SIF Formandsberetning 2013 v. Niels Aaquist



Relaterede dokumenter
SIF Formandsmøde 2014

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Aftalen indeholder også et afsnit om indsatsområder for 2015 og Her er der aftalt:

I Haderslev Idrætsråd er vi meget glade for at samarbejdet med NORDEA, som gør det muligt at prisen også får et økonomisk indhold.

Fritidspolitik. Udkast

DGI Bornholm. På rette vej med foreningsarbejdet

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Haderslev Svømmeklub. Generalforsamling Formandens beretning

Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:

Dagsorden til møde i Kultur- og fritidsudvalget

HLIF Gymnastik. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere

Sorø Sportsråd Grandalen 2, 4180 Sorø Tlf.:

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Der skete jo en del i 2008, tiden er selvfølgelig ikke til at gå i detaljer, så jeg vil kort referere de væsentlige punkter.

Puls, sjæl og samarbejde

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening tirsdag d kl 19.00

Indkaldelse til generalforsamling i FTSS lørdag den 27. november 2004 kl.9.00 på Restaurant Hero Bar Stormgade København V.

Ordinært repræsentantskabsmøde i Danskflugtskydnings Forbund Sted: Hotel Scandic Odense Dato: 22 marts Punkt Emne. 1 Valg af dirigent.

Småøernes Aktionsgruppe

BERETNING FOR ÆLDRESAGEN I EBELTOFT DEN 16. MARTS 2015


Politik for Inklusion og Medborgerskab

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Referat fra mødet i LUU den , kl , i lokale 228 på SOSU Nykøbing F., Vestensborg Allé 78, 4800 Nyk. F.

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Vedtægter for Forening for Gratis Internet via Vedvarende Energi

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2014/15

REFERAT FRA ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE. 18. april 2015 i Rishøj Idrætscenter. Dirigent: Jens Peter Andersen Referent: Per Jensen

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

Formandens beretning

Dagsorden til mødet i Folkeoplysningsrådet. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Thyholm Idrætsforening

Idrætsskole i Gentofte

Inspirationskatalog over handleplaner - for Idræts- og Fritidspolitik

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

TILSKUD TIL KULTUR OG FRITID HVAD KAN DU SØGE TIL, OG HVORDAN SØGER DU

Arbejdssted (kommune) Begge Tilflyttere Gjøl Jammerbugt Aalborg Anden kommune Udland Gjølboer Mor Far. Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far 1 2

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Kultur- og Fritidspolitik

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Referat fra Solrød Idræts Union s formandssmøde debatmøde med politikerne. Tirsdag den 16. september 2008, afholdt i SFC klublokaler ved SIC.

Vedtægter for Vejle BridgeCenter

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Favrskov Kommune 12. juni Aftale om etablering af nye haller i Hadsten, Søften og Hammel

Skiltning rundt om på idrætsanlæggene er færdigt og vi håber at I syntes det ser godt ud og at det er brugbart.

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Referat fra DH Kolding Årsmøde den 27. marts 2014 Formand Ida Jørgensen, Autismeforeningen bød velkommen.

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Referat fra. Ordinært repræsentantskabsmøde. Lørdag, den 16. april 2016 i Idrættens Hus, Brøndby

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

2.01 Er at udvikle Boesdal Kalkbrud til et mødested for kultur-, natur- & fritidsaktiviteter i Stevns kommune.

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Protokol 16. Områdegruppebestyrelsesmøde (ekstraordinært) 22. Oktober på Næsbylund.

FTU Generalforsamling Tirsdag d. 7. februar 2016 VELKOMMEN

K o m m u n a l v a l g e t

Code of Conduct for ESAA talenter i folkeskolen

Referat generalforsamling Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Skolebestyrelsmøde Østervangsskolen Emne. Formål & ønsket resultat. Referat (tekst) Aktion Deadline Ansvar el. Lukket Skolebestyrelsesmøde.

Vedtægter for idrætsforeningen Lavia København

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

Musiktalenter skal brande kommunen

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.

Referat af ordinær generalforsamling d. 14/9 2010

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

Referat af Generalforsamling DcH-Galten kl Valg af dirigent Peter Nielsen blev valgt

Om EliteKraftCenter- Vest

Generalforsamling i Thy Motor Sport, den Referat

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

IDRÆTSLEDER- AKADEMI

1. Navn og formål: Stk. 1 Foreningens navn er Netværkstedet Thorvaldsen med hjemsted Thorvaldsensvej 60, st. tv Frederiksberg C.

