ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet til varmeplanlægning, herunder forsyningsforhold og varmekilder samt til evt. kommune- og lokalplaner:... 5 3. Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning:... 5 4. Fastlæggelse af forsyningsområder, varmebehov samt fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret, kapacitet og forsyningssikkerhed:... 6 5. Tidsplan for etablering:... 7 6. Arealafståelser, servitutpålæg, aftaler med grundejere mv. der er nødvendige for gennemførelse af projektet:... 7 7. Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder udtalelser fra berørte forsyningsselskaber, virksomheder m.fl.:... 7 8. Økonomiske konsekvenser for brugerne:... 8 9. Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger:... 9 10. Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier:... 10 11. Bilag:... 13

0. Projektforslag og sammenfatning Projektansøgning om varmeforsyning af nyt erhvervs område, dækket af lokalplansforslag 5-706 Energivej Erhverv for Odense Kommune. I henhold til Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Sammenfatning Med dette projektforslag ansøger om godkendelse af et fjernvarmeprojekt omfattende varmeforsyning af nyt erhvervs område i forlængelse af Energivej omfattet af lokalplanforslag nr. 5-706. Lokalplanforslaget giver mulighed for et område med kontor og service på ca. 250.000 m² samt område med industri på ca. 330.000 m². Området, støder op til Fjernvarme Fyns forsyningsområde. Fjernvarmeforsyning af området kan ske ved at forstærke et stykke af den eksisterende ledning på Sommerfuglevej/ Volderslevvej, hvor der så kan kobles på. Anlægsudgiften til at etablere fjernvarmenet til området, med tilkobling i Volderslevvej, er estimeret til 8,3 mio. kr. ekskl. moms. Der er foretaget samfundsøkonomiske analyser ved varmeforsyning af området over en 20-årig periode efter Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Der analyseres derfor på følgende scenarier: Projekt: Fjernvarmeforsyning af området. Reference: Individuel jordvarmeforsyning af området. Projektet giver et samfundsøkonomisk overskud på 134,6 mio. kr. i forhold til alternativ 1, og de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet udgør 27 % af de samfundsøkonomiske omkostninger ved alternativ 1. Selskabsøkonomisk giver projektet en gevinst på 42,1 mio. kr. som nuværdi over 20 år med en kalkulationsrente på 5 %. Brugerøkonomisk giver projektet de laveste omkostninger beregnet som nuværdi over 20 år med en kalkulationsrente på 5 %. Besparelsen ved projektet er på 95,1 mio. kr. i forhold til alternativ 1, svarende til en besparelse på 37 %. Bruttoenergiforbruget fordelt på energikilde ved projektet og alternativet over den 20-årige planperiode. Bruttoenergiforbruget er lidt større i projektet, hvor varmeforsyningen er fjernvarme 126.011 MWh. I forhold til 114.054 MWh. Ved jordvarme forbruges el, og den marginale el-produktion er imidlertid typisk baseret på kulfyret kondensproduktion med en virkningsgrad på omkring 40 %. Det betyder at elforbruget i alternativ 1 skal ganges med en faktor 2,5 for at være sammenlignelig med fjernvarme og oliefyr. Herved bliver bruttoenergibehovet på 114.054 MWh for alternativ 1. I den 20-årige periode er emissionen af drivhusgasser (CO 2 -ækvivalenter) på 9.895 ton ved projektet, 27.498 ton ved alternativ 1. Samtidig er emissionen af SO 2 og NO x over den 20-årige periode beregnet til henholdsvis 16.074 kg SO 2 og 40.9374 kg NO x for projektet, 18.769 kg SO 2 og 42.087 kg NO x for alternativ 1.

Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af disse emissioner er inkluderet i samfundsøkonomien og skal derfor ikke tillægges en separat betydning i vurderingen. I projektet og alternativ 1 er CO 2 - emissionen inden for det kvoteregulerede marked. Projekter inden for kvotemarkedet påvirker kun CO 2 -kvoteprisen, idet kvoteloftet er bestemmende for det samlede CO 2 -udslip. På baggrund af ovenstående vurderer Fjernvarme Fyn, at fjernvarmeforsyning af området ved Energivej er markant mere samfundsøkonomisk fordelagtigt end individuel forsyning med varmepumper. Derfor ansøges Odense Kommune om at godkende projektforslag for fjernvarmeforsyning af nyt kontor og service samt industri område ved Energivej omfattet af lokalplanforslag nr. 5-706 i henhold til lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005 samt bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg.

1. Projektansvarlig: Odense Kommune er som varmeplanmyndighed ansvarlig for myndighedsbehandling af dette projektforslag., Billedskærevej 7,, er ansvarlig for projektforslagets udarbejdelse. vil ligeledes være ansvarlig for varmeforsyningen af området i henhold til lokalplans forslag 5-706. 2. Forholdet til varmeplanlægning, herunder forsyningsforhold og varmekilder samt til evt. kommune- og lokalplaner: I forhold til kommunens klimaplan passer det godt sammen med visionen om at fastholde og udbygge fjernvarme systemet, for også fremover at udnytte fordelene ved samproduktion af el og varme. Der gør det muligt på den mest hensigtsmæssige måde at øge anvendelsen af biomasse, vedvarende energi og andre alternative energikilder, til at sikre en omstilling væk fra fossile brændsler. Erhvervsområdet i Energivejs forlængelse er omfattet af lokalplanforslag nr. 5-706 samt af rammerne i Kommuneplan 2009-2021. Lokalplanforslaget omfatter område i forlængelse af Energivej mellem Ribjergvej og Volderslevvej. Området udlægges til kontor og service samt industriområde. Varmeproducent er Fynsværket, overskudsvarme fra industri, samt spids- og reservelast fra Fjernvarme Fyns varmecentraler. Ifølge lokalplanforslaget forventes området kollektivt varmeforsynet. Projektforslaget vurderes ikke at have modstridende forhold til lokal- og kommuneplaner. 3. Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning: Projektet kræver ikke tilladelser efter anden lovgivning.

4. Fastlæggelse af forsyningsområder, varmebehov samt fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret, kapacitet og forsyningssikkerhed: Forsyningsområdet er nærmere defineret i lokalplansforslag 5-706, se tillige bilag 1, grænsende op til Fjernvarme Fyns eksisterende forsyningsområde. Der udlægges et areal på ca. 58 ha. (580.000 m²). Efter fradrag af areal til vej, mose og eksisterende matrikel vurderes der at være 450.000 m² til byggefelter. Varmebehovet er vurderet til 17.703.040 kwh (63.680 GJ), se evt. bilag 2 for opgørelse. Hvilket giver behovs dimension på DN 250 rør. Af Volderslevvej fremføres ny ledning ind i området, med gradvis reducering frem mod eksisterende del af Energivej, hvor der sluttes på eksisterende DN 100. Hvorved der vil kunne forsynes ind i området fra 2 sider, se evt. bilag 3 Energiramme for kontorbyggeri og industri på (71,3 + 1650/A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal Varmebehovet for området er forudsat i henhold til antal m² kontor og service samt erhverv der ses i tabel 1. Der regnes energimængde efter de i tabel 2 forudsatte varmebehov for, hver af de 2 forsynings former, der indgår i den samfundsøkonomiske beregning. Antal Størrelse Etageareal m2 m2 Kontor og service 32 2.500 80.000 "Større" erhverv 15 9.600 144.000 Total 47 224.000 Tabel 1. Omfang til analyse Energiramme Varmebehov Kontor Stor Erhv. Kontor Stor Erhv. Total kwh/m2 kwh/m2 kwh/m2 kwh/m2 MWh Projekt 72 71 80 79 17.821 Reference 1 72 71 90 89 19.959 Tabel 2. Varmebehov til analyse Ved fjernvarmeforsyning kan anvendes en faktor 0,8 på varmebehovet i et forsøg på at imødekomme, at fjernvarmen i langt de fleste tilfælde bruger mindre fossilt brændsel end de øvrige alternativer. I alternativ 1 anvendes en faktor 2,5/3,5 =0,71 på varmebehovet. Varmebehov er skønnet på baggrund af tidligere beregninger og erfarings tal.

