst på skærmen. Hvis man fx ønsker at indtaste brøken 2, gøres dette ved at skrive følgende i 4 indtastningslinien. Når der trykkes på ENTER vil brøken komme frem i algebravinduet. Dette svarer til, at der med musen blev trykket på den første knap i indtastningslinien. Ønsker man, at skal forsøge at gøre udtrykket simplere, så kan der trykkes på knap nummer to i stedet for. Dette giver følgende resultat: Den sidste vigtige knap i indtastningslinien er approksimeringsknappen. Ved tryk på denne knap udregner udtrykket og giver facittet i decimaltal. APPENDIX 289

Ved indtastning af regneudtryk i skal man bruge en særlig notation for forskellige operationer mv.: Plus (addition) og minus (subtraktion) angives med de normale tegn + og på tastaturet, fx: udregning af 2+7 10 indtastes på formen 2 + 7 10 = Gange (multiplikation) mellem to tal angives med *, fx: udregning af 12 5 sker ved indtastning af 12 * 5 = 144 Division angives med /, fx: udregning af sker ved indtastning af 144 / 9 = 9 Står der et sammensat udtryk i tæller og/eller nævner, skal der bruges parenteser 2 + 5 ( ) / ( ), fx: udregning af sker ved indtastning af (2 + 5) / (8 3) = 8-3 Decimalkomma angives som punktum, fx: 1,25 8 udregnes ved indtastning af 1.25 * 8 = Potenser angives med ^, fx: udregning af 1,25 5 sker ved indtastning af 1.25 ^ 5 = Kvadratrødder indtastes lettest ved at hente kvadratrodstegnet fra de matematiske symboler nederst til højre i skærmbilledet. 3 2 2x - 7x + 3x Brøken ønskes indtastet og reduceret mest muligt. Først indtastes x funktionen i indtastningslinien i, hvor der specielt lægges mærke til brugen af parenteserne 290 APPENDIX

Herefter trykkes først på ENTER, som gør det samme som tryk på den først knap. Som det sidste trykkes på Simplify-knappen, som er knap nummer to. Dette giver følgende resultater. Når man ønsker at indtaste funktioner i, skal der benyttes en lidt speciel tegnsætning. I stedet for at skrive f(x) = 2x - 3 skrives f(x): = 2x-3 Det normale lighedstegn er altså udskiftet med et :=. Dette gøres for at gøre det lettere for at skelne mellem hvornår der skrives en forskrift for en funktion og hvornår der opstilles en ligning. APPENDIX 291

Der kan også indtastes flere funktioner ad gangen. Indtastning af tekst i algebravinduet I er det muligt at indtaste forklarende tekster. Desværre er det ikke muligt at indtaste umiddelbart i selve algebravinduet. Man skal først fortælle, at der ønskes noget tekst. Dette gøres ved at vælge Insert, Text Object Der kommer nu en ramme frem, hvori der kan indtastes tekst. Placeringen af teksten kan somme tider drille lidt. Det er selvfølgelig muligt at flytte teksten og formlerne rundt efter, at de er indtastet. Ved tekster skal musen placeres inde midt i teksten, mens man ved udtryk først skal markere det udtryk, der skal flyttes. 292 APPENDIX

Redigering af udtryk og funktioner Det kan selvfølgelig ske, at der sker en fejlindtastning. Det er ikke muligt at rette direkte i algebravinduet, men ved at højre-klikke på udtrykkene i algrabravinduet får man mulighed for redigering af deres indhold. Er det et udtryk, der redigeres sker selve redigeringen i indtastningslinien. Når man er færdig med at rette i udtrykket afsluttes med ENTER. Hvis det derimod er en funktion, der redigeres, så kommer der et selvstændigt vindue frem, hvor man kan foretage de nødvendige rettelser og afslutte med tryk på OK. APPENDIX 293

