Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte
Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008
Baggrund for Byrumsplanen Trafik- og Mobilitetsplan Ny trafik- og parkeringsstruktur for biler Ny struktur for kollektiv trafik, bla. letbane og citybus Forbedret cykelstrategi Fodgængerstrategi Byens lagdeling skal være: byens bygninger som vægge et tæppe af gode gader og pladser parkering i kældre med adgang fra indfaldsvejene
Bylivsundersøgelse 2008 + Gode afstande + Mange bilfri arealer + Fine passager + Potentiale i grønne områder + Godt cykelmiljø - Svage indgange og forbindelser - Trafikale barrierer - Ensformig brug af pladser - Dominerende parkering - Gågaderne savner helhedsgreb og oprydning
Bylivsundersøgelse 2008 Tællinger - fodgængere Fald i antal fodgængere i bymidten 22% Stigning i antal ophold + 10% fortrinsvis caféophold Bymidtens brugere er fortrinsvis mellem 15 og 64 år og overvejende kvinder
Bylivsundersøgelse 2008 Manglende gå-kvalitet Effektiv gadebredde Indretning af byrummene Strategi for både cykler og fodgængere Der savnes komfort, sikkerhed og god kvalitet. Gågaderne savner helhedsgreb og signalerer ikke at være byens vigtigste gader. Interview-undersøgelse viser at folk savner oplevelser
En attraktiv, sammenhængende og levende bymidte for alle Byrumsstrategi - Vision Forundring Forandring Flygtighed Frodighed Fællesskab Fyrtårne Forbindelser
Byrumsstrategi - Værktøjskasse Værktøjerne er: 1. Kvalitetskriterier 2. Byrumskategorier 3. Bruger- og behovsanalyse 4. Facilitetsregistrering 5. Principper for indretning og brug af byens rum Torvegade 2010 Torvegade Vision 2010
Byrumsstrategi - Værktøjskasse brugere og behov Eksempel: Byens unge under uddannelse efterspørger i særlig grad: Et centralt studiemiljø, hvor de kan mødes på tværs af de forskellige studieretninger byen rummer. Skæve unika tilbud i byens rum og i særdeleshed liv i byen efter lukketid. Behov/ Brugere Små børn 0-6 år Store børn 6-15 år Unge 15-20 år Unge under uddannelse 20-30 år Børnefamilier Voksne Ældre +65 år Shoppe Lege Motionere Rekreere Kulturfor bruge Spise/drikke Storbyoplevelsen er væsentlig for gruppen - byen skal provokere, eksperimentere og i det hele taget vise lyst til at turde det nye, det anderledes, det usikre og skæve.
Byrumsplan Området nord for stationen behandles overordnet med forbindelser til havnen, Skibhuskvarteret og Bazar Fyn Der arbejdes videre med en Byrumsplan på 3 niveauer: 1. Byniveau 2. Bydelsniveau 3. Byrumsniveau Bymidte Bydel Byrum Opdeling i bydele
Byniveau Fodgængernettet 2010 og 2020 Gågadenettet består af både brede forgængerstrøg og smalle stræder
Byniveau Indgange til gadenetværket 2010 og 2020 Hvordan møder man byen, når man står ud af bussen, banegården eller bilen? Er det tydeligt, at man nu er i byen og hvor man kan gå hen?
