ARTiFAKTi Inspirationsmateriale til brug i undervisning Udstillingen tager dig med på en rejse ind i et univers med bl.a. stille skovpartier, røde barakker, mo-delbyggere og samlinger af udstoppede fugle. I sine billeder peger Rickhard på, hvordan vi som mennesker forsøger at systematisere den verden, der omgiver os, men samtidig også frustreres, når den postulerede orden ved nærmere eftersyn ikke findes. LEONARD RICKHARD Mellem Krig og Fred Leonard Rickhard (f. 1945) anses som en af Norges vigtigste nulevende kunstnere. Han arbejder udelukkende indenfor tegning og maleri, og forsøger hele tiden at udfordre de muligheder, der ligger indenfor disse medier. Rickhard omtales som yderpolernes maler. Som du vil se på udstillingen fremstår hans maleri nemlig som en kamp mellem flade og perspektiv, hjemlighed og uhygge, det velkendte og det fremmede og mellem krig og fred. Særudstillingen Leonard Rickhard - Mellem Krig og Fred vises på ARoS i perioden 12.februar til 15. maj 2016. Iagttag undervejs i udstilllingen, hvilke billedsproglige virkemidler Rickhard benytter: Komposition Perspektiv Bevægelse Farve Rum Synsvinkel Lys
Stort Helikopter som flyr usedvanlig lavt over hustak - i morgensol (1982-83) Udstillingen er inddelt i forskellige rum relateret til Rickhards motivkreds. Hvad enten du stopper op ved malerierne med stille skovpartier, røde barakker, modelbyggere eller samlinger af udstoppede fugle, vil du opleve en særlig spænding i motivernes sammensætning. Kampvogne, militære barakker og jetfly er nemlig elementer, der ofte sniger sig ind i hans motiver som en konstant påmindelse om den vestlige civilisations skrøbelige tilstand. Disse forskellige krigselementer er spor fra Rickhards egen opvækst i en tid, der var præget af den kolde krig. Leonard Rickhard arbejder sig ind på sine motiver gennem tegninger. Helt konkret starter han altid dagen med at sætte sig ved tegnebordet for at varme op til det efterfølgende arbejde med maling og lærrede. Udstillingen indledes med en præsentation af 200 eksempler på disse tegninger, og giver dig derved mulighed for at se koblingen mellem motiver i hans tegninger og motiver i malerierne. Eksempler på Rickhards farvestråæende tegninger Leonard Rickhard arbejder ofte med paradokser såsom: - Dybde kontra flade - Tryghed kontra uhygge - Det logisk opbyggede rum kontra det nedbrudte rum Hvor og hvordan ser du disse modsætninger i hans malerier Leonard Rickhard har skabt sit helt eget billedrum, hvor han hele tiden leger med dybde og flade. Hans motiver er befolket med landmålere og linealer. Disse skal symbolisere måden hvorpå, vi som mennesker søger at skabe orden gennem strenge opmålinger og matematiske udregninger. Ved at tegne linealer ind i rammekanten på mange af sine malerier, forsøger Rickhard at tydeliggøre, hvordan det rum og den orden, vi ser i hans malerier, er ren matematisk konstruktion. Modsætningernes legeplads Rickhard forsøger hele tiden at udvide sit arbejde med maleriet både i format og i materiale. Særligt i værkerne fra hans tidlige år vil du f.eks. kunne se spor af ekspressionisme. Her er flader med til tider ret voldsomme penselstrøg sammenstillet med træstykker og forskellige industrielt producerede elementer. Den ekspressive malemåde bruger Rickhard således til at male sine følelser og stemninger ind i billederne. Men brugen af de forskellige fabrikselementer, som placeres i samme billeder bruger han samtidig til at tage afstand og spærre af for det personlige. På den måde bruger Rickhard hele tiden maleriet som en form for modsætningernes legeplads. Landskap/mørketid mot sort (1988-93) Rickhard er ofte beskrevet som stilhedens maler. Hvad ligger der mon i det Leonard Rickhard Tendensen til at ballancere sine billeder mellem to yderpoler eller modsætninger er noget, Rickhard bærer videre fra sine tidlige billeder og hele vejen frem til de værker, han laver i dag. Leonard Rickhard har en naturlig stor interesse for alt, hvad der sker indenfor samtidskunst generelt. Men selv holder han sig udelukkende til maleriet. Og dette på trods af at maleriet ved flere lejligheder i kunsthistorien har været dømt ude som kunstart.
