DABYFO Kreds Østjylland Referat af kredsmøde - Tirsdag den 4. februar 2014 Vejdirektoratets informationscenter Nørreskov Bakke 2A, 8600 Silkeborg Forud for mødet var der introduktion af Svend Jakobsen, sektionsleder ved Plan og Byg, Silkeborg Kommune, om Silkeborg Kommunes planlægning for udvikling af de bynære arealer langs den kommende motorvej i henholdsvis Funder, Silkeborg og Hårup samt om samarbejdet med politikere, myndigheder og øvrige parter i relation til områdernes udvikling. Derefter fra var der tid til på egen hånd at se Vejdirektoratets udstilling om motorvejens tilblivelse. Dagsorden Velkomst 1. Velkomst Jan Olesen, Aarhus Kommune, bød velkommen. 2. Valg af dirigent Kurt Sørensen, Syddjurs Kommune, blev valgt til dirigent. 3. Valg af medlemmer til kredsbestyrelsen: På valg er Solveig Jensen (genopstiller ikke) og Anders Tjørnelunde Pedersen Anders Tjørnelunde Pedersen (Syddjurs Kommune) og Annette Kaiser Sørensen (Randers Kommune) blev valgt til bestyrelsen. 4. Nyt fra DABYFO Der har været afholdt møde i januar i Middelfart: - Kasser, Thomas Brun (Aarhus Kommune) er fratrådt sin stilling ved kommunen, og er derved også - - trådt ud af DABYFOs bestyrelse. Der er ikke aktuelt valgt en erstatning for Thomas Brun. - Planlægning af de årlige arrangementer: det tidligere Byggelovsdage, senest Byggesymposie 2013. - Foreningen har modtaget nogen kritik over at byggesymposiet indholdsmæssigt primært henvendte - sig til kommunale planlæggere, og kun i ganske lille grad til byggesagsbehandlere. Der arbejdes - fremadrettet for at tilbyde arrangementer for begge målgrupper. - Der varsles en mindre kontingentstigning i 2014. - DABYFO er i dialog med Energistyrelsen om fremadrettet øget dialog og tidligere inddragelse i - forbindelse med forarbejder til lovændringer.
- Årets studietur går til Venedig. Tilmelding følger senere via DABYFOs hjemmeside. - Der arbejdes på at tilbyde et nyt kursus om brandteknisk byggesagsbehandling i samarbejde med - - COK. - Der påtænkes at arrangere en form for sammenkost, med mulighed for erfaringsudveksling og - vidensdeling for kommunale ledere med ansvar for byggesagsbehandling. 5. Hvad vil vi med vores kredsmøder, og hvad kan vi bruge dem til i fremtiden - Diskussion - Det blev foreslået, at udsende en mødeindkaldelse sæt X i kalenderen ca. en måneden forud for - møderne, inkl. opfordring til at fremsende ønsker til dagsordenen. - Det blev foreslået at benytte møderne til også at lave indlæg om et nærmere konkretiseret emne - eller særlig problemstilling, enten ved intern eller ekstern foredragsholder. Kredsene har et mindre - økonomisk beløb til deling (først til mølle princip) til formålet, hvorfor det er en potentiel mulighed, - hvis fremsættes konkrete ønsker herom. - Der blev fremsat ønske om at undersøge muligheden for at få et foredrag/indlæg af en repræsentant - for Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del. 6. Nyt i BR10 - Kapitel 1.12: Gebyrafregning efter tidsforbrug: - Pr. 1. januar 2015 skal byggesagsgebyr som udgangspunkt opkræves efter medgået tid, dog med - mulighed for et fast gebyr for anmeldelsessager. - Implementering af de nye gebyrregler er komplekst og ressourcekrævende, hvorfor kommunerne - - opfordres til at hurtigst muligt at begynde at afsøge, hvorledes dette kan effektueres. - Energistyrelsen har foreløbig udarbejdet et udkast til en gebyrvejledning til kommunerne. - Silkeborg Kommune foreslår at anskueliggøre problematikken for de respektive politiske udvalg og få - afklaret, om de enkelte kommuner fremover overhovedet ønsker at benytte sig at muligheden for - gebyropkrævning på byggesagsområdet. - Syddjurs Kommune har været i telefonisk kontakt med Horsens Kommune, der allerede benytter sig af - en model for gebyr efter tidsforbrug, og erfaringerne herfra er generelt at erhvervsbyggerier er blevet - gebyrmæssigt billigere, hvorimod det gennemsnitlige gebyr for enfamilie- og sommerhuse er steget. - Aarhus Kommune har pr. 1. december 2013 iværksat en forsøgsordning i kommunens Team Syd, som - noterer tidsforbrug pr. påbegyndt kvarter ved hjælp af et SAP-tidsregistreringsmodul. Erfaringerne er - foreløbig begrænsede, men det kunne tyde på at en stor del af tidsforbruget reelt ikke er debiterbart - efter de foreslåede gebyrregler. - Der gøres opmærksom på, at der til dels kan medregnes tid i gebyret for at påse overholdelse af - anden lovgivning, f.eks. lokalplaner, hvorfor det til dels kan være nødvendigt at inddrage øvrige
