HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007
HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore virksomheders interesser over for politikere og øvrige myndigheder både i Danmark og EU. Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri. Medlemsskaren repræsenterer en stor og mangfoldig del af dansk erhvervsliv. Medlemsvirksomhederne repræsenterer både traditionelle håndværksfag, højteknologiske fremstillingsvirksomheder og helt nye fagområder, som IT, design og grafiske fag. Og de bidrager alle til at skabe nye arbejds- og uddannelsespladser. HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE 2007:1 ISSN 1396-0881 Håndværksrådets byggeanalyse udgives af Håndværksrådet 2 gange årligt. Byggeanalysen kan hentes gratis på Håndværksrådets hjemmeside. Redaktionen af nærværende udgave er afsluttet mandag den 23. januar 2007. Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red. Abonnement Redaktion Layout Jakob Brandt (brandt@hvr.dk) Håndværksrådets forlag Kristoffer Albers (albers@hvr.dk) Katja Petersen (petersen@hvr.dk) 2
INDHOLD KORT OM AKTIVITETEN I 2006... 4 BYGGEPROGNOSE FOR 2007 OG 2008 SAMLET PRODUKTION... 4 AKTIVITET FORDELT PÅ HOVEDOMRÅDER... 5 REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE... 5 BOLIGBYGGERIET... 6 ERHVERVSBYGGERIET... 8 DET SAMLEDE NYBYGGERI... 9 NYANLÆG... 9 BESKÆFTIGELSEN... 10 3
KORT OM AKTIVITETEN I 2006 Aktiviteten i byggesektoren i 2006 kommer til at skrive sig ind i historiebøgerne. Produktionsværdien i 2006 voksede for første gang til mere end 200 mia. kr., og beskæftigelsen steg med 9.000 personer til 171.600. Det var i 2006 nybyggeriet, der særligt tegnede sig for fremgangen. Nybyggeriet voksede målt i kvadratmeter med 15 pct. og målt i produktionsværdi med over 20 pct. Reparations- og vedligeholdelsesmarkedet udgør stadig den største delaktivitet for byggesektoren. Med en produktion på 110 mia. kr. tegner dette marked sig for mere end halvdelen af hele byggeriets aktivitet. De høje priser på boligmarkedet, den lave ledighed og det meget høje privatforbrug er de faktorer, der har understøttet den høje byggeaktivitet af både boliger og erhvervsejendomme. Den hårde vinter i 1. kvartal af 2006 har derimod trukket i den modsatte retning på årets aktivitetsniveau. Håndværksrådet har i denne byggeanalyse ændret på analysens udformning, således at der udelukkende fokuseres på prognosen for de kommende år og ikke på aktiviteten historisk set. Historikken er stadig medtaget i analysens talmateriale, for at give læseren et overblik. Men aktiviteten er ikke uddybet i ord. Interesserede kan dog altid ringe til Håndværksrådet for at få en uddybning af tallene. BYGGEPROGNOSE FOR 2007 OG 2008 SAMLET PRODUKTION Væksten i samfundsøkonomien toppede i 2006, og boligmarkedet viser tegn på, at de seneste års prisfest er ved at være forbi. De private forbrugeres købekraft er dog stadig høj, og den rekordhøje aktivitet i 2006 har medført, at mange byggevirksomheder skyder en pukkel af opgaver foran sig. Derfor vil aktiviteten i 2007 fortsat være høj i byggeriet, selvom samfundsøkonomien køler lidt af. I 2008 vil aktiviteten falde som følge af den samfundsøkonomiske udvikling. Særligt på boligbyggeriet vil der blive skruet ned for aktiviteten. Trods et fald i aktiviteten af særligt lejlighedsbyggerier vil niveauet stadigt være højt og over niveauet for 2005. Aktivitetsfaldet i 2008 må primært beskrives som en normalisering af forholdene i byggesektoren. Den samlede produktion vil stadig være på mere end 200 mia. kr., hvilket vil opfattes som højkonjunktur i sektoren. 