Til forsyning af området forventes anvendt de i tabel 3 nævnte dimensioner og længder. Længde, Dimension m DN16 0 DN20 0 DN25 0 DN32 0 DN40 960 DN50 0 DN65 450 DN80 0 DN100 500 DN125 200 DN150 350 DN 200 225 DN 250 675 Total 3360 Tabel 3. Rørdimensioner og lægder Forsyning vil blive med tilslutning på eksisterende fjernvarmedistributionsnet med central dækning. Ved udfald/ afbrydelse af forsyningen fra Fynsværket eller i ekstreme spidsbelastningssituationer forsynes nettet fra den lokale varmecentral, se evt. liste på Fjernvarme Fyns hjemmeside for effekt af varmecentraler. (http:///videnom/miljo/ressourceopgorelse.aspx). Der er således backup system til opretholdelse af varmeforsyningen. 5. Tidsplan for etablering: Projektet tænkes udført i takt med området byggemodnes/udstykkes. Med forventet opstart i løbet af 2013. 6. Arealafståelser, servitutpålæg, aftaler med grundejere mv. der er nødvendige for gennemførelse af projektet: Der projekteres med fremføring langs/i offentligvej, hvorfor gæsteprincippet ønskes benyttet. Aftale om placering af stikledning på privat grund træffes med den pågældende grundejer som del af en aftale om tilslutning, og der tinglyses normalt ikke deklaration. I forbindelse med projektets gennemførelse vil ekspropriation ikke blive anvendt. 7. Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder udtalelser fra berørte forsyningsselskaber, virksomheder m.fl.: Der har ikke været forhandlinger med eksterne parter.

8. Økonomiske konsekvenser for brugerne: Der er udarbejdet en brugerøkonomisk vurdering for projektet og et alternativ. Brugerøkonomien er belyst ved at beregne nuværdien over 20 år. Brugerøkonomien er inkl. afgifter og moms og i faste 2010-priser. Forudsætninger vedrørende varmebehov, ledningsanlæg, produktion, driftsomkostninger, tekniske levetid m.m. er de samme som ved de samfundsøkonomiske beregninger. Fjernvarme Fyns gældende takstblad er anvendt til investeringsbidrag (efter rumindhold), stikledningsafgift, forbrug af m3 fjernvarmevand, fast afgift (efter rumindhold) og målerbidrag. Der er regnet med en afkøling på 40º C ved omregning mellem varmebehov og forbrug af m³ fjernvarmevand. Byggemodningsbidrag til er medtaget i projektet. Byggemodningsbidraget opkræves sædvanligvis i forbindelse med salg af byggegrunde, og er derfor uafhængig af, om bygherren vælger at tilslutte til fjernvarmen eller installere jordvarme, og kunne derfor være udeladt af beregningen ved vurdering af forsyningen til et enkelt hus. Byggemodningsbidraget er dog medtaget for at vise situationen med og uden fjernvarme i hele området. Der er benyttet en elpris på 1,75 kr./kwh. Brugerøkonomien er beregnet med en kalkulationsrente på 5 %. Tabel 4 viser den brugerøkonomiske sammenligning af de valgte forsyningsformer. Bilag 4 viser beregningen af brugerøkonomien. Det fremgår, at projektet har den laveste nuværdiomkostning for forbrugerne, mens alternativ 1 har de højeste nuværdiomkostninger. Brugerøkonomi inkl. moms Projekt Alternativ 1 Nuværdi, 2010-priser 1000 kr. 1000 kr. Køb af energi 97.777 101.870 Fast afgifter (fjernvarme) 29.309 - Driftsomkostninger 1.317 3.146 Forbrugerinvestering, varmeanlæg 22.917 151.573 Byggemodningsbidrag 5.211 - Stikledningsafgift 1.465 - Investeringsbidrag 3.500 - Total 161.497 256.589 Tabel 4: Brugerøkonomisk vurdering. Nuværdi i 2010 priser inkl. moms. Levering af fjernvarme vil ske i henhold til Fjernvarme Fyns generelle leveringsbetingelser. Projektet vil ikke få direkte økonomisk konsekvens for de nuværende brugere. Indirekte vil det selskabsøkonomiske bedre dækningsbidrag komme alle varmekunderne til gode, idet Fjernvarme Fyns gevinst kommer alle varmekunderne til gode.

9. Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger: Tabel 5 viser bruttoenergiforbruget fordelt på energikilde ved hver af de to belyste opvarmningsformer, over en 20-årige planperiode. Det ses, at bruttoenergiforbruget er lidt større i projektet, hvor varmeforsyningen er fjernvarme. Ved jordvarme forbruges el, og den marginale el-produktion er imidlertid typisk baseret på kulfyret kondensproduktion med en virkningsgrad på omkring 40 %. Det betyder at elforbruget i alternativ 1 skal ganges med en faktor 2,5 for at være sammenlignelig med fjernvarme. Kul Halm Gasolie El Total MWh MWh MWh MWh MWh Projekt 89.632 16.578 19.801-126.011 Alternativ 1 (114.054) - - 114.054 114.054 Tabel 5: Bruttoenergibehov fordelt på energikilde for hver opvarmningsform. Tabel 6 viser de totale emissioner over 20 år for de to opvarmningsformer. Emissioner af CH₄ og N₂O er indeholdt i CO₂-ækvivalent. Det ses, at emissionen af CO₂-ækvivalenter i alternativ 1 er 178 % større end emissionen i projektet. Enhed Projekt Alternativ 1 CO2 - ækvivalenter ton 9.895 27.498 SO2 kg 16.074 18.769 NOx kg 40.937 42.087 Tabel 6: Totale emissioner for de to alternativer for varmeforsyning af kontor og service samt erhvervs området Energivejs forlængelse. De beregnede CO2-emissioner for jordvarmeanlæggene i alternativ 1 indgår ikke direkte i den samfundsøkonomiske analyse, idet el-produktionen er omfattet af CO₂-kvotesystemet, og CO2-omkostningerne er derfor allerede indehold i de anvendte elpriser. CO₂-omkostningerne ved fjernvarmeproduktionen indgår i den samfundsøkonomiske analyse ved hjælp af en af Energistyrelsen til beregningerne fastsat CO₂-kvotepris. Emissionerne af SO 2 og NOₓ værdisættes ligeledes i de samfundsøkonomiske beregninger. Der er foretaget en selskabsøkonomisk vurdering for Fjernvarme Fyn ved projektet. Forudsætninger vedrørende varmebehov, ledningsanlæg, produktion, driftsomkostninger, tekniske levetid m.m. er de samme som ved de samfundsøkonomiske beregninger. Ved varmekøb fra Fynsværket er der forudsat en pris på 288 kr./mwh. For gasolie er der antaget en pris på ca. 6.200 kr./m³ inkl. afgifter.

