Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier

Relaterede dokumenter
Kandidat-uddannelsen

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015

Bachelor-uddannelsen

Studieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for faget matematik

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Det Humanistiske Fakultets Bacheloruddannelser: Studieordning for Grundfagsstudiet af BA uddannelsen i. INDISK 2000-ordningen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk ordningen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

HA(jur.)-studiet 2012

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i datalogi

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i biologi

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Udfyldende regler på matematik

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017 Adjusted 2008 and 2017

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Transkript:

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog og Historie Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1

Indholdsfortegnelse 1. Præambel 4 2. Formål 5 3. Struktur 5 4. Titler 5 5. Erhvervssigte 6 6. Generelle bestemmelser 6 6.1 Generelt 6 6.2 Målbeskrivelse 6 6.3 Adgangskrav 6 6.4 Gæstestuderende 6 6.4.1. Foreign guest students 7 6.5 Studiets varighed og struktur 7 6.6 Oversigt over kandidatuddannelsen 7 6.7. Rækkefølge af eksaminer 8 6.8 Spredningskrav 8 6.9 Tværfaglige emner 8 6.10 Selvstuderet emne/selvstuderet projekt 8 6.11 Meritoverførsel 8 7. Eksamensbestemmelser 9 7.1 Generelle bestemmelser 9 7.2 Omprøver 9 7.3 Prøveform 9 7.4 Spredningskrav 9 7.5 Gruppeprøve 9 7.6 Eksamenstilmelding 10 7.7 Eksamensafmelding 10 7.8 Sygeeksamen 10 7.9 Eksamensopgivelser 10 7.10 Normalside- og værkberegning 11 7.11 Censur 11 7.12 Bedømmelse 11 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!2

7.13 Frist for bedømmelse 11 7.14 Eksamensbevis 12 7.15 Dispensationer 12 8. De enkelte prøver i kandidatuddannelsen 13 8.1 Emnefag 13 8.1.1. Eksamensbestemmelser 13 8.2 Projekt 14 8.2.1. Eksamensbestemmelser 14 8.3 Specialet 15 8.3.1. Eksamensfordringer 15 8.3.2. Eksamensbestemmelser 15 8.3.3. Bedømmelse 15 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!3

1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Ilisimatusarfik og er godkendt af Akademisk Råd den 22. juni 2015. Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i: - Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 51 af 29. december 1994 om adgangskrav til videregående og højere uddannelser uden for Grønland - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer ved Ilisimatusarfik Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!4

2. Formål Kandidatuddannelsen i Sprog, Litteratur & Medier ved Ilisimatusarfik danner rammen om forskning inden for grønlandsk sprog, litteratur og medier og giver akademiske uddannelser inden for dette område. Uddannelsen har til formål at udvikle de studerendes viden om grønlandsk sprog, litteratur og medier, at give dem indsigt i grundlæggende teori og metode indenfor sprog, litteratur og medier således at de også kan sætte det grønlandske kulturelle sigte ind i internationalt perspektiv, og at de studerende kan udvikle deres analytiske, videnskabelige og formidlingsmæssige evner. 3. Struktur Der kan vælges mellem følgende faglige sammensætninger: 1) Et-fags kandidatuddannelse (et-fags cand.mag.): I alt 5 årsværk (300 ECTS) Bacheloruddannelsen: 3 årsværk (180 ECTS) Kandidatuddannelsen: 2 årsværk oven på bacheloruddannelsen (120 ECTS) 2) Sidefag eller hovedfag (to-fags cand.mag) (gymnasie-model) Sidefag ( minor ): 11 2 årsværk (90 ECTS) (i kombination med et andet hovedfag) Hovedfag ( major ): 31 2 årsværk (210 ECTS ) (i kombination med et andet sidefag) 4. Titler En fuldført bacheloruddannelse giver ret til titlen Bachelor of Arts (BA), svarende til den danske bachelor og den internationale BA. En fuldført kandidatuddannelse (såvel ét-fags som to-fags) giver ret til titlen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii), svarende til den danske cand.mag. og den internationale MA. Et sidefag/bifag alene giver ikke ret til nogen titel. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!5