Eliteidrætsklasser i Slagelse Kommune et tilbud til unge idrætstalenter

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Beretning generalforsamlingen 2013

Referat af generalforsamling i BFC Lundegården 26. marts 2014

Ungdomsarbejde i Aalestrup IF gav 2 Danske mestre

Referat fra generalforsamling den 19. maj 2016, afholdt i Rødding Centret.

Ændringsforslag til vedtægterne

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

Generalforsamling Vordingborg Firma sport

Det uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:

VEDTÆGTER. Red Barnet. Save the Children Denmark

ATLETKLUBBEN VIKING KASTRUP. Stiftet 20. november 1951 Medlem af Dansk Vægtløftningsforbund & Danmarks Idrætsforbund

VELKOMMEN I LUNDTOFTE BOLDKLUB EN FOLDER MED VIGTIG INFORMATION TIL NYE MEDLEMMER

Vedtægter for Esbjerg Tri & Multisport

Referat af Generalforsamling februar 2013

Årsberetningen indberettes på en formular, som der linkes til fra Conventus.

Aftale mellem Frivilligcenter Næstved (Futuracentret) og Næstved Kommune

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Bestyrelsens beretning på det ordinære repræsentantskabsmøde tirsdag den kl i Fremtidens Foreningshus

Transkript:

Fredericia d. 21. februar 2013 SIF Formandsberetning 2013 v. Niels Aaquist Jeg vil gerne på forretningsudvalgets vegne byde velkommen til repræsentantskabsmødet her i TreFor Loungen. - Velkommen til: - Klubrepræsentanterne - Kultur, Idræts- og Fritidsudvalget - Embedsmænd og medarbejdere fra Fredericia Kommune - Idrætsorganisationerne - Øvrige gæster - Pressen - Og til sidst men ikke mindst SIF`s æresmedlemmer Vi har i forretningsudvalget glædet os til i aften og ser frem til, at vi får et godt repræsentantskabsmøde. Traditionen tro starter sekretær Hugo Ernst med opråb af medlemsklubber, således at hvis der senere skal være en afstemning, så har vi styr på antal stemmeberettigede. I har alle fået en dagsorden, men for god ordens skyld vil jeg lige læse den op: 1. Valg af dirigent 2. Forretningsudvalgets beretning 3. Uddeling af SIF`s lederpris 4. Regnskab 5. Fastsættelse af kontingent 6. Indkomne forslag 7. Valg 8. Eventuelt Valg af dirigent: Forretningsudvalget foreslår advokat Torben Møller - jeg skal høre om der er andre forslag? Det forgangne år har på mange måder været et udfordrende år for forretningsudvalget. Vi har brugt utroligt meget energi internt på at finde frem til, hvordan vi får optimeret vores forretningsudvalg til den rolle, som vi ser, SIF vil få fremover i idrætslivet i Fredericia. Der er 2 væsentlige årsager til, at vi har anset det nødvendigt at have været igennem den proces og det er dels at vi fik frataget vores faste tilskud på kr. 300.000,- og dels den nye Kultur, Idræts- og Fritidspolitik. Som nævnt i min beretning sidste år kunne vi vælge at fortsætte som hidtil, hvorefter vi formentlig kunne lukke SIF ned i 2015A om 3 år, men som bekendt valgte vi at opruste og besluttede at ansætte en idrætskonsulent med henblik på at være klædt på til de udfordringer, som vi vil komme til at stå overfor på vore medlemsklubbers vegne de kommende år. Herunder ikke mindst udmeldingen fra politisk side om, at man fremover mere vil støtte konkrete nye projekter på tværs af foreningslivet, og at den automatik, der hidtil har været i nogle tilskud til foreningerne, vil blive taget op til revision. Det vil alt andet kræve yderligere ressourcer, hvorfor vi pr. 1/9 ansatte Casper Due Nielsen som idrætskonsulent på deltid. Jeg formoder de fleste af jer har hilst på eller blevet præsenteret for Casper bl.a. på vort formandsmøde i november, men I får lejlighed til at høre Casper med et indlæg senere, men jeg kan allerede nu sige, at Casper virkelig er et aktiv for SIF og dermed jer medlemsklubber, så brug ham endelig, når I har behov derfor.

