Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning Modul 4
Indholdsfortegnelse Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO 1 Studierammer i afdelingen/afsnittet... 2 1.1 Studietilbud... 2 Ugeplaner/Fokusområder... 2 Patientforløb... 2 Studiebesøg... 2 1.2 Studieforløb/-ophold og mål... 2 1.3 Ved afslutningen af modul 4 har den studerende opnået følgende læringsudbytte... 3 1.4 Mål for sygeplejen i modul 4... 4 1.5 Klinisk undervisning og vejledning... 6 Refleksion... 6 Undervisningstilbud.... 6 2 Inspirationsmateriale og studiespørgsmål.... 7 2.1 patienten personlig hygiejne... 7 2.2 kredsløbet... 8 2.3 Respirationen... 9 2.4 Omsorg - egenomsorg - identitet... 10 2.5 Ernæring og væske... 11 2.6 Udskillelse af affaldsstoffer... 12 2.7 Mobilisering... 13 2.8 Sårbehandling... 14 2.9 Kommunikation / vejledning... 15 2.10 Stress - mestring / Sociale behov... 16 2.11 Smerter... 16 1
1 Studierammer i afdelingen/afsnittet 1.1 Studietilbud Ugeplaner/Fokusområder I afdeling T har vi et læringsredskab ugeplaner/fokusområder. En ugeplan er et arbejdsredskab, hvor du fordyber dig i et udvalgt emne indenfor grundlæggende sygepleje i relation til den patient du plejer. En ugeplan kan være med til at give struktur på din kliniske uddannelse. Ugeplanen kan indeholde forskellige aspekter af målene for den kliniske uddannelsesperiode. Vi anbefaler at du arbejder med udvalgte fokusområder og arbejder i dybden med de forskellige aspekter i forhold til målene for klinisk uddannelse. Ugeplanen kan indeholde dine egne læringsmål, læringsstrategier, dokumentation og evaluering. Ugeplanen kan være med til at synliggøre, hvad det er der fokuseres på i den aktuelle uge, både for den studerende selv og vejledere samt afsnittets øvrige personale. Som inspiration til at arbejde med ugeplaner anbefaler vi at du gør brug af nedenstående inspirationsmateriale og studiespørgsmål. Patientforløb Vi tilbyder alle studerende et patientforløb. Formålet med dette forløb er at få overblik over og se sammenhænge i patientens indlæggelsesforløb, samt få indsigt i hvad patienten gennemgår under sit ophold i afdeling T. Et patientforløb betyder at du følger en patient fra indlæggelse til udskrivelse. Du deltager i alle aktiviteter, samtaler og undersøgelser der er aktuelle for patienten præ, post operativ. Du har ansvaret for at varetage patientens grundlæggende behov og for at dokumentere din sygepleje. Studiebesøg Du får mulighed for at komme på studiebesøg i ambulatoriet, køkkenet, patienthotellet og røntgentafdelingen. 1.2 Studieforløb/-ophold og mål For at gøre det mere overskueligt at opnå målene i modul 4 er følgende udarbejdet til inspiration for perioden. Det kan være individuelt hvad den enkelte studerende opnår af kompetence og selvstændighed og derfor er det også individuelt om den enkelte studerende følger planen kronologisk. Studiespørgsmålene kan med fordel anvendes som arbejdsredskab. Ligeledes anbefaler vi at du arbejder ud fra sygeplejeprocessen. Forslag til 10 ugers klinisk praksis 2
Uge 1-2 Intro til afd. og til specialet Følge vejleder og være observerende. Læse relevant litteratur og være opmærksom på de mange nye ord Deltage i patient-plejen hos 1 patient sammen med vejleder. Fokus på hygiejne. Måle BT, temp. og puls, SAT Samtale og individuel studieplan. Uge 3-4 Pleje patient med fokus på fysiologiske behov Planlægge og udføre sundheds og sygepleje hos 1 patient Fokus på Virginia Hendersons behovsområder Gøre brug af sygeplejeprocessen Fokus på personlig hygiejne/hud og slimhinder Fokus på aktivitet/mobilisering Uge 5 Fokus på respiration og cirkulation Præoperativ sygepleje. Modtagelse af patient, deltage i indlæggelsessamtale. Gøre patient klar til opr.. Midtvejssamtale og justering af studieplan. Uge 6 Fokus på ernæring Fastlagte studieaktivitet. Ernæringsscreening, kost registrering Evt. undervise vejledere og øvrige uddannelsessøgende Fokus på udskillelse og affaldsstoffer Uge 7-10 Fokus på søvn og hvile Fokus på smerter Post operativ sygepleje. Patientforløb: Se en operation og følge patienten til vita. Selvstændig pleje en patient (på modul 4 niveau) Opøve håndelag, rutine og selvstændighed. Uge 11-12 Eksamen Individuelle aftaler 1.3 Ved afslutningen af modul 4 har den studerende opnået følgende læringsudbytte 3