2008 vil være det første år siden 2002, hvor der vil komme et fald i reparationsaktiviteterne. Forudsætningen for prognosen er, at overenskomstforhandlingerne ender med moderate lønstigninger. 4
TABEL 1: PRODUKTIONSVÆRDIER VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 2000-2008 mio. kr. 2005-priser 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006* 2007* 2008* Boligbyggeri 18.416 20.283 21.192 24.755 29.002 33.144 40.300 39.900 36.800 Erhvervsbyggeri 21.079 22.741 19.029 16.832 16.579 16.587 20.400 20.500 18.800 Reparation og vedligeholdelse 101.714 97.064 96.258 97.381 100.141 104.694 110.100 111.900 111.300 Anlæg 24.192 26.267 27.576 26.616 25.075 22.450 23.000 23.400 23.150 Offentlige bygninger 10.014 10.575 9.881 9.837 10.050 10.423 11.200 12.000 11.800 I alt 175.415 176.929 173.935 175.422 180.845 187.298 205.000 207.700 201.850 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. * 2006-2008 er Håndværksrådets fremskrivning. AKTIVITET FORDELT PÅ HOVEDOMRÅDER REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE Det vil i 2007 være reparations- og vedligeholdelsesmarkedet, der tegner sig for den beskedne vækst, sektoren vil opleve i indeværende år. Årsagen til, at væksten forsætter på dette område, men ophører i andre dele af byggeriet, er, at mange vedligeholdelsesopgaver er blevet udsat som følge af ventetider i sektoren. Ligeledes forventes de offentlige institutioner at øge deres vedligeholdelse efter, at de i 2006 som følge af kommunalreformen har udskudt en del opgaver på dette område. TABEL 2: REPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE, HELE LANDET - MIO. KR. mio. kr. 2005-priser 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006* 2007* 2008* Boliger 28.732 22.628 22.385 24.423 25.572 30.307 32.000 32.600 31.600 Priv. erhv. 9.998 8.849 7.487 7.986 7.866 8.124 8.200 8.250 8.200 Off. tjenester 2.258 1.954 1.842 1.858 1.856 2.038 1.800 1.850 1.900 Hovedreparation Bygningsreparation Løb. ind. vedlh. Anlægsreparation 35.980 37.821 38.699 37.491 38.448 38.304 42.200 43.000 41.000 Lejebolig 5.921 5.795 5.689 5.896 5.982 6.070 6.100 6.150 6.200 18.402 19.659 20.186 19.748 20.483 21.457 20.800 21.000 21.200 Rep. i alt 101.291 96.706 96.289 97.403 100.207 106.300 110.100 111.900 110.100 Kilde: Danmarks Statistik. *2006-2008 Håndværksrådets fremskrivning. 5
De mange boligforbedringer, der har været en vækstdriver i byggeriet i de seneste år, vil aftage i 2008. Denne forventning baserer sig på, at renten vil bevæge sig op igennem både 2007 og 2008, samt at prisstigningerne på boligmarkedet afdæmpes. Der vil i prognoseperioden ske en stigning i anlægsreparationerne af primært den offentlige infrastruktur. Kloak-, vej- og jernbanenettet er på landsplan af ringe vedligeholdelsesstandard. De offentlige institutioner bliver derfor nødt til at øge vedligeholdelsen af disse anlæg. Samtidig med, at der sker en afdæmpning af den private efterspørgsel af byggesektorens ydelser, bliver der plads til, at det offentlige kan øge sine investeringer, uden at det øger risikoen for en overophedning af byggesektoren. BOLIGBYGGERIET Boligbyggeriet voksede i 2006 med knapt 20 pct., hvilket betyder, at der blev påbegyndt mere end 35.000 boliger i 2006. Væksten ophører i både 2007 og 2008, men boligbyggeriet holder sig forsat på et meget højt niveau. TABEL 3: BOLIGBYGGERIET. ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER 2000-2008 ANTAL BOLIGER 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006* 2007* 2008* Parcelhuse 5.035 5.526 5.802 7.131 8.382 9.423 10.800 10.900 10.100 Række-, kædeog dobbelthuse Boliger i flerfamiliehuse Øvrig beboelse (kollegier, sommerhuse mv.) 3.940 5.681 7.025 7.629 7.087 6.826 7.400 7.300 7.100 5.036 6.637 7.475 9.216 10.095 9.674 12.000 11.500 10.200 2.199 2.955 2.945 3.789 3.636 3.908 5.300 5.000 3.900 I alt 16.210 20.799 23.247 27.765 29.200 29.831 35.500 34.700 31.300 Kilde: Danmarks Statistik. * 2006-2008 er Håndværksrådets fremskrivning. Parcelhusbyggeriet fortsætter med at vokse i 2007 primært pga. af de meget høje huspriser og de mange typehusprojekter, som forbrugerne nu har at vælge imellem. I 2008 kommer der en mindre nedgang, men fortsat høje huspriser gør det stadig økonomisk fordelagtigt at bygge nyt. Problemet er fortsat at finde ledige byggegrunde i de attraktive områder. Markedet for etageejendomme forventes at have toppet og forventes at falde med 4 pct. i 2007 og 11 pct. i 2008. I 2008 kommer der endvidere et stort fald i kategorien Øvrig beboelse. Faldet skyldes, at sommerhusbyggeriet forventes at falde markant som følge af faldende priser på sommerhuse, samt at hovedparten af de mange ekstra sommerhuse, som regeringen gav tilladelse til i 2005, forventes at være blevet opført. 6
TABEL 4: DET STØTTEDE BOLIGBYGGERI 1999-2008 ANTAL BOLIGER FAMILIE- BOLIGER UNGDOMS- BOLIGER ÆLDRE- BOLIGER ANDELS- BOLIGER STØTTET PRIVAT UDLEJNING I ALT 1999 Tilsagn givet 2.489 860 3.039 684 7.072 Påbegyndte 2.148 567 2.788 862 6.365 2000 Tilsagn givet 2.200 881 2.742 965 6.808 Påbegyndte 2.021 725 2.922 623 6.291 2001 Tilsagn givet 1.839 365 3.913 713 6.830 Påbegyndte 2.282 928 3.517 955 7.682 2002 Tilsagn givet 6.077 1.091 7.035 932 15.135 Påbegyndte 4.319 802 5.966 527 11.614 2003 Tilsagn givet 2.714 633 4.573 617 917 9.454 Påbegyndte 3.677 534 4.443 824 0 9.478 2004 Tilsagn givet 2.416 686 3.299 313 2.482 9.196 Påbegyndte 2.583 508 4.664 646 917 9.318 2005 Tilsagn givet 1.440 652 4.216 0 599 6.907 Påbegyndte 1.483 780 3.934 306 2.482 8.985 2006 Tilsagn givet 1.575 459 7.661 0 0 9.695 Påbegyndte 728 386 2.854 62 599 4.629 2007* Tilsagnsramme 1.000 400 2.625 0 0 4.025 2008* Tilsagnsramme 1.500 400 3.650 0 0 5.550 Kilde: Socialministeriet * 2007-2008 er Socialministeriets fremskrivning. Det støttede boligbyggeri er faldet støt siden 2002. I 2006 blev antallet af påbegyndte støttede boliger næsten halveret. Det skyldes dels, at der ikke længere bliver ydet støtte til privat udlejning, dels er der i de områder, hvor prisstigningerne på ejerboliger har været afdæmpet i øjeblikket flere tomme almene boliger, hvilket naturligvis reducerer nybyggeriet. Forklaringen på de tomme boliger er, at den lave rente har gjort det økonomisk fordelagtigt at købe en ejerbolig frem for at bo til leje i de almene boligforeninger. 7