Casper har blandt andet brugt meget tid på en foreningsundersøgelse, som vi har fået foretaget blandt vore medlemsklubber, og som vi har fået en meget flot respons på fra klubberne, så vi har fået et vigtigt og brugbart arbejdsredskab, som I vil få lejlighed til at se udpluk fra senere. Som bekendt fik man vedtaget en nye Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik i maj måned sidste år. Den nye politik har da visioner og nogle værdier, men personligt havde jeg gerne set, at vi som hidtil havde fået vores egen politik, da jeg overordnet mener, at den nye politik er en gang sammensurium med en masse flotte politiske udsagn, men jeg savner meget konkrete og operationelle indsatser for idrætsområdet, der trods alt er langt den største aktør på kultur- og fritidsområdet. Jeg kan lige nævne, at iflg. vores foreningsundersøgelse har ¼ af jer læst den nye politik, godt halvdelen har kendskab til at vi har fået en ny politik men har ikke læst den og de resterende er uvidende om, at der er vedtaget en nye politik. Den røde tråd indenfor det politiske liv på landsplan er en holdning til, at de frivillige foreninger skal indgå aktivt i løsningen af kommunale opgaver. Man ser i flere og flere kommuner vedtagne politikker på både social, sundheds- og fritidsområdet, hvor frivillighed, øget medborgerskab og samarbejde på tværs er nøgleordene. Senest har Fredericia Kommune fået lov til via Frikommune-ordningen, at forældre frivilligt kan åbne og lukke daginstitutionerne uden for den almindelige åbningstid. Dette er også elementer/forventninger i den nye Kultur, Idræts- og Fritidspolitik, hvor det bl.a. fremgår, at politikkerne ønsker at skabe en spændende udvikling og bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer og fysiske faciliteter. Men hvad påtænker man konkret at gøre for at skabe denne udvikling? Som tidligere nævnt har man sparet det faste tilskud på kr. 300.000,- til SIF for perioden 2012-2015. En del af besparelsen kunne forsvares derved, at kommunen fremover overtager opgaver, som SIF tidligere administrerede, hvilket vi også fremførte i vort høringssvar. Vi skrev bl.a. at vi fandt det naturligt, at vi også skulle deltage i besparelserne, men med et mindre beløb, end de kr. 300.000,-, som var foreslået. Vi havde naturligvis gerne set, at vi fortsat havde fået et aktivitetstilskud på kr. 100.000,- til glæde for nye aktiviteter og tiltag blandt vore medlemsklubber. Hvis man skal være grov så kan man sige, at politikerne med den ene hånd beder om hjælp fra de frivillige idrætsklubber, og med den anden hånd frarøver dem muligheden for at skabe nye aktiviteter herunder aktiviteter på tværs. Men hvilke konkrete forventninger har politikerne til idrætsklubberne i fremtiden, og hvordan vil de tilgodese de foreninger, der ønsker at hjælpe? Vi vil derfor gerne fra SIF s side lægge op til en debat om idrætsforeningernes rolle i fremtidens Fredericia. Hvilke konkrete forventninger har de fredericianske politikere til idrætsklubberne, og hvad ønsker de at klubberne skal bidrage med i fremtiden. Populært kan man spørge vil man støtte idrætten for dens nytte- eller dens egenværdi? Kom nu frem af busken kære politikere og ansvarlige på forvaltningen. For vi har et utroligt velfungerende idrætsliv og mange dygtige idrætsudøvere og talenter i Fredericia. Det fik vi mange beviser på ved Idrætsfesten d. 5/2, hvor vi hyldede ca. 80 idrætsudøvere, der havde vundet et nationalt eller internationalt mesterskab, ligesom der blev uddelt 11 forskellige priser. En stor del af æren for de mange flotte resultater har naturligvis de mange dygtige trænere og ledere som vi har i klubberne, og jeg vil også gerne her i aften benytte lejligheden til at takke jer for den kæmpe indsats i gør ude i klubberne. Hvad kan vi så gøre for at bevare de mange talenter, der er i klubberne. Først og fremmest skal vi sørge for, at vi i Fredericia fortsat har attraktive idrætsmiljøer, men ligeså vigtigt er det, at vi fortsat motiverer de unge til at dyrke idræt i klubberne, og gerne i så tidlig en alder som muligt.

