Skanderborg Kommune - Plejedistrikt Galten/Låsby Lokalcenter Tjørnehaven, Søndergade 29, 8464 Galten. Tlf. 8794 8400 Kontaktperson Klinisk vejleder Birte Sørensen Matras, Tlf: 2119 5326 Uddannelsesansvarlig Rie Bengtsen tlf: 4024 2918 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Velkommen til Ældreområdet i Skanderborg Kommune. Vi håber, du som studerende får et udbytterigt og fyldestgørende læringsforløb, og vi ser frem til et godt samarbejde. Organisationen i Ældreområdet. Ældreområdet består af 6 plejedistrikter, bestående af i alt 8 lokalcentre med tilknyttede frit valgs områder samt et plejehjem. Primærsygeplejerskerne 1 er organiseret i mindre grupper tilknyttet de 6 plejedistrikter. Herudover er aktivitets- og træningspersonalet organiseret i en fælles enhed og køkkenområdet er samlet i en fælles enhed. Vision for Ældreområdet. Ældrepolitikken i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i det enkelte menneske med respekt for det tidligere levede liv, og således at den enkeltes værdighed til stadighed er i behold. Skanderborg Kommunes værdigrundlag Vore 6 Værdier er ledetråde i vores daglige arbejde, og hjælper os til at træffe de rigtige beslutninger. ÅBENHED Vi er interesserede og lydhøre i forhold til borgere, virksomheder og ansatte MOD Vi tør handle og prøve nyt også når vi er i tvivl FÆLLESSKAB Vi tænker og handler i helheder og sammenhænge og søger sammen vores fælles mål MANGFOLDIGHED Vi giver plads til og ser forskellighed som en styrke og ressource ENGAGEMENT Vi vil gøre en forskel og bruger os selv og hinanden, fordi det, vi laver, er vigtigt ORDENTLIGHED Vi er ansvarlige og opmærksomme, når vi møder borgere, opgaver og kolleger Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I Skanderborg Kommunes ældreområde er der ansat omkring 1200 medarbejdere. Følgende faggrupper har direkte kontakt med borgerne: social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, social- 1 Primærsygeplejersker = hjemmesygeplejersker kaldes i den efterfølgende tekst sygeplejersker. Side 1 af 10
Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter (social- og sundhedspersonale), sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, ernæringsassistenter, aktivitetspersonale, demenskoordinatorer, hørevejledere og pædagoger. Sygeplejerskens samarbejdsrelationer internt i organisationen: Sygeplejersker og plejepersonale i andre plejedistrikter i Skanderborg. Demenskonsulent: Sygeplejersken eller ledelsen involverer demenskonsulent ved risiko for eller ved brug af magtanvendelse. Samt ved behov for supervision af arbejdet ved komplekse borgere samt sagsbehandling ved behov for hjælpemidler. Demenskoordinatorer: Sygeplejersken samarbejder med kommunens demenskoordinatorer i forbindelse med udredning, pleje og behandling af demente borgere. Fysio- og ergoterapeuter: Sygeplejersken samarbejder primært med terapeuterne ved behov for hjælpemidler og ved trænings- og aktiveringsforløb. Terapeuterne underviser i forflytning og ergonomi og giver vejledning i for hold til lejring og forflytninger til komplekse borgere. Visitatorer: Er Kommunens Bestillerenhed, som visiterer praktisk hjælp og pleje, mad og bolig. Sygeplejersker og visitatorer udveksler data om borgerne med henblik på at identificere behov og faglige problemstillinger. Sygeplejersken kan deltage i udskrivningssamtaler fra sygehusene ved komplekse behov. Visitationen kan deltage i tværfaglige teammøder ved komplekse borgere med henblik på optimale løsninger. Hjælpemiddelterapeuter: Er Kommunens Bestillerenhed og sagsbehandler borgernes behov for hjælpemidler. Forebyggere: De forebyggende sygeplejersker og terapeuter udfører de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg som tilbydes alle borgere fra 75 år. De etablerer samarbejde med sygeplejersken ved behov for iværksættelse af sygepleje, pleje eller behandling. Sundhedsfremmeenhed. Her arbejdes med fokus på sundhedsplanlægning, sundhedsprojekter omhandlende kost og motion, seksuel sundhed, rygeafvænningstilbud og Patientuddannelsen - "Lær at leve med kronisk sygdom". Sygeplejersken kan trække på viden i sundhedsfremmeenheden og kan formidle viden til borgerne om fx patientskoler. KOL- sygeplejespecialist: En sygeplejerske fungerer på tværs af kommunen som specialist i forhold til borgere med en KOL diagnose. Er specialist for borgene, plejepersonale og øvrige sygeplejersker. Ernæringsassistenter: Sygeplejersken samarbejder med ernæringsassistenter, som arbejder i kommunens storkøkkener, om ernæringsfaglige spørgsmål. Lokalpsykiatri og bostøtter: Sygeplejersken samarbejder med lokalpsykiatri og bostøtter i Side 2 af 10
Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle forbindelse med behov hos borgere med psykiske sygdomme. Rusmiddelcenter: Sygeplejersken samarbejder med Rusmiddelcentret i forbindelse med borgere med misbrug problemer. Frivillige: Sygeplejersken samarbejder med frivillige som tilbyder ledsagertjeneste, besøgsvenner, støtte, aflastning og vågetjeneste for at skabe tryghed og kontakt, fx ved komplekse døende, ensomme, familier med sociale/psykiske behov Kontinens team: Der er et kontinens team bestående af en sygeplejerske og en fysioterapi. Teamet er ressource i forhold til inkontinensproblemer for borgene, plejepersonale og øvrige sygeplejersker. Kontinensteamet sagsbehandler behov for hjælpemidler. Andre: I de forskellige grupper / team: Herudover er der ansat administrativt personale, ledelse, konsulenter, pedeller, øvrigt køkkenpersonale og serviceassistenter. Sygeplejersken samarbejder med følgende tværsektorielle partner: Sygehuse i Region Midt Jylland. Inkl. sår -/stomi ambulatorier, gerontopsykiatrien og distriktspsykiatri Geriatrisk team Palliativ team apopleksiteam Apoteker Speciallæger Herudover kan sygeplejersken indgå i samarbejde med følgende eksterne parter: Omsorgstandplejer, private klinikker, fodterapeuter, hospice, præst og bedemand samt frivillige organisationer. Patientkategorier/borgerkategorier I Ældreområdet møder vi borgerne i deres eget hjem. Der er tale om borgere i normale aldringsforløb og borgere med diverse lidelser i alle aldre. Nogle af disse borgere bor i plejeboliger/på plejecentre, de er ældre borgere med komplekse behov for sygepleje og en stor del har en demensdiagnose. Vi anvender betegnelsen borger, for det menneske vi hjælper. Nogle af de hyppigste sygdomsgrupper: Apopleksi Andre neurologiske lidelse, parkinson, sclerose, als Hjerte-kar sygdomme Kredsløbssygdomme Demens Side 3 af 10
Patientkategorier/borgerkategorier Psykiske lidelser Misbrug Cancer Terminale Diabetes Kronisk sygdom (KOL, reumatoid artrit, osteoporose) Øjenlidelser Patienter udskrives hurtigt efter sygehusophold (accelererede forløb) og hjemmesygeplejersker tager over i komplekse forløb i eget hjem. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der er gode muligheder for at arbejde selvstændigt og målrettet med komplekse sygeplejeforløb, idet hjemmesygeplejersken arbejder med helheden og længere forløb hos borgere i eget hjem. Det drejer sig i høj grad om den ældre medicinske patient som er karakteriseret ved høj alder og typisk flere af nedenstående faktorer: Svær sygdom flere samtidige sygdomme (komordbiditet,), nedsat funktionsniveau fysisk og/ eller kognitivt, begrænset egenomsorgskapacitet, multimedicinering (polyfarmaci) og behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelser.(national handleplan for den ældre medicinske patient 22/12 2011 / Sundhedsstyrelsen side 2). Kompleksiteten kan også skyldes at der er mange faggrupper og sektorer der samarbejder om den samme borger i alle aldre. Kompleksiteten kan også skyldes: at der er mange faggrupper og sektorer, som skal koordinerer indsatserne til borgere i alle aldre, her skal den koordinerende og ledende sygepleje i spil. at mange borgere har en eller flere koniske lidelser at kravet om involvering af borgeren og rehabiliterende forløb i langt højere grad efterspørges Der er gode muligheder for at arbejde med involvering af borgeren og dennes netværk i egne behandlings og plejeforløb, inkl. den kommunikation og samarbejde der stiller krav til. For at hjemmesygeplejersken har plads til den komplekse sygepleje, delegeres flere og flere af de enkle instrumentelle sygeplejeopgaver til SOSU personalet. Tendensen er at borgere kun indlægges når det er yderst kritisabelt og udskrives hurtigst muligt (accelererede forløb), det stiller nye krav til hjemmesygeplejerskens akutberedskab og instrumentelle færdigheder udover ajourførte kompetencer indenfor fænomenerne; sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, pleje og behandling. Sygeplejersken optager anamnese på borgerne med henblik på at identificere sygeplejefaglige problemstillinger. Her kommer sygeplejersken omkring følgende områder: ADL/aktivitet, kost og ernæring, hud og slimhinder, kommunikation, psykosociale forhold (psykisk og socialt), kognitivt, viden og udvikling, seksualitet, respiration og cirkulation, sanser (syn, hørelse, lugt mv.), smerter, Side 4 af 10
