Rapport Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.2 Standard sengeafsnit Version 1 09.01.2009
Indhold 1. Baggrund... 3 2. Arbejdsgruppens sammensætning... 3 3. Proces... 4 4. Kommissorium... 4 5. Inspirationsnotat om indretning af standard sengeafsnit i DNU... 5 6. Metodebeskrivelse... 6 7. Nærhedsprincipper i relation til logistik og indretningsprincipper... 6 8. Antal senge i et standard sengeafsnit og valget af ensengs- / flersengs stuer... 7 9. Opdeling af sengeafsnittet i enheder... 9 10. Håndtering af forskellige patienttyper... 10 11. Behovet for konkrete rumtyper... 12 12. Arbejdsmiljømæssige udfordringer ved indretning af et standard sengeafsnit... 15 13. Særlige udfordringer for forskning, uddannelse og undervisning vedrørende indretning af et standard sengeafsnit... 16 14. Rumprogram... 17
1. Baggrund Den tværgående arbejdsgruppe 1.2 Standard sengeafsnit er nedsat med henblik på udarbejdelse af et delfunktionsprogram vedrørende overordnede strukturer og koncepter for standard sengeafsnittet i Det Nye Universitetshospital i Århus DNU. Arbejdsgruppen er nedsat i forbindelse med helhedsplanarbejdet i DP1.0 Overordnet byggeprogram. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i to tidligere udarbejdede rapporter der indgår som væsentligste grundlag for det fremtidige standard sengeafsnit: Region Midtjyllands krav og forventninger til udformningen af DNU er beskrevet i rapporten Mål og rammer for Det Nye Universitetshospital I Århus, marts 2007 (bilag til konkurrencematerialet). Endvidere er der udarbejdet en rapport fra Arbejdsgruppe vedr. patienternes vej i et fagligt fællesskab i Det Nye Universitetshospital i Århus. Arbejdsgruppen har i udarbejdelsen lagt vægt på, at der arbejderes visionært med inddragelse af nye ideer kombineret med erfaringer fra eksisterende løsninger. 2. Arbejdsgruppens sammensætning Navn Titel Afdeling Tina Andersen Afd. sygeplejerske Hjertemedicinsk afd. B, SKS Lone Aarvig Afd. sygeplejerske Urinvejskirurgisk afd. K Britt Overgaard Afd. sygeplejerske Hæmatologisk afd. R Mette Boel Sygeplejerske Neurologisk afd. F Lars Krusell Overlæge Hjertemedicinsk afd. B, SKS Tina Pasgaard Afd. sygeplejerske Kirurgisk afd. P Peter Hagensen Afd. sygeplejerske Geriatrisk afd. G Peter Vestergaard Afd. læge Medicinsk endokrinologisk afd. C, AS Claus Fink Jensen Overlæge Ortopædkirurgisk afd. E Helle Kruuse-Andersen Ledende ergoterapeut Ergoterapi- og Fysioterapi, ÅS Majbritt Skov Ledende sekretær Gynækologisk/obstetrisk afd. Y, Amb. Bente Dam Formand Projektafdelingen sygeplejefaglig chef Tine Rosenmeier Fuldmægtig Projektafdelingen Jens Sonne Arbejdsmiljøkonsulent Projektafdelingen Klavs Hjort Nielsen Ledende sygehusplanlægger RG-DNU 3 S ide
Tina Sønnichsen Sygehusplanlægger RG-DNU Preben Jensen Arkitekt RG-DNU 3. Proces Arbejdsgruppen har i perioden september til november 2008 afholdt 3 møder. 18.09.2008 kl. 13-16 01.10.2008 kl. 13-16 19.11.2008 kl. 13-16 Endvidere har der været afviklet et inspirationsseminar den 8.09.2008. Tanker og ideer fra inspirationsseminaret er indgået i arbejdsgruppens videre arbejde. Delfunktionsprogrammet er delvist bygget op omkring indholdet af kommissoriet med gruppens drøftelser og konklusioner med begrundelser for de trufne valg. 4. Kommissorium Kommissoriet for den tværgående arbejdsgruppe har været at udarbejde et oplæg til konceptuelle løsninger for indretning af sengeafsnittet samt et egentligt delfunktionsprogram for det kommende standard sengeafsnit. Med udgangspunkt i ovenstående baggrundsmateriale, anbefalinger fra inspirationsseminaret og