I den forbindelse er det glædeligt at konstatere, at man i forbindelse med forlængelse af aftalen med Team Danmark har imødekommet klubbernes ønske om at forstærke talentmiljøerne ved at samle disse i talentklasser på en idrætsskole i byen. Ordningen træder i kraft fra skole året 2013/14 på Ullerupbæk Skolen, og der er p.t. over 60 unge, der har søgt ind i idrætsklasserne i 7-9 klasse, så det er dejligt at konstatere, den store interesse, der er fra projektet fra starten af. Det er endvidere positivt, at antallet af idrætsgrene er udvidet i forhold til den oprindelige aftale med Team Danmark, hvilket naturligvis gør, at der er større tilslutning til ordningen. Det vigtigste er næsten efter min opfattelse, at Team Danmark aftalen medfører, at 1400 elever nu får mere kvalificerede idrætstilbud, hvilket alt andet lige vil have en positiv indflydelse på udviklingen af talenter og idrætsmiljøet i Fredericia fremover. Endelig må man sige, at det er vigtigt for den forebyggende indsats på sundhedsområdet, samtidig med at det er en fantastisk mulighed for idrætten og motivationen for de unge til at begynde at dyrke idræt fra barnsben. En konsekvens i forbindelse med vedtagelsen af den nye Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik er nedlæggelsen af Folkeoplysningsudvalget og etableringen af et Folkeoplysningsråd, hvilket har betydet, at foreningslivet har mistet indflydelse. Folkeoplysningsudvalget havde beslutningskompetencer indenfor lokaletilskudsordningen og ansøgninger om tilskud til bl.a. ekstraordinære vedligeholdelsesprojekter. Sådanne ansøgninger blev behandlet fra møde til møde. Dette er frataget det nye Folkeoplysningsråd og overgivet til forvaltningen og til Kultur- Idræts- og Fritidsudvalget. Det forventes, at der nu bliver indført ansøgningsterminer, således at disse ansøgninger vil blive behandlet et færre antal gange om året. Folkeoplysningsudvalget havde endvidere beslutningskompetencer vedr. gebyrer for anviste offentlige lokaler. Denne kompetence er nu erstattet af en høringsret. Folkeoplysningsudvalget havde gennem sin sammensætning direkte dialog med politikerne, da disse var repræsenteret i udvalget. Dette erstattes nu ved at Folkeoplysningsrådet har 2 årlige dialogmøder med Kultur- Idrætsog Fritidsudvalget. Alt i alt kan det sammenfattes til, at man før havde et Folkeoplysningsudvalg med hørings- og indstillingsret og reelle kompetencer til et råd hvor indflydelsen er begrænset. F.s.v. angår både den nye kultur- idræts- og fritidspolitik samt det nye Folkeoplysningsråd er det ærgerligt at konstatere, at politikerne ikke ønsker at lytte til foreningslivet, men alene træffer beslutningerne. Hvis man vitterligt ønsker en konstruktiv dialog og sparring med foreningslivet og samtidig har ambitioner om en øget indsats fra de frivillige, så er det absolut ikke måden at gøre tingene på. Ibrugtagningen af den nye haltimefordelingsmodel har bl.a. medført, at Fredericia Idrætscenter og enkelte af de selvejende haller har fået en del ledige timer til udlejning. Dette sammen med kommunens anstrengte økonomi har gjort, at der fra politikernes side er et øget pres for at få hallernes ledige timer udlejet med henblik på at få øget indtjeningen i hallerne. Det har man naturligvis været nødt til at forholde sig til i forbindelse med plan 2020, som man har udarbejdet for Fredericia Idrætscenter. I planen der er godkendt af politikerne står der bl.a. I takt med at FIC udvider sine indsatsområder og dermed satser på at få et langt større kundeunderlag at forholde sig til, vil der uvilkårligt komme et stigende pres på FIC`s ledelse i forhold til at prioritere mellem gæsterne (kunder

