Praktikstedsbeskrivelse Afsnit R1 Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Ribevej 27, 6760 Ribe Tlf. 7988 5355
Målsætning / værdigrundlag Grundlæggende værdier Respekt At respektere den sindslidende vil sige at se og behandle patienten som et menneske med samme grundlæggende behov, ønsker, drømme og værdier og rettigheder som alle andre. Det betyder eksempelvis at den sindslidende har grænser som skal respekteres, at den sindslidendes tid er lige så vigtig som andres. Det betyder også at den enkelte sindslidende er forskellig fra alle andre mennesker og har sine egne behov, ønsker, drømme og værdier som skal tilgodeses så vidt det er muligt. Derudover er en sindslidende et menneske som i perioder er meget sårbart og skrøbeligt og derfor har brug for ekstra omsorg, tryghed og tolerance. Omsorg og tryghed At vise omsorg for den sindslidende betyder at medarbejderen tager ansvaret for, at den personlige kontakt til den sindslidende opstår og vedligeholdes, - når behovet for kontakt er størst, kan det være svært for den sindslidende at have overskuddet til selv at opsøge den. at medarbejderen er nærværende. Både er fysisk tilstede og er lyttende. at man har hjertet med når man møder den sindslidende: Tilliden til medarbejderen og følelsen af at blive beskyttet, taget hånd om, afhænger af at den sindslidende kan mærke personalet vil vedkommende. at medarbejderen tager ansvaret og beskytter og hjælper når den sindslidendes egenomsorg svigter. Tolerance At være tolerant, når man møder den sindslidende, vil sige at give vedkommende plads til at være skrøbelig og sårbar i en periode, hvor det går dårligt. at have forståelse for den sindslidende ikke til alle tider kan klare lige meget. Kort sagt, at samværet med patienten er rummelig set fra den sindslidendes perspektiv.
Overordnede mål for udviklingen Vi tager udgangspunkt i den overordnede målsætning for patientbehandlingen i Region Syddanmark: Region Syddanmark vil skabe det bedst mulige sundhedsvæsen til borgere med sindslidelser. Regionen har ansvaret for den egentlige behandling i sygehus- og distriktspsykiatrien, mens kommunerne har overtaget det formelle ansvar for de fleste socialpsykiatriske tilbud med regionen som en aktiv og synlig partner. Og vi vil løfte opgaven med at samle trådene mellem sygehusene og kommunerne for at give borgerne det bedst mulige forløb, hvis de skal i behandling. Politiske hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning i Region Syddanmark er at udvikle den psykiatriske virksomhed ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende at optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer, der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt at videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte og som skaber tillid til området hos såvel brugere som borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere Visionen sætter fokus på følgende centrale temaer for psykiatri-indsatsen i Region Syddanmark: 1. Sammenhæng 2. Tilgængelighed (og specialisering) 3. Kvalitet 4. Faglighed og engagement 5. Dialog tillid/tryghed 6. Nytænkning forskning 7. Effektiv ressourceudnyttelse I forhold til de enkelte temaer skal den kommende psykiatriplanlægning tage afsæt i følgende hensigtserklæringer: 1. Den sindslidende skal opleve sammenhæng i behandlingen og sammenhæng med den socialpsykiatriske indsats. Sindslidende skal have den nødvendige, men samtidige mindst indgribende hjælp, så de kan leve en så normal tilværelse som muligt. Derfor: Er der brug for en bred vifte af almenpsykiatriske og specialiserede tilbud. Skal debuterende yngre psykisk syge have hurtig og intensiv hjælp med henblik på at forbedre mulighederne for rehabilitering. Skal ældre med sindslidelser på linie med andre patienter sikres mulighed for i eget hjem eller på plejehjem ambulant udredning og behandling fra udgående teams og om nødvendigt indlægges med henblik på diagnosticering og behandling Skal de psykiatriske tilbud fungere tæt på patienterne som muligt og velkoordineret mellem kommuner, praksislæger, behandlingspsykiatri/socialpsykiatri, somatik m.v.. For nogle sindslidende er der behov for specialiserede tilbud Skal Det gode patientforløb være omdrejningspunktet for organisering af den psykiatriske indsats