5. Erhvervssigte Uddannelserne kvalificerer bachelorerne og ét-fags kandidaterne til akademiske jobs inden for områder, hvor man arbejder med sprog, litteratur og formidling. Der er jobmuligheder i både offentlige og private virksomheder, samt i undervisnings- og formidlingsinstitutioner. To-fags kandidatuddannelsen er særligt anlagt med sigte arbejde på de gymnasiale uddannel- ser i Grønland (GU, HTX, HHX). 6. Generelle bestemmelser 6.1 Generelt Kandidatuddannelsen i Grønlandsk ved Ilisimatusarfik er en akademisk uddannelse i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse herom. 6.2 Målbeskrivelse Kandidatuddannelsens formål er at give kandidaterne et indgående kendskab til både grønlandsk sprog og litteratur og til sprogvidenskabens og/eller litteraturvidenskabens teorier og metoder. Studierne sigter mod en bred orientering, men med relevans for grønlandsk. 6.3 Adgangskrav For at blive optaget på kandidatuddannelsen ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier skal den studerende have bestået bacheloruddannelsen (med bacheloropgave) ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier. 6.4 Gæstestuderende Under forudsætning af, at der er plads i undervisningslokalet eller m.h.t. andre faciliteter, samt at man sprogligt kan følge med i den udbudte undervisning, stilles der ingen specielle adgangskrav til studerende, indskrevet ved andre institutter eller universiteter, som ønsker at deltage i enkeltkurser ved afdeling for Sprog, Litteratur & Medier. I tilfælde af, at de ikke behersker det/de sprog, de anvendes i undervisningen, kan der tilrettelægges særlige studieforløb med vejledning, under forudsætning af, at de kommer fra fagligt beslægtede institutter og at de behersker engelsk på et tilstrækkeligt niveau til at modtage vejledning. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!6

6.4.1. Foreign guest students Foreign guest students are welcome as agreed with the Department. Normally the lessons are taught in Greenlandic or Danish. Whenever it is possible one course per semester is taught in English at the third year level. For further information ask the Head of Department. 6.5 Studiets varighed og struktur Kandidatuddannelsen ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier er normeret til at omfatte to årsværk à 60 ECTS = i alt 120 ECTS for en fuldtidsstuderende. Studiet består af en række moduler: emnefag, projekt(er) samt speciale. Emnefag og projekter udgør tilsammen 11 2 årsværk (90 ECTS), specialet udgør 1 2 årsværk (30 ECTS). Hver studerende skal i sit kandidatstudium foruden specialet have mindst 3 større moduler (min. 15 ECTS). Et modul kan ikke være under 5 ECTS. 6.6 Oversigt over kandidatuddannelsen Uddannelsens indhold er præget af stor valgfrihed, så der kan kun opstilles rammerne for studiet: Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!7

6.7. Rækkefølge af eksaminer Der er ikke krav om nogen bestemt rækkefølge mellem de forskellige prøver. Dog vil specialet normalt være den sidste prøve. 6.8 Spredningskrav To moduler i en studerendes studieforløb må ikke være indholdsmæssigt identiske. I tvivlstilfælde afgør studienævnet sagen. Mindst 45 ECTS skal tages som emnefag. Mindst 10 ECTS skal udføres som projekt. I visse tilfælde kan studienævnet give tilladelse til moduler på mere end 20 ECTS, hvor studienævnet skal godkende pensum og opgaveomfang. 6.9 Tværfaglige emner Den studerende kan aflægge tværfaglige prøver, hvor der inddrages fag uden for Institut for Sprog, Litteratur & Medier. Såvel fagkombination som pensum skal godkendes af studienævnet. 6.10 Selvstuderet emne/selvstuderet projekt Under forudsætning af, at instituttet råder over lærerressourcer til vejledning, kan en studeren- de vælge at gennemføre en prøve som selvstuderet emnefag eller som et selvstændigt projekt. 6.11 Meritoverførsel Den studerende kan meritoverføre op til et helt årsværk fra et tilsvarende studietrin ved andre universiteter med beslægtede fag. I sin vurdering hæfter studienævnet sig ved det pågældende fags indhold samt ved dets årsværksvægt. Hvis der meritoverføres fra et andet studietrin, fastsætter studienævnet da en omregningsfaktor for årsværksvægt. Ved meritoverførslen overføres den opnåede karakter direkte, hvis der er tale om den danske 12-skala (som kan overføres direkte til GGS-skalaen) eller 'bestået/ikke-bestået'. Hvor der er tale om andre karakterskalaer overføres blot med karakteren 'bestået'. På eksamensbeviset anføres det, hvis et fag er meritoverført fra en anden uddannelse. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!8

