Etik, moral og etiske dilemmaer Retspsykiatrisk netværksseminar Den 14. maj 2013 Ved Anne Marie Enderlein cand. mag., sygeplejersker annemarie@enderlein.dk
Niels Holgersens vidunderlige rejse af Selma Lagerlöf
Etik og jura Regler Nedskrevne Uskrevne Alvorlige Retslige love Etik Mindre alvorlige Spilleregler Etikette Birkler, Jacob: Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard Danmark, København 2006
Etik på forskellige niveauer Personlig etik Det enkelte menneskes personlige opfattelse af hvad der er rigtigt eller forkert Gruppeetik Eksempelvis professionsetik eller religiøst funderet etik Samfundsetik Almene forestillinger om hvad der er rigtigt eller forkert Mette Hartlev. Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Hvorfor etik? For at fremmer det gode liv Hippokrates 460-370 f. kr. At ville den andens bedste virke til patientens bedste, afholde mig fra al bevidst uret efter bedste skønnede med flid og omhu at anvende mine kundskaber til mine medmenneskers og samfundets gavn lige samvittighedsfuldomsorg for den fattige som for den rige.. Lægeløftet
Sygeplejeetiske retningslinjer 1.2 Sygeplejersken skal i sit arbejder erkende og vedkende sig det etiske, faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger. 1.3 Sygeplejersken skal i sit arbejde anvende fagligt skøn, kritisk stillingtagen, mod og omtanke.
Etik Moral Aristoteles (384-322 f. kr.) Græsk: ethikos Cicero (106-43) Latin: moralis Sædvane, sæder, sædelære, sædelighed, uskreven lov, sindelag, skik og brug, vaner
Etik Etik er det værdigrundlag vore handlinger hviler på. Etikken udspiller sig i relationen mellem mennesker Den etiske dimension begynder når den anden kommer ind på scenen. Umberto Eco. Moralske tanker 1998
Etisk situation En situation hvor mit menneskesyn kommer til udtryk gennem valg og fravalg der influerer på andre mennesker.
Etisk dilemma Et valg mellem to lige gode eller lige dårlige muligheder, hvor jeg er i tvivl om hvilken vej jeg skal gå. Valget får afgørende betydning for andre mennesker. Værdier i modstrid med hinanden Dilemmaet er at der skaltræffes et valg
KAN/SKAL/BØR Bør Indre / Ydre krav Skal Jura / Faget / Opgaven Værdikonflikt Kan Praktisk/ teknisk
Etisk dilemma Kan Skal Bør? Bør der uddeles cigaretter til patienter der ikke selv har mulighed for at skaffe dem? Bør man afholde sig fra at søge oplysninger om patienter på facebook? Bør pateinter altid tvangsmedicineres på egen stue? Bør patienter der udover vold mod personale altid politianmeldes? Bør det i særlige tilfælde være i orden at snyde medicin i en patient der ikke vil have den? Bør patienten altid varsles i god til vedr. overflytning fra psykiatrisk afdeling til arrest?
Etikkens tredeling Deskriptiv etik Meta etik Normativ etik Etik i fugleperspektiv. Beskriver det etiske landskab. Ser på det der er Ser på etikkens grundbegreber. Ex hvad vil det sige at noget er godt? Foreskriver det jeg bør gøre Birkler, Jacob: Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard Danmark, København 2006
Normativ etik
Normativ/ teoretisk etik Hvorfor ingen enighed? Hvorfor alle disse positioner? Hvorfor ingen fremskridt i etik? Etisk teori er ikke som naturvidenskabelige teorier Klassiske spørgsmål i filosofisk etik: Retfærdiggørelse: Hvordan begrundes etikken? Ontologi: Findes der overhovedet etiske værdier? Motivation: Hvorfor handle etisk? Begrundelsen af etik versus Arbejdet med etik Anne Marie S. Christensen 2010
Centrale etiske positioner Kantianisme/pligtetik Utilitarisme/konsekvensetik Dydsetik Den anden/nærhedsetik
Det etiske dilemma Person (er) Handling konsekvens Mål Personlige forudsætninger vær god Situationens egenart Gør det rette Konsekvenserne af handlingen opnå det gode Dydsetik Pligtetik Konsekvens etik
Pligtetikken/ sindelagsetik/ deontologisketik Immanuel Kant 1724-1804 Pligten til at handle i forhold til en almen gyldig regel, der vil kunne anvendes i alle sammenlignelig tilfælde. Indre pligter Pligten til at følge den fornuftig regel. Fx: jeg vil altid sige sandheden Ydre pligter Pligter pålagt af Gud, folketingets love, pligter på arbejde, samfundets normer m.m. Det enkelte menneske betragtes altid som mål i sig selv, aldrig blot som middel Det rette sindelag: Hensigten med min handling er afgørende for om en handling kan betragtes som moralsk god