- myndigheders tidsforbrug i det endelige byggesagsgebyr. - Kapitel 1.16 Servicemål: - Kommunerne skal hvert år i januar fastsætte og offentliggøre mål for kommunens sagsbehandlingstid. - Aarhus Kommune har fastsat servicemål for hver af de nuværende fem gebyrkategorier. - Skanderborg Kommune tilstræber seks uger ventetid for afgørelser i sager hvor partshøring kan - undlades, og ni uger hvor partshøring er påkrævet. 7. Elementer til eksempelvis frostrum med purskum, hvordan håndteres det? Der blev spurgt til om der differentieres afhængig af lokalet størrelse? Udførelsen skal være beskrevet i den brandtekniske dokumentation. Aarhus Kommune kræver frostrum brandteknisk adskilt. Det blev påpeget, at frostrum i udgangspunktet er et lagerrum på linje med andre lagerrum, der også fungerer som arbejdsrum. Et beslægtet emne har i øvrigt tidligere været drøftet på kredsmødet i Silkeborg den 23. november 2009. 8. Erfaringsudveksling vedrørende byggesagsbehandling af midlertidige konstruktioner herunder cirkustelte og lignende Der er efter sammenstyrtningsulykken i juni 2013 hvor et cirkustelt kollapsede under en forestilling, kommet øget fokus på byggesagsbehandlingen af midlertidige konstruktioner, og Energistyrelsen har foreløbig udsendt en vejledning herom. Aarhus Kommune har haft kontaktet Energistyrelsen særligt om cirkustelte, og det kan i forlængelse heraf oplyse, at der arbejdes på en certificeringsordning for telte, og at der forventes at foreligge et lovforslag herfor i løbet foråret 2014. 9. Erfaringsudveksling vedrørende byggesagsbehandling af skiltning og reklamering Silkeborg og Syddjurs, og Randers Kommune har udarbejdet skiltevejledninger, som er godkendt politisk. I Silkeborg og Syddjurs kommuner gøres bygherre opmærksom på kravet om skiltetilladelse i forbindelse med byggearbejder, og tilbydes at få en eventuel godkendelse af skiltning indbefattet i en eventuel verserende byggesagsbehandling uden merberegning. De nye elektroniske skilte med skiftende reklamering, for produkter og services der ikke sælges fra den adresse hvor skiltet er opsat synes at være et stigende problem i hele kredsen. Silkeborg Kommune melder, at vejmyndighederne og færdselspolitiet har været tilbageholdende med at sige fra overfor denne form for skiltning trods de trafiksikkerhedsmæssige hensyn disse reklamer potentielt kompromitterer. Aarhus Kommune oplever især et problem med lav selvjustits og beskeden hensyntagen til omgivelserne blandt virksomheder placerets langs byens større indfaldsveje. Aarhus Kommune har retningslinjer for skiltning og reklamering under udarbejdelse, ligesom der i nye lokalplaner i langt højere grad indføres mere konkretiserede bestemmelser for mulighederne eller begrænsninger for skiltning og reklamering.
Der blev i relation til reklameflagning påpeget at reklameflag og bannere med firmanavn/-logo eller lignende også er omfattet af bestemmelserne og der blev refereret til en sag fra Aarhus Kommune, hvor Statsforvaltningen stadsfæstede en afgørelse om afslag og påbud om fjernelse af skiltning i flagstænger truffet efter byggelovens 6 D (Bilag I) 10. Byggesager af interesse fra din kommune - Diskussion Odder Kommune har haft en dialog med en landinspektør om hjemmel til i en byggetilladelse at fastsætte krav om fremsendelse af henholdsvis afsætningsrids og IBS-attest. Den pågældende landinspektør mener ikke, at kommunen har hjemmel til at skelne mellem de to begreber ved krav om dokumentation, mens kommunen finder bygningsreglementet alene giver hjemmel til at kræve dokumentation for byggeriets afsætning. Odder Kommune har kontaktet Energistyrelsen herom, men har endnu ikke modtaget svar herpå. Odder Kommune vil rundsende svaret fra Energistyrelsen til kredsen, når det foreligger. 11. Eventuelt Silkeborg Kommune: Flugtvejsforhold i staldbygninger: er niveauforspring på 30 cm. ved flugtvejsdørene acceptabelt? Nej, flugtvejsdøre der også tjener som flugtveje til mennesker skal udføres i overensstemmelse med kravene hertil i bygningsreglements kapitel 3.2 og kapitel 5.2. Ifølge BR10, 5.2, stk. 1, skal der for dyrestalde sikres acceptable forhold for dyrene og redningsberedskab. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, kapitel 8 omhandler stalde til forskellige typer dyrehold, som bl.a. nærmere beskriver rømningstider for forskellige dyr, og udformning af passager. Det fremgår heraf (side 143) at, Passager bør helt til det fri udføres uden niveauændringer. Er niveauændringer nødvendigt, f.eks. udgangsdøre, bør disse ikke være højere end 150 mm.. 12. Fastsættelse af næste kredsmøde (Skanderborg Kommune) Kredsmødet blev aftalt til at foregå tirsdag den 3. juni 2014 i Skanderborg Kommune. 13. Dagsordensforslag til næste kredsmøde Der blev ikke fremsat nogen forslag. Ønsker til dagsordenen bedes fremsendt pr. e-mail til kredsbestyrelsen. Ref. Anders Tjørnelunde Pedersen
Bilag I