7. Eksamensbestemmelser 7.1 Generelle bestemmelser Eksaminerne består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. 7.2 Omprøver Beståede prøver kan ikke tages om. En studerende kan højst indstille sig til den samme prøve 3 gange. Hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, kan Universitetsrådet dog efter indstilling fra studienævnet give dispensation herfor og tillade indstilling en fjerde gang. 7.3 Prøveform Eksamen kan være enten mundtlig, skriftlig eller bestå i en hjemmeopgave. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens emne og spørgsmål bestemmes af eksaminator. Ved fri prøve forstås, at prøvens emne aftales mellem eksamina- tor og eksaminand. 7.4 Spredningskrav For uddannelsen som helhed gælder, at mindst 1/3 af prøverne skal dokumenteres ved eksterne prøver og at 'bestået/ikke-bestået' højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen. Der stilles ingen krav om fordeling mellem mundtlige og skriftlige prøveformer. 7.5 Gruppeprøve Prøverne er normalt individuelle. Dog er der visse steder i studieordningen mulighed for at aflægge en prøve som gruppeprøve. Ved gruppeprøve skal hver deltagers præstation kunne dokumenteres individuelt. Ved skriftlige opgaver skal det anføres forrest i opgaven hvilke afsnit, der er fælles, og hvilke afsnit den enkelte hæfter for. Omfanget af en gruppeopgave afhænger af antallet af deltagere: i en gruppeopgave skal hver enkelt studerendes bidrag fylde mindst halvdelen af én tilsvarende individuel opgaves omfang, og de fælles afsnit skal til- sammen fylde halvdelen af én individuel opgaves omfang. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!9

Eksempel: en 15 ECTS individuel hjemmeopgave skal have et omfang på 18-20 sider. 3 studerende laver en 15 ECTS gruppeopgave. Hver enkelts bidrag skal fylde mindst 9-10 sider, dvs. tilsammen ca. 30 sider. Det fælles bidrag skal fylde 9-10 sider. I alt skal opgaven således have et omfang på ca. 40 sider. Normalt kan højst 3 studerende deltage i en gruppeprøve, men hvor særlige forhold gør sig gældende, kan studienævnet godkende grupper på op til 5 personer. 7.6 Eksamenstilmelding Den studerende skal selv melde sig til eksamen. Fristen for tilmelding til eksamen er normalt 1 måned før eksamensterminens start. Eksamensterminerne er normalt januar måned og juni måned. 7.7 Eksamensafmelding Skriftlig afmelding fra eksamen skal finde sted senest 14 dage før eksamens afholdelse. Hvis afmelding finder sted senere, eller hvis eksaminanden udebliver fra eksamen, bedømmes eksamen som 'ikke-bestået' hhv. med karakteren F. 7.8 Sygeeksamen Der henvises til Hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik. 7.9 Eksamensopgivelser I forbindelse med indstilling til en prøve indleverer den studerende sit petitum (eksamensopgivelser) via faglæreren til godkendelse af studienævnet i henhold til gældende regler. Pensumkravene er fastsat i studieordningernes eksamensbestemmelser. Såfremt petitum ikke kan godkendes, fastsætter studienævnet en frist for indlevering af et revideret petitum. Hvis petitumspørgsmålet ikke er endeligt afklaret inden den nye frist, kan eksamen ikke gennemføres, og den studerende må enten afmelde den pågældende eksamen eller få karakteren F hhv. ikke-bestået'. Tidligere opgivelser i et godkendt petitum må ikke tælles med i et nyt petitum. Det skal forstås således, at man selvfølgelig må genanvende relevant litteratur, men det må da ikke tælles med i det pligtige sideantal. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!10

7.10 Normalside- og værkberegning Hvor ikke andet fremgår, er alle sideangivelser at regne som normalsider. - En normalside svarer til 1550 typeenheder (faglitteratur, primærlitteratur) - Et værk forstås enten en afsluttet helhed eller en samling tekster, der svarer til mindst 100 sider - Lyrik: 29 verslinier svarer til 1 normalside - Film og video: 1 film/video svarer til 1 værk = 100 sider - Audiovisuelle medier: 1 minut = 2 normalside - Billeder, reklamer og stillbilleder: 1 tæller som 1 normalside Ved skriftlige opgaver omfatter 1 side 2400 typeenheder. 7.11 Censur Prøverne kan være enten internt eller eksternt bedømt. - Interne prøver bedømmes af eksaminator sammen med censor, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen - Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og censor(er), der er beskikket af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Studienævnet kan godkende, at en given eksamen afholdes med flere eksaminatorer eller flere censorer, hvor faglige hensyn taler for det. 7.12 Bedømmelse Der gives enten karakter efter GGS-skalaen eller karakteren bestået/ikke-bestået'. 7.13 Frist for bedømmelse Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal normalt foreligge senest 12 måned efter prøvens aflæggelse/opgavens aflevering. For specialet er bedømmelsesfristen dog 3 måneder. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!11

7.14 Eksamensbevis Ilisimatusarfik udsteder eksamensbeviset. I eksamensbeviset anføres, hvilke prøver den studerende har bestået, hvilke karakterer der er opnået ved disse, om prøverne er internt eller eksternt bedømt, og om det er individuelle eller gruppeprøver. I fald en studerende kun har taget dele af en uddannelse, udstedes et bevis for de beståede prøver. 7.15 Dispensationer Studienævnet kan indstille til Akademisk Råd at der dispenseres fra studieordningen, jvf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik, 30 stk. 2. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!12