ERHVERVSBYGGERIET Erhvervsbyggeriet er i 2007 præget af to modsatrettede tendenser. Der sker en stigning i industri-, serviceog administrationsbyggeriet og et fald i landbrugsbyggeriet. Efter en årrække med mange tomme kontorlokaler er situationen nu vendt, så der er få ledige lokaler på markedet. Det har fået byggeriet af administrationslokaler til at stige med 30 pct. i 2006. Væksten fortsætter i 2007, dog mere afdæmpet. I 2008 sker der en et fald i kontorbyggeriet som følge af den generelle opbremsning i økonomien. Aktiviteten vil dog fortsat ligge på et højt niveau. TABEL 5: PÅBEGYNDT ERHVERVSBYGGERI 2000-2008 1.000 m2 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006* 2007* 2008* Industri 1.145 999 857 648 642 688 850 900 850 Administration, service mv. 1.643 1.935 1.501 1.259 1.285 1.381 1.800 1.950 1.700 Landbrug 2.569 2.470 2.438 2.417 2.215 2.389 2.300 2.100 1.900 I alt 5.357 5.404 4.796 4.324 4.142 4.459 4.950 4.950 4.450 Kilde: Danmarks Statistik. * 2006-2008 er Håndværksrådets fremskrivning. Industrien udvidede også produktionen betydeligt i 2006, og væksten fortsætter i 2007. På trods af den store fokus på at flytte produktionen til udlandet vælger en lang række virksomheder fortsat at udvide aktiviteterne her i landet. En af forklaringer er, at 30 pct. af de små og mellemstore industrivirksomheder i 2006 har øget deres investeringer i maskiner for at gøre sig mindre afhængig af arbejdskraft (se Håndværksrådets analyse om SMV ernes mangel på arbejdskraft - jan. 2007). De store maskininvesteringer kræver ofte en udvidelse af produktionslokalerne. I 2008 falder aktiviteten tilbage til niveauet for 2006, hvilket dog stadig må betragtes som højt. Produktionsværdien af erhvervsbyggeriet vokser mere end antallet af opførte kvadratmeter. Det skyldes, at væksten i erhvervsbyggeriet kommer fra industrien og servicesektoren, hvis bygninger indeholder langt flere installationer end landbrugsbyggeriet, hvilket dermed giver en højere produktionsværdi. 8
DET SAMLEDE NYBYGGERI 4,7 mio. boligkvadratmeter blev der bygget 2006. Det er næste én mio. kvadratmeter mere end i 2005. Boligbyggeriet stod dermed også for næsten to tredjedele af de nyopførte kvadratmeter i 2006. I alt kom der i 2006 små 12 mio. kvadratmeter under tag, hvilket man skal tilbage til 1986 for at finde et tilsvarende niveau for. Det rekordhøje nybyggeri svarer til, at hver eneste dansker hvert år får 2 kvadratmeter mere under tag at boltre sig på. TABEL 6: NYBYGGERIET I ALT. PÅBEGYNDT ETAGEAREAL 2000-2008 1.000 m 2 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006* 2007* 2008* Helårsbeboelse 2.109 2.533 2.659 3.053 3.354 3.796 4.700 4.600 4.200 Erhvervsbyggeri 5.357 5.404 4.796 4.324 4.142 4.459 4.950 4.950 4.450 Andet 1.565 1.693 1.586 1.662 1.819 1.883 2.100 2.000 1.800 I alt 9.031 9.630 9.041 9.039 9.315 10.138 11.750 11.550 10.450 Note: Kategorien Andet indeholder bl.a. sommerhus- og institutionsbyggeri. Kilde: Danmarks Statistik. * 2006-2008 er Håndværksrådets fremskrivning. NYANLÆG Anlægsaktiviteten steg med 2,4 pct. i 2006, men ligger stadig i et historisk perspektiv på et lavt niveau, da der ikke er nogle større offentlige anlægsprojekter som fx metro eller brobyggeri i gang på nuværende tidspunkt. Anlægsområdet vil vokse med små 2 pct. i 2007, men vil falde lidt igen i 2008. I forhold til sidste byggeanalyser er der sket et fald i niveauet for den private anlægsaktivitet fra 2003. Dette skyldes en datarevision fra Danmarks Statistik. TABEL 7: PRODUKTIONSVÆRDI VED NYANLÆG 2000-2008 FASTE PRISER (mio. 2005- kr.) 