Hvordan vil du beskrive den stemning, der opstår omkring modelflybyggerne Modelflybyggeren Et af Rickhards gentagne motiver er den trætte modelflybygger. Vi møder ham i scener, hvor han sidder ved et bord, fordybet over et samlesæt af tyske jagerfly fra anden verdenskrig. Placér dig tæt ved et af malerierne eller tegningerne på udstillingen. Skriv alt hvad du tænker, når du står foran det valgte værk. Det er vigtigt, at du holder skrivningen i gang ved simpelthen at skrive det ned, der falder dig ind. Du har 5-10 minutter til opgaven. Trett modellflybygger II (1984-85) Rickhards malerier leger med fornemmelsen af rum og skala. Hvordan gør han det helt konkret Stort Fugleskap mot gul vegg (2005-07) Modelflybyggeren er ofte gengivet som en mekaniseret mand. I et maleri som Trett modellflybygger II er hans hoved endda helt adskilt fra kroppen, og hans arme kappet af. Det er som om, at han er ved at gå ligeså meget i opløsning som de mange små flydele, der ligger på bordet foran ham. Hensunken over de fragmenterede samlesæt kan han på mange måder ses som et billede på maleren, der søger at skabe orden og helhed i en ellers kaotisk verden. Fugleværker Leonard Rickhard er ved flere lejligheder vendt tilbage til fugleskabet som kunstnerisk motiv. Denne motivkreds handler dog knap så meget om at male det konkrete motiv: Samlinger af fugle placeret i glasskab. Rickhard ser i stedet denne motivkreds som en mulighed for at arbejde med den kunstneriske genre stilleben. Leonard Rickhard går nærmest videnskabeligt til værks, når han maler disse mange forskellige fugleskabe. Her arbejder han nemlig med at undersøge de maleriske muligheder, der ligger i motivets formalistiske udseende: De forskellige glasskabes systematiske indhold og samspillet med lys og omgivelser. Hvilke linjer, former og flader er helt konkret med til at skabe rum i Rickhards billeder Og hvilke er med til at flade rummet ud og få tre-dimensionaliteten til at krakelere Modelflyverne har en dobbeltrolle. De er ting, vi forbinder med barndommens uskyldige univers. Men samtidig knytter modelflyhobbyen sig også sammen med voksenverdenen med dens kontrol og klare regler. Modelfly er på mange måder et symbol på overgangen fra barn til voksen og en periode, hvor man bliver opmærksom på omverdenens regler. Helikopter letter i månelys, modell (2013-15) Modellflybyggere før og nå (1999-2001) Stillebenet er traditionelt en kunstform, hvor maleren afbilder en opstilling af døde genstande. Genren har sin oprindelse i antikken, men fik sin største udbredelse i den hollandske barok. Den skulle huske folk på deres egen forgængelighed og kædes ofte sammen med begrebet memento mori (der betyder: husk du skal dø ). Stillebenet blev igen populært som genre: Først hos impressionisterne og siden hos van Gogh og Paul Cézanne.
Sammenlign to malerier, hvor rammen spiller forskellige roller - for motivet såvel som for dig som beskuer. Gå på symboljagt rundt i udstillingen og find forskellige bud på genstande og effekter med symbolske betydninger. Rickhards mål er derfor ikke at gengive sine motiver med fotografiske detaljer. Det er tværtimod vigtigt for ham at tydeliggøre, at disse billeder er maleriske undersøgelser af virkeligheden. Barakker og landskaber Landskabet eller dele deraf er tilbagevendende elementer i Rickhards værker. Men den norske natur, vi her møder, er dog ikke en romantisk og rekreativ natur, men snarere en gådefuld natur, der heller ikke er helt ufarlig. Her støder vi bl.a. på forskellige former for maskiner, dele fra industri og fabrik samt gamle bilvrag. Alle er de elementer, der peger på menneskets aktivitet og forsøg på at omforme naturen. Set med Rickhards øjne opfatter mennesket blot naturen som én blandt mange andre ting, vi vælger at omgive os med for at definere os selv. Figurerne i Rickhards univers er placeret meget fysisk i deres omgivelser og på samme tid virker de afskårede fra samme. Hvilke forskellige planer eller rum vil et billede som Varm dag i furuskogen kunne inddeles i Lynnedslaget, asfaltverket I (2003-04) Forestil dig, at rammen rundt om Lynnedslaget, asfaltverket I er et vindue, du åbner og kravler igennem. Skriv en stil om dit møde med det, der er på den anden side. Flere steder står Rickhards valg af idylliske