At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af udviklings- og forskningsbaseret viden fra sygepleje, natur- og sundhedsvidenskabelige fag At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger At anvende grundlægende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinier 1.4 Mål for sygeplejen i modul 4 For at gør modul 4 målene lidt mere forståelige har vi til hvert område: Viden færdigheder og kompetence, konkretiseret hvordan du kan arbejde med opfyldelse af målene. Viden Redegøre for valget af kliniske sygeplejehandlinger på baggrund af praksis-, udvik- lings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed Inspiration til viden Læse relevant litteratur til afd. speciale Læse relevant litteratur vedr. hjerte, kredsløb og respiration Søge viden på inter- og intranettet eks. afd. standarder Søge viden hos relevante ressource personer i afd. Viden om patientsforløbsprogram ( ) Søge viden hos hjerteforening og kræftens bekæmpelse Være nysgerrig og opsøgende i forhold til udviklingsprojekter i afd. Viden om eget, det øvrige personale og afdelingens samarbejdspartnere funktions og kompetenceområde. Andet Færdigheder Reflektere over sygeplejehandlinger i relation til menneskets fysiologiske behov og samspil mellem patient og sygeplejerske i udvalgte patientsituationer 4
Reflektere over en patientsituation og sygeplejehandlinger, hvor fokus er levevilkår, evner, muligheder i relation til sygdom Argumentere for kliniske metoder til vurdering af udvalgte patienters fysiologiske tilstand, herunder patienters ernæringstilstand Anvende kliniske metoder under hensyntagen til den konkrete patients situation Anvende sygeplejeprocessen som teoretisk og klinisk metode knyttet til varetagelse af patientens grundlæggende fysiologiske behov (i relation til det individuelle patientforløb) Beskrive betydningen af at bruge sine sanser i kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb Dokumentere individuelle patientforløb i det kliniske uddannelsessteds dokumentationssystem Inspiration til færdigheder Være opsøgende og deltage aktiv i forhold til refleksion Helhedspleje til en patient med fokus på patientens fysiologiske behov Gøre brug af sygeplejeprocessen i planlægning og udførelse af sygepleje Opøve færdigheder i at anvende og argumentere for afd. s kliniske metoder, eks. NRS score, ernæringsscreening, kostregistrering. (fastlagte studieaktivitet) Opøve et sikkert håndelag Præ og post operativ sygepleje Overholde de hygiejniske principper Deltage i indlæggelses- og udskrivningssamtale Følge en patient fra indlæggelse til udskrivelse Anvende og have forståelse for standard plejeplan Dokumentere egen sygepleje i standardplejeplan Deltage aktivt i gruppekonference Gøre evt. brug af mindmap, model for læring af praktisk sygepleje Gøre brug af ugeplan i forhold til fokusområder mhp fordybelse( ) Anvende studiemateriale vedrørende sygeplejeområderne inspireret af Virgina Henderson( ) Kompetencer Observere og identificere fysiologiske reaktioner på sygdom og lidelse hos udvalgte patienter og beskrive dette i et fagsprog Observere og identificere fysiologiske forandringers betydning for patientens liv, arbejdsliv, sociale liv, fremtid og familie Udvise nærvær, forståelse og indsigt i patientens oplevelse af at være patient Tage udgangspunkt i patientens oplevelse og livssituation og sikre at dette kommer til udtryk og inddrages i planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje Vise vilje og tage initiativ til samarbejde med patienten i planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje Samarbejde med kolleger og andre fagpersoner under hensyntagen til eget og andre 5
fagpersoners kompetenceområde og kompetenceniveau Beherske gældende hygiejniske principper i relation til grundlægende klinisk virksomhed Beherske principper for håndhygiejne og udvise korrekt adfærd i forhold til uniformsetikette Samarbejde med patienten om hygiejniske principper i relation til grundlæggende klinisk virksomhed Opfylde det kliniske uddannelsessteds krav og regler om normer, hygiejne og sikkerhed og anvende gældende forholdsregler til beskyttelse af patienten mod smitte fra omgivelserne Inspiration til kompetencer Observere og identificere de specifikke fysiologiske reaktioner på hos afd. s patienter, såsom påvirkninger af BT, puls, respiration, SAT, temperatur, smerter, kapilærrespons (se studiemateriale) Have forståelse for og tale med patienten omkring dennes ændrede livssituation, være lyttende og udvise empati Observation og dataindsamling i forhold til kost, rygning og motion i relation til patientens sygdom Tage udgangspunkt i patientens ønsker og behov for sygepleje Samarbejde med afd. s øvrige personale og uddannelsessøgende Udvise ansvar overfor den patient du passer Anvendelse af afdelingens standarder indenfor hygiejne, sårskift mm(intranet). 1.5 Klinisk undervisning og vejledning Refleksion Refleksion foregår på mange måder i afdeling T. Formålet med refleksion er at du reflekterer over egen praksis. At du lærer at koble teoretisk viden til konkrete praksissituationer. Herigennem får du erfaringer der giver nye handlemuligheder. Du vil opleve refleksion med din vejleder før, under og efter sygeplejehandlinger. Refleksion vil foregå ved gennemgang af ugeplaner/fokusområder. I forbindelse med konferencerne reflekteres der over den udførte sygepleje og aktuelle sygeplejefaglige problemer. Der vil være mulighed for individuel planlagt refleksion. Du kan i afdelingen møde flere redskaber til refleksion, eksempelvis: PBL, model for praktiske færdigheder i sygepleje (sygeplejersken nr. 17. aug. 2007) Modellen har fokus på læring af praktiske sygepleje. Ideen er at du som studerende bliver bevidst om modellens 8 elementer: procedure, guidning, hygiejnen sikkerhed, ergonomi, lethed, integration og omsorgsbegrebet. Undervisningstilbud. 6
Der vil være forskellige undervisningstilbud i afdelingen. Tilbuddene vil variere fra afdeling til afdeling. Emnerne kan være sårbehandling, diabetes, ernæring, smerter, åndelige omsorg, fysioterapi. Du kan ligeledes møde andre læringsredskaber såsom mindmap, portfolio, dagsbogsnotat mv. 2 Inspirationsmateriale og studiespørgsmål. Inspirationsmaterialet er udarbejdet med udgangspunkt i Virginia Henderson. Det er tænkt som en guide for væsentlige områder for den sygepleje, der kan observeres, reflekteres og handles på hos de hjerte-, lunge og karkirurgiske patienter. 2.1 patienten personlig hygiejne Sygeplejeopgaver: Soignering: - brusebad (præ- og postoperativt) - etagevask ved håndvask - sengebad - nedre toilette, - med og uden uretral kateter - patientens håndhygiejne - infektionsprofylakse - hårvask - neglepleje - navlevask / navlerensning - barbering - make up - af - og påklædning - fodpleje / fodbad - hudpleje Mundpleje: - tandbørstning - tand proteser - mundskyldning - belægninger / svamp Øjenpleje: - øjenbadning - kontaktlinser / briller Ørepleje: - ørerensning - rensning af høreapparat - skiftning af batterier 7