Skal der på børne- og ungdomspsykiatriske område sikres et tæt samarbejde med kommunerne, så børne- og ungdomspsykiatrien får bedre muligheder for at målrette indsatsen i behandlingssystemet mod dem der har gavn af den 2. Regionens tilbud skal udvikles mod endnu højere grad af tilgængelighed. Tilgængelighed er meget andet end en fysisk tilgængelighed, det kan også være gennem forskellige kommunikationsplatforme. Langt de fleste sindslidende, der har brug for et behandlingstilbud i regionen skal have det i psykiatriens basisenhed den lokale distriktspsykiatriske afdeling. Der skal samtidig være den nødvendige og tilstrækkelige specialisering af det psykiatriske behandlingstilbud. Derfor: Skal distriktspsykiatrien/den ambulante psykiatri være indgangsporten og omdrejningspunktet i den fremtidige behandlingspsykiatri. Skal der arbejdes hen imod en veludbygget distriktspsykiatri med bl.a. opsøgende psykoseteams og tidlige interventionsteam/opus-teams. Herved kan indsatsen over for den enkelte sindslidende blive bedre og ikke mindst bedre planlagt, så behovet for skadestuer og akut indlæggelse bliver mindre. Skal ventetiden på børne- og ungdomspsykiatrisk behandling ned gennem en styrkelse af området og en øget udnyttelse og koordinering af de eksisterende børne- og ungdomspsykiatriske tilbud. Skal den retspsykiatriske indsats styrkes for at dække regionens behov og sikre en høj kvalitet i tilbuddet. Der skal ses på både sengekapaciteten, der er under pres og ikke mindst styrkelse af den særlige ambulante og opsøgende indsats for denne målgruppe. Skal der tænkes i nye tiltag fx regionalt dækkende akuttelefon, telemedicin, elektronisk kommunikation der kan bidrage til mat forbedre borgernes og psykiatriens samarbejdspartners oplevelse af tilgængelighed. 3. Der skal sættes større fokus på kvalitet i den samlede indsats for sindslidende. Derfor: Skal psykiatrien etablere en kvalitetsorganisation på alle niveauer og sammen med somatikken indgå i et fælles kvalitetsarbejde med patientsikkerhed og akkreditering Skal socialpsykiatrien og den samlede indsats mellem de enheder, der behandler og støtter de psykisk syge, evalueres systematisk Skal der løbende laves patienttilfredshedsundersøgelser og resultaterne heraf skal bruges aktivt i forbedring af indsatsen Skal mulighederne for reduktion af tvang vurderes løbende 4. En indsats af høj faglig kvalitet og med nærvær i relationen til de sindslidende forudsætter et velkvalificeret og motiveret personale alle steder, der arbejdes med psykisk syge. Derfor: Er efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø centrale faktorer i den nødvendige udvikling af de faglige kompetencer Skal der skabes vilkår, der understøtter, motiverer og fastholder det nuværende personale og rekruttering af nye medarbejdere Skal mulighederne for bedre rekruttering af læger, effektiv tilrettelæggelse af indsatsen i retning af mere tid til patientkontakt og mere dagtid/mindre vagttid og at andre medarbejdergrupper varetager opgaver, der i dag varetages af læger indtænkes i planlægningen Skal der sikres opdateres viden hos alle der arbejder med psykisk syge det gælder også almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og kommunerne. Det skal sikre at ny viden og medicin bruges konstruktivt i det samlede behandling af patienterne. 5. Patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der skal inddrages i regionens tilbud og tilrettelæggelse og udvikling af disse. Adgang til viden om psykisk sygdom er centralt. Respekt og synlighed om psykiatrien og de sindslidende i forhold til befolkningen/borgerne er centralt for både de sindslidendes livsbetingelser og psykiatriens arbejdsvilkår. Derfor:
