Generalforsamling 08 og Frederiksbergs pladser Byens Netværk arrangement 31.03.08. Tekst og foto: Christina Bennetzen Efter en velbesøgt og veloverstået generalforsamling, som i år bliver afholdt på CBS Kilen, tager vi hul på en eftermiddag med netværkstips og introduktion til Frederiksbergs Pladser. Som en lille appetizer til temaet for Store Netværksdag Strategisk Networking d. 12. og 19. juni holder Jesper Lundorf fra Livsform et oplæg til god networking. Hvorfor bliver nogle netværk en succes og andre ikke?. Lundorf fortæller om sine egne erfaringer med netværk og opstart af netværk. Det handler først og fremmest om at være proaktiv! Indsamling af visitkort til skrivebordsskuffen virker ikke, siger han med et stort smil. Kontakterne skal holdes ved lige og derfor er det alfa omega at være opsøgende og finde frem til de kontakter, der er mest relevante. De personlige kontakter er ikke altid de mest givende på et fagligt niveau. Man må ud og finde kontakter, som kan bidrage med værdier, som man ikke allerede selv besidder. Som en øvelse i at nå sine mål så hurtigt som muligt sætter Lundorf Byens Netværk i gang med selskabslegen Six Degrees of Separation. En teori som påstår at enhver person på kloden kan sættes i forbindelse med enhver anden person via 6 bindeled. Snakken og latteren breder sig hurtigt efter vi går i gang med at finde frem til Hilary Clinton og Richard
Branson. Det viser sig hurtigt, at ved lidt kreativ tænkning kan de fleste berømtheder lokaliseres ved blot et eller to bindeled. Således finder vi frem til Nelson Mandelas telefonnummer ved hjælp af en ekskone af netværket eller Master Fatman, fordi han lejer film i Blockbuster på Nørrebrogade. Efter denne lille øvelse får vi os en bid mad, imens vi øver os i at netværke på strategisk vis. Frederiksbergs Pladser Efter pausen har vi inviteret Frederiksbergs stadsarkitekt Ejvind Rostgaard og Hanne Bruun Møller fra SLA til at fortælle om Frederiksbergs Pladser. I sommeren 2006 besøgte Byens Netværk Frederiksbergs Pladser for første gang og med dagens arrangement følger vi op på udviklingen af Frederiksbergs nye bymidte hvad er lykkedes og hvad kunne man gøre anderledes? Ejvind Rostgaard fortæller først om Den grønne cykelsti, der skal forbinde Valby med Østerbro med den nyopførte gang- og cykelbro over Ågade som bindeled. På Frederiksberg bruges stien allerede flittigt af cyklister, som gerne vil undgå gadens larm og travlhed. Langs stien har man placeret små grønne lys i belægningen som markerer stiforløbet. Frederiksbergs nye bymidte løber over det gamle jernbaneterræn. Med Ørestadsloven fra 1992 var der planer om at lade metroen kører over jorden på Frederiksberg. Men kommunen besluttede at betale nedgravningen, så man samtidig kunne anlægge et nyt mødested i byen. Området fra Solbjerg station til Frederiksberg Centeret skulle på den måde fungere som opdelte mindre pladser. I campusområdet mellem CBS s to bygninger løber en sti med lunde på hver side. Området fungerer godt, men jeg ville ønske at det planlagte vandløb langs stien havde haft mere karakter af kanal end af rendesten, siger Rostgaard. Hanne Bruun Møller fortæller om udfordringerne ved at skabe byrum som inviterer til rekreation, bevægelse, leg og naturoplevelser i en bymidte, hvor alle institutioner vender ryggen til pladserne. Specielt CBS bygningen ved Solbjerg Plads har sin egen indre gade og torv og åbner ikke op for interaktion. Det samme er gældende for Frederiksberg Centeret, hvis forskudte etagesystem lukker den sydvendte facade. Hvordan undgår man at sådan en plads ikke blot bliver et cykelhelvede? Pladserne skulle således kunne leve i sig selv. Hun fortæller om valg af beplantning og belægning på de forskellige pladser, så de hver især fremstår med deres helt egen karakter. Falkoner Plads skulle være et råt byrum, hvor kvarterets unge kunne mødes om gadens aktiviteter så som skatebording og parcour. Derfor har man valgt industrifliser, som giver et råt street look. Frederiksbergborgerne har efterfølgende udnævnt pladsen til at være de faldende koners plads i stedet for Falkoner Plads, fordi det kan være lidt af en udfordring at bevæge sig rundt på det forskudte terræn. På Solbjerg Plads var den oprindelige ide at lave en plads med vand som tema. Den kaldes også de 100 vandpytters plads. Her er der lagt vægt på at kvarterets helt små børn skal få forskellige sanseindtryk.
Regnvandet skal samle sig i cirkelformationer som er udfræset i den sorte basalt. Der er desuden placeret flere brønde rundt omkring på pladsen, som skal udsende forskellige lyde. Den oprindelige tanke var at bruge vanddryp, havbrus osv. som lydmotiver, men man fandt hurtigt ud af at disse lyde udsendt fra en brønd mere ville minde om toiletskyl end noget andet. Derfor valgte SLA at gå i en helt anden retning og bruge lyde, som man ellers ikke ville møde i storbyen, såsom lyden af en fiskekutter og en orangutang osv.. Da Frederiksberg til trods for sin store befolkningstæthed er kendt som en haveby med mange grønne områder har det været SLAs ide at tilføre dette grønne element til alle pladserne. På Solbjerg Plads har man placeret en forvokset sammenplantning i pladsens ene hjørne. Et metalkar fungerer som en planteskjuler med hvide blomster, buske og træer, som belyses af hvidt florlet lys om aftenen. Med Rostgaard og Møller som kyndige guides bevæger vi os efterfølgende ud i byens rum, som har ændret karakter siden vi sidste var på besøg. Frederiksbergborgerne har taget pladserne til sig på godt og ondt. På vores vej støder vi ind i CBSstuderende med tæpper og øl i fyrretræslunden og på Solbjerg Plads øves der balance på ethjulet cykel.