Næsepleje: - soignering efter plaster - observation for tryksår ved sonde Decubitus profylakse: - observationer af huden m.m. - profylakse - hjælpemidler til aflastning Præoperativ klargøring: - rasering af patientens behåring - præ operativt bad - operations tøj - opredning af patientens seng - neglelak, make-up, smykker Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Studiespørgsmål: Hvordan ser patientens hud ud? - Hvad observerer du? - og hvorfor? - Hvordan vedligeholder du huden? Hvordan vurderer du patientens behov for personlig hygiejne? - samt før- og efter kirurgisk indgreb? Hvilke overvejelser gør du inden du tilbyder din hjælp til patientens personlige hygiejne? Hvordan vil du samarbejde med patienten i forbindelse med personlig hygiejne? Hvordan oplever den nyopererede patient situationen i forbindelse med sin personlige hygiejne? Redegør for hudens opbygning Redegør for hygiejniske principper i forhold til personlig hygiejne. 2.2 kredsløbet Observation og dataindsamling omkring kredsløbet: -pulsfrekvens, fylde og regelsmæssighed -Blodtryk, - hyper, -hypotension -bleg, -kold, -varm, - tør, -svedende -svimmelhed -hovedpine -iskæmi, -kapilærrespons -smerter -ødemer -vægt -hudforandringer, - åreknuder -sår -EKG aflæsninger -dyspnoe, -chok 8
Sygeplejehandlinger og behandlingstilbud: -BT måling, maskinelt og manuelt -palpere puls -trendelsenburgs leje -venepumpeøvelse, støttestrømper -vejning af patient -vejledning og støtte ved mobilisering -kostvejledning -vejledning i ændring af livsstil, eks rygeophør og motion -Blodtryksmedicin -væsketerapi Studiespørgsmål: Hvilke observationer vil du gøre i forbindelse med patientens kredsløb? Hvad kan det kirurgiske indgreb have af betydning for patientens kredsløb? Hvad kan du gøre for at forebygge blodtryksfald hos patienten? Hvilken indflydelse kan patientens livsstil og levevilkår have i forhold til patientens kredsløb? Hvordan kan du vejlede og motivere patienten til livsstilsændring? Hvilke faktorer hæmmer og fremmer stabilt kredsløb? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til patientens oplevelse af kredsløbsproblemer? Hvilken indflydelse har patientens hydreringstilstand på kredsløbet? Hvilken indflydelse har det på patientens kredsløb at være sengeliggende eller at blive mobiliseret? Hvilken indflydelse har patientens smerter på kredsløbet? Redegør for anatomi og fysiologi i relation til hjertekredsløbet. 2.3 Respirationen Observation af og dataindsamling omkring respirationen: - respirationen, - mønster, - lyde - frie luftveje - respirations frekvens - dyspnoe - respirations dybde - cyanose - hudfarve - hudtemperatur - bevidsthedsniveau - patientens psykiske tilstand (angst, konfusion) - lejring - hoste - ekspektoration (udseende, farve, lugt, mængde, konsistens) Sygeplejehandlinger og behandlingstilbud: - nasal ilt (O 2) - lomholdts fugter (LHF) - venturimaske 9
- CPAP maske (Continuerlig Positive Airway Pressure) - PEP maske (Positive Espiratory Pressure) - SAT måler (måling af perifer iltkoncentration) - udluftning i lokalet - prøve fra ekspectorat til dyrkning og resistensbestemmelse (D/R) - vejrtrækningsøvelser - fysioterapi - lejring - mobilisering - vanddrivende medicin - bronchie-dilaterende medicin (tbl. eller inhalation på venturi-maske). Studiespørgsmål: Hvilke observationer vil du gøre i forbindelse med patientens respirationsmønster? Hvad kan det kirurgiske indgreb have af betydning for patientens respiration? Hvilke konsekvenser får det for patienten? Hvad kan du gøre for at forebygge luftvejsinfektioner hos den kirurgiske patient? Hvilke andre faggrupper kan du samarbejde med i forbindelse med forebyggelse af luftvejsinfektioner? Hvordan kan du vejlede og motivere patienten til en sufficient respiration? Hvilke faktorer hæmmer og fremmer patientens respiration og ekspectoration? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til patientens oplevelse af sin respiration? Hvilken indflydelse kan patientens livsstil og levevilkår have i forhold til respirationen? Hvilken indflydelse har patientens hydreringstilstand på respirationen? Hvordan påvirker lejringen patientens respiration? - ekspectoration? Hvilken indflydelse har det på patientens respiration at være sengeliggende eller at blive mobiliseret? Hvilken indflydelse har patientens smerter på respirationen? - ekspectoration? Hvilke hygiejniske foranstaltninger vil du overveje i forbindelse med patientens ekspectoration? (patienten / personalet). Redegør for anatomi og fysiologi i relation til lungerne. 2.4 Omsorg - egenomsorg - identitet Observation og dataindsamling: - tillid / mistillid - angst / tryghed - mentale tilstand - stress / krise og forsvarsmekanismer - kropssprog - kropsbevidsthed - sygdomsforløb - afstand / nærhed - tillukkethed / åbenhed - træthed / gå-på-mod - depression / tro på fremtiden 10