beslutninger i Projektledelsen, har arbejdsgruppen drøftet følgende emner: Hvor mange senge skal indgå i et standard sengeafsnit? Skal sengeafsnittet opdeles i sengeenhederr med decentrale arbejdsstationer? Hvordan håndteres forskellige patienttyper (eks. konfuse, store og tunge patienter)? Behovet for konkrete rumtyper i sengeafsnittet: -en-sengsstuer/fler-sengsstuer -intermediære stuer / toilet/badefaciliteter -træningsrum / bedside terapi -støtterum (herunder køkken) -opholdsrum til patienter -reception -faciliteter til pårørende (opholds- og samtalerum) -personalefaciliteter (personalerum, kontorer, møderum) 4 S ide
Nærhedsprincipper Arbejdsmiljømæssige udfordringer ved indretning af et standard sengeafsnit. Særlige udfordringer for forskning, uddannelse og undervisning vedrørende indretning af et standard sengeafsnit. Rumprogram 5. Inspirationsnotat om indretning af standard sengeafsnit i DNU I forbindelse med afholdelse af inspirationsseminaret udarbejdede Rådgivergruppen et inspirationsnotat som kort beskrev Rådgivergruppen DNU`s konkurrenceforslag indretning af standard sengeafsnit samt erfaringer og viden om nyere sengeafsnit. Dette notat er indgået som baggrundsmateriale for arbejdsgruppens drøftelser, og eftersom en del af gruppens anbefalinger knytter op til konkurrenceforslaget har arbejdsgruppen valgt at indsætte nedenstående tegning i rapporten af hensyn til læserens forståelse for den anvendte terminologi. Det skal præciseres, at det fremtidige skitseprojekt bliver udarbejdet på baggrund af denne konceptuelle rapport incl. delfunktionsprogrammet. 5 S ide
6. Metodebeskrivelse Møderne i arbejdsgruppen har taget afsæt i en gennemgang og drøftelse af punkterne i kommissoriet. Rapporten er primært bygget op ud fra den samme systematik, og teksten genspejler de drøftelser, der har været ført i gruppen. Primær fokus for arbejdsgruppen har været at udarbejde et delfunktionsprogram, som kan anvendes i forbindelse med den fremtidige dimensionering og udarbejdelse af skitseprojektet for standard sengeafsnittet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af de drøftelser, der har fundet sted på de 3 møder i den tværgående arbejdsgruppe. Indholdet af rapporten danner udgangspunkt for de videre drøftelser i de faglige fællesskaber omkring de organisatoriske og driftsøkonomiske beslutninger, som skal finde sted senere i processen. Rapporten har af tidsmæssige årsager ikke et dybdegående teoretisk afsæt, hvilket begrunder, at der ikke er indskrevet referencer. 7. Nærhedsprincipper i relation til logistik og indretningsprincipper Arbejdsgruppen har drøftet logistiske og indretningsmæssige principper. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i udformningen af det endelige sengeafsnit lægges vægt på: Sikring af et patientmiljø, der understøtter helbredelse og samtidig understreger hospitalets høje kvalitet, herunder patientsikkerhed og hygiejnekrav. Facilitere mulighed for, at patienten oplever nærhed og overskuelighed. Understøtte mulighed for at skabe sammenhængende patientforløb og hensigtsmæssige patientflow. Sikring af rationel logistik i sengeafsnittet. Sikring af et godt og sikkert arbejdsmiljø for personalet. Etablering af de fysiske faciliteter, så der skabes mulighed for anvendelse af forskellige organisationsformer, eks. kontaktpersonordning/gruppepleje. Sikring af en god logistik til afdelinger uden for sengeafsnittet, eks. ambulatorier og operationsgang. Der skal være let adgang til frisk luft via eksempelvis altaner og grønne arealer. Gerne oplukkelige vinduer. Finde frem strategi for patientens vej i hospitalet. Let og overskuelig adgang til sengeafsnittet for patienter/pårørende. 6 S ide