Konsekvensetik / Utilitarisme Jeremy Bentham (1748-1832) John Stuart Mill (1806-1873) Den størst mulige nytte (lykke) for flest mulige mennesker Lighedsprincip ingen har gjort sig fortjent til større lykke end andre Lystbetonet (hedonistisk) egoisme på et kvantitativt grundlag Målet helliger midlet Regelutilitarist Kvalificerer regelgrundlaget
Dydsetik Fokus flyttes fra: Hvad kan jeg gøre Til Hvad kan jeggøre Aristoteles To teser Dyden er en nødvendig del af et godt liv (vellykket liv) Dyden gør sin bærer til et godt (moralsk godt) menneske
Aretè(duelighed, dygtighed) Dyderne: Visdom Tapperhed (Mod) Mådehold Retfærdighed Gavmildhed Storsind Elskværdighed Oprigtighed Retfærdighed Venskab Aristoteles 384-322 f.kr. + Tro, håb, kærlighed = kardinaldyderne
Aristoteles Episteme Techne Phronesis Viden Kunnen Praktisk fornuft 1+1=2
Dydsetik Person (er) Handling konsekvens Mål Personlige forudsætninger vær god Dydsetik Et eksempel: Dyden ansvarlighed Hvis jeg er ansvarlig ved jeg både: * hvad ansvarlighed er * hvad jeg skal gøre for at være ansvarlig * OG hvilke træk ved en konkret situation som gør ansvarlighed påkrævet Ansvarlighed omfatter en bestemt følsomhed Denne følsomhed afslører, hvilke etiske relevante grunde der er til stede i en situation Ansvarlighede er altså en følsomhed der resulterer i konkret viden om grunde til at handle (McDowell: Virtue and Reason 1979)
Hvordan dannes den gode behandler? Erfaring Følelser Viden Forbilleder
Handleværdier Pligtetik Dydsetik Konsekvensetik
Normativ etik /etisk teori Mål: At rendyrke en moralsk overvejelse og mulige etiske positioner Omfatter: Generalisering, systematisering Forståelse af generelle moralske elementer Forståelse af hvordan etisk teorier kan anvendes Praktisk etik/etisk refleksion Mål: At forstå og løse etiske og moralske problemstillinger givet i en specifik kontekst Omfatter: Forståelse af konteksten Forståelse af de involverede mennesker Forståelse af mulige etiske positioner (etisk teori) Det universelle Det partikulære Anne Marie S. Christensen 2010
Case 42 mand indlagt med paranoid psykose Patienten er nu meget opkørt og smider med alt han kan komme i nærheden af. Det har Ikke været muligt at tale ham til ro, eller få ham til at tage den beroligende PN medicin. Vagthavende ordinerer tvangsmedicinering. Husordensreglen siger, at tvangsmedicinering altid skal foregå på pateintens stue. Denne patient befinder sig nu på fællesareal og nægter verbalt og fysisk at gå med ind på egen stue. Fire mand tvinger patienten til stuen, mens han verbalt og fysisk gør voldsom modstand, og truer både personale og medpatienter med at slå dem ihjel.
Drøftelse af det foregående og forsøg at formulere et eller flere handlingsalternativer Mulige handlingsalternativer Etisk analysemodel SME Senterfor medisinketik, Oslo Universitet Hvad er det etiske problem (er) i dette tilfælde? Hvad er fakta i sagen? Relevante værdier, principper og dyder. Erfaringer fra lignende situationer og juridiske aspekter Hvem er de berørte parter, og hvad er deres synspunkt og interesse
Etiske medicinske principper Autonomi Godgørenhed Ikke-skade Retfærdighed (Tom Beauchamp og James Childress. Principles of Biomedical Ethics. 1977)
Etiske medicinske principper Autonomi Godgørenhed Ikke-skade Retfærdighed (Tom Beauchamp og James Childress. Principles of Biomedical Ethics. 1977)
A U Respekt for patientens/klientens ønsker T O N Egenskab hos en person, dvs. kapacitet til at handle i tråd med egne ønsker og planer O M Rettighed. Nedfældet i lov om patientrettigheder I
Vilkår for patient autonomi Er informationen god nok? Er patienten kompetent? Er patientens præferencer konsistente? Er beslutningen taget uden ydre pres?
Etiske medicinske principper Autonomi Godgørenhed Ikke-skade Retfærdighed (Tom Beauchamp og James Childress. Principles of Biomedical Ethics. 1977) Agtelse for: Værdighed Integritet Sårbarhed Oprette el. bevare tillidsforhold
Værdighed Vi er som mennesker grundlæggende ligeværdige Værdighed er ikke noget man først skal gøre sig fortjent til gennem en særlig indsats eller en særlig egenskab Anerkende den anden som uerstattelig og som uendelig værdifuld.