Løsning af ligninger kan med fordel benyttes til at assistere løsningen af ligninger. Start med at indtaste den oprindelige ligning som et udtryk. Nu skal ligningen løses. Først lægges 1 til på begge sider. Dette gøres ved at skrive nummeret ude til venstre for ligningen og derefter skrive plus 1. For at få til at udregne trykkes på CTRL-ENTER. Som det ses har nu lagt 1 til på begge sider af lighedstegnet. Nu skal der trækkes 1x fra på begge sider. Dette gøres igen ved at skrive nummeret på ligningen som jo nu er #3 og derefter skrive 1x. 294 APPENDIX

Nu mangler vi bare at få 2-tallet foran x et fjernet. Dette gøres ved at dividere med 2 på begge sider. Værdien af x er nu fundet. Løsningen på ligningen er derfor x = 2. Hvis det er en lidt kompliceret ligning, kan det hjælpe lidt at benytte Simplify-kommandoen i. Herefter kan ligningen løses som tidligere. APPENDIX 295

Ønsker man blot at kontrollere et facit kan ligninger løses med en enkelt kommando, nemlig Solve, Expression. Man skal nu vælge hvordan løsningen skal vises. Variablen, der skal findes, vælges i listen længst mod venstre. Eftersom der kun indgår x i ligningen, er det automatisk markeret her. Ønskes decimaltal som løsning vælges punktet Numerically i Solution method. Ellers vælges Algebraically. Under Solution Domain vælges altid Real. Når der trykkes på Solve, så finder løsningen på ligningen. 296 APPENDIX

Tegning af grafer Grafer tegnes let i. En af fordele ved benyttelse af til tegning af graferne er muligheden for udskrivning. Når grafen ser tilfredsstillende ud, kan der ved et enkelt klik med musen udskrives til en printer. Først skal funktionen eller udtrykket indtastes. kan tegne såvel funktioner som udtryk. Dette gøres som beskrevet tidligere ved benyttelse af indtastningslinien. Funktionen er nu indtastet i. Grafen for denne funktion kan tegnes ved først at sørge for, at funktionen er fremhævet med blåt. Dernæst trykkes på 2D-Plot Window knappen. Der kommer nu et koordinatsystem frem på skærmen, men uden den valgte funktion. skal først bedes om at tegne funktionen ved tryk på F4 eller Insert, Plot. APPENDIX 297

Som standard viser koordinatsystemet fra -4 til 4 på begge akser. Det er langt fra altid, at denne indstilling er tilfredsstillende. Der er flere muligheder for at ændre på hvilket udsnit, der vises. Den nok hurtigste og letteste er vha. knapperne i værktøjslinien. Det vil ikke her blive forklaret, hvordan disse knapper virker. Prøv selv at eksperimentere med knapperne for at blive fortrolig med deres virkning på grafen. Det kan somme tider være en krævende opgave at få et godt plot frem af en funktion. Ønskes der forklarende tekster til grafen, kan sådanne indsættes ved hjælp af Insert, Annotation Teksten kommer dér, hvor det lille kryds er placeret eller ved de koordinater, der indtastes nederst i vinduet. Tegninger lavet i 2D-plot vinduet gemmes ikke af. Ønskes tegningen bevaret til en evt. aflevering, kan der inde fra 2D-plot vinduet trykkes på File, Embed. Dette bevirker, at grafen indsættes i algebravinduet og derved ikke forsvinder, når filen gemmes og hentes frem igen. 298 APPENDIX

Der kan skiftes tilbage til algebravinduet ved at benytte knappen længst til højre i 2D-plot vinduet. Når grafen inddrages i algebravinduet har det yderligere den fordel, at funktionsforskriften eller udtrykket, som grafen er tegnet efter, kan ses sammen med tegningen. Hvis grafen skal redigeres, så kan dette gøres ved at dobbeltklikke på grafen. Herved kommer man tilbage til 2D-Plot vinduet. Når tegningen er færdigredigeret, skal man blot huske at vælge kommandoen File, Update. Det er ligeledes muligt at tegne flere grafer i samme koordinatsystem. Enten kan alle forskrifterne skrives og markeres på én gang i algebravinduet, eller også kan forskrifterne skrives og tegnes en ad gangen. Den sidste metode kræver dog en del skiften frem og tilbage mellem algebravinduet og 2D-Plot vinduet. APPENDIX 299