8. Antal senge i et standard sengeafsnit og valget af ensengs- / flersengs stuer 8.1 Anbefalinger af konceptet Arbejdsgruppen anbefaler, at et standard sengeafsnit indrettes med 24 sengestuer. Arbejdsgruppen anbefaler som udgangspunkt at understøtte anbefalingen fra konkurrenceprojektets grundlagsdokumenter om at indrette sengeafsnittet med ensengs stuer. Det anbefales, at sengeafsnittet opdeles i 3 enheder med 8 sengestuer i hver enhed. 2 sengestuer i hver sengeenhed indrettes fleksibelt (uddybes under punkt 10.2). Det bemærkes, at konkurrenceforslaget arbejder med et sengeafsnit på 32 senge i akutblokken. Det forudsættes, at dette sengeafsnit indrettes efter samme principper som indeholdt i denne rapport. Det sker ved at tilføje en ekstra enhed med 8 sengestuer og deraf følgende birum. 8.2 Beskrivelse af og begrundelse for valg af konceptet 24 sengestuer Begrundelser for valget af de 24 sengestuer opdelt i 3 enheder kan inddeles efter en patientrelateret, en faglig og en organisatorisk/arbejdsmiljømæssig vinkel. Patientrelateret Nærhedsprincippet vægtes højt i det fremtidige DNU. Indretning af standard sengeafsnit i mindre enheder vil optimere muligheden for at imødekomme kravet om en sundhedsfaglig kontaktperson. For både patient og pårørende vil den fysiske indretning i mindre enheder danne basis for ro, overskuelighed og tæt kontakt med det sundhedsfaglige personale. Faglig Både på det lægefaglige og det sygeplejefaglige område sker der til stadighed en øget grad af specialisering. Arbejdsgruppen vurderer, at denne udvikling fortsat skal faciliteres, og at indretning af sengeafsnittet i små enheder kan understøtte et højt fagligt niveau i forhold til diagnostik og behandling. Den fysiske indretning giver mulighed for at skabe et godt læringsmiljø, eftersom både nyt personale og studerende vil opleve nærhed og overskuelighed. Det forudsættes, at de fysiske faciliteter komplementerer muligheden for, at læring indgår som en integreret del af den kliniske praksis. 7 S ide
Organisatorisk/ arbejdsmiljømæssig Arbejdsgruppen har drøftet det optimale sengeantal i et sengeafsnit ud fra en organisatorisk, ledelsesmæssig og arbejdsmiljømæssig vinkel. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at relationer imellem kollegaer har stor betydning, og at mindre organisatoriske enheder fremmer et godt psykisk arbejdsmiljø i store personalegrupper. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at standard sengeafsnittet indeholder 24 sengestuer, hvilket bevirker, at antallet af medarbejdere i sengeafsnittet er overskueligt, både i forhold til den enkelte medarbejder og den daglige ledelse af afsnittet. Indretning i de 3 enheder giver mulighed for, at den enkelte medarbejder kan opnå en tæt kontakt til såvel indlagte patienter, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere tilknyttet enheden. Arbejdsgruppen har drøftet, om den anbefalede indretning kan tilgodese de fremtidige krav til organisering og ledelse af et sengeafsnit. Det er arbejdsgruppens vurdering, at de fysiske faciliteter har en robusthed, som bevirker, at forskellige organisationsformer kan anvendes i fremtiden. Herunder er det vigtigt at tænke tværfaglighed ind som et bærende element, hvilket understøttes af arbejdsgruppens anbefaling om indretning af arbejdsstationer / teamrum. En-sengsstuer Arbejdsgruppen anbefaler rummelige en-sengsstuer med mulighed for, at pårørende kan overnatte på stuen. Fordele ved en-sengsstuer er: - Fremtidens