Forslag til serviceniveau Merudgifter - Privatansat hjælper Lov om Social Service 41 / 84 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning af merudgifter betyder, at familier kan få dækket nødvendige merudgifter, der opstår som følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse herunder udgifter til privatansat hjælper. Målgruppe: Målgruppen for dækning af merudgifter er familier, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Formålet med Servicelovens bestemmelser om dækning af merudgifter er at medvirke til At barnet kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse, såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette At familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse. At hindre at barnets / den unges funktionsnedsættelse / lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger. Behovet for privatansat hjælper skal være en konsekvens af funktionsevnenedsættelsen / lidelsen og have en tæt sammenhæng med denne. Aalborg Kommune vægter, at børn med funktionsnedsættelser / lidelser bliver så selvhjulpne som muligt. En privatansat hjælper kan derfor bl.a. bruges til at træne selvstændige funktioner som fx transport eller deltagelse i fritidsaktiviteter / arrangementer med henblik på, at barnet bliver i stand til selv at varetage disse funktioner. Den privatansatte hjælpers opgave kan også være at passe barnet, mens forældrene fx laver aktiviteter med søskende. Aalborg Kommune lægger til grund, at forældre har ansvaret for deres barn, indtil barnet fylder 18 år. Det er derfor som udgangspunkt forældrenes ansvar at hjælpe barnet med at opfylde barnets behov. Der kan dog være situationer, hvor barnets vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelsen / lidelsen er så store, at forældrene har behov for ekstra hjælp / tid for at kunne opfylde barnets behov. side 1 af 6
Forældrene er arbejdsgiver for den privatansatte hjælper og er således ansvarlige for ansættelse af denne. Aalborg Kommune tilbyder at indhente børne- og straffeattest på de privatansatte hjælpere, forældrene ønsker at ansætte. Aalborg Kommune anbefaler, at der indhentes børneog straffeattester, men i sidste ende er det forældrenes valg. Aalborg Kommune anbefaler ligeledes, at forældrene tegner arbejdsgiverforsikring for den privatansatte hjælper uanset timetal. Det er muligt at få udgiften dækket som en merudgift. Det er lovpligtigt at tegne arbejdsgiverforsikring, såfremt timetallet overstiger 400 timer årligt. Det er forældrenes ansvar, at der tegnes arbejdsgiverforsikring. Familien kan selv pege på en hjælper. Som udgangspunkt kan ikke ansættes nære familiemedlemmer. Kan familien ikke selv finde en hjælper, kan Aalborg Kommune eventuelt være behjælpelig med forslag. Barnet må ikke overnatte hos hjælperen. Er der behov for dette, skal der ansøges om aflastning. Ved den konkrete udmåling af hjælpertimer lægges en helhedsvurdering af familiens og barnets situation til grund med udgangspunkt i nedenstående serviceniveau. Den samlede udmåling vil derfor kunne afvige fra de konkrete timetal. Øvrige bevillinger / ydelser til familien og barnet vil indgå i helhedsvurderingen. Merudgiftsydelsen udbetales som en kontant ydelse til forældrene, som herefter selv skal administrere beløbet og betale de forskellige merudgifter. For enkelte typer af merudgifter fx privatansat hjælper er det muligt at lave en aftale om, at Aalborg Kommune udbetaler løn direkte til hjælperen på baggrund af timesedler underskrevet af hjælper og forældrene som arbejdsgiver. Udgangspunktet er at, der ikke udbetales weekendtillæg, da det tilstræbes at hjælpeopgaven udføres på hverdage. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor rådgiveren vurderer at, det er nødvendigt at opgaven udføres i weekenden. De bevilgede timer kan som udgangspunkt ikke opspares. Hvis der er perioder hvor behovet for timer er større end andre, skal der derfor søges særskilt. Pleje og omsorg Behovet vil variere efter barnets konkrete funktionsnedsættelse / lidelse og barnets alder. Der vil altid være tale om en konkret individuel vurdering. Der tages udgangspunkt i følgende generelle beskrivelser af handicappets side 2 af 6
omfang: A: Lettere problemer / begrænsninger i hverdagen B: Moderate til svære problemer / begrænsninger i hverdagen C: Multihandicappede A: Barnet har en lettere funktionsnedsættelse / indgribende lidelse. Barnet har behov for støtte/guidning til de fleste dagligdags aktiviteter, døgnrytme og hygiejne. 0-6 år: Børn i denne aldersgruppe har som udgangspunkt behov for voksenstøtte til de fleste aktiviteter. Der gives derfor ikke privatansat hjælper til denne gruppe. 6-12 år: Der er tale om et mindre behov for støtte. Der gives derfor max. 2 timers 12-18 år: Der er tale om et mindre behov for støtte. Der gives derfor max. 2 timers B: Barnet har moderate til svære problemer / begrænsninger. Barnet har behov for meget støtte til alle dagligdags aktiviteter, døgnrytme og hygiejne. 0-6 år: Børn i denne aldersgruppe har som udgangspunkt behov for voksenstøtte til de fleste aktiviteter. Barnet har dog behov for støtte i et noget større omfang end andre i samme aldersgruppe. Der gives derfor max. 2 timers 6-12 år: Børn i denne aldersgruppe har som udgangspunkt behov for voksenstøtte til en del aktiviteter. Barnet har dog behov for støtte i et noget større omfang end andre i samme aldersgruppe. Der gives derfor max. 5 timers 12-18 år: Børn i denne aldersgruppe er som udgangspunkt selvhjulpne til de fleste side 3 af 6