Skal der udarbejdes en patient og pårørendepolitik, der skal udgøre den overordnede ramme for indsatsen Skal patienterne og de pårørende, som patienterne ønsker inddraget, tages med på råd i tilrettelæggelse af den konkrete indsats. Skal kontakten mellem patient og behandler være præget af den synsvinkel at det er muligt helt eller delvist at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser Skal der sikres adgang til patient- og pårørendeundervisning, der sikrer dem den nødvendige viden om sygdommen, der skal til for at de kan leve i og med den psykiske sygdom og bidrage til at understøtte behandlingen Skal børn i familier med psykisk syge have særlig opmærksomhed Skal informationsindsatsen overfor den øvrige befolkning styrkes gennem fx regionalisering af Psykiatrisk Informationscenter i Vejles nuværende informationsindsats og i tæt samarbejde med kommunerne Skal den proaktive eksterne kommunikation styrkes bl.a. arbejde med fortællinger om den vellykkede psykiatri. 6. Psykiatrien ønsker at være en vidensskabende organisation gennem styrket fokus på nytænkning og forskning indenfor regionens egen psykiatri. Sammen med inddragelse og spredning af den nyeste viden, der er samlet udenfor regionen skal det sikre at den psykiatriske behandling og støtte baseres på den nyeste evidens. Derfor: Skal der udvikles en forskningsstrategi for psykiatrien, der både skal sikre et stærkt forskningsmæssigt centrum regionens universitetsafdeling og understøtte forskningsaktiviteter rundt om i regionen. Skal der være fokus på det socialpsykiatriske område opprioriteres Skal psykiatrien indgå i tæt samarbejde med det øvrige sundhedsområde og Syddansk Universitet på forskningsområdet. 7. Region Syddanmarks samlede forbrug på psykiatriområdet er lavt, sengetallet er lavt og produktiviteten er samlet set høj sammenlignet med resten af landet. Indenfor regionen er der dog en stor variation af disse områder. Psykiatrien skal selv bidrage til finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteter gennem løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse i driften, Derfor: skal der løbende gennemføres benchmarking, best practice målinger mellem afdelinger og centre i regionen Skal de psykiatriske sengeafdelinger have den nødvendige volume, der skal til for at sikre både en rationel drift og en høj faglig kvalificeret og specialiseret behandling. Det kan fx være nødvendigt at samle sengepsykiatrien på færre matrikler sideløbende med udbygning af distriktspsykiatrien i lokalområdet. Skal planlægningen sikre flere tilgængelige behandlingsressourcer i dagtiden og mere tid til patientkontakt. Det kan ske gennem færre beredskaber end i dag. Skal sengekapaciteten, som en meget udgiftstung behandlingsform, samlet set og på de enkelte områder vurderes kritisk. På nogle områder er der et pres på sengekapaciteten, mens der på andre tegner sig muligheder for reduktion gennem omlægning til mere ambulant behandling. Samlet set kunne det fx gå i retning af uændret antal senge, men en anden fordeling end i dag. Skal der ske en udvikling i retning af øget ambulant behandling, der hvor det er fagligt, kvalitetsmæssigt og økonomisk-effektivt velbegrundet og fordelagtigt. Kilde: Psykiatriplanen Psykiatrien i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk
Ledelse og organisering Agnete Philipsen Psykiatri direktør Anders Meinert Lægefaglig direktør Peter Henriksen Admin. Sygehus direktør Ole Rütow Sygeplejefaglig direktør Psykiatrien i Region Syddanmark September 2007
Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Afdelingsledelsen Ledende overlæge Anne Marie Hvidt Oversygeplejerske Anni Sørensen Afsnit E1 Afsnit R1 Afsnit E2 Afsnit R2 Afsnit E3 Afsnit R4 Psykiatrisk Skadestue Klinik for Skizofreni Mobilteam Distriktspsykia tri Grindsted Affektivtteam Distriktspsykia tri Brørup Klinik for Skizofreni EPT Distriktspsykia tri Ribe Geronto- Neurops. klinik Distriktspsykia tri Esbjerg Distriktspsykia tri Varde
Social- og sundhedsassistentens ansvars og kompetence områder Voksenpsykiatrien Esbjerg og Ribe Organisatorisk placering Nærmeste overordnede er afdelingssygeplejersken eller dennes stedfortræder. Social- og sundhedsassistenten arbejder under dennes ansvar. Nærmeste samarbejdspartnere Sygeplejepersonalet på afsnittet samt tværfaglige samarbejdspartnere (læger, socialrådgiver, psykolog m.fl.) Kvalifikationer - uddannelse som social- og sundhedsassistent - gode samarbejdsevner - evne til at rumme psykotisk adfærd - vilje og evne til at oparbejde psykiatrisk faglig ekspertise - helhedsorienteret menneskesyn Ansvars- og kompetenceområder Social- og sundhedsassistenten er ansvarlig for; altså har selvstændig kompetence til: - at udføre individuel grundlæggende sygepleje afstemt efter patientens aktuelle tilstand - anvendelsen af faktorer i miljøet, der skaber vækstbetingelser og udviklingsmuligheder for patienten - observation, identifikation og videregivelse af relevante sygeplejeproblemer / - sygdomssymptomer herunder virkning og bivirkninger af medicin og anden behandling - vurdering af egen kompetence i forhold til sygeplejeopgaven ved den enkelte patient - at motivere patienten i videst mulig omfang til at deltage i beslutningsprocessen - anvendelse af målrettet kommunikation i forhold til den enkelte patient - at tilrettelægge sit arbejde i henhold til målene for afsnittet samt udførelse af afsnittets praktiske gøremål - at udvikle og ajourføre egen viden bl.a. ved deltagelse i personalemøder og planlagte undervisningsforløb. Social- og sundhedsassistenten er medansvarlig for: De kliniske opgaver: - at indgå aktiv i en vurdering af løsningsforslag i forhold til sygeplejeproblemer / sygdomssymptomer
- som kontaktperson at planlægge, tilrettelægge og evaluere individuelle plejeforløb - at arbejde problem- og konfliktløsende - at udvikle kvaliteten af sygeplejen i afsnittet - medvirke til at skabe et godt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient - at medinddrage pårørende under hensyntagen til patientens behov/ønsker - at arbejde for et godt og trygt arbejdsklima i afsnittet De pædagogiske opgaver: - introduktion af elever, studerende og nyansat personale - uddannelse af social- og sundhedsassistentelever og medvirken til uddannelse af sygeplejestuderende - at undervise/vejlede patienter og pårørende om grundlæggende undersøgelser og sygeplejeopgaver - i samråd med afdelingssygeplejersken formidle nyerhvervet viden De administrative opgaver: - dokumentation af sygeplejen i afsnittet herunder indlæggelser, udskrivninger i Harmoni - bestilling af relevante artikler til afsnittet - at personaleressourcer anvendes optimalt - at medvirke til udarbejdelsen af sygeplejerapporter, personbeskrivelser m.m. - kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedrørende det enkelte plejeforløb - aktiv deltagelse i afsnittets pleje- og behandlingsmøder - herunder konference, patientkontakt med en læge m.m. Revideret 1997 Læringsmiljø for social- og sundhedsassistenter I planlægningen af praktikperioden i psykiatrien har vi taget udgangspunkt i de 15 faglige mål fra Uddannelsesordningen side 73. Samtidig med arbejdet med de faglige mål, arbejdes der med elevens personlige og faglige kompetencer. Formålet med uddannelsen i psykiatrisk praktik er at opnå en erhvervsfaglig kompetence på rutineret niveau. Vi tilbyder en praktik, hvor der er rig lejlighed til at arbejde med og videreudvikle både de faglige og personlige kompetencer.
Vi har samlet indholdet af nogle af målene i nogle overordnede temaer og anbefaler, at der arbejdes med disse temaer i en bestemt rækkefølge. Andre, mere velafgrænsede mål står for sig selv. Til støtte for arbejdet med målene, har vi udarbejdet et udvalg af forskellige papirer, som kan inspirere, udfordre og fordybe social- og sundhedsassistenteleven i arbejdet med målene og som samtidig kan skabe en sammenhæng til elevens deltagelse i plejen. PRÆSENTATION AF AFSNIT R1: Afsnit R1, Voksenpsykiatrien, Ribe er et åbent psykiatrisk afsnit. Afsnittet er stamafdeling for patienter, der indlægges fra Ny Billund kommune, tidligere Grindsted, Billund og Ølgod kommune. Afsnittet samarbejder med det Distriktspsykiatri Grindsted og patienter indlægges akut via medarbejderne i Distriktspsykiatri Grindsted, andre patienter akut eller visiteret via egen læge. De fleste indlæggelser er patienter der overflyttes fra Psykiatrisk Skadestue og lukket afsnit Voksenpsykiatrien Esbjerg. Hovedparten er frivilligt på afdelingen; men vi kan i perioder have patienter på R1, der er frihedsberøvet eller tvangstilbageholdt. Afsnittet modtager voksne fra ca. 18 år og opad med alle psykiatriske lidelser. Diagnosemæssig fordeling efter ICD-10: DF 05: DF 10-19: DF 20: DF 21: DF 22: DF 23: DF 24: DF 25: DF 30-39: Delir (delirøs tilstand, bevidsthedsplumret) ikke fremkaldt af alkohol eller andre psykoaktive stoffer Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af alkohol eller andre psykoaktive stoffer. Skizofreni Skizotypisk sindslidelse Paranoide psykoser (kroniske, vedvarende) Akutte og forbigående psykoser Induceret psykose Skizo-affektive lidelser Affektive lidelser Der er plads til 15 patienter i afsnittet.