Der benyttes standard rumhøjde på 3 m. Indtægter fra investeringsbidrag og fast afgift antages afregnet efter m³ rumindhold efter gældende takster og den i afsnit 4, tabel 1, forudsatte størrelse på ejendommene. Målerbidrag er ligeledes efter gældende takstblad. Stikledningsafgift er skønnet på baggrund af takstblad og en gennemsnitlig stikledningslængde på 30 m. Byggemodningsbidraget er skønnet til 4.642.000 kr. ekskl. moms. Ved omregning mellem varmeforbrug og m³ gennemstrømning er regnet med en gennemsnitlig afkøling på 40º C. Der regnes i faste 2010 priser, idet det antages at en stigning i varmekøbsprisen fra henholdsvis Fynsværket og på gasolie vil modsvares af en tilsvarende stigning i varmesalgsprisen. Der er regnet med en kalkulationsrente på 5 %. Tabel 7 viser den selskabsøkonomiske vurdering. Det ses, at projektet giver en selskabsøkonomisk gevinst på 42,1 mio. kr. Det er en gevinst, som kommer alle varmeforbrugerne og dermed hele lokalsamfundet til gode. De selskabsøkonomiske beregninger er ligeledes vist i bilag 5. Selskabsøkonomi Projekt Nuværdi, 2010-priser 1000 kr. Indtægter Investeringsbidrag 2.800 Stikledningspris 1.172 Byggemodningsbidrag 4.169 Målerbidrag 125 Fast afgift 23.323 Varmesalg variabel 78.222 Indtægter i alt 109.811 Udgifter Investering 7.373 Varmekøb fynsværket 51.294 Varmekøb Gasolie 6.418 D&V 2.672 Udgifter i alt 67.756 Samlet nuværdigevinst 42.055 Tabel 7: Selskabsøkonomi for ved projektet i faste 2010 priser. 10. Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier: Den samfundsøkonomiske analyse foretages for at forbedre grundlaget for en kvalificeret samfundsmæssig prioritering af ressourcerne. I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges. I forbindelse med udvidelse af et eksisterende forsyningsnet skal det vurderes, om denne udvidelse er samfundsøkonomisk fordelagtig i forhold til individuel forsyning.

Beregningsmetode Den samfundsøkonomiske analyse er gennemført efter Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 samt Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2011. Den grundlæggende metode ved vurderinger af projekter på energiområdet er, at sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger, henholdsvis i et projekt og i en reference (basissituation). Omkostningerne opgøres hvert år i en planperiode på 20 år, dvs. 2011-2030 og tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. af en kalkulationsrente til basisåret, som er år 0 før år 1 i planperioden. Alle omkostninger opgøres i faste 2010-priser. Ifølge Energistyrelsens vejledning skal der anvendes en kalkulationsrente på 5 %. Forskelle i forventede tekniske levetid er reguleret ved at indregne scrapværdier i år 2030. Afskrivningen forudsættes at være lineær. Der er forudsat følgende tekniske levetider: Fjernvarmeledninger: 40 år VVB til fjernvarme: 20 år Jordvarmeanlæg (unitdel): 15 år (50 % af investering) Jordvarmeanlæg (resten): 30 år (50 % af investering) Præisolerede fjernvarmerør med alarmsystem har typisk en teknisk levetid på 40-50 år. Ved jordvarmeanlæg er det antaget, at unitdelen (inkl. kompressor) har en teknisk levetid på 15 år og at denne del står for 50 % af investeringen. Resten af jordvarmeanlægget skønnes at have en gennemsnitlig teknisk levetid på 30 år. I de samfundsøkonomiske beregninger benyttes samfundsøkonomiske brændselspriser fastsat af Energistyrelsen, og der medtages anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Derudover medtages de samfundsøkonomiske miljøomkostninger i form af en værdisætning af emission af CO₂, N₂O, CH₄, NOₓ og SO₂. Udledningen af drivhusgasserne methan (CH₄) og lattergas (N₂O) omregnes til CO₂ækvivalenter. I den samfundsøkonomiske analyser skal brændselspriser m.m. tillægges en nettoafgiftsfaktor på 17 %, som er det gennemsnitlige afgiftstryk. Nettoafgiftsfaktoren skal lægges til brændselspriser, anlægsinvesteringer og driftsomkostninger. Der skal ligeledes tages højde for et ændret afgiftsprovenu for staten i form af et skatteforvridningstab på 20 % af tabet i afgiftsprovenu. Som nævnt i afsnit 4 er det følgende to opvarmningsformer, der vurderes i den samfundsøkonomiske analyse: Projekt: Fjernvarme fra Fjernvarme Fyn Alternativ 1: Forsyning med jordvarme