- sociale netværk - ressourcer / interesser - patientens selvbestemmelsesret Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Sygeplejehandlinger: - modtagelse af patienten - indlæggelsessamtale - kommunikation - empati / intuition (professionel adfærd) - omsorg / egenomsorg - urørlighedszone (patientens- og egne grænser) - sygepleje til patienter der er i krise - samspillet mellem patienten og plejepersonalet - samspillet mellem pårørende og plejepersonalet - patient og pårørende samspillet Studiespørgsmål: Hvordan observerer du patientens psykiske og fysiske tilstand i relation til egenomsorg og identitet? Faktorer der påvirker patientens psykiske tilstand? Er du bevidst om egne reaktioner i relation til patientens situation og reaktion? Hvordan oplever patienten sin situation? Hvordan oplever patienten sine ressourcer i forhold til de krav der stilles? Hvordan kan du hjælpe patienten til at genoprette balancen mellem ressourcer og krav? Hvilke overvejelser gør du dig for at skabe tid / ro og rum til den svære samtale? Hvad sker der i organismen når en patient er stresset? 2.5 Ernæring og væske Observation og dataindsamling af ernæringstilstand: - patientens ernæringstilstand og vægt(ernæringsscreening) - patientens appetit - ernæringsindtagelse - patientens kostvaner - kostregistrering / kostscreening - kostvejledning - diæter - kost restriktioner - faste og tørste regler Observation og dataindsamling af væskestatus: - patientens væskeindtagelse - føring af væskeskema (almindelig/udvidet) - hydreringsgrad (over-/underhydrering) - væskerestriktioner - væske- og elektrolytbalance Sygeplejeopgaver: - kostbestilling / kosttilbud - anretning / tilberedning / servering af mad og drikkevarer - opbevaring af mad og drikkevarer 11
- hygiejne (håndvask) - patient hotellets tilbud - samarbejde med diætist - intravenøs væskeadministration - isotone væsker - infusionshastighed - droppleje - sondeernæring - ernæringspumpe - sondeprodukter - parenteral ernæring Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Studie spørgsmål: Hvordan er patientens ernærings- og væsketilstand? Hvilke data vil du indsamle for at vurdere patientens ernærings- og væsketilstand? Hvilken betydning har det kirurgiske indgreb på væske- og ernæringstilstanden? Hvordan udregner du patientens energi-, protein- og væskebehov? (i relation til det kirurgiske indgreb). Hvordan vil du vejlede og motivere patienten til sufficient væske- og kostindtagelse under indlæggelsen og efter udskrivelse? Hvordan vurderer du patientens oplevelse af spisesituationen? Hvordan kan patientens livsstil og levevilkår have betydning for ernæringen i forbindelse med det kirurgiske indgreb? Hvilken betydning har kirurgiske indgreb, traumer og faste på kroppen? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i relation til patienter fra andre kulturer og multi-etniskegrupper i forbindelse med ernæring? Redegør for anatomi og fysiologi i forhold til fordøjelsen. 2.6 Udskillelse af affaldsstoffer Observation: - urin - fæces / flatus - opkast - sårsekreter - ekspektorat - sved - aspirat - drænsekreter Sygeplejehandlinger: - undersøgelser af urin - afføring- drænvæske - drænpleje - bækkengivning - forebygge og afhjælpe patientens kvalme og opkast - mobilisation i forhold til udskillelse af afaldsstoffer - dataindsamling for patientens vanlige defækation og miktion Studiespørgsmål: 12