Der er ca. 300 indlæggelser pr. år. Indlæggelsestiden varierer fra patient til patient, men ligger i gennemsnit på omkring 2-3 uger. Antallet af indlagte patienter har gennem de seneste år været stigende, mens indlæggelsestiden er faldende. Afsnittet er beliggende i en bygning, som tidligere har været stationsbygning ved den gamle dansk-tyske grænse. Indvendig er bygningen totalrenoveret og der er bygget til i 1999. Afsnittet fremstår derfor lyst, venligt og med nyere inventar. Afsnittet er i et plan og består af et indgangsparti med hall, to gange i henholdsvis nord- og sydgående retning, hvor sengestuerne er placeret. Der er seks sengestuer på hver gang og tre ud af disse er 2-sengstuer. Der er desuden en dagligstue, et rum for ergoterapi, kontorer, samtalerum og hele afsnittet er der indrettet små nicher, som kan bruges til samvær, besøg og skærmning. Endvidere findes der en lukket gårdhave med havemøbler samt mulighed for at grille om sommeren. Ligeledes giver gårdhaven mulighed for haveaktiviteter og der forefindes et drivhus. MÅLSÆTNING OG VÆRDIGRUNDLAG FOR SYGEPLEJEN PÅ R1: Målet med sygeplejen på R1 er at yde psykiatrisk pleje og behandling af høj kvalitet. Dette sker i et aktivt og stimulerende miljø, hvor der tages hensyn til den enkelte patient og dennes helhedssituation. Der arbejdes mod, at patienten integreres i samfundet udfra individuelle ressourcer og krav. Værdigrundlaget for R1 er, at det enkelte menneske er unikt. Mennesket er en helhed, bestående af en fysisk, psykisk, social og åndelig dimension. Mennesket fungerer i samspil med sine omgivelser både på det personlige og samfundsmæssige plan, og disse ressourcer inddrages hos den enkelte. Der lægges vægt på det enkelte menneskes integritet og autonomi. LEDELSE OG ORGANISERING AF AFSNIT R1: R1 er ledet af en afsnitsledelse bestående af afsnittets overlæge og afdelingssygeplejerske. Organisering af sygeplejen Plejeformen på R1 er primær sygepleje. Sygeplejen udøves i funktionen som kontaktperson udfra relationsbehandlingens principper. Målet med kontaktpersonsystemet er at skabe en tæt kontakt med patienten og opnå en grundlæggende tryghed, som kan danne basis i patientens liv og være grundlaget for behandlingen fremover. Hver patient har en fast kontaktperson, som er ansvarlig for, i samarbejde med lægen og patienten, at tilrettelægge behandlingsforløbet. Herudover organiserer vi sygeplejen udfra PAS funktionen, det vil sige som plejeansvarlig sygeplejerske for en gruppe patienter. Social- og sundhedsassistentens ansvars- og funktionsområde i afsnit R1: Sygeplejen er inspireret af den finske sygeplejeteoretiker Katie Erikson: Hendes omsorgsteori, indeholder begreberne ansa (passe og pleje), leg og læring.