indlagte patienter bliver mere komplekse og behandlingskrævende og vil derfor profitere af en-sengsstuer. - Velegnede til meget svage patienter, der skal skærmes. - Velegnede til patienter med mange besøgende, som ofte er ved patienten. - Der kan reduceres på arealer til undersøgelses- og samtalerum, træningsrum og fælles opholdsrum i sengeafsnittene. Af behandlingsmæssige årsager anbefaler arbejdsgruppen en-sengsstuer frem for tosengsstuer. Målt på sikkerhed henviser arbejdsgruppen til, at en-sengsstuer frem for to-sengsstuer: - reducerer risikoen for infektioner. - giver mindre støj (sænker patientens blodtryk og puls mv.). 8 S ide
- giver bedre fortrolighedshåndtering. - giver færre sengedage, mindre forbrug af smertestillende medicin og mindre uro. - giver højere grad af patienttilfredshed. - giver bedre søvn for patienterne. - giver mulighed for, at pårørende kan tilbydes overnatning nær patienten. Arbejdsgruppen har drøftet følgende opmærksomhedspunkter ved en-sengsstuer: - Elementer ved fællesskab og kollektiv træning kan vanskeliggøres (kendes blandt andet ved elektive kirurgiske hofte-operationer joint care). - Der bør indtænkes kompenserende faciliteter i forhold til de elementer af læring mellem patienter, der foregår på flersengsstuer (faciliteter til patientskoler, fælles træning / foredrag m.m.) - At der er en risiko for, at patienterne får dækket de fleste af deres behov i sengestuen, og derved mister motivationen for at bevæge sig ud af sengestuen. Arbejdsgruppen vurderer, at disse ting kan imødegås ved indretning af træningsfaciliteter i sengeafsnittets fællesarealer i Det fysisk aktive rum og gennem en indretning som medfører, at opholds- og spiseområdet bliver et aktivt samlingssted. Derudover vil der være mulighed for at anvende øvrige træningsfaciliteter jf. koncept i rapport fra den tværgående arbejdsgruppe om Fysioterapi/ergoterapi. 9. Opdeling af sengeafsnittet i enheder 9.1 Anbefalinger af konceptet Arbejdsgruppen har drøftet opdeling af sengeafsnittet i mindre decentrale enheder. Arbejdsgruppen anbefaler, at sengeafsnittet opdeles i 3 enheder med 8 sengestuer i hver enhed. 2 sengestuer i hver sengeenhed indrettes fleksibelt (uddybes under punkt 10.2). Fælles for sengeafsnittet er en reception incl. selvstændigt kontor til sekretærarbejdspladser centralt placeret i sengeafsnittet, hvor patienter og pårørende naturligt tages imod. Til hver enhed hører en decentral arbejdsstation/teamrum. 9.2 Beskrivelse og begrundelse af konceptet Det er vigtigt for patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere med en imødekommende og professionel modtagelse i sengeafsnittet. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at der placeres en central reception i tilknytning til ankomstpunkter. I tilknytning til denne reception skal der indrettes selvstændigt kontor til sekretærarbejdspladser. 9 S ide
De arbejdsmilømæssige forhold for lægesekretærgruppen skal medtænkes i den videre planlægning. Arbejdsgruppen vurderer, at det er vigtigt, at der etableres afskærmede arbejdsstationer til sekretærgruppen. Arbejdsgruppen vurderer, at der er behov for etablering af decentrale arbejdsstationer i forhold til de 3 enheder. Disse arbejdsstationer vil blive betjent tværfagligt, og der vurderes ikke behov for afskærmning, eftersom disse personalegrupper anvender arbejdsstationerne ad hoc i løbet af vagten. Nedenfor er det beskrevet, hvilke arbejdsopgaver, som foregår decentralt i sengeafsnittet i de decentrale arbejdsstationer/teamrum : Tvær-/monofaglige konferencer Planlægning før - og opfølgning efter - stuegang. Dokumentation og administration. Telemedicinsk- og telefonisk kontakt med primærsektoren Vejledning af studerende og kollegaer i det daglige arbejde. 