Hvordan ser patientens urin ud? Hvad skyldes dette udseende? Hvordan ser patientens afføring ud? Hvad skyldes dette udseende? Hvad fremmer og hæmmer defækation og miktion? Hvordan plejes patienter med urethralkateter? Hvilke overvejelser kan du gøre i forbindelse med patientens blufærdighed? Hvordan kan der i afsnittet skabes private rammer for patienter i forbindelse med defækation og miktion? Hvordan påvirker sengelejet tarmperistaltikken og blæretømningen? Hvordan påvirker kirurgi / narkose og smertebehandling defækation og miktion? Hvordan virker de forskellige laxantia? Hvordan virker de forskellige diuretica? Hvad betyder væskeindtagelse for udskillelse af affaldsstoffer? Redegør for nyrernes funktion 2.7 Mobilisering Sygeplejeopgaver: Observationer af: - patientens motivation til mobilisering - patientens smerter - hudens udseende - tryksår - patientens kredsløb - patientens respiration - funktionsdyspnoe - patientens muskelmasse og ledbevægelighed Mobilisering af patient: (mobiliseringstandard) - stol, skammel - gangtræning - samarbejde med fysioterapeut - motionscykel - rollator / bon-a-pied Forflytning af patient: - forflytningsteknik - seng / stol - operationsleje - hjælpemidler ved forflytninger og mobilisering - lift - glidestykke - brug af instruktør Lejring af patient i seng: - sengens funktion / madrassen Vejlede patienten i venepumpeøvelser Vejlede patienten i brug af støttestrømper Tryksårsprofylakse Trykaflastende hjælpemidler: 13
- madrasser - siddering / vandpude - lammeskind Samarbejde med fysioterareut Samarbejde med ergoterapeut Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3 og TO Studiespørgsmål: Hvilken betydning har mobiliseringen for patienten set i fysiologisk perspektiv? Hvilken betydning har mobiliseringen for patienten i forbindelse med det kirurgiske indgreb? Hvilken betydning og konsekvenser har immobilisering for patienten? Hvordan vurderer du patientens funktionsniveau / mobiliseringsniveau? Hvilke overvejelser gør du i forbindelse med at motivere og vejlede patienten til mobilisering efter det kirurgiske indgreb? Hvilken betydning har din viden om ergonomi i relation til mobilisering af kirurgiske patienter? Redegør for immobilitetens risici 2.8 Sårbehandling Sygeplejeopgaver og observation: - patientens sår og den omkringliggende hud, herunder -farve, temperatur, ødem, sekretion herunder udseende og lugt - det kirurgiske sår - det kroniske sår (diabetes sår) - infektionstegn - sårsmerter - sårheling - patienten ernæringstilstand - patientens kostvaner - patientens kost- og væske indtagelse - patientens rygevaner - hygiejne (håndhygiejne, patientens vaner og alder, procedure) - sårpleje: - rene forbindingsskift / sterile forbindingsskift - afsnittets sårpleje /behandlings materialer - dokumentation af sårbehandling - personalets håndhygiejne Studiespørgsmål: Hvordan er patientens sår opstået? Hvordan er patientens oplevelse af sit sår? Hvordan skal patientens sår behandles og plejes? Hvordan reagerer patienten ved sårbehandling og pleje? Hvad er medvirkende til at patienten kan have en nedsat sårheling? Hvad er vigtigt for at patienten kan få en suffucient sårheling? Hvordan undgår personalet at pådrage patienten en infektion? Hvad har dit afsnittets sårbehandlings materialer? Hvad indebærer rene - og sterile principper? Hvilken information er relevant til patienter vedrørende plejen af såret ved udskrivelse? 14
Hvordan er sammenhængen mellem hudens opbygning og sårheling? Redegør for betændelsesprocessen 2.9 Kommunikation / vejledning Observationer: - tiltaleform - kommunikationsmåder - ydre rammer - fysiske - patientens psykiske og fysiske tilstand - andre kulturer Sygeplejehandlinger: 15
