Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet"

Mathilde Ibsen
8 år siden
Visninger:

1 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober 2010 Udgivelsesdato

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

2 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 2 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Trafikpolitik 4 Trafikplanlægning 5 Samspil med anden kollektiv trafik (A) 5 Ændringer i den trafikale struktur (B) 9 Parkering (C) 12 Cykelfaciliteter (D) 14

Trafikplanlægning 5 Samspil med anden kollektiv trafik (A) 5

3 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 3 Introduktion I dette billedkatalog findes fotos taget under studieture til en række større udenlandske byer med letbaner. Fotoene viser både positive og negative erfaringer, som kan bruges i forhold til letbaneprojektet i Århus-området. Af nedenstående tabel fremgår det, på hvilket tidspunkt billederne fra de forskellige steder er taget. Sted Tidspunkt Heidelberg / Kirchheim april 2010 Saarbrücken / Riegelsberg april 2010 Strasbourg april 2010 Mulhouse april 2010 Basel april 2010 Freiburg april 2010 Karlsruhe april 2010 Det ønskes med dette billedkatalog at illustrere problematikker, som opstår i forbindelse med anlægget af en letbane, samt vise, hvorledes disse problematikker kan imødegås. Derudover skal kataloget inspirere til alternative og kontekstafhængige løsninger. Ved hvert billede er der angivet en forklarende billedtekst samt en nummerering af billedet, som kan benyttes, hvis man ønsker at rekvirere billedet fra Midttrafik. Nummereringen består af et bogstav og et tal, hvor bogstavet angiver, hvilket emne billedet hører ind under, f.eks. parkering, og tallet angiver billedets nummer. Ved gengivelse af billederne bedes kildehenvisning oplyses. Dette billedkatalog er opdelt i to overordnede temaer: trafikpolitik og trafikplanlægning. Trafikplanlægning er yderligere opdelt i fire emner: samspil med anden kollektiv trafik (A), ændringer i den trafikale struktur (B), parkering (C) og cykelfaciliteter (D).

Af nedenstående tabel fremgår det, på hvilket tidspunkt billederne fra de forskellige steder er taget. Sted Tidspunkt Heidelberg / Kirchheim 13.-16. april 2010 Saarbrücken / Riegelsberg 13.-16. april 2010 Strasbourg 13.

4 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 4 Trafikpolitik Figur A1 Freiburg har en bilfri midtby, hvor letbanen er den primære transportkilde. Dette er en del af en overordnet strategi for byen, hvor der satses på grøn transport.

5 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 5 Trafikplanlægning Samspil med anden kollektiv trafik (A) Figur A1 Til venstre ses den nedgravede hovedvej, der tidligere kørte forbi banegården i Saarbrücken. Til højre ses forpladsen til banegården i dag, der nu betjenes af letbane og busser. Figur A2 Eksempel på et omstigningssted mellem letbane og busser fra forpladsen til banegården i Karlsruhe.

6 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 6 Figur A3 I Freiburg er der etableret et funktionelt omstigningssted mellem letbane og jernbanetog ved banegården, hvor en trappe forbinder letbanens standsningssted direkte med perronen. Her set fra letbanens standsningssted. Figur A4 Forbindelsen mellem perronen på banegården og letbanens standsningssted i Freiburg set fra perronen på banegården.

letbanens standsningssted direkte med perronen. Her set fra letbanens standsningssted.

7 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 7 Figur A5 Eksempel på omstigningssted mellem letbane og busser i Kirchheim. Figur A6 Eksempel på et omstigningssted mellem letbane og jernbanetog fra forpladsen til banegården i Mulhouse.

8 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 8 Figur A7 I Saarbrücken kører letbanen som et dualsystem, hvor letbanetogene både kører i byens gader (billede tv.) og på en jernbanestrækning uden for byen (billede th.). Dette betyder bl.a., at letbanen kører på to forskellige strøm- og sikringssystemer. Fordelen ved dualsystemer er, at letbanesystemet kan udvides og give flere passagerer en direkte kollektiv forbindelse til byområdet.