Byniveau Velkomstrum 2010 og 2020 Pladsen foran banegården er en velkomstplads, men der kunne gøres mere ud af at anvise ruter herfra til centrum Ved Søndergade fungerer gavlhuse som port til byen
Byniveau Promenader 2010 og 2020 Vestergade er en promenade med mange mennesker og ting at kigge på Å-stien udgør en grøn promenade
Byniveau Opholdsrum 2010 og 2020 Opholdsrummene skal suppleres med flere opholdsmuligheder i gaderne
Byniveau Kommercielle rum 2010 og 2020 Både markedspladser og gågader er eksempler på kommercielle rum, men der foregår også ofte meget andet
Byniveau Udfoldelsesrum 2010 og 2020 Udfoldelsesrummene differentieres på bydelsniveau og byrumsniveau i forhold til brugergrupper og behov
Byniveau Festrum 2010 og 2020
Byniveau Mødesteder 2010 og 2020
De vigtigste aktivitetsrum indenfor cykelafstand, der supplerer bymidtens tilbud. Havnepladsen Basaren og Skibhusvej Odense Idrætspark Skt Jørgens parken 1000-års skoven Golfbanen Dyrskuepladsen Zoo Fruens Bøge Rosengårdscenter Bilka mm Golfbanen
Den gamle losseplads Stige Ø og Grusgravsområdet i Tarup/Davinde er i dag omdannet til fritidsområder. Områderne er helt særlige landskaber og er meget robuste. De udnyttes især til plads- og natur krævende aktiviteter som mountingbiking og ridning etc. Andre i den sammenhæng mindre, men i bymæssig sammenhæng store og robuste områder som Dyrskuepladsen, 1000-års skoven og engen ved Fruens Bøge benyttes til publikumstunge og tætte aktiviteter som dyrskue, koncerter, skt. Hansbål, cirkus mm. Desuden er der mange naturskønne områder, skove, ådale mm. til rekreativ brug. Stige Ø 1000-års skoven Dyrskuepladsen Fruens Bøge Grusgravene
Nord, fokus Stationsvejen Øst, fokus TBTomdannelsen Centrale bymidte, fokus gågaderne Vest, fokus Vesterbusgade Opdeling i bydele, med hver sit fokusområde
Vestlige bydel Bydelsniveau og byrumsniveau Vestergade vest
Stemningsbilleder fra vestlige bydel
Nedslagspunkter Særlige nedslagspunkter: forbindelserne Vestergade, Søndergade, Ny Vestergade. Velkomstrum i knudepunktet mellem de tre gader. Møderum ved Mageløs. Opmærksomhedspunkter: Integrering af forskellige trafikanter og cykelparkering, opholdsmuligheder (bænke), kunst, vand?, playspots og offentlige toiletter. Bedre integrering af de socialt udsatte.
Nedslagspunkt: Vestergade vest - registrering Solside, men inaktive facader. Fra Mageløshjørnet ses mest vejbane, træer, og inaktive facader Detalje fra hjørnet ved Pantheonsgade Et af de markante hjørner ved Kongensgade
Øverst: bevægelse fra øst mod vest, træerne ser mere sølle ud og det brede vejareal dominerer. Nederst: bevægelse fra vest mod øst, kigget er mere grønt men præget af vejbane, bannere, butikkernes varer og skilte og cykler.
Nedslagspunkt: Vestergade vest - registrering Aktive facader Store træer Pejlemærke Meget cykelparkering Et af de markante hjørner ved Kongensgade Solside, men inaktive facader.
Nedslagspunkt: Vestergade vest - trafikfordeling Mulig fremtidig trafikafvikling i området Gågade Cykler med ærinde Citybus Passager Biler
Nedslagspunkt: Vestergade vest vest omdannelse omdannelse til gågade, til gågade vision Mulig fremtidig trafikafvikling i området Primære solzoner Markant beplantning Markering af passage Playspots Opholdsmulighed Kvalitetsvurdering i dag og vision Gå- og cykelgade i Vejle, vejprofilet ligner Vestergades. Belægningen brydes af afvandingsbånd på tværs, der øger cyklisternes opmærksomhed Illustration fra Trafik- og mobilitetsplanen Vestergade vest 2010 Vestergade vest 2020
Vinterdekoration af træ Hånd og fodskulpturer fra Edinburgh, kan også bruges til at sidde eller lege på
Nedslagspunkt: Krydset Vestergade/Kongensgade/Mageløs - Registrering De fire hjørnebygninger omkring krydset er hver for sig meget karakteristiske, de to bygninger ved Kongensgade er tilsyneladende oprindeligt tvillinger. Mulig fremtidig trafikafvikling i området Hyrdinden og skorstensfejeren burde fungere som pejlemærke, men skulpturen er lidt for lille og står for skævt placeret i rummet mellem trækronerne til at være tilstrækkeligt synligt
Nedslagspunkt: Krydset Vestergade/Kongensgade/Mageløs - mødested Storkespringvandet i København et af Danmarks mest kendte mødesteder og pejlemærker. Vestergade Kongensgade krydset skal markeres med et pejlemærke, der kan have samme virkning Mulig fremtidig trafik Mulig fremtidig trafikafvikling i området Kvalitetsvurdering i dag og vision Gågadekrydset 2010 Gågadekrydset 2020
Nedslagspunkt: Vestergade vest omdannelse til gågade Vestergade vest omdannelse til gågade et bylivseksperiment