og foreninger). Tidsmæssigt fylder idrætsforeningerne stadig meget, men økonomisk bidrager de minimalt til FIC`s økonomi. Det er en udfordring. Det er derfor allerede i dag en balancegang mellem på den ene side at sikre/tilføre et økonomisk grundlag, og på den anden side at tilgodese bl.a. idrætsklubberne, således at der er nogle rimelige forhold at drive foreningsaktiviteter under. Der står dog efterfølgende, at det er FIC`s ønske at fastholde og videreudvikle et tæt sammenarbejde med idrætsklubberne. I 2020 planen arbejder man også med indgåelse af partnerskaber med velfungerende og moderne idrætsklubber, der vil være aktive i Fredericia Idrætscenter udover deres basisaktiviteter. Jeg ved der arbejdes p.t. med at indgå sådanne partnerskaber med 2 klubber, og jeg vil gerne opfordre jer klubber, der er aktive i FIC til at undersøge og overveje, hvad der skal til, for at indgå sådanne aftaler med Fredericia Idrætscenter, for der er ingen tvivl om, at det bliver et scenarie fremover. Hvis man har læst hele 2020 planen kan man godt blive lidt nervøs på idrætsklubbernes vegne, idet man kan frygte, at foreningerne kommer under pres med hensyn til at få de nødvendige haltimer. Man ser også en tendens til, at FIC stille og rolig ser sig nødsaget til at starte nye aktiviteter op via Ficness, og man kan frygte, at FIC på sigt bliver en konkurrent til sine lejere i form af idrætsklubberne. Endelig kan man næsten sige, har kommunen besluttet og har været i gang i stykke tid at udarbejde en masterplan for alle indendørs som udendørs faciliteter samt de faciliteter, der findes i det frie rum. Formålet er som udgangspunkt at få en samlet status på de bestående idrætsfaciliteter samt en udviklingsplan, der skitserer trends, behov og muligheder. Når jeg siger endelig, så er det fordi jeg ikke har kunnet forstå, at politikerne ikke har været mere interesseret i at lave en masterplan før nu, der bl.a. viser status på bygninger og øvrige faciliteter. Når man tager kommunens anstrengte økonomi i betragtning, må det da være relevant at kende vedligeholdelsesbehovet på sigt, i stedet for at man bruger hovsa-metoden, og tvinges til at gennemføre vedligeholdelsesopgaver, når de pludselig opstår. Der er intentioner om at inddrage nogle klubber på tidspunkter i forløbet dels til at kortlægge faciliteter i det frie rum og dels til at komme med indspark i.f.b. med en udviklingsplan. Udover masterplanen har SIF (Christoffer) og Keld Vestergaard arbejdet med en procesplan for de 4 selvejende haller og FIC. Formålet er bl.a. at få lavet en målrettet plan for hallernes virke, og processen starter op pr. 14/3. Som bekendt har uddannelse en høj prioritet i SIF, udover økonomisk støtte er vi repræsenteret med 2 mand i Fredericia Idrætslederakademi`s bestyrelse. FIA har for første gang afholdt en kursusrække med 7 moduler med temaer og emner, der var relevante for det brede foreningsliv. Der var i alt 32 deltagere som primært kom fra idrætten, men der deltog også få fra andre fritidsområder. Forløbet var tilrettelagt i samarbejde med Syddansk Idrætslederakademi SIA. I foråret 2012 afsluttede det første hold Diplom i Idrætsledelse, der blev afviklet i samarbejde med UC Syddanmark. Uddannelsen startede i 2009 med deltagere fra hele landet, herunder 3 fra Fredericia bl.a. Christoffer. I løbet af 2012 var der planlagt et FIA NextStep for Eliteidrætsklubberne med efterfølgende IdrætslederNetværk, der var åbent for alle. For første gang måtte vi aflyse et arrangement pga. for få deltagere, og desværre blev det ikke bedre, da vi forsøgte gennemføre arrangementet senere, hvor vi også måtte aflyse pga. få deltagere. Vi vil i FIA prøve at efterrationalisere for at blive klogere på, hvordan vi sikrer os at de frivillige kræfter og de økonomiske ressourcer bliver brugt bedst muligt i 2013. FIA har fået bevilget kr. 75.000,- fra Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget til gennemførelse af kursusforløb i 2013. Beløbet er bevilget under forudsætning af, at det anvendes til kurser for hele Kultur-, Idræts- og Fritidsområdet for at man på den måde lever op til intentionerne i den nye politik.