titler i skærende kontrast til motiverne. Hvor oplever du dette Hvilke elementer i Rickhards værker skaber indtryk af at være statiske og hvilke elementer lader til at være i forandring Hvilke elementer er med til at give fornemmelsen af rytme og mønster Og er der nogle værkkategorier, hvori dette er mere tydeligt end andre I flere af Rickhards billeder optræder en stribe rødmalede barakker. På det formalistiske plan fungerer disse bygninger som rene farveoverflader og som geometriske strukturer. Som malerisk form bruger Rickhard således barakken til at afsløre, at maleriets billedrum er og bliver fladt. Studie av en meget lang brakke i vårlys (1982-83) På det symbolske plan er barakkerne lig med militærlejr og fremstår på den måde som et stærkt symbol på krig. Disse bygninger tilføjer derfor et urovækkende element til et ellers tilsyneladende fredsommeligt motiv. Varm dag i furuskogen (2002-04) I hvilken grad er du enig i Rickhards vurdering af at mennesket blot opfatter naturen som en form for setting til at kunne definere sig selv Hvor og hvordan ser du måske dette komme til udtryk i din hverdag Hvordan vil du beskrive Rickhards natursyn i forhold til det natursyn, du f.eks. oplever i museets værker fra den danske guldalder I hvilken grad er der ligheder og forskelle Hvilken sammenhæng ser du mellem Rickhards natursyn og de landmålere, der ofte optræder i hans malerier
Brug den klassiske model for centralperspektivet (her nedenfor) som inspiration til at skitsere linjerne i det rum du sidder i. Undersøg derefter hvorvidt Rickhard mon har benyttet lignende centralperspektivmodel i sine billeder - eller om der er noget, der bryder med denne måde at gengive rum på. Scene efter Sunset (2008-09) Hvilken funktion får de rygvendte personer for forholdet mellem dig og det pågældende maleri Hvordan havde det virket for din oplevelse af scenen, hvis figuren i stedet havde kigget direkte ud på dig Hvilket syn på det moderne menneske læser du ud af Rickhards billeder, idet han fremstiller personerne som mekaniserede og påklistrede i forhold til deres omgivelser Er det et syn, du kan nikke genkendende til De rygvendte personer Det persongalleri, vi møder i Rickhards billeder, virker forsimplede, mekaniske og stive. Hvad enten de er klemt inde i døråbninger, i små rum eller i den norske natur, fremstår personerne magtesløse og næsten komiske. Særligt de seneste år har Rickhard afbildet det moderne menneske som en ensom figur i verden: Nogle sidder med ryggen vendt ud mod beskueren, og andre står med siden til. Men menneskefigurerne er aldrig i dialog med hinanden eller med omverdenen. Figurerne virker desuden mærkeligt påklistrede i deres omgivelser og kommer derved nærmest til at fremstå som collageelementer, der ikke helt passer ind. Indarbejdelsen af rygvendte personer kender vi desuden også fra den danske maler Vilhelm Hammershøi. Hos begge malere er der tale om ensomme mennesker, der oftest er i gang med en temmelig uskyldig handling. På den måde deler de to malere således en passion for det stille liv og den menneskelige psykologi. Den særligt Rickhardske stil Hvad enten der er tale om motiver med rygvendte figurer, barakker eller samlinger af udstoppede fugle, så rummer Leonard Rickhards billeder en helt særlig stemning af både genkendelighed og fremmedhed. Derved vækker Rickhard ligeså meget uro som han skaber afklaring. Så måske du til slut går ud af udstilingen med flere spørgsmål end svar Stående figur i sommersolen (2013-2014) Ryggvendt figur i nattlig interiør II (2007-09) Find værket Ryggvendt figur i nattlig interiør II. Skriv et fiktivt dagbogsnotat, hvor du sætter dig i den rygvendte persons sted. Din tekst skal indeholde beskrivelser af stemninger og hændelser før, under og efter. Flere delmotiver fra Rickhards tegninger går igen i hans malerier. Eksempel på tegning / inspiration til maleriet: Scene efter Sunset ARTiFAKTi er udarbejdet af Børn & Unge Formidlingen, ARoS Tekstudvælgelse og layout: Anne Mette Høncke YDERLIGERE INFORMATION Har du spørgsmål til materialet eller ønsker råd og vejled-ning om brug af udstillingen i undervisningssammenhæng, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os: Formidlingsafdelingen på ARoS Aros Allé 2 DK-8000 Tlf: 87306644 eller vol@aros.dk