- etiske overvejelser - indlæggelsessamtale / udskrivelsessamtale - rapportsituation - mundtlig og skriftlig - vejledning / information til patienten og evt. pårørende - samtale med patienten og evt. pårørende Studiespørgsmål: Hvilke forudsætninger har patienten psykisk og fysisk i forhold til kommunikation? Hvilke faktorer hæmmer / fremmer kommunikation? Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til adfærd / fremtoning i forhold til kommunikation? Hvilke overvejelser gør du dig inden rapport - om patienten - til samarbejdspartnere? Hvilke fordele og ulemper ser du ved henholdsvis mundtlig og skriftlig rapport? Hvordan tror du patienten oplever kommunikationen / vejledningen? Hvordan vil du dokumentere din kommunikation? Hvilke formelle krav er der til dokumentation? Hvordan sikre du dig, at patienten har forstået din information? Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til kommunikation til fremmede kulturer? 2.10 Stress - mestring / Sociale behov Sygeplejeobservationer: - Patientens ressourcer - fysisk, psykisk og socialt - Patientens livssituation (baggrund) - Patientens netværk - Patientens kulturelle - og sociale baggrund - Patientens forventninger og krav - fysisk, psykisk og socialt Studiespørgsmål: Hvordan oplever patienten sin nuværende situation - mhp. stress og mestring? Hvad er symptomer på stress? Hvilke faktorer fremmer og hæmmer patientens stressniveau? Hvilke sociale behov giver patienten udtryk for? Hvilke faktorer fremmer og hæmmer patientens sociale behov? Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til udskrivelse af patienten? Er der flere slags stress? Hvilke? Forskelle? Hvad sker der med kroppen fysiologisk, når patienten er stresset? Hvorfor kan nogle patienter bedre psykisk mestre indlæggelse og operation end andre? 2.11 Smerter Observation af smerter: - smertens karakter (turevise, murrende, stikkende, borende, jagende, pressende, værkende, krampelignende, kriblende) - sårsmerter - drænsteds smerter - +/- respirationssynkrone smerter - dybde / overfladiske smerter 16
Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO - muskelsmerter / knoglesmerter / neurogenesmerter / cancersmerter - patientens angst / tryghed - patientens smerteoplevelse - patientens smertetærskel - patientens kropsbevidsthed / kropssprog - patientens socio - og kulturelle forhold - patientens holdning til smertebehandling og alternativ smertebehandling - smertebehandling Studiespørgsmål: Hvordan er patientens oplevelser af sine smerter? Hvorledes kommer patientens smerter til udtryk? Hvilke observationer vil du fortage dig ved den smertepåvirkede patient? Hvordan er patientens smertemønster? Hvilke faktorer fremmer og hæmmer patientens smerter? Hvilke fysiologiske - og psykiske områder bliver berørt når patienten har smerter? Hvilke konsekvenser har smerterne for patienten? Hvordan vil du samarbejde med den smertepåvirkede patient? Hvilke handlinger vil du foreslå / iværksætte hos den smertepåvirkede patient? Hvordan kan du forebygge at patienten får smerter? Hvorledes virker smertebehandlingen på patienten? Hvordan har patienten det med at få smertestillende medicin? Hvorledes mestrer patienten sine smerter? Redegør for smertens fysiologi 3 Litteratur i forhold til det enkelte modul Henvisning til modulplan 4 Litteratur i afsnittet/afdelingen Almås, Hallbjørg, (red.). Klinisk sykepleie. 3. utgave, bind 1, Universitetsforlaget 2001. Kap 8; Gererell preoperativ sykepleie, s. 154 170. Kap 9; Peroperativ sykepleie, s. 171 195. Kap 10; Generell postoperativ og posttraumatisk sykepleie, s. 198 230. Kap. 16. Sykepleie til pasienter som er skadet eller operert i toraks, s. 366 384 Kap. 18. Sykepleie til pasienter med hjertelidelser, s. 410 445 Kap. 19. Sykepleie til pasienter med svikt i blodsirkulasjonen, s. 446 468 Bagger, Christine. Væske- og elektrolytbalancen, kap. 28. Sygeplejens fundament 2. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s. 198-218. Bruselius Eva. Præ- og postoperativ sygepleje. Klinisk sygepleje. Bd. 2. Red. Ramhøj Pia, Egerod Ingrid, Taleman J; København: Akademisk Forlag 2004: s. 440-457. 29
Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Dansk Sygeplejeråd. ICN s kodeks for sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd, København 2001. Davidsen- Nielsen, Marianne. Blandt løver. Gyldendal uddannelser, 1. udgave 1995, 7. oplag, 2001 Davidsen- Nielsen, Marianne og Nini Leik. Den nødvendige smerte - om sorg, sorgterapi og kriseintervention. Gyldendal 1987, s. 39-85. Davidsen, Mette-Marie. Da hjertelægen blev patient. Hjertenyt nr. 1, februar 1997. Det sygeplejeetiske råd. Sygeplejeetiske retningslinier. Dansk Sygeplejeråd, København 2004. Elnegaard, I.L., Larsen, L., Mogensen, G., og Aahauge, G., Kliniske retningslinier for medicingivning i Sygeplejerskeuddannelsen, september 2006. Halborg Jytte. Kredsløbet, kap. 27. Sygeplejens fundament 2. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s. 220-246. Hatfield, Anthea og Tronson, Michael. Opvågnings sygepleje i teori og praksis. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København 2003. Hygiejnekomiteen Fyns Amt. Se www.ouh.dk under hygiejnekomiteens retningslinier. Instruksbog for OUH om - Diabetes Mellitus. Endokrinologisk afdeling M, OUH 2002. Jensen, Bent Skov. Karkirurgi. Fadl s Forlag 2001 Jensen, Troels Staehelin, Dahl, Jørgen B., Arendt-Nielsen (red.). Smerter. FADL s Forlag 2003. Jørgensen, Svend Juul (red.). Operation. Komplikationer kan forebygges. Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, København 2003. www.kliniskenhedforforebyggelse.dk Kildeberg-Paulsen (red.). Thoraxkirurgi. Foreningen af danske lægestuderende, 2001. Kounstrup, Pia. Sår, kap. 32. Sygeplejens fundament 2. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s. 303 324. Knoth, Erik. Omvej til livet. Frydenlund, 1993 Kristoffersen, Nina Jahren, Red. Almen sygepleje 1, (gul), Fag og funktion, udvikling, værdier og viden. Afsnit: Love med relevans for sygeplejen. København: Gads Forlag 1998: s. 93-97. Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Almen sygepleje, bind 2 (blå). Kap. 1: Sygeplejeprocessen, kap. 2: Kommunikation, kap. 3: Behovet for hjælp under sygdom, kap. 7: Sygepleje ved livets afslutning. Gads Forlag 1996. Kristoffersen, Nina Jahren (red.). Almen sygepleje, bind 3 (brun). Kap. 5: Væske og ernæring. Gads Forlag 1996. Lovring, Iben og Rasmussen, Vivi Brandt. Medicingivning og sygepleje, kap. 35. Sygeplejens fundament 2, 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005. 30
Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T 1, T 3, T 5 og TO Lynggaard, Kjeld, m.fl. Hjertekarsygdomme. Munksgaard, 2000. Lungecancer. Referenceprogram 2001. Dansk Lungecancer Gruppe. Lyngaa, Janne (red.). Sygeplejefag - refleksion og handling, bind 1. Kap. 10: Sygeplejefagets pædagogiske dimension - af Hanne Helleshøj. Munksgaard 1998, s. 356-384. Lægemiddelkataloget - den generelle- og den specifikke del. Danmarks Apotekerforening. www.medicin.dk Madsen, Birgit, Hvidkjær Anette og Peter Olesen (Redaktion). Så længe mit hjerte slår. Kroghs Forlag. Hjerteforeningen. Medicinskema for OUH og SHF, Områdeledelserne, maj 2003. Pedersen, Jim Thuesen. Lungesygdomme. Munksgaard, 1990. Pettersom, Gösta, m.fl. Mit hjerte skal opereres. Hjerteforeningen, 1999 Pjecer fra Hjerteforeningen, www.hjerteforeningen.dk Pjecer fra Kræftens Bekæmpelse, omkring spiserør og lunger. www.kræftensbekæmpelse.dk Poulsen, Ingrid. Ernæring og sygepleje, kap. 29. Sygeplejens fundament 2. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s. 220-246. Skiveren, Jette. Præ- og postoperativ smertebehandling. Klinisk sygepleje. Bd. 2. Red. Ramhøj Pia, Egerod Ingrid, Taleman J; København: Akademisk Forlag 2004: s. 458 467. Sorknæs, Anne Dichmann. Respirationen, kap. 26. Sygeplejens fundament 2. 1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2005, s. 220-246. Solrung G. Holm. Administrering af intramuskulære injektioner. Sygeplejersken, nr. 46 / 2001. Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker. Lov nr. 759 af 14. november 1990. Sundhedsministeriet, København 1990. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler af 30. juni 2006. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt - dialog og samarbejde med patientens pårørende. Sundhedsstyrelsen, 1997. Vejledning om medicinhåndtering, OUH 2006 31