Med hensyn til Conventus er der stadig et godt stykke vej, inden alle foreninger har været på kursus. Der vil fortsat blive udbudt kurser, da det er målet, at de foreninger, der ønsker at søge om tilskud for 2. halvår skal være oprettet i Conventus senest 1/11 d.å.. Har I spørgsmål til hvordan I kommer i gang eller andet, så kontakt Ole Steen Hansen på Kultur & Fritid. Det er også muligt at kontakte en af de superbrugere, der har stillet sig til rådighed. Men I kan altid gå ind på Idræt7000`s hjemmeside og få hjælp til det videre forløb. (Ole du skal vist have ajourført den side!!) Vi har i det forgangne år støttet diverse projekter med kr. 110.000,- samt fordelt kr. 50.000,- fra TUBORGFONDET. Vi var længe om at få svar, men TUBORGFONDET var endnu en gang positive overfor idrætten i Fredericia ved at bevilge kr. 150.000,- til uddeling med kr. 50.000,- i årene 2012, 2013 0g 2014. Her på falderebet vil jeg godt lige sige til de politikere og embedsmænd der er tilstede; det er, som om I har ondt i en vis legemsdel med hensyn til SIF`s formue. Vi mærkede det, da I sparede vores faste tilskud på kr. 300.000,- væk, og hvis det havde været muligt, havde vi også mistet de uforbrugte midler fra Fredericia Ordningen. For det første er det SIF`s penge, som vi bl.a. har sparet op dengang pengeinstitutterne gav gode renter, godt nok af midler, som vi midlertidigt forvaltede på kommunens vegne, men det var en del af de opgaver, som vi dengang udførte på vegne af kommunen. Ydermere synes jeg det er ærgerligt, at I bare vælger den lette løsning uden at tænke over konsekvenserne og det rimelige deri. Når jeg tænker på de mange frivillige ledere og trænere, som gør en kæmpe ulønnet indsats, så betyder det meget for dem, at de kan søge nogle midler, som kan forsøde tilværelsen for deres klub/hold f.eks. til et stævne eller andet. Endelig vil jeg godt sige, at I skal passe på ikke at have for store forventninger på de frivilliges vegne med hensyn til frivillighed herunder at forsøge nye aktiviteter/partnerskaber på tværs eller øget medborgerskab og gøre det til et krav for at få økonomisk støtte. For det første viser vores foreningsundersøgelse, at ud af de adspurgte foreninger så siger 4 ud af 10 klubber, at de ønsker at deltage i et samarbejde omkring forebyggelse og sundhed, for det andet viser vores erfaringer, at mange af de frivillige simpelthen ikke har flere ressourcer til yderligere opgaver, og det må man naturligvis respektere. Udover de foreninger der ønsker at samarbejde omkring forebyggelse og sundhed, så er der foreninger, der allerede har gang i dette samarbejde bl.a. med skoler. Til jer kære frivillige ledere vil jeg slutte af med at sige, jeg håber, at jeg med min beretning har sat nogle tanker i gang med hensyn til de udfordringer vi står og vil komme til at stå overfor fremover. Det er og vil fremover i endnu højere grad blive nye tider i foreningsland, og det er utrolig vigtigt, at vi står sammen om at løse disse udfordringer til gavn for vore klubber og ikke mindst jer som frivillige ledere. Og der er ingen tvivl om, at hvis vi står sammen, vil vi også stå stærkere i dialogen med politikerne og embedsmændene. Jeg vil gerne sige tak for et godt samarbejde med vore medlemsklubber og forvaltningen i det forgange år specielt en tak til Keld og Ole for et konstruktivt samarbejde bl.a. i FIA regi. Da jeg har valgt at trække mig efter 10 spændende og til tider udfordrende år i SIF for at lade yngre kræfter komme til, vil jeg gerne sige tak til forretningsudvalget for et rigtigt godt samarbejde specielt de 4 sidste år, hvor jeg har været formand. Jeg vil komme til at savne vores diskussioner på godt og ondt. En speciel tak til dig Christoffer, når du har og måtte tage over, når jeg har været forhindret pga. alvorlig sygdom i min familie tak for din indsats, den har jeg sat rigtig stor pris på. Niels Aaquist Formand