Integritet Noget i ethvert menneskes liv der ikke må røres eller krænkes. Det der ikke må krænkes er det der giver den enkelte opfattelsen af hvad der giver livet mening og kvalitet. urørlighedszone der skal beskytte den enkelte mod overgreb af fysisk og psykisk art. Hvis denne grænse overskrides kan selvopfattelsen gå i stykker.
Sårbarhed Det gode liv er sårbart og skrøbeligt. Syge mennesker er ekstra sårbare. Fagpersoner har en magt som kan bruges eller misbruges Vi lever i en gensidig afhængighed og har dermed magt over hinandens liv. Vi har indflydelse på hvordan det andet menneskes liv bliver, vi kan være med til at gøre det lyst eller mørkt, trygt eller truende, vidt eller snævert. K.E. Løgstrup
Tillid En relation mellem to eller flere parter Tiltro, troen på pålidelighed hos en anden person Skaber samhørighed Forudsætning for konstruktivt samarbejde Tillid er det etiske livs grundfænomen K.E. Løgstrup
Sundhedsretlige grundprincipper Værdighedsprincippet Det enkelte menneskes iboende værdighed skal respekteres Integritetsprincippet Det enkelte menneskes fysiske og psykiske urørlighedszone skal respekteres Autonomiprincippet Det enkeltes menneskes selvbestemmelsesret og ret til at træffe beslutninger i overensstemmelse med egne livspræferencer skal respekteres Mette Hartlev. Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Etiske medicinske principper Autonomi Godgørenhed Ikke-skade Retfærdighed (Tom Beauchamp og James Childress. Principles of Biomedical Ethics. 1977) Agtelse for: Værdighed Integritet Sårbarhed
Grundkonflikter i det etiske dilemma Autonomi > < Paternalisme Respekt for Som professionel selvbestemmelse ved jeg bedre (ansvar) Solidaritet > < Loyalitet Forpligtet over for Forpligtet over for patienten kolleger, ledelsen etc. Birkler, Jacob: Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard Danmark, København 2006
Etiske positioner Pligtetiske overvejelser Konsekvensetiske Overvejelser Dydsetiske overvejelser Evt. andre etiske positioner Etiske principper Autonomi Godgørenhed Ikke-skade Retfærdighed Integritet Værdighed Sårbarhed Tillidsforhold Institutionens værdigrundlag Respekt Faglighed Ansvar Åbenhed Dialog Borgerinddragelse Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i faglighed Rum til fornyelse og begejstring
Det/de etiske dilemma/er Fakta med relevans for det/de etiske dilemma(er) Berørte parter Analyse i forhold til centrale etiske principper og positioner Ses i forhold til patienten og andre berørte parter Handlemuligheder Slut Pligt etik Nytteetik Dydsetik Autonomi Gøre godt Ikke skade Retfærdighed Integritet Værdighed Sårbarhed Psykiatriens værdier Evaluer processen.- Hvad blev resultatet?
Specificer det/de etiske dilemma/er Hvilke værdier er i spil og evt. i modstrid?
Case 42 mand indlagt med paranoid psykose Patienten er nu meget opkørt og smider med alt han kan komme i nærheden af. Det har Ikke været muligt at tale ham til ro, eller få ham til at tage den beroligende PN medicin. Vagthavende ordinerer tvangsmedicinering. Husordensreglen siger, at tvangsmedicinering altid skal foregå på pateintens stue. Denne patient befinder sig nu på fællesareal og nægter verbalt og fysisk at gå med ind på egen stue. Fire mand tvinger patienten til stuen, mens han verbalt og fysisk gør voldsom modstand, og truer både personale og medpatienter med at slå dem ihjel.
Opmærksomheds punkter Overføring/ Modoverføring Blinde pletter Magtrelation
God praksis Etik: Holdninger og værdier God praksis Love og regler Faglighed
måske er der en tredje udvej, bare man er i stand til at finde den?
Litteratur Beauchamp, TL., Childress, J.: Principles of Biomedical Ethics. Oxford University Press, Oxford 2009 Birkler, Jacob: Etik i sundhedsvæsenet. Munksgaard Danmark, København 2006 Christensen Anne-Marie Søndergaard (red.): Filosofisk etik. Århus Universitetsforlag. Århus 2011 Fog, Jette: Empatisk formåen og sans for moral, artikel fra bogen Det særligt menneskelige red. Asger Neumann, Hans Reitzels Forlag. København 1994 Husted, Jørgen: Etik, moral og værdier. Philosophia. Århus 2005. Rendtorff, J., Kemp,P.: Basic EthicalPrinciples in European Bioethics and Biolaw(2000) Ruyter, K., Førde, R., Solbakk, J.H.: Medisinskog helsefaglig etik. Gyldendal Norsk Forlag. Oslo 2007 ÅshildSlettebøog Per Nortvedt(red.) :Etik for sundhedsfagene. Forlaget KLIM 2010