Beregningsforudsætninger Der er antaget følgende investering i varmeanlæg ved de to opvarmningsformer: Fjernvarmeunit kontor og service : 325.000 kr. ekskl. Moms Fjernvarmeunit erhverv/industri : 875.000 kr. ekskl. Moms Jordvarmeanlæg kontor og service : 2.100.000 kr. ekskl. Moms Jordvarmeanlæg erhverv/industri : 5.700.000 kr. ekskl. Moms Fjernvarmeforudsætninger Ved udvidelser af forsyningsområdet er det den marginale produktionsform, der skal anvendes i analysen. Affaldskraftvarmen udgør grundlasten i varmeforsyningen, og den indgår derfor ikke i den marginale produktion. I sommerhalvåret dækkes varmeforbruget hos Fjernvarme Fyns kunder alene af produktionen på affalds- og halmkraftvarmeanlæg samt af industriel overskudsvarme. Det er dog uklart i hvor stort et omfang, halmkraftvarmeanlægget kommer i drift i sommerhalvåret. Det antages at 10 % af den marginale varmeproduktion sker på halmkraftvarmeanlægget. Tabel 8 viser den forudsatte marginale produktionsfordeling ved tilslutning af området ved Energivej. Samtidig er den marginale varmevirkningsgrad for produktionsanlæggene vist. Produktionssted Marginal Marginal Varmeproduktionsfordeling varmevirkningsgrad Fynsværket, kul 85 % 338 % Fynsværket, halm 10 % 215 % Varmecentral, gasolie 5 % 90 % Tabel 8: Marginal varmeproduktionsfordeling og marginale varmevirkningsgrader. Varmetabet for fjernvarmedistributionsnettet (inkl. stikledninger) i det nye område er beregnet til 503 MWh. På baggrund af illustrationsskitsen i lokalplanforslag nr. 5-706 er der udarbejdet et skitseprojekt for etablering af fjernvarmeledninger i området. Anlægsudgiften til distributions- og stikledninger er skønnet til 8.285.000 kr. ekskl. Moms (6.26 mio. i området + 2.0 mio. før området), svarende til ca. 133.000 kr./ejendom (ca. 28 kr./etage m²). Drift- og vedligeholdelsesudgifter til den marginale udvidelse af fjernvarmenettet er skønnet til 15 kr./mwh ab værk (5 kr./mwh for transmissionsnet og 10 kr./mwh for distributionsnet). Drift- og vedligeholdelsesudgiften for fjernvarmebrugerinstallationen er skønnet til 300 kr./anlæg og 5 kr./mwh an hus. Beregningsforudsætninger ved jordvarme Jordvarmeanlæg skal have et årligt lovpligtigt eftersyn. Dette er skønnet til 1000 kr. ekskl. moms pr. anlæg. Derudover er der skønnet drift- og vedligeholdelsesudgifter til 10 kr./mwh varme. COP er sat til 3,5.

Resultatet af den samfundsøkonomiske analyse er vist i tabel 9. I bilag 6 er de samfundsøkonomiske beregninger vist. Samfundsøkonomi Projekt Alternativ 1 Nuværdi, 2010-priser 1000 kr. 1000 kr. Investering 28.031 141.872 Produktion og miljø 19.115 40.620 D&V 3.681 2.945 Samfundsøkonomisk omkostning 50.827 185.437 Meromkostning ift. Projekt - 134.610 Tabel 9, Samfundsøkonomiske omkostninger for de to opvarmningsformer. Nutidsværdi for perioden i 2010 priser. 11. Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Oversigtskort. Forudsætninger til varmebehov. Princip rørføring. Brugerøkonomi. Selskabsøkonomi. Samfundsøkonomisk analyse.