Ifølge Erikson indebærer omsorg at skabe en tilstand af tillid, tilfredshed, kropsligt og åndeligt velvære samt en følelse af udvikling med det formål at forandre sundhedsprocesserne ved hjælp af forskellige måder, hvorpå man passer og plejer, lærer og leger. Eriksons teori harmonerer med den kognitive behandlingsmåde, hvor social færdighedstræning og psykoedukation er vigtige elementer. Her lægges vægt på udvikling af rationalitet og fleksibilitet hos patienten og fordrer en aktiv, kreativ indstilling fra plejepersonalets side. Man forholder sig til afgrænsede forhold i patientens liv gennem anvendelse af skemaer til registrering af dysfunktionelle tanker og lærer patienten metoder til problemløsning. Der arbejdes på, at patienten bevidstgøres om karakteren af sin psykiske lidelse. Den kognitive behandlingsmåde bygger på et åbent forhold mellem patienten og plejepersonalet. Konkrete sygeplejeopgaver på R1 er af dels behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter dels forebyggende og sundhedsfremmende. I denne funktion arbejdes udfra sygeplejeprocessens elementer: $ Observation/dataindsamling $ Mål $ Handling $ Evaluering $ Justering Endelig indgår dokumentation af sygeplejeplejeopgaverne som en vigtig del af det daglige arbejde. At udføre sygepleje Grundlæggende sygeplejeopgaver: Varetages udfra de grundlæggende behov såsom hjælp til personlig pleje, ernæring, udskillelse, skabe rammer for god søvn og hvile m.m. Være opmærksom på patientens helhedssituation. Specielle sygeplejeopgaver: Udøves som jeg-støttende sygepleje, hvor miljøterapeutiske tiltag og kognitiv terapi er centrale elementer. Miljøterapien på R1 tager udgangspunkt i, at der udarbejdes en individuel ugeplan for hver patient. Denne ugeplan kan eksempelvis bestå i deltagelse i måltider, gåtur, morgengymnastik eller andre tilbud uden for afsnittet. Udførelsen af lægelige ordinationer såsom medicinadministration og opfølgning på behandlingsplaner er også sygeplejefaglige opgaver. At lede sygepleje Sygeplejeopgaverne er her som kontaktperson for en patient at være ansvarlig for sygeplejen til den enkelte og uddelegering af sygeplejeopgaver i den forbindelse. I dette indgår administrative og koordinerende opgaver med inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere. At formidle sygepleje
I psykiatrisk sygepleje udgør kommunikation et vigtigt element. Dette kan være af terapeutisk, undervisende, informerende eller vejledende karakter. Dette gælder forhold omkring både patienten og dennes pårørende, ligesom der på ugentlige konferencer formidles viden mellem kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. At udvikle sygeplejen I en tid med store omstruktureringer i psykiatrien i Region Syddanmark, er det vigtigt hele tiden at forholde sig til den sygepleje der ydes. Rammerne for ydelsen ændres, og dette stiller krav til udvikling af sygeplejen i nye retninger. I det daglige arbejde består de sygeplejefaglige opgaver altså i systematisk at sætte sin egen og andres sygeplejepraksis ind i et større perspektiv gennem sparring. Det faste personale har desuden mulighed for at indgå i supervisionsgruppe hver torsdag. Psyk-VIPS modellen er implementeret på Psykiatricenter Vest Esbjerg og Ribe og anvendes ligeledes til udvikling af sygeplejen. Personalesammensætning og normering Personalegruppen består af følgende faggrupper: Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Plejere Socialrådgiver Læger Psykolog Husassistenter R1 modtager sygeplejestuderende i klinisk observationspraktik på 3. semester og i længere klinisk praktik på 4. semester, ca. 8 10 studerende pr. år. Der kommer også social- og sundhedsassistent elever i 16 ugers praktik, ca. 6 elever pr. år. PERSONALETS KVALIFIKATIONER: Personalets faglige og pædagogiske kompetencer Der er 12 sygeplejersker i afsnittet: $ Afdelingssygeplejersken har diplomuddannelse i ledelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole. $ Souschefen har specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje samt pædagogisk kursus modul I og II. $ En sygeplejerske har taget uddannelse i terapeutisk kontakt.