) og på en jernbanestrækning uden for byen (billede th.). Dette betyder bl.a., at letbanen kører på to forskellige strøm- og sikringssystemer.

9 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 9 Ændringer i den trafikale struktur (B) Figur B1 Standsningsstedet Port Jeune i Mulhouse, hvor en af hovedtrafikårerne for biltrafikken tidligere forløb i centrum af byen. Standsningsstedet er i dag et knudepunkt for letbanesystemet, hvor der er mulighed for skift mellem de to eksisterende linjer. Her forløber fire letbanespor gennem standsningsstedet. Figur B2 Til venstre ses en af de centrale gader i bymidten i Strasbourg før letbanens ankomst - gaderummet er fyldt med biltrafik og ser ustruktureret ud. Til højre ses samme gade efter etableringen af letbanen, hvor gadebilledet er mere roligt, og der er en veldefineret afgrænsning af letbanetracé og fodgængerområder.

Her forløber fire letbanespor gennem standsningsstedet.

10 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 10 Figur B3 Bilister er i dag henvist til at parkere væk fra gadeniveau i det centrale Strasbourg. Figur B4 Til højre ses et centralt knudepunkt for letbanesystemet i Strasbourg, hvor to letbanelinjer krydser hinanden. Før letbanen var det et centralt knudepunkt for biltrafikken.

Figur B4 Til højre ses et centralt knudepunkt for letbanesystemet i Strasbourg, hvor

11 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 11 Figur B5 Et før / efter billede af en tidligere hovedgade for biltrafikken i det centrale Strasbourg, hvor letbanen nu forløber forbi Place Kléber. Før letbanens etablering kørte dagligt ca køretøjer på hovedgaden. Nu er det et af mest benyttede fodgængerområder i den centrale del af byen. Figur B6 I det centrale Strasbourg er letbanen i stor grad etableret på omkostning af biltrafikken. Her er et eksempel fra en vej, hvor halvdelen af kørebanearealet er blevet omdannet til letbanetracé. Figur B7 I Saarbrücken har man nedgravet hovedvejen, der tidligere kørte forbi banegården, og etableret en terminal for busser og letbane på forpladsen til banegården.

Figur B6 I det centrale Strasbourg er letbanen i stor grad etableret på omkostning af biltrafikken.

12 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 12 Parkering (C) Figur C1 Oversigt over letbanesystemet i Strasbourg, hvor der er etableret park and ride anlæg i tilknytning til letbanen uden for bymidten. Figur C2 Indgangen til et park-and-ride anlæg i Mulhouse, hvor der kan købes en samlet dagsbillet for parkering og transport med letbanen og den øvrige kollektive trafik for 2 euro for samtlige passagerer i én bil.

13 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 13 Figur C3 I det centrale Strasbourg er bilister her henvist til parkeringskældre, mens letbanepassagerer kan komme meget tættere på deres destination.

14 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 14 Cykelfaciliteter (D) Figur D1 I Basel er der etableret en stor parkeringskælder til cyklister under forpladsen ved banegården, hvorfra der er direkte adgang til banegården. På forpladsen er det muligt at stige på letbanen. Figur D2 Nedgang til cykelparkeringskælderen i Basel.

forpladsen ved banegården, hvorfra der er direkte adgang til banegården.

15 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 15 Figur D3 Cykelparkering foran banegården i Strasbourg, hvor det er muligt at skifte til både regionaltog og letbane. Figur D4 På forpladsen til banegården i Mulhouse er det muligt at låne en bycykel.

er muligt at skifte til både regionaltog og letbane.

16 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 16 Figur D5 Cykelparkering ved et standsningssted i Karlsruhe i en mindre skala end cykelfaciliteter med tilknytning til kollektive trafikknudepunkter. Letbanetracéet ses i baggrunden. Figur D6 Overdækket cykelparkering med en høj belægningsprocent i Karlsruhe.

cykelfaciliteter med tilknytning til kollektive trafikknudepunkter.

17 Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 17 Figur D7 Cykelparkering på et park-and-ride anlæg i Mulhouse med en lille belægningsprocent.

Relaterede dokumenter

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Billedkatalog - Signaler og skiltning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Signaler og skiltning Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog -