Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori om indsatser og resultater på ældreområdet, der er udviklet i projektet. Indsatsteorien belyser de forventede sammenhænge mellem indsatser, serviceydelser og effekter og har endvidere til formål at danne udgangspunkt for sammenligning og vurdering af kommunernes service og effekterne af denne service for de ældre. Dato 5. maj 2015 Journal nr. 10840/HaPe/KuHo For det andet beskrives, hvilke indikatorer for service og effekt der har været drøftet i projektet, og KORAs anbefalinger til, hvilke indikatorer projektet kan tage udgangspunkt i og udvikle på længere sigt. Udvikling af indsatsteorien Indsatsteorien er udviklet på en workshop den 3 marts 2015, hvor der deltog 38 repræsentanter fra Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommuner. På workshoppen blev det på tværs af kommuner og faggrupper drøftet, hvad god service på ældreområdet er, hvordan indsatserne bidrager til kommunernes service, og hvordan service og effekt kan måles. Indsatsteorien er efterfølgende bearbejdet af KORA og drøftet med arbejdsgruppen den 16. marts 2015. Indsatsteori for service og effekt på ældreområdet Indsatsteorien viser, hvordan de forskellige ressourcer, der findes i systemet, omsættes til aktiviteter i kommunen og leder til den service, som borgerne får. Denne service tænkes at have en række konsekvenser for borgerne. Indsatsteorien vises i en figur i bilag 1. Aktiviteter/indsats: Hvad sker i kommunen? På workshoppen blev følgende aktiviteter i kommunen fremhævet som centrale for den service, der leveres fra kommunen. Én indgang: Visitation og opstart af de visiterede ydelser eller pakker. Visitationen er vigtig for, om borgerne får den rette indsats. Visitationen foregår forskelligt på tværs af de fire kommuner. I nogle kommuner er borgerne tæt inddraget i forbindelse med visiteringen og opstart i forhold til at beskrive deres egne mål og behov i andre er de mindre inddraget.
Tværfaglig koordination. Denne koordination sker på flere områder. For det første er der koordination og samarbejde mellem ældreområdet og læger, hospitaler, og for det andet er der samarbejde og koordinering mellem forskellige sektorer i kommunen fx mellem socialområdet og sundhedsområdet. Et velfungerende samarbejde på begge områder kan påvirke, om borgerne modtager den rette service fx i forbindelse med udskrivelse fra sygehus. For det tredje er der koordinering og samarbejde på tværs af faggrupper og medarbejdere på ældreområdet. Koordinationen skal bidrage til, at borgerne får den service, der er aftalt, at indsatsen er sammenhængende, og at der sker færre fejl fx i forbindelse med medicin. Sikring af faglige kompetencer. Medarbejdernes faglige kompetencer er centrale for den service, som borgerne modtager. Sikring af disse kompetencer er derfor en vigtig aktivitet. Samarbejde med borgernes netværk. Borgernes netværk er ofte en vigtig samarbejdspartner særligt i situationer, hvor borgeren fx er dement. Her kan dialog og forventningsafstemning med netværket være et centralt element i forbindelse med beslutninger om, hvilken service borgeren skal modtage, og hvilke målsætninger der er for indsatsen. Service det borgerne får På workshoppen blev følgende services fremhævet som centrale. Hvilken service borgeren får, afhænger af målgruppen 1. Rehabiliteringsindsats: Rehabilitering står centralt i de ydelser, som borgerne modtager. Der kan både være deciderede rehabiliteringsforløb, hvor målet er, at borgerne bliver selvhjulpne, men også hjælp med rehabiliterede sigte, hvor målet er at øge borgernes funktionsniveau både praktisk og socialt. Hjemmeplejerelaterede ydelser: Personlig pleje, praktisk hjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler/velfærdsteknologi, træning og kompenserende ydelser er alle elementer i den service, som borgerne får fra kommunen. Botilbud/plejeboliger. Supplerende tilbud. Fx dagcentre, specialistteams, aflastning, forløbsprogrammer mv. Borgeren sætter mål for indsatsen. I tråd med fokus på rehabilitering og empowerment arbejder kommunerne (i større eller mindre grad) på, at det er borgerne selv, der sætter målene for indsatsen både i forbindelse med opstarten, men også gennem dialog med frontmedarbejderen. Nærvær i borgerhøjde: Omhandler den måde, som servicen bliver leveret på af frontmedarbejderen. 1 De centrale målgrupper er følgende: Borgere i egen bolig med nye hjælpebehov, Borgere i egen bolig med ændret/øget hjælpebehov, Borgere i egen bolig med varigt/uændret hjælpebehov, Borgere i plejebolig, Borgere med midlertidigt hjælpebehov 2
Effekt konsekvenser for borgerne Den service, borgerne får fra kommunen, har nogle konsekvenser for borgerne. På workshoppen blev følgende fremhævet som elementer, kommunerne ønsker at påvirke med den service, der leveres. Det gælder uanset målgruppen. Funktionsevne/funktionsniveau. Både brugeroplevet og fagligt vurderet, og både i forhold til sundhed og socialt. Livskvalitet. Brugeroplevet og fagligt vurderet. Tryghed og stabilitet. Empowerment: Borgeren tager ansvaret for sit eget liv. Her lægges vægt på, at det er selvstændigt mål med indsatsen, at borgeren sættes i stand til at vedligeholde og udvikle kompetencer til at tage ansvar for eget liv. Moderatorer Indsatsteorien inddrager også en række moderatorer, der kan påvirke, hvordan servicen til borgerne leveres, og hvilke konsekvenser servicen får for borgerne. Disse moderatorer angår for det første, hvordan servicen til borgerne leveres, og hvilke konsekvenser servicen får for borgerne. Her spiller personalets kompetenceniveau, motivation og tværfaglighed ind. Hvor velfungerende koordinationen er, spiller også ind, ligesom brugen af frit valg i kommunen gør det. Sidstnævnte kan bl.a. have betydning for kommunens muligheder for at tilrette hjemmeplejebesøgene, så der opnås størst ansigt-til-ansigt tid, ligesom de private leverandørers motivation for at arbejde rehabiliterende kan have betydning for den samlede rehabiliteringsindsats. For det andet angår moderatorer, hvordan borgerne modtager servicen, og hvordan det spiller ind på effekten for borgerne. Her spiller borgerens egen motivation samt karakteristika ind fx tyngden. Det skal bemærkes, at borgernes motivation selvfølgelig også afhænger af, hvordan opstarten og visitationen er foregået, og af frontpersonalets kompetencer. Mulige indikatorer Ideelt set skal man måle så direkte som muligt på de effekter, der ønskes opnået. Det vil sige, at når man ønsker at øge funktionsevne, livskvalitet, tryghed og empowerment, så er det disse elementer, der ideelt set skal måles på. På tværs af målgrupperne på indsats- og serviceworkshoppen blev peget på funktionsevne og livskvalitet som de mest centrale effektmål for den kommunale indsats på ældreområdet. Begge disse effektmål er dog vanskeligt målbare og ikke mindst vanskelige at måle udviklingen i over tid. I praksis kan det derfor være relevant at inddrage indikatorer, der kan antages mere indirekte at måle udviklingen i borgerens funktionsevne eller selvhjulpethed. På rehabiliteringsområdet kan det fx være indikatorer, der måler graden af målopfyldelse i forhold til borgerens individuelle handlingsplan eller udviklingen i forbruget af serviceydelser. En særlig udfordring knytter sig her til, at de eksisterende redskaber til vurdering af funktionsevne sjældent kan dokumentere ændringer i funktionsevne over tid, ligesom de kommunale omsorgssystemer ikke er gearet til at belyse udviklingen i den enkelte borgers for- 3