10. Håndtering af forskellige patienttyper 10.1 Anbefalinger af konceptet Arbejdsgruppen anbefaler, at der i hver enhed etableres 2 store sengestuer placeret tæt på den decentrale arbejdsstation/teamrummet. Som beskrevet ovenfor anbefaler arbejdsgruppen, at der indrettes fleksible sengestuer med dertil egnede store bad/toiletter beliggende ved hver arbejdsstation med henblik på at kunne imødekomme særlige behov hos: - Etniske patienter (god plads for mange pårørende). - Store og tunge patienter. - Observationskrævende patienter med overvågningsbehov. - Terminal patienter (god plads for overnatning af pårørende). - Mulighed for at bruge sengestuerne til to patienter ved spidsbelastning eller i andre særlige situationer. De 2 store sengestuer skal i størrelse og indretning imødekomme behovene hos ovenstående patientkategorier. I forhold til store og tunge patienter skal de store sengestuer + tilhørende bad/toiletter indrettes med brede døre, og loftlifte. Det forventes, at rummene bestykkes med større inventar, eks. brede senge og stole. For observationskrævende patienter gælder det, at der skal være mulighed for fleksibelt indkig til stuerne fra arbejdsstationen/teamrummet. Her er det vigtigt at indtænke de etiske retningslinier for anvendelse af denne mulighed. 10 S ide
10.2 Beskrivelse og begrundelse af konceptet Nedenfor er de drøftelser beskrevet, som primært ligger til grund for arbejdsgruppens anbefalinger. Arbejdsgruppen har drøftet, hvorvidt alle sengeafsnit skal indrettes med flere særlige rumstørrelser til håndtering af store og tunge patienter, eller hvorvidt der kan etableres fleksible sengestuer, der kan håndtere opgaven mere bredt. Derudover er det drøftet, om der bør indrettes særlige sengeafsnit for store og tunge patienter. Ud fra den betragtning om, at disse patienter diagnostisk har mange forskellige sygdomme, og dermed har brug for en specialiseret behandling, er denne løsning fravalgt. Der er enighed om, at et generelt princip om standard, fleksibilitet og ensartethed i standard sengeafsnittet skal gennemføres i forhold til de særlige udfordringer omkring rumstørrelser/indretning, som gør sig gældende også i forhold til disse patienter. Den bedste placering af de fleksible sengestuer i sengeafsnittet er blevet drøftet af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen er nået frem til, at en central placering i hver enhed giver maksimal fleksibilitet med henblik på at undgå omplacering af patienter internt i sengeafsnittet. Arbejdsgruppen har drøftet den fremtidige udvikling inden for store og tunge patienter i Danmark. Projektafdelingen har på den baggrund drøftet den landsdækkende anvendte terminologi bariatriske patienter. Bariatri omhandler fede personer med ledsagesygdomme til fedmen. Baratri er derfor ikke dækkende for den andel af patienter, der har behov for en særlig fysisk indretning. På den baggrund har Projektafdelingen valgt i fremtiden at anvende terminologien store og tunge patienter. Med en vurderet fordobling af overvægt/fedme fordobles antallet af store og tunge patienter til mindst 9 % af de indlagte patienter. Dette element indgår som den primære begrundelse for indretning af 6 store sengestuer i hvert sengeafsnit. Det forudsættes, at alle sengestuerne i sengeafsnittet forberedes for loftlifte. Fleksibilitet er nøgleordet i det fremtidige DNU og med indretning af 2 store sengestuer i hver sengeenhed, er der mulighed for at øge patientantallet til 30 patienter i spidsbelastningsperioder. Ligeledes vil stuernes fleksibelt kunne anvendes til observationskrævende patienter samtidig med, at der vil være mulighed for, at der kan være 2 patienter på hver af de store sengestuer. Effektivitet og rationalitet vil kunne medtænkes i denne fleksibilitet. Overordnet er det arbejdsgruppens vurdering, at det optimale sengeafsnit indrettes til 24 patienter. 11 S ide