$ Én sygeplejersker har klinisk vejleder uddannelse svarende til delelement af en pædagogisk diplomuddannelse og én sygeplejerske starter på uddannelsen sidst i august 2007. $ De øvrige har fra flere til mange års erfaring som sygeplejerske både med somatiske og psykiatriske patienter. Der er 3 social- og sundhedsassistenter og 13 plejere: $ En del af plejerne været i specialet i en lang årrække og således været på efteruddannelse flere gange. $ En del deltaget i mange relevante kurser indenfor specialet. $ Alle har stor erfaring inden for specialet. En del af sygeplejerskerne har mange års erfaring i arbejdet med studerende/elever, og en del har været på praktikvejlederkurser. Afsnittet modtager mange elever/studerende, hvilket giver mulighed for at gøre erfaringer med studerende. Enkelte sygeplejersker har desuden deltaget i pædagogiske kurser på PUC. Desuden arrangeres intern undervisning ved den kliniske sygeplejelærer på stedet. Alle plejere og social- og sundhedsassistenter har været på Social- og Sundhedsskolens praktikvejlederkursus, og mange har lang erfaring som vejledere for eleverne. En beskrivelse af en arbejdsdag for en social- og sundhedsassistent elev på afsnit R1: Som social- og sundhedsassistentelev på afsnit R1 er der mange ting du kan deltage i, det kan være noget du selv kan og andet, hvor der skal være en fast personale med. Hver dag møder du kl. 7.00 og får rapport fra aften- og nattevagten. Kl. 7.30 skal de patienter, du er kontaktperson for, vækkes. Du skal hjælpe patienten med morgen hygiejnen, hvis der er behov for det. Morgenmaden serveres i spisestuen kl. 8.00. Du har mulighed for at spise med. Kl. 8.45 holdes morgenmøde med alle patienterne, som du kan deltage i. Middagsmaden serveres kl. 11.30, hvor du også kan spise med. Over middag gives rapport, hvor du fortæller om de patienter, du er kontaktperson for. På den måde informeres kolleger og aftenvagterne omptt.s tilstand og evt. planer og aftaler. Spiser du med til morgen, er det dig der sætter formiddags kaffen frem kl. 10.00 og til middag skal du lave og sætte eftermiddagskaffen frem til kl. 14.00. I løbet af dagen vil der være en del praktiske ting du kan lave: senge opredning, tømme vasketøjskurve, lægge tøj på plads, du kan sidde og sanse, observere og small talk med patientern i opholdsstuen. De aktiviteter som afdelingens ergoterapeut arrangerer i løbet af dagen, er du velkommen til at deltage i. Samtaler og spadsereture med patienterne kan du også deltage i. Ved indlæggelser, gennemgang, stuegang og udskrivelser vil der altid være et fast personale med, men du må meget gerne deltage eller være den der står for at samle oplysninger om patienten samt indlægge/udskrive patienten administrativt. Den skriftlige dokumentation foregår i VIPS. Din vejleder vejleder ved behov.
Litteratur: Afsnittet råder over et udvalg af relevant litteratur i form af bøger og artikler, hvor eleven kan hente viden og inspiration. Bøgerne står i konferencerummet. Det vil være muligt i et vist omfang at få kopieret artikler eller andet relevant materiale. Litteratur liste Psykiatri en grundbog, Munksgaard 2004, 2. udgave 3. oplag. Redigeret af Poulsen, Henrik Day, Munk-Jørgensen, Povl og Bolwig, Tom G. Psykiatri sygepleje og sygdomslære, Munksgaard 1998. Hansen, Marin (redaktør), Andersen, Birgitte og Kragerup, Jeanet. Patient Sygeplejerske. Om den mellemmenneskelige proces i sygeplejen, Munksgaard 1990. Friis, Bodil Aagaard. Personlige kompetencer, Munksgaard 2004. Hansen, Lissi (red.) Idehen, Mille, Vissing, Tine, Aagerup, Lars, Schmidt, Ingrid og Rugh, Charlotte Nøgle til psykiatrien. Grundbog for social- og sundhedsassistenter. Dafolo forlag 1992,. Berdal, Hanne, Risager, Anette D. WHO ICD 10. Psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier Munksgaard Kontaktpersonen relationsbehandling i psykiatrien, Psykoterapeutisk Forlag. Thorgaard, Lars & Valbak, Kristian (red.) Obligatorisk litteratur til social- og sundhedsuddannelsen: Medicinske fag, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.) Lieth, Vibeke von der m.fl. Sundheds- og sygeplejefag, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.) m.fl. Psykiatri, Munksgaard. Hansen, Marin (red.) Bech, Søren, Kragerup, Jeanett og Olsen Inge. Social- og samfundsfag, Munksgaard. Vagtborg, Hans, m.fl. Kultur og aktivitetsfag, Munksgaard. Rugh, Charlotte (red.), Bruun, Mette Elisabeth, Sejerøe-Szatkowski, Kirsten og Søndergaard, Bente. Pædagogik med psykologi (Incl. arbejdsplanlægning), Munksgaard. Aagerup, Lars og Rasmussen, Helle Brander.
Personlige Kompetencer, Munksgaard. Hansen, Lissi (red.), Idehen, Mille, m.fl. Naturfag, Social- og sundhedsassistenter, Munksgaard. Andersen, Henrik, Jensen, Lene Schade og Larsen, Ulla.
Side 17
Side 18