brug af serviceydelser. Det gælder også de omsorgssystemer, der benyttes i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommuner. En overordnet udfordring er således, at det er svært at finde gode indikatorer på funktionsevne, livskvalitet, tryghed og empowerment, ikke mindst gode indikatorer som går på tværs i de fire kommuner. Derfor kan det sideløbende med at der arbejdes med at udvikle effektindikatorer give god mening at måle på den leverede service, da antagelsen jf. indsatsteorien er, at denne service leder til de ønskede konsekvenser. Opmærksomheden henledes dog på, at indikatorer for service primært fortæller noget om, hvor meget service der leveres, men ikke i sig selv siger noget om, hvorvidt den pågældende service er af god kvalitet, og om den giver de tilsigtede effekter for borgeren. I den følgende oversigt fremgår de indikatorer, der blev drøftet på workshoppen, samt KORAs anbefalinger til det videre arbejde. På indsats- og serviceworkshoppen fremkom der ikke specifikke idéer til indikatorer, der på basis af eksisterende lokale data umiddelbart kan danne et validt grundlag for sammenligninger af indikatorer for de fire kommuners opnåede effekter på ældreområdet. Da rehabilitering og udfordringerne ved at måle effekterne af rehabilitering var et centralt og tilbagevendende tema på workshoppen, har oversigten nedenfor relativ stor vægt på rehabilitering, ligesom der fokuseres på ressourcetunge områder som hjemmehjælp og plejeboliger. I forlængelse heraf er det væsentligt at understrege, at indikatorerne i oversigten ikke dækker alle serviceydelser på ældreområdet. Emne Workshop KORA Effekt* KORA anbefaler, at der udvikles ledelsesinformation, der belyser effekterne af kommunernes service på området. Funktionsevne/ funktionsniveau Udvikling i funktionsevne hos borgerne baseret på validerede redskaber. Der er ikke et fælles redskab, der bruges i de fire kommuner. Udviklingen i brugen af serviceydelser: Kan ikke trækkes direkte ud fra omsorgssystemet. Andelen af borgere der afslutter til ingen hjælp efter en given tidsperiode (relevant for nye borgere med hjælpebehov) Længden på tidsperioden fra start på rehabilitering til afslutning til ingen hjælp (relevant for nye borgere med hjælpebehov) Ændringer i timeforbruget over tid (Planlagt leveret tid) (relevant for borgere, der har haft hjælp gennem kortere eller længere tid forud for deres tilbud om rehabilitering) Eventuelle (forventeligt mindre) ændringer i timeforbruget over tid for borgere i plejebolig, der har fået tilbud om hjælp med rehabiliterende sigte Andel af borgere, der afsluttes fra rehabiliteringsforløb og hjælp med rehabiliterende sigte til mindre, mere eller ingen hjælp. Kan ikke trækkes direkte ud fra omsorgssystemet. Brugeroplevet funktionsevne. Der er ikke et fælles redskab til måling hos borgerne. Udviklingen i funktionsevnen for borgere. AMPS er det eneste validerede redskab til måling af ændringer over tid. AMPS er imidlertid ressourcetungt at bruge i en systematisk løbende monitorering. Udviklingen i forbruget af serviceydelser som indikator for effekten af rehabilitering. Kræver en større ændring af omsorgssystemerne. For de enkelte målgrupper kan følgende indikatorer være relevante: Nye borgere i hjemmeplejen: Andel borgere der afslutter til ingen hjælp efter en given tidsperiode eller tiden der går fra hjælpen påbegyndes til den afsluttes Borgere i egen bolig med øget hjælpebehov: Ændringer i tidsforbruget over tid/i løbet af en given tidsperiode eller tiden der går fra den nye hjælp påbegyndes til den nye hjælp afsluttes Borgere i egen bolig, der har haft hjælp i kortere eller længere tid forud for den rehabiliterende indsats: Ændringer i tidsforbruget over tid/i løbet af en given tidsperiode 4