11. Behovet for konkrete rumtyper Herunder gengives en uddybende beskrivelse af de rumtyper, arbejdsgruppen har vurderet, at der er behov for i det kommende standard sengeafsnit. Arbejdsgruppen har udarbejdet et rumprogram, som er vedlagt under punkt 14. Rumprogrammet indeholder vejledende kvm-angivelser for rumtyperne. Rumstørrelser skal efterprøves i forbindelse med rumstudier i projektets senere faser. A. Rumtyper centralt placeret i sengeafsnittet Sekretærer - Reception Receptionen er afdelingens hjerte. Der afsættes arealer til, at receptionen bemandes med en sekretær. Derudover skal der afsættes arealer til at etablere kontorer til sekretærarbejdspladser. Afsnitskøkken Køkkenet skal fungere som tilberednings-/anretterkøkken i forbindelse med færdigtilberedning og anretning af måltider. Der skal sikres et varieret tilbud, så patienterne døgnet igennem kan tilbydes en madomsorg, som efterkommer den overordnede målsætning på området. Arbejdsgruppen anbefaler, at pårørende/patienter ikke får mulighed for at tilberede eller opvarme egen medbragt mad i afsnitskøkkenet. Spise- opholdsrum patienter Spisemiljøet kan organiseres i opholdsrummet det skal være et stort rum. Det forventes ikke, at patienterne går i restaurant. I dag venter patienter ofte på Falck i opholdsrummene, mens sengestuen rengøres og gøres klar til næste patient. Venteareal for hjemtransport kan evt. indrettes i offentlige lobby arealer i blokken. Det fysisk aktive rum Arbejdsgruppen anbefaler, at sengeafsnittet indrettes med henblik på at give patienterne lyst til og glæde ved genoptræning samt fysisk aktivitet blandt andet ved daglige småture rundt i sengeafsnittet. Konkret foreslås en indretning, som stimulerer til aktivitet: Gelændere, ribber, målbare ruter i afdelingen (med udsmykning, der kan tjene som mål for dagens rute), evt. stepbænke og gerne trapper. Rummets/arealets udformning kan variere fra sengeafsnit til sengeafsnit. Kontor, afdelingssygeplejerske Der indrettes et kontor til afdelingssygeplejersken i sengeafsnittet. Det forudsættes, at der afsættes tilstrækkeligt med areal til den daglige ledelse af sengeafsnittet. Med dagens ledelsesform betydet det et kontor til en afdelingssygeplejerske. Desuden ligger det uden for arbejdsgruppens mandat at forholde sig til organiseringen. 12 S ide
Toilet, HK Toilet placeres centralt. Toilet, personale Toilettet placeres centralt. Personalerum Det er vigtigt med et fælles personalerum for alle ansatte i sengeafsnittet. Af hensyn til det gode tværfaglige arbejdsmiljø anbefales det, at der afsættes areal til, at alle har mulighed for at indtage måltider sammen (ca. 20 personer). Der skal indrettes faciliteter i rummet med mulighed for at powernappe. Point of care test Der indrettes et rum med minilaboratorie-faciliteter for almindelig blodprøvetagning og analysering på stedet. Depot, udstyr Der er brug for opbevaring af meget udstyr i sengeafsnittet. Kompleksiteten og gennemsnitsalderen for de fremtidige patienter forventes øget, hvilket begrunder behovet for opbevaringsrum til hjælpemidler og udstyr. Rengøringsrum Der er brug for et lille rengøringsrum for opbevaring af rengøringsudstyr ved akut opstået behov for rengøring. For daglig rengøring i afdelingen medbringer personalet rengøringsvogne med udstyr. Skyllerum, stort Der foreslås 1 stort skyllerum med mulighed for rengøring af instrumenter, bækkenskyller og mulighed for sugsystem for affald og tøj. Det skal eventuelt være muligt at rengøre CPAP udstyr fra terapien. Medicin Rådgivergruppen forventer, at fremtidens medicinleverancer sker via rørpostsystemet til sengeafsnittet i dosisdispenseringsforpakning incl. akutmedicin. Eftersom konsekvenser ved anvendelse af dette koncept ikke er kendt blandt arbejdsgruppens medlemmer anbefales det at etablere et traditionel medicinrum. Etablering af særskilt medicinrum er bla. begrundet i patientsikkerheden. Pårørende/patient niche Der bør indtænkes små områder, hvor patienter og pårørende uforstyrret kan få mulighed for socialt samvær. 13 S ide
B. Rumtyper i hver sengeenhed Overordnet har arbejdsgruppen drøftet vigtigheden af, at der til hver sengeenhed er tilknyttet fysiske faciliteter, der fremmer muligheden for såvel et godt arbejdsmiljø som effektiv anvendelse af personaleressourcerne. På den baggrund har arbejdsgruppen vurderet, at der er behov for følgende rumtyper i hver sengeenhed: En-sengs stuer Alle stuer indrettes som en-sengs stuer. 6 af de 24 stuer indrettes for håndtering af forskellige patienttyper. Arbejdsgruppen påpeger vigtigheden af en hensigtsmæssig indretning af stuerne herunder eks. mulighed for opbevaring/ håndtering af linned, engangsartikler, urent linned mv.. Toilet/bad Gruppen forudsætter, at der til hver sengestue findes et bad/toilet. Toiletter/bad til plejekrævende patienter. (18 stk.) Toiletter/bad til plejekrævende store og tunge patienter. (6 stk.) Decentral arbejdsstation/teamrum Decentral arbejdsstation/teamrum er omdrejningspunktet i sengeenheden. Der er mulighed for sekretær arbejdspladser i de decentrale arbejdsstationer og de bagvedliggende teamrum. Der skal være mulighed for fleksibel anvendelse af ca. 6 pc arbejdspladser i rummet. Niche for forbrugsmateriale Dette håndteres i forhold til den forsyningslogistik, som vælges i projektet. Niche for linned Dette håndteres i forhold til den forsyningslogistik, som vælges i projektet. Skyllerum, lille (tømning af bækkener) Personalet lægger vægt på, at der er kort vej til en bækkenskyller. På den baggrund ønsker personalet mere end 1 skyllerum. Derfor foreslås 1 stort skyllerum med bækkenskyller og mulighed for sugsystem for affald og tøj og 2 små skyllerum udelukkende til tømning af bækkener. Totalt 1 stort og 2 små skyllerum i sengeafsnittet. 14 S ide
C. Rumtyper mere perifert placeret Konferencerum /mødelokale/studiefaciliteter (Læringsmiljø i sengeafsnittet) Konferencerummet skal indrettes med mulighed for tværfaglige konferencer. Der skal være adgang til røntgenbilleder og EPJ. Studiefaciliteter kan slås sammen med konferencerum/mødelokale. Rummet kan placeres i zonen i tilknytning til / i forbindelse med sengeafsnittet. Der skal eventuelt være mulighed for at opdele rummene med foldedør. Rummet skal indrettes med de seneste IT faciliteter. Arbejdsgruppen har drøftet, om studiefaciliteter bør få plads i teamrummet i sengeenheden. Der er fordele ved, at de studerende opholder sig i sengeenheden så meget af tiden som muligt. Alligevel konkluderet, at studiefaciliteter bør lægges sammen med konferencerum/mødelokalet i den mere perifere del af sengeafsnittet, da indpasning af studiefaciliteter i sengeenheden vil bevirke øgning i afstandene i sengeafsnittet for personalet. Samtalerum / undersøgelses- og behandlingsrum Der er behov for et samtalerum. Rummet skal anvendes fleksibelt til personale, pårørende og patientsamtaler. Enighed om, at rummet indrettes som et kombineret samtalerum /undersøgelses- og behandlingsrum for at øge fleksibiliteten i sengeafsnittet. Depot/fjernlager Der er brug for et rum til opbevaring af udstyr i sengeafsnittet. Se ovenfor om depot, udstyr. Derudover er der behov for, at der afsættes arealertil fjernopbevaring af effekter, eks. i kælder. 