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006* 2007* 2008* Private 3.132 5.012 6.417 6.394 3.804 2.736 3.100 3.200 3.150 Offentlige erhvervsmæssige Offentlige ikkeerhvervsmæssige 16.710 16.434 16.464 15.794 16.090 14.691 15.000 15.200 15.300 4.351 4.821 4.695 4.428 5.181 5.023 4.900 5.000 4.700 I alt 24.192 26.267 27.576 26.616 25.075 22.450 23.000 23.400 23.150 Kilde: Danmarks Statistik, *2006-2008 er Håndværksrådets fremskrivning. 9
BESKÆFTIGELSEN Byggebeskæftigelsen har overrasket alle positivt. For blot et år siden var de færreste af den opfattelse, at det ville være muligt at øge byggeriets beskæftigelse betydeligt. Byggevirksomhedernes store imødekommenhed over for udenlandsk arbejdskraft har dog betydet, at beskæftigelsen i 2006 er vokset med 5,5 pct. eller 9.000 personer. TABEL 8 : BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 1999-2007 PERSONER 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007* 2008* Nybyggeri og tilbygning Reparation og vedligeholdelse Anlægsvirksomhed 39.942 40.546 40.757 40.305 39.403 41.257 45.934 45.800 42.600 58.684 54.932 53.113 51.779 53.267 56.689 58.935 59.200 58.300 24.352 25.465 25.164 22.776 22.858 23.499 24.424 24.600 24.500 Andet arbejde 9.096 8.683 8.234 7.871 7.517 5.871 5.878 6.000 6.800 Kontorarbejde 24.648 24.921 24.387 22.677 22.139 22.695 23.814 23.800 23.600 Ej på arbejde 10.140 10.160 9.775 10.189 10.696 12.655 12.667 12.700 12.700 I alt 166.870 164.710 161.440 155.600 155.880 162.670 171.652 172.700 168.600 Kilde: Danmarks Statistik. * 2007-2008 er Håndværksrådets fremskrivning. Den store tilgang til byggeriet er i 2006 primært kommet fra udlandet. Omkring 6.000 udenlandske håndværkere er i 2006 kommet til Danmark heraf ca. en tredjedel fra de nye EU-lande. Ellers er Tyskland det primære land byggevirksomhederne henter ansatte fra. Knapt 60 pct. af de virksomheder, der overvejer at ansætte udenlandsk arbejdskraft, peger på, at de foretrækker at finde ansatte fra Tyskland. Den samlede byggeaktivitet i 2007 vil være stort uændret i forhold til 2006. Det betyder også, at der kun vil være en marginal ændring af byggebeskæftigelsen. Forventningen er, at der i 2007 vil være 500 flere ansatte i byggeriet. Hovedforklaringen er en forventet mild vinter i 1. kvartal 2007. Den medfører, at en lang række opgaver, der normalt indstilles pga. af vintervejr, kan gennemføres alligevel. Dermed forventes beskæftigelsen for 1. kvartal 2007 at blive markant højere end i 1. kvartal 2006, hvor vinteren var lang og hård. Manglen på arbejdskraft betyder endvidere, at virksomhederne kun i begrænset omfang vil benytte sig af at hjemsende medarbejderne på grund af vejret. Sender virksomheden en ansat hjem, kan den næsten være sikker på, at håndværkeren har fundet beskæftigelse et andet sted i løbet af få dage. Derfor holder alle på deres ansatte med det resultat, at sæsonledigheden i 2007 vil være væsentlig mindre end traditionelt. 10