Emne Workshop KORA Livskvalitet Brugeroplevet livskvalitet. Der er ikke et fælles redskab til måling hos borgerne. Omsorgsbetinget livskvalitet. Kan måles kvalitativt med ASCOT metoden, men den er dyr, og bruges kun i én kommune. Tryghed Brugeroplevet tryghed. Der er ikke et fælles redskab til måling hos borgerne. Empowerment Service Systematiske fagprofessionelle vurderinger af omsorgsbetinget livskvalitet, fx via redskaber som ASCOT KORA anbefaler, at der på kort sigt arbejdes med følgende indikatorer til sammenligning på tværs af kommunerne. Disse indikatorer forventes at være realiserbare inden for projektets rammer. Indikator for den samlede brugertidsprocent Indikatorer for andel borgere, der modtager hjemmehjælp og antal hjemmehjælpstimer pr. modtager 2 Hjemmeplejeydelser Brugeroplevet empowerment. Der er ikke et fælles redskab til måling hos borgerne. Andel borgere, der er visiteret til hjemmehjælp Leverede hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager Botilbud Andel borgere i plejebolig Antal plejeboligpladser ift. antallet af ældre i kommunen Rehabiliteringsindsats Hvad sker i kommunen? Tilbagefald ift. rehabilitering (andel borgere og tilbagefaldstid) Graden af målopfyldelse ift. borgernes individuelle rehabiliteringsplan eller specifikke rehabiliteringsindsatser. Findes ikke i alle kommuner. Visitering Andel borgere i forskellige målgrupper, der bliver henvist til henholdsvis rehabiliteringsforløb og hjælp med rehabiliterende sigte ( 83a) Faglige kompetencer Medarbejdernes uddannelsesniveau og anciennitet Borgerne De visiterede borgeres fordeling ift. tyngde (fælles sprog II) Indikatorer for rehabilitering af borgere i egen bolig, med fokus på de borgere, der har nyhenvendt sig i 4. kvartal 2014 KORA anbefaler ikke, at elementer i dette trin i indsatsteorien bruges som serviceindikatorer. De nævnte indikatorer er medtaget, for de må forventes at spille ind på, hvilken effekt den leverede service får for borgene. De kan derfor betragtes som moderatorer i indsatsteorien og kan indgå i en vurdering af eventuelle forskelle i de opnåede effekter på tværs af de fire kommuner De visiterede borgeres fordeling ift. tyngde (fælles sprog II) De visiterede borgeres alder * Derudover er genindlæggelser og antal indlæggelser også drøftet, men forventningen er, at den empiriske sammenhæng mellem kommunens service på området og indlæggelser/genindlæggelser er begrænset. 2 Det bemærkes, at det i et rehabiliteringsperspektiv ikke nødvendigvis er udtryk for en god service at levere mange hjemmehjælpstimer og levere til mange borgere. Andelen af borgere, der modtager hjemmehjælp, og antallet hjemmehjælpstimer pr. modtager betragtes således som indikatorer for, hvor meget service der leveres ikke som indikatorer for, om servicen er af god kvalitet. 5
Det skal igen understreges, at indikatorerne ikke dækker alle serviceydelserne på ældreområdet, og at de indikatorer, der arbejdes med på kort sigt, retter fokus mod hjemmehjælp, plejeboliger og den rehabiliterende indsats i forhold til nyhenvendende borgere. For eksempel er service knyttet til hjemmesygepleje, hjælpemidler, dagcentre, sundhedsklinikker og rehabilitering af tidligere visiterede borgere ikke omfattet. Udvalgte grundoplysninger om de fire kommuners lokale data Holbæk Køge Næstved Slagelse Omsorgssystem KMD Care CSC Vitae Avaleo Avaleo (skifter til CSC) Redskab til funktionsevnevurdering KMD Care Fælles sprog 2 Fælles sprog 2 Fælles sprog 2 Brugerundersøgelser Hjemmeplejen jan. 2013 KL s koncept Borgere i egen bolig 2009 (eget koncept). Borgere i botilbud 2013 (ekstern leverandør) 2012 Privat firmas koncept 2014 6