12. Arbejdsmiljømæssige udfordringer ved indretning af et standard sengeafsnit Arbejdsgruppen har undervejs i processen inddraget arbejdsmiljømæssige udfordringer i relation til det fysiske arbejdsmiljø. Et godt fysisk arbejdsmiljø understøtter muligheden for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsgruppen forventer, at det fysiske arbejdsmiljøs betydning gennemarbejdes i det videre arbejde. Konkrete bygningsmæssige emner, som har været drøftet: Der skal tages højde for, at alle sengestuer skal forberedes for loftlifte. Der forudsættes ikke mulighed for blanding af medicin. Der forudsættes sug-systemer til affald og urent tøj. 15 S ide
13. Særlige udfordringer for forskning, uddannelse og undervisning vedrørende indretning af et standard sengeafsnit Arbejdsgruppen har drøftet vigtigheden af, at det fremtidige standard sengeafsnit - udover at facilitere gode rammer for patienter og pårørende - ligeledes skal rumme mulighed for at sikre et godt læringsmiljø i afsnittet. Dette gælder både i forhold til den udviklingsmæssige dimension for afdelingens personale såvel som for håndtering af den store uddannelsesmæssige forpligtigelse. I den sammenhæng er det vigtigt at inddrage nye teknologiske muligheder, f. eks. telemedicin og IT-learning. Det er arbejdsgruppens grundlæggende opfattelse, at de fysiske rammer ikke må begrænse valget af læringsprincipper. Således vurderer arbejdsgruppen, at der med det valgte koncept for standard sengeafsnit ikke skal etableres særlige fysiske faciliteter til kliniske/tværfaglige læringsaktiviteter. Det er ligeledes arbejdsgruppens opfattelse, at kliniske forskningsprojekter kan etableres i afsnittet. Dog skal bemærkes, at der ikke er afsat kvadratmeter til forskningsrettede kontorfaciliteter. Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til afdelingens samlede behov for forskning, uddannelse og undervisningsfaciliteter eks. undervisningslokaler, auditorier og simulationsrum, idet der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe, som behandler dette emne. 16 S ide
14. Rumprogram Rumprogram, DNU Revideret 02.12.2008 Netto kvm. Standard sengeafsnit Rumtype Rumbeskrivelse Antal Pr. rum Total Øvrige Sengeafsnit Sengeenheder Sengestue en-sengs 18 18 324 Sengestue en-sengs - fleksibel 6 24 144 Toilet/bad 18 8 144 Toilet/bad fleksibelt 6 10 60 Teamrum/arbejdsstation 3 20 60 Linned niche 3 2 6 Forbrugsartikler niche 6 2 12 Skyllerum med sug affald/tøj 1 18 18 Skyllerum Lille - tømning af bækken 2 3 6 Centralt placeret 0 Køkken 1 25 25 Opholds- spiseområde inkl. dagligstue 1 40 40 Det fysisk aktive rum 1 5 5 Medicin rum 1 8 8 Point of care test 1 8 8 Depot udstyr 1 18 18 Reception receptionist 1 10 10 Kontor 2 sekretærer 1 15 15 Kontor afdelingssygeplejerske 1 12 12 Personalerum 1 20 20 Toilet Handicap. Inkl. forrum. 1 5 5 Toilet Personale. Inkl. forrum. 1 3 3 Fælles uden for sengeafsnittet 0 Mødelokale/Konferencerum inkl. studiefaciliteter for studerende - opdeledigt 1 25 25 Samtalerum inkl. undersøgelse/behandling 1 15 15 Rengøringsrum 1 3 3 Depot Fjernlager 1 0 SUM 978 8 17 S ide