8. De enkelte prøver i kandidatuddannelsen 8.1 Emnefag Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt. Sideangivelser for skriftlige opgaver er eksklusive tabeller og bilag. 8.1.1. Eksamensbestemmelser Prøveformer A. En fri skriftlig hjemmeopgave af et omfang på mindst 10 ECTS - Ved et omfang på 10 ECTS skal opgaven fylde 12-15 sider - Ved et omfang på 15 ECTS skal opgaven fylde 18-20 sider - Ved et omfang på ECTS skal opgaven fylde 23-25 sider B. En bunden skriftlig hjemmeopgave. Varighed: 14 dage - Ved et omfang på 10 ECTS skal opgaven fylde 12-15 sider - Ved et omfang på 15 ECTS skal opgaven fylde 18-20 sider - Ved et omfang på ECTS skal opgaven fylde 23-25 sider C. En fri mundtlig eksamen med synopsis på 2-5 sider. Varighed: 45 minutter, hvor eksaminanden kommer med et oplæg over sin synopsis, med efterfølgende dialog mellem eksaminator og eksaminand. Der gives én samlet karakter for synopsis og mundtlig præstation. D. En bunden mundtlig eksamen. Varighed: 30 minutter inkl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen E. Ved mediefag (begge del-prøver vægtes ligeligt ved karaktergivning) - En færdigredigeret dokumentarfilm på op til 10-15 minutters længde, der vi- ses og evalueres af eksaminator og censor i løbet af kurset - Efterfølgende afleveres til sædvanlig eksamenstermin en skriftlig synopsis på 5-8 sider Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!13

Vejledende pensum a) til et 5 ECTS modul: 400-500 sider b) til et 10 ECTS modul: 700-800 sider c) til et 15 ECTS modul: 900-1000 sider d) til et 20 ECTS modul: 1300-1500 sider For litterære emner er der alternativt følgende omfang: a) til et 5 ECTS modul: 2 primærværker samt 300 sider sekundærlitteratur b) til et 10 ECTS modul: 3-4 primærværker samt 600 sider sekundærlitteratur c) til et 15 ECTS modul: 4-5 primærværker samt 800 sider sekundærlitteratur d) til et 20 ECTS modul: 6-7 værker samt 1000 sider sekundærlitteratur 8.2 Projekt Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier (fx en dokumentarfilm) eller evt. tværfagligt. Projekter skal have et omfang på mindst 10 ECTS. - Sideangivelser for skriftlige opgaver er eksklusive tabeller og bilag. 8.2.1. Eksamensbestemmelser Prøveform A. En fri skriftlig hjemmeopgave, med et omfang på mindst 10 ECTS Ved et omfang på 10 ECTS skal opgaven fylde 12-15 sider Ved et omfang på 15 ECTS skal opgaven fylde 18-20 sider Ved et omfang på 20 ECTS skal opgaven fylde 23-25 sider B. En mundtlig eksamen med udgangspunkt i en af den studerende udarbejdet rapport. Der gives én samlet karakter for rapporten og den mundtlige præstation Rapporten afleveres senest 7 dage før eksamensdagen Ved et omfang på 10 ECTS skal rapporten fylde 5-6 sider Ved et omfang på 15 ECTS skal rapporten fylde 7-9 sider Ved et omfang på 20 ECTS skal rapporten fylde 10-12 sider Pensum: Ved projektopgaver med egne data reduceres pensum til halvdelen af det maksimale sidetal for emnefag. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!14

8.3 Specialet Emnet for specialet aftales mellem den studerende og dennes specialevejleder. Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsram- me svarende til 2 årsværk. Valg af specialevejleder skal godkendes af studienævnet. 8.3.1. Eksamensfordringer Den studerende skal kunne - afgrænse og behandle et emne selvstændigt - dokumentere en indgående faglig viden - have et dækkende kendskab til den relevante faglitteratur - samt udvise fortrolighed med videnskabelige analyser og metoder 8.3.2. Eksamensbestemmelser - Prøveform: fri skriftlig hjemmeopgave på 75-100 sider - Censur: ekstern - Karakter: GGS-skalaen. Vægt 2.0 8.3.3. Bedømmelse Eksaminator (vejlederen) og censor udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse på højst 2 sider om specialet. Udtalelsen, der rummer en beskrivelse af specialets emne og dettes be- handling, placerer specialet i dens videnskabelige sammenhæng, fremdrager både positive og negative sider, karakteriserer fremstillingsformen, og munder ud i en placering af specialet på et af tre mulige karaktertrin: 1. niveau (A, B), 2. niveau (C, D, E), 3. niveau (Fx, F), dvs. ikke bestået. Denne udtalelse forelægges eksaminanden senest 3 måneder efter indleveringen af specialet. Eksaminanden har inden for en frist på 14 dage ret til at gøre indvendinger mod udtalelsen, før den endelige karakter fastsættes. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!15