aktiviteter. Barnet har dog behov for støtte i et noget større omfang end andre i samme aldersgruppe. Der gives derfor max. 7 timers privatansat hjælper pr. uge. C: Barnet er multihandicappet Barnet har behov for hjælp døgnet rundt til fx bad, hygiejne, toiletbesøg, spise, aktiviteter, af- og påklædning, hjælp i forbindelse med søvn, medicin, sonde mv. 0-6 år: Privatansat hjælper max 2 timer dagligt samt max. 4 timer lørdag/søndag. I alt 0 18 timer pr. uge. 6-12 år: Privatansat hjælper max 2 timer dagligt samt max. 4 timer lørdag/søndag. I alt 0 18 timer pr. uge. 12-18 år: Privatansat hjælper max 3 timer dagligt samt max. 6 timer lørdag/søndag. I alt 0 27 timer pr. uge. Pasning af barnet med funktionsnedsættelse / lidelse, mens forældrene deltager i aktiviteter med søskende Det forudsættes, at behovet for pasning opstår alene som følge af handicappet. Fx i situationer hvor man normalt ville have taget barnet med, men dette pga. funktionsnedsættelsen / lidelsen ikke er muligt / hensigtsmæssigt. Som udgangspunkt bør barnet med funktionsnedsættelse / lidelse i disse situationer passes af den anden forælder eller netværk. Søskende i alderen 0 11 år: Max. 6 timer pr. uge privatansat hjælper. Søskende i alderen 12 18 år: Forventes selv at kunne tage til fritidsaktiviteter. Der er således som udgangspunkt ingen merudgift. Såfremt barnet med funktionsnedsættelsen / lidelsen fylder så meget i hverdagen, at hele familien har behov for aflastning, bevilges som udgangspunkt 20 timers privatansat hjælper pr. md. Pasning af barn, mens forældre er til Det afhænger af barnets alder. side 4 af 6
aktivitet 0-11 år: Udgangspunktet er, at forældre normalt ville have barnepige til børn i denne alder. Forældrene forventes som udgangspunkt at forsøge at dække behovet ved hjælp af fx bedsteforældre / andet netværk. Hvis det ikke er muligt at dække behovet ved hjælp af fx bedsteforældre / andet netværk, kan der efter en konkret individuel vurdering dækkes en merudgift pr. time på kr. 50, såfremt det er en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse / lidelse, at der er tale om en barnepige over 18 år. Der gives max. 10 timer pr. md. 12-18 år: Børn i denne alder vil normalt ikke have en barnepige men vil kunne være alene hjemme. Forældrene forventes som udgangspunkt at forsøge at dække behovet ved hjælp af fx bedsteforældre / andet netværk. Hvis dette ikke er muligt, bevilges timerne som privatansat hjælper. Der gives max. 10 timer pr. md. Aflastning i forbindelse med praktiske gøremål Hvis der er to voksne i husstanden, forventes disse at fordele opgaverne imellem sig. Der gives således ikke privatansat hjælper for at frigøre tid til praktiske gøremål. Såfremt det drejer sig om en enlig forsørger og barnet skal være under konstant opsyn, når barnet er i hjemmet, kan der bevilges følgende, såfremt det er uforeneligt med samtidig at varetage ansvaret for barnet Indkøb 1 time pr. uge Tøjvask 1 time pr. uge Forberedelse af mad 30 min. Pr. dag. Rengøring 2 timer pr. uge Ledsagelse af barn til fritidsaktivitet: Børn i alderen 0-11 år: Det anses for almindeligt, at forældre følger børn i denne aldersgruppe til fritidsaktiviteter. Der er derfor ingen merudgift forbundet med dette. Børn i alderen 12 18år: Det anses for almindeligt, at børn i denne aldersgruppe i vid udstrækning side 5 af 6
er i stand til selv at transportere sig til fritidsaktiviteter. Såfremt barnet som følge af sin funktionsnedsættelse / lidelse har behov for at blive fulgt til fritidsaktiviteter, kan der bevilges privatansat hjælper. Der gives max 6 timer pr. uge, hvilket som udgangspunkt dækker 2 aktiviteter om ugen. Aktivitetsbeløb til privatansat hjælper: Såfremt timerne er bevilget som timeafløser jf. SEL 84 eller som barnepige jf. SEL 41, er der ikke krav om egentlige aktiviteter med barnet. Såfremt familien ønsker, at den privatansatte hjælper og barnet foretager sig aktiviteter sammen, er det familiens valg og dermed familiens udgift. Der udbetales ikke aktivitetsbeløb. Ved privatansat hjælper: Børn i alderen 0 11 år vil normalt have en voksen med til forskellige aktiviteter. Der vurderes derfor ikke at være tale om en merudgift. Børn i alderen 12 18 år vil normalt kunne deltage i aktiviteter på egen hånd i et vist omfang. Ud fra en konkret vurdering af opgavebeskrivelsen, barnets alder og ordningens timetal gives et aktivitetsbeløb på max kr. 200 pr. md. Aktivitetsbeløbet må udelukkende bruges til at dække den privatansatte hjælpers udgifter til transport og nødvendig deltagelse i aktiviteter. Aktivitetsbeløbet kan ikke bruges til at dække barnets udgifter eller den privatansatte hjælpers udgifter til fx mad, slik og drikkevarer. Aktivitetsbeløbet udbetales til familien i de løbende merudgifter. Familien skal ved opfølgning kunne redegøre for forbruget. side 6 af 6