søvn/hvile, mave/tarmsystem inkl. udskillelser, urinveje inkl. udskillelse, tandstatus, mobilitet /træning, jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, 2 Eksempler på kliniske problemstillinger vi yder sygepleje til: Borger som har svingende blodsukre Borgere som har kroniske sår. bla. decubitus og/el. sår opstået pga. traume Borgere med faldtendens Borgere som har svimmelhed Borgere som har vægttab og vægtøgning Borgere med en demenssygdom med risiko for ambulering og magtanvendelse Borgere i palliative forløb Borgere som ikke administrerer deres medicin korrekt Borgere som er angste Borgere som har smerter Borgere med infektioner Borgere som har brug for hjælp til at mestre kronisk sygdom Borgere som har inkontinensproblemer Borgere som har mistet nær pårørende Borgere lige efter udskrivelse. Borgere som ikke ønsker behandling for kronisk lidelse. Borgere i risiko for gentagne indlæggelser Typiske kliniske sygeplejeopgaver Hjemmesygepleje ydes i henhold til Sundhedslovens vejledning om hjemmesygepleje. 3 Hjemmesygepleje ydes som hovedregel efter henvendelse fra egen læge, sygehuset eller øvrigt sundhedspersonale og der er tæt samarbejde med praktiserende læge, sygehus, terapeuter, genoptræning, aflastningstilbud, dagtilbud og hjælpemiddelgruppen. Lige så vigtigt er det at hjemmesygeplejersken er opsøgende med henblik på tidlig opsporing og sikre sundhedsfremmende og rehabiliterende forløb. Der er ansat sygeplejersker hele døgnet, som i tæt samarbejde med hjemmeplejen har ansvaret for pleje, omsorg og behandling. Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med borgeren og dennes pårørende. 2 VEJLEDNING OM SYGEPLEJEFAGLIGE OPTEGNELSER - VEJ nr. 9229 af 29/04/2005 (Gældende) 3 Vejledning om hjemmesygepleje - VEJ nr 102 af 11/12/2006 Side 5 af 10
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Du vil som studerende have mulighed for et læringsudbytte indenfor følgende områder: At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje indenfor givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende borgerforløb og sikkerhed i samarbejdet på tværs af sektorer. At samarbejde med borger/ pårørende med respekt for menneskets forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udøvelse af professionel omsorg. At beherske dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. At søge, sortere, tilegne og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelsen af pleje og behandling Se på muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejdet samt deltage i implementering af resultater Anvende udvalgte analysemetoder i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger Anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver Typiske patientforløb/borgerforløb Patientforløb tilrettelægges således at der er optimal mulighed for at arbejde med læringsudbyttet i modul 12 temaet: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse. Du arbejder med flere patientforløb hvor du samarbejder med borgerne og deres netværk, gennem hele forløbet. Det giver dig mulighed for såvel fordybelse som overblik, koordinering og planlægning. Et af Patientforløbene skriftlig gøres i forhold til skolens vejledning om patientforløb. De indsamlede data omkring borgerne dokumenteres i vores elektroniske omsorgssystem fx i: journal, anamnese og handleplaner. Denne dokumentation kan udgøre noget af det skriftlige materiale i det skriftlige patientforløb. Eksempler på forløb: Dataindsamling i borgerens hjem, udarbejde anamnese og identificere indsatsområder. Opgaver i forbindelse med medicin-administration, inkl. injektioner. Vejledning af borgere om sygdom og komplikationer Terminal pleje Sygepleje til borgere i komplekse demenssituationer Forebygge indlæggelser Modtage borger efter indlæggelse og følge op på behandlingsplan Samtale og observation med henblik på mestring, krisehåndtering, og motivation fx i Side 6 af 10
Typiske patientforløb/borgerforløb forbindelse med tab, livsændringer og kroniske sygdomme Dokumentation herunder journalskrivning, anamnese, handleplaner, livshistorie. Observation, vejledning og formidling ved sociale behov, fx ensomhed, tab, livsændringer, manglende netværk. Oplære og vejlede social- og sundhedspersonale fx i forbindelse med ernæring, mobilisering, observationer, vurdering og håndtering af problemstillinger. Delegering af sygeplejeopgaver i forhold til Kommunens procedure, til social- og sundhedspersonale og andre studerende Deltage i tværfaglige møde omkring en konkret borger. Samarbejde med pårørende og netværk. Sårpleje, observation, pleje og behandling Anlæggelse af Komprilanbind og observation. Insulingivning, observation, vejledning om diabetes og senkomplikationer og forebyggelse af komplikationer. Anlæggelse af urinkatetre (RIK, SIK) Opgaver og observationer i forbindelse med udskillelser inkl. stomipleje, kateterpleje, dræn, opkast/diare. Værdimålinger Opgaver i forbindelse med ernæring (sondepleje og PEG) Hudpleje og mundpleje Opgaver ved lungelidelse, ilt, sug, inhalationer, CPAP, Anvende Utilsigtede hændelser (UTH) til udvikling af arbejdsgange hos konkret borger Du får mulighed for at indgå i tæt samarbejde med social- og sundhedspersonalet og øvrige sygeplejersker med henblik på skabelse af kontinuitet og helhed for borgeren. Der er mulighed for at arbejde med sammenhænge i patientforløb såvel tværfagligt som tværsektorielt. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Kliniske metoder til vurdering af patienternes/borgernes psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper Didaktisk metode, herunder vurdering af patienternes/borgernes læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Side 7 af 10
Sygeplejemetoder Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Opstartet nyt elektronisk dokumentationssystem pr. 7/1 2013 = KMD Care. Hverdagsrehabilitering er en del af arbejdet med alle borgere i eget hjem og kører som projekt hos borgere i plejeboliger (plejecentrene). Ernærings projekt med henblik på målrettede ernæringsindsatser hos ældre borgere. Projekt Brobygger se projektplan Opfølgende hjemmebesøg et samarbejde mellem Hospitalsenhed Horsens (HEH), Praksislægerne og Skanderborg Kommune. Alle hjemmesygeplejersker og terapeuter i Ældreområdet tage 2 moduler på diplomuddannelse (Januar oktober 2013): Kvalitet i sundhedsvæsenet i et pt. bruger perspektiv Sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsnet Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Klinisk undervisning KAN foregå på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder dog primært i dagtiden. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Studiedage aftales med den kliniske vejleder. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt /tværsektorielt samarbejde. Samarbejdsaftaler: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler (1 time) mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af eportfolio inkl.den individuelle kliniske studieplan. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder Side 8 af 10
Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Den studerende vil efter oplæring og introduktion primært udføre opgaver selvstændigt kan også være observatør på at en anden udfører opgaven eller have vejleder med som observatør. Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. To planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen) Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelse samt vedhæftede lokale model =fish bowl). Seminar foregår sammen med studerende fra Silkeborg Kommune, idet der kun er en studerende af gangen i Skanderborg. Forventninger til den studerende Dit fokus som studerende skal være sygeplejens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. Forventninger: Tilstede gennemsnitlig 30 timer pr. uge i klinikken Er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser. Tager udgangspunkt i og anvender eportfolie, inkl. den individuelle kliniske studieplan, som planlægnings og styringsredskab for læring. Deltager aktivt i sygeplejeaktiviteter og opgaver med henblik på at opnå kompetencerne for Modul 11. Anvender studiedagen (1 dag pr uge) aktivt til studieaktiviteter. NB: der gives også studiedag i uger med helligdage. Udarbejder mindst et skriftligt patientforløb med henblik på at synliggøre faglige refleksioner og koble teori til praksis. Herunder skriftligt evaluerer resultat, proces og læringsudbytte. Tager initiativ til egen læring og deltager aktivt i lærings aktiviteter som fx vejledningsmøder, før og efter evaluering og opsøgning af læringsmuligheder. Tager initiativ til at modtage vejledning ved behov herfor Arbejder med såvel opgivet som selvvalgt litteraturlæser litteratur opgivet af det kliniske Arbejder med respekt for Kommunens værdier, personalepolitik og instrukser/ procedurer. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder er uddannet sygeplejerske med en bred klinisk erfaring og med lyst og motivation til at uddanne studerende. Den kliniske vejleder har som minimum vejlederuddannelsen svarende til 1/6 diplomuddannelse Side 9 af 10
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer med 9 ECTS point. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan i e portfolie og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen) har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. (se bilag 1 i modulbeskrivelsen) Udarbejdet af: Undervisningssted, Skanderborg Kommune Plejedistrikt Galten /Låsby dato 15. januar 2013 og ledelsesansvarlig uddannelsesansvarlig Rie Bengtsen Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: Udbudssted og dato Side 10 af 10